Læsetid: 2 min.

Arrestordre kan dække over sexanklager

Anklageskrift mod Sudans præsident skulle dække over sexanklager mod ICC's chefanklager selv, mener tidligere ICC pressemand, der for to dage siden modtog millionerstatning for uretmæssig fyring
30. august 2008

Anklager om folkedrab skulle skjule anklager om voldtægt og alternative seksuelle krænkelser.

Da chefanklageren fra Den Internationale Straffedomstol, Luis Moreno-Ocampo valgte at anklage Sudans præsident, Omar Hassan al-Bashir for folkedrab i juli måned, skulle det udviske sexanklager mod Ocampo selv.

Det hævder Ocampos tidligere pressetalsmand, den svenske journalist Christian Palme, der beskyldte Ocampo for voldtægt og 'alternative seksuelle overgreb' på en kvindelig sydafrikansk journalist i 2005.

To år efter fyrede Ocampo sin svenske pressemand, hvorefter Christian Palme lagde sag an mod Ocampo ved den internationale arbejdsret (ILOAT). Som han vandt.

Total oprejsning

Christian Palme har netop modtaget en bankoverførsel fra ICC på 1,875 millioner kroner, som den internationale arbejdsret tilkendte ham for uberettiget fyring den 9. juli. Den 12. juli begyndte demonstrationerne i Khartoum mod den planlagte arrestordre mod al-Bashir, der blev annonceret af en anonym kilde i LA Times allerede den 10. juli.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu