Læsetid: 2 min.

Brændenælder og blåbær

Der gås nye veje i krydringen af sensommerens og efterårets øl. Buketter af ukrudt og bær fra haver og enge gør fyldest - og resultaterne er temmelig sublime
29. august 2008

Tilbage for enden af smagsprøveglasset kan jeg med glæde konstatere, at bryggerne ikke har spildt tiden i mit feriefravær. Dagens selektion rummer en buket af sande lækkerier, hvis særpræg er søgt udviklet med interessant inddragelse af så kreative virkemidler som brændenælder, bynke, blåbær, rønnebær og mjødurt.

Godt gjort nælderne

Alle kender den distinkte duft af brændenælder, dette foragtelige ukrudt, som stortrives i denne stedvis så våde sensommer. Det er en såkaldt repellerende, dvs. afskrækkende duft, som skal holde bl.a. bladlus væk, men den virkning er spildt på Claus Meyer.

Brændenælder er tidligere med vekslende held søgt anvendt som krydderurt i bl.a. ost og brændevin, og nu foreligger så Meyers Brænde Ale, det andet ølopus fra den karismatiske og innovative skærmkok efter den roste Pære-saison, og den er næsten endnu bedre, synes jeg. I al fald hvis man kan lide den lidt skarpe, pebrede brændenældearoma, for der er ikke sparet på dette smagselement i det eksklusive bryg (som kommer i et begrænset oplag på 4.000 flasker), som er udviklet i samarbejde med bryggeren Mike Murphy.

Ikke at man brænder sig på tungen, for nældepræget blander sig med mildnende strandkarse og afrundende hyldeblomster, og hele molevitten er naturligvis indsamlet på Lilleø. Den lyse overgærede ale er humlet med North Pacific og er virkelig en spændende satsning for dem, der vil prøve noget helt andet.

Dog er der ingen grund til at frygte disharmonier, smagstonerne klinger i melodiøs balance.

Mjødurt

At sanke urter i lokalområdet er også fremgangsmåden, der er anvendt hos Herslev, idet man nemlig er gået ud på den eng, ved hvilken bryggeriet er beliggende. Her vokser staudeplanten mjødurt, der, som det vil vides, var et populært tilsætningsmiddel til de gamle vikingers gærede honningbryg, mjød, fordi den angiveligt gav 'vinsmag'. Mjød er muligvis en drik for guders og menneskehedens ældste alkohol, men efter min mening er den grænseløst hæslig. Det er til gengæld ikke mjødurtens skyld - den blev jo netop tilsat for at tilsløre amokløbne gæringsprocesser - og Herslevs overgærede mjødurt-Høstbryg er da også et nydelsens bekendtskab, brygget som den er af nyhøstet byg fra de omkringliggende marker som et bryg til at fejre, at kornet er i hus. Velgørende bitter, men frisk og krydret på samme tid er den.

En lille ny

Et fremragende nyt bryggeri i Øm i Midtjylland turde være Danmarks første klosterbryggeri i moderne tid. Af selve klosteret resterer der kun ruinen. Alligevel har navnet en vis berettigelse, for øl blev der i sandhed brygget i Øm, 22.000 liter om året frem til klosterets nedlæggelse i 1560. Blåbær, rønnebær og bynke har højest sandsynligt været brugt til at krydre de muntre cistercienseres produktion således som i de foreliggende øl, som Høkeren fortjenstfuldt har hjemtaget til hovedstaden - de føres ellers kun i klostermuseets butik.

Det er rønnebær, som sætter smag på Svendeøl, der dog også fremtræder noget aniseret og lakridsagtig, men ellers er en blød og bittersød lys bock.

Hyben og hvedemalt lægger yderligere klangbund i triplebockvarianten Hamborg-øl, og til denne smagsfylde føjes der yderligere styrke i Årsøllet, som munkene gemte til højtider. Her er rønnebærrene dog udskiftet med blåbær, hvad der giver et forfriskende pift af syrlighed i den fuldtonende bitterhed. Ahhh -

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu