Læsetid: 3 min.

'Jeg er både til Mozart, Rolling Stones og Bamse'

Anne Marie Borregaard har været folkeskolelærer i 30 år og spiller trompet i kvinde-bigbandet Wonderbra. Hun er storforbruger af kultur og kan både finde på at gå ind og se Ørkenens Sønner og eksperimenterende teater. Hun er ikke kræsen, når det gælder valg af musik, teater og film - 'så længe det er lavet ordentligt'
Anne Marie Borregaard har været folkeskolelærer i 30 år og spiller trompet i kvinde-bigbandet Wonderbra. Hun er storforbruger af kultur og kan både finde på at gå ind og se Ørkenens Sønner og eksperimenterende teater. Hun er ikke kræsen, når det gælder valg af musik, teater og film - 'så længe det er lavet ordentligt'
30. august 2008

På Kratvej i Måløv ligger parcelhusene side om side med deres røde og gule mursten. Når man bevæger sig forbi postkassen i børstet stål med nummer 65 og ned langs ligusterhækken, kommer man til Anne Marie Borregaards hoveddør. Hun er 54 år og uddannet folkeskolelærer med linjefag i musik, tysk og idræt. I dag arbejder hun som uddannelsesvejleder. Det er hende, der rådgiver eleverne, når de skal vælge, hvad de vil efter folkeskolen. Og så er hun oldfrue og trompetist i bigbandet Wonderbra.

"Vi hænger herovre på køleskabet," siger hun og henter en farvekopieret A3-plakat, hvor 13 vinkende kvinder iført lange sorte kjoler og røde fjerboaer står med deres messingblæsere i hånden.

"Vi er verdensberømte i Ballerup," siger hun og griner.

Egentlig var Wonderbra kun for kvinder, men det kan være svært at opdrive kvindelige messingblæsere, så efter megen diskussion var de nødt til også at lukke nogle få mænd ind. På plakaten er de fire mænd iklædt blød hat og røde butterfly.

En bred smag

Anne Marie Borregaard elsker musik. Hun kan lide alt fra Mozart til Rolling Stones og Bamse og har efter eget udsagn en bred smag.

"Jeg har en fantastisk allround-smag. Jeg kan også godt lide de ting, min datter hører. Det var f.eks. hende, der introducerede mig til Jens Unmack," siger hun.

Men noget musik gider hun ikke at høre. Nik og Jay, for eksempel. Det keder hende.

"Jeg vil ikke sige, at jeg synes, det er for banalt, men det er for poppet til min smag," siger hun. Heavy og rap lytter hun ikke til.

"Moderne jazz kunne jeg heller aldrig finde på at lytte til. Det siger mig ikke noget. Jeg bliver træt af det i mine øregange," siger hun:

"Jeg tror ikke, jeg forstår det. Når jeg gør mig rigtig, rigtig umage, kan jeg godt høre det noget tid og blive begejstret for den måde, de improviserer på. Jeg kan godt forstå, at det er interessant, hvad de gør, men jeg bryder mig ikke om at lytte til det. Det er ligesom dengang, jeg lærte om tolvtonemusikken. Jeg kan intet høre i det. For mig er det matematik. Jeg kan slet ikke høre, at det også skulle være musik," siger Anne Marie Borregaard.

Det er ikke kun, når det gælder musik, at Anne Marie Borregaard har en bred smag. Hun går jævnligt i biografen. Oftest med manden i Værløse eller Ballerup Bio. Sidste gang så de den nye Batmanfilm.

Men hun holder også meget af at tage ind til København og gå i Grand Teatret.

"Det kan jeg rigtig godt lide," siger hun:

"Mine børn siger altid lidt hånligt, 'du synes sikkert, det er en fantastisk film, fordi det er sådan en eller anden rumænsk eller bulgarsk film'. Men jeg synes, der går nogle gode film i Grand, som er lidt anderledes."

"Jeg gider ikke at se pornofilm, men ellers ser jeg det meste. Jeg synes, der er gode film og dårlige film inden for alle genrer. Jeg kan godt se fantasy og alt muligt forskelligt. Hvis bare det er en god film."

Går for lidt i teatret

Anne Marie Borregaard forbruger i det hele taget meget kultur. Hun er medlem af Gyldendals Bogklub, hvor hun køber en bog om måneden, og så har hun et årsabonnement til Østre Gasværk Teater. Og selvom hun selv mener, at de "går alt for lidt i teatret", tager hun ind og ser alt fra eksperimenterende teater til Søs Egelind og Ørkenens Sønner. Senest var de inde og se Omar Marzouk.

"Han var jo fantastisk. Jeg elsker alt, hvad der er plat," siger hun. Til gengæld er der mange af de klassikere, de sætter op på Det Kongelige Teater, som hun ikke gider at se.

"De er for kedelige. Jeg ved godt, at man siger, at Holberg er eviggyldig, men der er mange af klassikerne, som jeg synes er for tunge og højtravende," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu