Læsetid: 7 min.

Ceremonier uden religion til folk, der lever uden Gud

Afkristning. Navngivning og konfirmation, bryllupper og begravelser skal også være ceremonier, der intet har med Gud at gøre, og præsterne skal ud af folkeskolen. I en ukristelig tid vil en nystiftet organisation lave højtidelige ritualer om kærlighed og respekt, tolerance og lighed
15. august 2008

Da hun gik op ad kirkegulvet, var hun i hvid brudekjole, slør og bare fødder.

De ville have været gift i en skov. De ringede til kommunen. De talte længe om det, men alligevel blev de traditionelt viet i kirken, selv om hverken Ina Lüders eller hendes mand, Lasse Lüders er kristne.

"Vi snakkede med præsten, og pludselig fandt vi en hvid kjole, og så stod vi meget pæne foran den her præst. Så gik jeg barfodet ind i kirken. Bare for at vise, at der var lidt af os tilbage," fortæller den 30-årige historiefortæller.

"Vi manglede ikke Guds velsignelse, men vi ville gerne have de højtidelige ceremonier og kærlighedsbudskabet omkring vores bryllup. Det er der desværre ikke tradition for andre steder end i folkekirken."

Dilemmaet er velkendt for stadig flere danskere, som mangler ceremonier til at markere livets store glæder eller sorger, men har fravalgt Gud i deres tilværelse, mener forfatter og antropolog Dennis Nørmark.

Dennis Nørmark er én af seks stiftere af organisationen Humanistisk Samfund, der fra 29. august officielt vil arbejde for sekulære ceremonier. Navngivning og konfirmation, bryllupper og begravelser skal kunne foretages 'konsekvent gudløst' af professionelle celebranter, som forkynder humanistiske værdier om lighed og kærlighed, respekt og tolerance.

"Et bryllup er en kærlighedserklæring mellem to mennesker, og deri ligger nogle juridiske, moralske og følelsesmæssige forpligtelser. Hvis man løsriver ceremonierne fra kristendommen, finder man ud af, at det er almenmenneskelige vilkår, der ligger til grund for dem. Religionen er bare en overbygning," siger Dennis Nørmark.

Humanistisk Samfund vil have kirken adskilt fra staten, og folkeskolens kristendomsundervisning skiftet ud med religions- og livssynsundervisning.

"Vi vil afskaffe den 'statsautoriserede overtro', hvor folkekirken er et politisk ledet embedsværk. Monopolet skal brydes, så Folkekirken skal konkurrere med andre trossamfund på lige vilkår," siger Dennis Nørmark.

Religion er naiv overtro

Humanistisk Samfund begyndte for nogle måneder siden som en gruppe på det sociale internetforum Facebook, hvor enkelte interesserede henvendte sig. Efter initiativtager Niels-Jørgen Koordt og Dennis Nørmarks kronik, 'Et liv uden Gud - og ceremonier uden religion' i Berlingske Tidende den 10. august, begyndte medlemmerne dog 'at vælte ind', fortæller Dennis Nørmark.

"Humanistisk Samfund er en organisation for mennesker, der lever uden gud, og som ønsker at leve dette gudløse liv konsekvent. Ikke fordi vi hader religion, men fordi religiøse ytringer forekommer os aldeles indholdsløse eller ganske enkelt som udtryk for naiv overtro," står der i kronikken, der fortsætter:

"Humanistisk Samfund vil arbejde aktivt for, at Danmark bliver et samfund, hvor religion er et aktivt tilvalg - i stedet for et aktivt fravalg, hvor børn i dag skal fritages for kristendomsundervisning i skolen."

"Vi ønsker et fag, som indeholder både religion og alternative livssyn. Et religions-/ idehistorisk fag, der tager generelle værdisæt op i stedet for at hovedvægten ligger på kristendommen," siger Dennis Nørmark.

Kristendommen invaderer privatlivet med religiøse symboler i det offentlige rum og religiøse personer i klasselokalerne, der tvinger børn til fravalg frem for tilvalg af kristendommen. Når man kalder et fag for kristendom, så har man også mulighed for at blive fritaget for det, og det betyder, at mange børn ikke får undervisning i hverken kristendom eller andre livssyn, mener Dennis Nørmark.

"Præsterne skal ikke have lov til at forkynde i skolen gennem kristendomsundervisning og konfirmationsforberedelse. Den dag, præsterne forstår, at de ikke har noget at gøre i folkeskolen, så trækker vi også følehornene til os. Men så længe at de har lov til at gøre det, vil vi også have lov til at gøre det. Det er min personlige holdning, at det er professionelle lærere, der tager sig af folkeskolen, det skal hverken vi eller præsterne blande sig i," siger Dennis Nørmark.

Humanister i verden

I Storbritannien og Tyskland, Sverige og Norge udfører professionelle celebranter allerede humanistiske ceremonier. Det norske Human-Etisk Forbund har eksisteret siden 1950'erne og har i dag 72.000 medlemmer, og i 2004 afgjorde FN's Menneskerettighedskomite, at den norske folkeskole skulle have religionsundervisning i stedet for kristendomskundskab. Derfor fik norske skoleelever faget 'Religion, Livssyn og Etik' på skemaet fra dette skoleår.

Nytårsaftensdag i 2004 blev det første par humanistisk viet, men først i 2007 blev loven om indgåelse af partnerskab ændret, og det første ukristelige norske par indgik humanistisk partnerskab den 5. maj 2007.

En celebrant uddannes gennem Humanistisk Samfund til at afholde ceremonier omkring navngivning og konfirmationer, bryllupper og begravelser. Ved brylluppet læser celebranten en partnerskabserklæring og en personlig tale op, som er lavet sammen med parret. Der kan være digte, musik og kulturindslag, 'så længe profilen er humanistisk og ikke indeholder andre livssyn', står der på den norske søsterforening Human-Etisk Forbunds hjemmeside.

Tomme verdslige ritualer

Humanistisk Samfund har dog ikke tænkt sig at slås med præsterne om kirkens rum til ceremonierne, og et kirkekapel ved begravelser er en kommunal bygning, som alle kan bruge.

"Vi vil gerne holde ceremonierne på steder, der taler til et ophøjet æstetisk instinkt, altså en flot herregård eller en skov, men så kan der gå lidt naturreligion i det, og det er ikke vores ambition. Det kan også være hos folk selv. En begravelse vil dog altid foregå i et kapel, hvor vi vil bede om, at korset tages ned af væggen," siger Dennis Nørmark.

Borgerlige ritualer dukker op fra tid til anden, mener biskop i Århus Stift, Kjeld Holm, og derfor opfatter han ikke Humanistisk Samfund som hverken særlig originalt eller nytænkt. På trods af den humanistiske bevægelses popularitet i flere europæiske lande tror han stadig på Folkekirkens berettigelse.

"Jeg er ikke bekymret for, at det vil udkonkurrere de kirkelige ritualer," siger Kjeld Holm. Først og fremmest fordi Folkekirken igennem mere end 1.000 år har været grundlaget for det danske samfund, men også fordi, kirken og Gud føjer indhold til vores ritualer, mener Kjeld Holm.

"Jeg har været til verdslige begravelser, og det er noget af det mest indholdstomme. Hvis et brudepar skal holde en tale for sig selv, så er personerne i centrum frem for det sande ritual, hvor det er noget større, der er i centrum. Det er det, der gør de kirkelige ritualer meningsfulde," siger Kjeld Holm, som i dag sjældent vier brudepar, men har været sognepræst i mere end 20 år.

Vigtige ritualer

"Jeg plejer at minde brudeparret om, at det er Vorherre, der er i centrum, ikke dem selv, og det ligger der en vældig befrielse i, for vi har selvoptagethed nok i moderne kultur. Det er det bærende i den kirkelige kultur, at alt ikke står og falder med det enkelte menneske," siger Kjeld Holm.

Enten er Folkekirken blevet så ligegyldig for mange mennesker, at de er passive medlemmer, eller også magter den at rumme kulturkristne, der reelt ikke tror på Gud, men mangler et pænt sted til dåben. Uanset det har en organisation som Humanistisk Samfund absolut en fremtid som konkurrent til Folkekirken, vurderer lektor i sociologi fra Aalborg Universitet, Michael Hviid.

"Vi har længe haft et opgør med indholdet og udformningen af Folkekirken og ritualerne, som har ledt til borgerlige begravelser og borgerlige vielser. Derfor er det tiltrængt med valgfriheden," mener Michael Hviid, der er uenig i, at ritualer nødvendigvis skal have et religiøst indhold.

"Ritualerne er vigtige rammer om dåb, konfirmation, ægteskab eller død, som forbinder mennesker til noget større end dem selv - en tradition, en fortælling, en kosmologi. De skaber forudsigelighed og tryghed, samtidig med at de begrænser valgfrihed. På den måde giver ritualer både rum til at være, samtidig med at dette rum er fastlagt på forhånd," siger Michael Hviid.

Hvad Gud har føjet sammen

Et år efter Ina Lüders og hendes mand blev gift, fik de en lille dreng, som - på en eller anden måde - skulle hedde Karlo.

"Folk begyndte at minde os om at få en kirketid til dåb, men han skulle ikke døbes, fordi det ville betyde, at vi gav ham en tro, som vi ikke selv har," fortæller Ina Lüders.

De holdt en lille, meget personlig ceremoni i haven. Karlo ville have haft familiens dåbskjole på, hvis den ikke havde været for lille. Han fik en blomsterkrans på hovedet. Nære venner stod fadder og overrakte et bevis på, at de ville tage ansvaret for at opdrage Karlo efter deres værdier, hvis forældrene skulle gå bort.

"Vi tror på kærligheden, på mennesket eller tilliden til hinanden. Det er sjældent, at vi tror på én Gud, for så har vi fravalgt alt andet. Ordene er smukke, men de er fra en anden tid," siger Ina Lüders.

Ina Lüders er ikke i tvivl om Humanistisk Samfunds eksistensberettigelse: "Hvad kan man andet end at sige ja? De humanistiske værdier kan alle mennesker bekende sig til. Det ville jeg 100 procent vælge, hvis muligheden havde været der. Når vi går i kirke to gange om året, så er det højtider, hvor vi enten mødes i stor sorg eller stor kærlighed. Det er bare ærgerligt, at det kun skal være i kirken," mener Ina Lüders.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså helt ærligt...

Folk der ikke vil have en præst kan blive gift på Rådhuset. Og så kan de desuden selv invitere til bryllup med tradtioner mv.

Jeg er træt af folk der ikke vil eller kan fatte, at de selv aktivt må gøre noget.
Og blive gift på Rådhuset, hvis de ikke vil have en præst eller ej tror på Gud.

Det er de velkomne til, altså ikke at tro på Gud, men de skal aldeles ikke komme og belære os andre om at 'religion er overtro'.

Og åbenbart aner folk ikke hvordan kristendoms-undervisningen foregår i dag. Der bør ikke være forkyndende undervisning, men tværtimod diskussioner om etik, moral, religion mv. Og fortælling af historierne fra Bibelen - som fra andre relgioners traditioner, myter og fortællinger.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen,

faget i folkeskolen hedder stadig kristendomskundskab, og er forkyndende indoktrining pva. folkekirken. Og det vi burde have, er præcis som du beskriver, et fag omhandlende religion, etik, moral osv.

Vi har en meget undervisningsminister, der er stor folkekirkeentusiant (og kirkeminister), der meget gerne detailstyrer pensum o.m.a. i folkeskolen, og ikke er bleg for at lade hans personlige holdninger bliver afspejlet.

Du har ret i, at ingen bør belære andre om, at religion er overtro, af den simple årsag, at det ikke ligefrem er høfligt. Men den aktuelle situation er heller ikke ligefrem høflig, når alle forsøges indoktrineret med, at folkekirkekristendom er sandhed.

Sekularitet til både til statens og kirkernes fordel. At adskillelsen ikke er sket endnu (i Danmark), er absurd...

Hvor er indmeldingsformularen?

Vibeke Nielsen

Straks ryger de kristne op på barikaderne. Så slap dog af. I har jeg ved ikke hvor mange tusinde gabende tomme kvadratmeter stående for jer, hvis I skulle have lyst til at bede en bøn. I får massiv statsstøtte. Selv folkeskolens grundlæggende kurser i filosofi og livskundskab har i fået tiltusket jer overskriften på. Som man siger der, hvor jeg kommer fra: Kan I komme til fadet?

Jeg synes, at det er befriende, at der er nogen, der går aktivt ind i de spørgsmål fra en kritisk vinkel og samtidig prøver at skabe nye ceremonier og ritualer, som alle kan deltage i.

Thomas Laursen

Jeg synes, der er noget lidt selvmodsigende i 'humanistiske ritualer'. Det er uden tvivl mere festligt, stemningsfuldt og højtydeligt at være til bryllup i en kirke med alt, hvad traditionelt hører dertil . Men det er hyklerisk og uærligt (eller bare ubærligt overfladisk) at skumme den æstetiske creme, hvis man ikke rigtig kan forbinde sig selv til indholdet og det budskab, der ligger under cremen. Nu vil man så opdyrke en humanistisk creme, men er det ikke dobbelt hult, for består humanisme ikke blandt andet i at give afkald på rituel patos? Må en ren demokratisk kultur ikke vedkende sig et vist tab af karisma? Til en bryllupsreception blev jeg engang mødt med et måbende "men mener du ikke der er nogen åndelighed til", fordi jeg tvivlede på, om jeg kunne indvillige i at gifte mig i en kirke. Det ckokerede mig en del, for det peger på, at religion i den grad har taget patent på alt det, der ikke kan ses i et mikroskop. Men hvad med følelserne, relationerne, herligheden og glæden i sin egen ret, helt uden skeletter af ritualer og mytologier - er det ikke dér, humanismen er?

Skulle jeg dyrke nogen former for religioner og cermonier, så må det være den græske mytologi. Her forklarede de gamle grækere om det gode og det onde, hvor der måtte være harmoni i alle livets facetter.

Det er meget flatterende, at man på den ene side ikke kritisere monoteisme og på den anden ikke beundre polyteisme.

Thomas Bolding Hansen

Ritualtrang er vel kun et skridt fra religion?

Det vil jeg i hvert fald mene.

Hvis man er til ritualer, men ikke bryder sig om kirkens dogmer er der muligheder som buddhistisk bryllup, asa tro, wicca, osv.

Et humanistisk bryllup ville svare til at fejre afholdsmandsmøde med dyr Grand Cru.

"Jeg er ikke bekymret for, at det vil udkonkurrere de kirkelige ritualer," siger Kjeld Holm. Først og fremmest fordi Folkekirken igennem mere end 1.000 år har været grundlaget for det danske samfund"

Ak! Her gik man og troede at det var landbruget der - igennem mere en 1000 år - har været GRUNDLAGET for det danske samfund.

Thomas Bolding Hansen

Ja, så kan man spørge, hvad der så var grundlaget for Danmark før kristendommen og for andre lande som ikke er kristne?

Vibeke Nielsen

At ritaler og ceremonier skulle ligge et skridt fra religion, holder altså ikke. Det vrimler med ikke-religiøse ritualer i ethvert samfund. Skålen er for eksempel et ritual.At begravelser er et problem for ikke-troende, skyldes jo blandt andet, at der ikke er noget rum, hvor man i fællesskab kan sige farvel til den, der en død og hvad man ellers føler for at gøre sammen i den forbindelse. En begravelse er - uanset hvordan man vender og drejer det - ceremoniel. Men af den årsag behøver den ikke at være religiøs, medmindre man lever i et samfund som det danske, hvor en helt bestemt form for protestantisme er obligatorisk.

Det er jo bare en ny religion.

Den er formentlig hverken værre eller bedre, end den vi har i forvejen.

Tilhængerne virker dog en smule mere religiøse i deres tro end de fleste folkekirkemedlemmer.

Sabine Behrmann

@ Vibeke Nielsen:

Skålen var oprindeligt et offer til guderne - så der har været masser af religion i den. Det har de fleste bare glemt, og så er der gået religion i det.

Men ellers ser det da ud til, at der endnu en gang er nogle store drenge, der har behov for at danne en forening med titler og vedtægter for at fortælle andre, hvad de skal gøre. Og sikkert er der folk, der taknemmeligt vil tage imod dette tilbud, fordi de så slipper fra selv at skulle tage stilling til noget. Jeg har da mødt ateister, der har angivet det som grund til at de stadig væk er medlemmer af folkekirken.

Heinrich R. Jørgensen

Ægteskabet er en verdslig aftale mellem to personer, med staten som tredie ben, der betyder, at de to personer har accepteret en række retslige forpligtelser og rettigheder, og at de af staten i mange sammenhænge opfattes som én enhed, som i mange sammenhænge er underlagt andre vilkår end ikke-gifte.

Hvad de to personer måtte have lovet hinanden, har intet med de juridiske ægteskab at gøre. Hvis man ønsker at aftale noget i tillæg til den betydning staten har dikteret at et ægteskab skal have, kan det ske som f.eks. en ægtepagt, som i øvrigt også er er en verdslig juridisk kontrakt.

Hvad de to personer ellers måtte love hinanden i kirken (eller rettere, blive dikteret af ceremonimesteren) i tillæg til de øvrige aftaler, har ingen juridisk gyldighed. Man er ikke forpligtet til at leve sammen, indtil døden giver den ene part fred. Kvinden skal ikke underlægge sig mandens overhøjhed. Den slags religiøse dogmer, som kirken ønsker skal være en del af ægteskabet, har intet med det juridiske ægteskab at gøre. Skilsmisse er som bekendt en mulighed, uagtet at ægteskabet fandt sted i en kirke. Og en mand kan ikke kræve ægteskabet ophævet, pga. hustruens ulydighed.

Situationen er reelt, at folkekirken ønsker at tolke bl.a. ægteskab og død til at betyde mere og anden, end den verdslige stat lægger i begreber. Folkekirken, der ikke ejer kirkerummene, forhindrer andre i at benytte lokalerne til andre arrangementer, end de der følger deres ritualer. Folkekirken har stadig eneret på registrering af fødsel, ægteskab og død, uagtet at dette naturligvis må være den verdslige stats opgave. Folkekirken har fået lov til at praktisere forkyndelse af deres tro i folkeskolen, uagtet af vi iflg. Grundloven har religionsfrihed.

Michael Skaarup

hmm... det ville være fedt hvis der var mulighed for at skabe sine egne ritualer iforb. med ægteskab, skilsmissse, død, og fødsel. Og jeg er helt med på at religion skal være i aktivt tilvalg, i stedet for et aktivt fravalg.

f.eks jeg vil giftes i skoven. og jeg mener at de papir jeg har fået omkring indgåelse af ægteskab, giver mig mulighed for dette. Dog finder jeg det absurd at jeg skal have min navneattest ( jeg er ikke døbt), fra et kirkekontor????? hvad fanden er det for noget roderi????

for at sige det kort: Lad mig slipper for kirken, og kirken skal slippe for mig..

mere kærlighed

Vibeke Nielsen

@Sabine Behrmann

At alle ritualer er religiøse, mener man vist kun, hvis man insisterer på religionen som fundamentet for alle tænkelige verdener. Antropologer, mener jeg dog vil hævde, at rigtig mange ritualer primært er kulturelt og ikke religiøst funderet. Inklusiv skålen. Om der engang for et par tusind år siden måske, måske ikke, har været offerhandlinger forbundet med et kip med glasset og en venlig hilsen til resten af "slyngelstuen", er sådan set ligegyldigt. For det første fordi vi ikke kan vide om skålen altid og alle vejne for et par tusinde år siden var et offer til guderne og ikke bare en måde at hygge sig med en drik på og samle det kulturelle fællesskab (hvordan skulle vi kunne vide det?). For det andet fordi det absolut ikke er det, som ritualet betyder i dag, uanset hvad det ellers har betydet til andre tider. Man må forstå folks handlinger i de kontekster, hvor de forekommer. Et håndtryk betyder heller ikke de samme i alle sammenhænge og til alle tider.

Nu er min generelle forståelse af den gode tradition for at danne foreninger ikke at der er tale om "store drenge", der vil presse noget ned over andre eller et udtryk for at mennesker ønsker at slippe for at tage stilling til noget. Tværtimod ser jeg foreningslivet som fundamentalt for demokratiet. Det gode ved foreninger er, i modsætning til for eksempel statskirker, at medlemskab eller samarbejde og underlæggelse ikke er obligatorisk. Derfor er man i relation til foreninger faktisk nødt til at tage selvstændig stilling i modsætning til i forhold til folkekirker, som man er underlagt uanset om man tager stilling eller ej. Eksemplerne er mange. Michael Skaarup kommer med et og der er flere i tråden. Er en sådan obligatorisk statsforening udtryk for et ønske om mere demokrati og selvstændig tænkning hos borgerne?

Heinrich R. Jørgensen

Vibeke Nielsen:
"Er en sådan obligatorisk statsforening udtryk for et ønske om mere demokrati og selvstændig tænkning hos borgerne?"

Pointen med foreningen, er næppe at ophøje sig selv til statsautoriseret dogmemonopol...

Det fremgår, at ritualer og ceremonierne tilpasses hvad de pågældende person ønsker (sammen med en uddannet celebrant), og at der principielt er frit slag i bolledejen, så længe man holder sig på den humanistiske måtte. Der betyder vel blot, celebranter ikke vil tage del i ritualer, der f.els. handler handler om, at parterne ikke skulle være ligeværdige, at væggene prydes med swastika eller at de symbolske ringe erstattes med gensidig påsætning af hundehalsbånd med pigge?

Jeg vil tro, at det for de fleste ville være en stor hjælp, at få hjælp af en kompetent celebrant, eller i det mindste få nogle godt råd fra en sådan forenings hjemmeside. Jeg synes intentionen er ganske udmærket til at fremme selvstændig tænkning hos befolkningen, selvom modellen selvfølgelig reelt handler om, at der stilles en støttepædagog til rådighed.

Vibeke Nielsen

@Heinrich R

Hov.

Jeg er vist kommet til at formulere mig meget uklart og er derfor blevet misforstået. Når jeg skriver "statsforening" mener jeg folkekirken, da den har medlemmer som om der var tale om en normal forening, men samtidig reelt ikke fungerer normalt i sammenligning med andre foreninger. Hensigten med mit indlæg var at trække forskellen op mellem en fri demokratisk forening, som den humanistiske og så folkekirken, der fungerer som en slags "obligatorisk statsforening" . Mit indlæg var vendt mod Sabine Behrmanns, idet hun hævder at den humanistiske forening forhindrer folk i at tænke selvstændigt. Det mener jeg netop at demokratiske foreninger IKKE gør. Til gengæld forhindrer obligatorisk kristendom og tilhørende automatmedlemskaber af folkekirken folk i at tænke selvstændigt og overveje hvad de tror på og hvorfor.

Men ellers er jeg da helt enig med dig i dette spørgsmål.

Heinrich R. Jørgensen

@ Vibeke Nielsen

Nåh, sådan - jeg havde også lidt svært ved at få det hele til at gå op i en højere enhed... :-)

Ifølge Dennis Nørmark så handler det ikke kun om andre ritualer, men også om at blive fri religiøse symboler i hverdagen.

F.eks. kan det være svært at finde et neutralt kapel til begravelser. For mit eget vekommende ønsker jeg hverken kristne symboler eller andet der har med kristendommen at gøre der hvorfra jeg skal begraves.

Humanistisk Samfund ønsker at kunne tilbyde en celebrant ved eksempelvis min begravelse. Det synes jeg er perfekt.

Frederik Jørgensen

"Monopolet skal brydes, så Folkekirken skal konkurrere med andre trossamfund på lige vilkår,"" siger Dennis Nørmark, og han mener iøvrigt det samme ifht. kulturer.

'Magt er ret' er altså Dennis Nørmarks indstilling til kulturer - den svage må bukke under for den stærke.

Gad vide om han er klar over, at den 'stærke' idag er islam, og at den svage er den danske og europæiske kultur - og at han med sin ivrige afkristning af Danmark er med til at fremskynde islamiseringen yderligere?

Enten er han decideret ond, eller også er han bare dum. Vælg selv.

Hans Jørgen Lassen

Hvor er det her absurd!

Den dag, jeg skal kules ned, så skal det være min kone og min søn og min gamle ven (hvis han overlever mig), som ordner det projekt. Og jeg ved med sikkerhed, at de vil gøre det præcist, som jeg ville ønske mig. De kender mig godt og grundigt.

En celebrant! Nej, nej, det er dog for langt ude.

Det minder lidt om at gå til en cykelsmed for at få lappet sin cykel.

Pris den dag, hvor mennesket befries af religion, guder, engle, paradis og helvede.
Pris den dag, hvor gud, uanset hvilken type!! og navn forlader mennesket.
Religion, uanset hvilke, uanset type, art, oprindelse mm., har været, er og vil fortsat være overtro. En skadelig overtro.
Hvis man tror på feer, trolde, dæmoner, hekse og spøgelser er det overtro.
Hvis man tror på engle, satan, profeter, mirakler, sjæle og gud er det ikke overtro???
Læs biblen, toraen, koranen, avestaen,……. og se hvor mange Tårnerose, Snehvide, Harry Potter og andre fantasifulde historier der findes. Klædt ud som Moses, Jesus, Mohammad, Noah, Adam og Eva… og delvis langt mere urealistiske og fantasifulde, da der findes ingen realistiske grænser for religion. Hvorfor må man ikke sige at religion er overtro, når den er overtro!!
Religiøse mennesker har i tusindvis af år lukket munden på deres modstander. De har overtaget magt, styrsystemer, samfundsregler, bygninger, selv gravepladser og ret til den ene og den anden.... og det gør de stadig. Og hvis de, i det værste tilfælde, føler sig svage …. tja,… enten er det forfølgelse, tortur, henrettelse (hvis de har magt)… eller begynder de med deres kærligheds pis(undskyld). Vel…. I har ikke patent på kærlighed, frihed, empati og fred. Disse egenskaber er menneskelige og stammer ikke fra religion. Tvært i mod har religioner misbrugt disse menneskelige egenskaber til at føre deres ideer frem.

Heinrich R. Jørgensen

Hva' fan', Hans Jørgen, skal du bare være gammeldags og kontrær?

Det hippeste hippe må da være en funeral-organiser. Hvis gravøl skal blive en succes, bør det overlades til professionelle. Folk i dag er kræsne, og vælger med omhu hvilke events de vil deltage - er festen kikset, gider de ikke komme en anden gang...

Du har måske heller ikke Weber grill og samtalekøkken? ;-)

Inger Sundsvald

Der er én som har sagt: Jeg kommer aldrig til begravelser - de kommer jo ikke til min.
Uanset eventyr og meget andet - for os som er indoktrineret fra fødslen af - så "for en sikkerheds skyld"! ;-).

Heinrich R. Jørgensen

Frederik SJ:
"[...] med sin ivrige afkristning af Danmark er med til at fremskynde islamiseringen yderligere?"

Kunne det ikke tænkes, at indførelse af den sekulære stat, kunne sætte en effektiv dæmper på det du kalder islamiseringen?

Som det er nu, kan religion luftes i alle tænkelige sammenhænge, og det er helt naturligt, at alle de der ikke er folkekirke entusiaster, nødvendig må demonstrere, at man ønsker noget andet. Det gælder for muslimer som for katolikker, ateister og alle andre. Den sekulære stat kan med rimelighed definere, at religion ingen indpas har i mange offentlige sammenhænge.

Heinrich R. Jørgensen

Pimp:
"Hæhæ - genialt!!!"

Skal muslimer ikke have samme muligheder for folkekirke-kristne, for at praktisere de ritualer de ønsker, f.eks. ved ægteskab og dødsfald? Så længe det ikke krænker verdslige love, naturligvis.

Det er vel muligt for f.eks. en ateist at deltage i et kristent bryllup, uden at føle sig forulempter af, at der udfolder sig nogle ritualer man ikke selv forstår eller tilslutter sig?

Heinrich R. Jørgensen

Pimp,

i Sverige blev det i 1995 besluttet, at den hidtidige statskirke skullef frigøres fra staten i år 2000, men der blev ikke gennemført en revision af love o.a. for at sikre, at en reel sekulær stat blev en realitet.

Tanken var vist, at indførelsen af den sekulære stat skulle være en langtrukken affære, der løbende skulle diskuteres, og det bliver den stadig.

Jeg har vist ikke selv plæderet for en langtrukken overgang - tværtimod, lad os vedtage en ordentlig model for hvordan den sekulære stat skal være indrettet, og lad os få vedtaget den nødvendige grundlovsændring og andre love, der skal til, for at gøre den sekulære stat til en realitet. I ét hug, tak.

Heinrich R. Jørgensen

Pimp, jeg interesserer mig generelt ikke for svenske forhold, men det siger sig selv, at der ikke er grund til at trække pinen ud i årevis. Den slags gordiske knuder kan løses på kort tid.

Indføres den sekulære stat, kan der sættes en stopper for tørklæder mange steder, hvis politikerne måtte synes at det ville være en god ide.

Halal eller kosher mad indføres primært, fordi der ikke er råd eller mulighed for at lave flere slags mad til ungerne. Der er sikkert også nogle, der ikke spiser kød overhovedet, eller ikke kan tåle nødder - den slags er der som regel også praktiske løsninger på, uden at børnehavens køkken skal blive en a la carte restaurant. I en sekulær stat, kan der vel også med rimelighed indføres brugerbetaling, hvis nogen ønsker speciel mad af religiøse årsager.

Frederik Jørgensen

Heinrich R:

"Som det er nu, kan religion luftes i alle tænkelige sammenhænge, og det er helt naturligt, at alle de der ikke er folkekirke entusiaster, nødvendig må demonstrere, at man ønsker noget andet. "

Du misser noget meget fundamentalt, nemlig at islam ikke blot er en religion som alle andre, men også (og primært, vil nogen mene) en ideologi. Islam kalder sig selv en 'deen', og det er hvad den er.

Det lykkedes efter dannelsen af Det Muslimske Broderskab i 1928 og Den Islamiske Revolution i Iran i 1979 at genoplive denne ideologiske islam (revivalist-islam kaldes det vist - Outlandish spillede til et "Reviving the Islamic spirit" arrangement engang), efter at den havde været død i par år.

Derfor er tørklæder ikke på linje med korset, og moskeen ikke på linje med kirken. Og derfor kan jeg heller ikke se, hvad det skulle nytte, at lave Danmark formelt sekulært, så folk kunne få deres spædbørn registreret et andet sted end Folkekirken.

Heinrich R. Jørgensen

Frederik SJ;

i en sekulære stat, kan staten insistere på, at religion udelukkende må og kan være et personligt anliggende, der foregår i det private rum. Staten har mulighed for forbyde religion og religiøse symboler offentlige steder. Staten kan kræve, at borgere skal anerkende, at verdslighed altid står over religion.

Hvordan staten i så firkantet et setup vil håndtere personer, der ikke vil anerkende de sekulære love, er så en anden sag. Til at begynde med, kunne fuld anerkendelse af den sekulære stat være en forudsætning for statsborgerskab, og måske opnåelse af opholdstilladelse o.a. (i det omfang det er lovligt at indføre sådanne regler).

Jan H. Hansen

Jeg husker jeg engang så en debat i Deadline på DR2, hvor en præst fortvivlet udbrød: "Der er folk som idag ikke kan finde ud af selv de aller mest elementære ting" (citeret efter hukommelsen). Og det er også rigtigt nok, men folkekirken er heller ikke til megen hjælp da ritualerne for længst er udhulet. Hvem kan f.eks. tage det seriøst, hvis man bliver gift i en kirke, at man skal ære hinanden "til døden jer skiller"? - når man sagtens kan blive skilt blot dagen efter igen? Derfor hilser jeg også et initiativ som Humanistisk Samfund velkommen.

Men min pointe er så, at smider man alle præsterne og alle de udhulede religiøse ritualer ud, vil folk generelt stadigvæk have svært ved at finde ud af selv de aller mest elementære ting, som f.eks. at finde sig en kone eller en mand. Derfor må de udhulede kristne ritualer erstattes af noget andet der betyder noget for mennesker i dag. Denne overbevisning bunder i, at overgangsritualerne (fødsel, konfirmation, bryllup og død) har en vigtig psykologisk funktion.

Jeg vil også fremsætte den (vilde) påstand at mange af problemer vi slås med i dag kunne afhjælpes hvis vi havde nogle overgangsritualer med psykologisk substans. Jeg vil f.eks. pege på problemer som spiseforstyrrelser, "Cuttere", men også generelt det at mange langt oppe i alderen endnu slås med teenageproblemer, som netop gør at de ikke kan finde ud af selv de aller mest elementære ting, som præsten så rigtigt sagde.

Jeg vil også gerne komme med et forslag til hvad man f.eks. kunne gøre. Hvis vi taler om konfirmationsforberedelse, kunne den nuværende ordning erstattes af en form for gruppeterapi (det skal det selvfølgeligt ikke hedde, men jeg kan ikke lige på stående fod finde noget bedre udtryk) hvor drengene og pigerne hver for sig taler med en voksen i en gruppe (f.eks. en skolepsykolog) om pubertetsproblemer, og lade denne hjælpe de unge ind i voksenverdenen. Det kunne så evt. afsluttes med en form for ritual som markerer en egentlig indtræden i voksenverdenen. Dette ville der være meget mere substans i end den nuværende konfirmationsforberedelse, fordi de unge vil føle at de bliver taget alvorligt. Og måske ville dette kunne afhjælpe problemer som f.eks. spiseforstyrrelser, selvmord og lignende blandt de unge.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Ifølge Luther er ægteskabet en borgerlig institution, så hvis folkekirken er en luthersk kirke, burde vielser egentlig ikke foregå der. Eller hvad?

Heinrich R. Jørgensen

Gode betragtninger, Jan H. Hansen.

I de fleste kulturer har man ritualer, der handler om at unge mennesker når puberteten. Som regel er det noget med, at de får undervisning i hvad det vil sige at blive voksen, at de skal bestå en test af en slags, vises tillid, får ansvar, og begynder at blive betragtet som voksne.

Den slags ritualer ikke ikke kun aht. de unge, men sker også aht. det øvrige samfund, i et forsøg på at minimere de hormonforstyrrede teenageres urolige og kaotiste adfærd, og kanalisere dem hen mod en social adfærd det er foreneligt med andres levevis.

På hvilken måde ruster konfirmationsforberedelse de unge til at gøre sig klar til voksenverdenen? Er det ikke blot indoktrinering, der handler om, at skal opnå anseelse i voksenverdenen, må man opføre sig som andre, og erklære sig som kristen? Er det ikke blot ubehagelig manipulation, der handler om, at selv om ethvert fornuftigt tænkende ungt menneske vil have meget vanskeligt ved at acceptere mange af folkekirkens mest bogstavtro dogmer, så betaler det sig at være opportunist? At det betaler sig, at ignore tvivl, og om nødvendigt lyve om at man tror, for at vinde de voksnes accept? At tvivl ikke har nogen relevans i de voksnes verden?

Desværre virker konfirmationsritualerne fantastisk godt - den ene generation efter den anden, lærer at være selvbedrageriske, konfliktsky opportunister, ligesom deres forældre.

Det ville være glædeligt, hvis vi kunne indføre nogle andre traditioner, der lærte de unge at stole på sig selv, at tro på humanisme, at tro på ærlighed og oprigtighed, at tro på dialog, at vide at man altid kan vide og forstå mere hvis man tør lytte, og givetvis meget andet. Som konsekvens får vi givetvis mere støjende, besværlige og selvsikre teenagere og voksne, men er det ikke grundlæggende det vi burde ønske for de unge?

Altså helt ærligt - igen

Ja, faget hedder Kristendomskundskab. Læg mærke dertil. Det hedder jo netop ikke Kristendomslære eller noget sådant. Faget Kristendoms-kundskab er neop dette, Kundskab om Kristendom. Og det ud fra en videnskabelig (teologisk) tilgang til dette dvs. man skal behandle teksterne i Bibelen og fra andre religioner som man ville gøre alle andre religioner.

Faget må ganske enkelt ikke forkyndende - overhovedet. Hvis det er det (eller forældre mener at det er det) bør man klage til skole-inspektøren.
Og i sidste instans til undervisnings-ministeriet.

Faget er et diskussionsfag, især i 7-10.klasse hvis læreren vil dette. Faget har 1-2 timer om ugen. Og det er jo helt til grin...

Der er ingen skolelærere, der indoktrinerer ungerne med at folkekirke-kristendommen er Sandheden. Hvis de gør det, bør I straks klage.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen,

ja, faget har siden 1975 været et kundskabsfag, dvs. officielt ikke være missionerende. Det har dog alle årene været muligt at få sine børn fritaget for undervisningen, fordi faget stadig favoriserer kristendom i folkekirkeligt tilsnit.

I 2007 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom (mod Norge), der understreger, at det strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at et undervisningsfag i religion favoriserer en bestemt religion.

Religion burde være en privat sag, og staten burde ikke favorisere nogen religion, hverken i et religionsfag eller i andre sammenhænge.

Skal der undervises i religion, kunne det ske som del af andre fag, f.eks. idehistorie. Når der undervises i religion, bør det indgå i en større filosofisk og kulturel sammenhæng, der også rummer bl.a. ikke-religiøse synspunkter.

At kristendommer har haft stor historisk betydning i Danmark, gør naturligvis, at dette må inddrages i faget historie.

De gældende formål med faget kristendomskundskab i Danmark, favoriserer stadig kristendom, og er ikke et religionsfag. Det fremgår tydeligt af formålsparagraffen:

Formål for faget kristendomskundskab :
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.
Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.

# Karsten Aaen: ”Faget Kristendoms-kundskab er ne(t)op dette, Kundskab om Kristendom. Og det ud fra en videnskabelig (teologisk) tilgang til dette dvs. man skal behandle teksterne i Bibelen og fra andre religioner som man ville gøre alle andre religioner.”

Prøv at fortæl fra en videnskabelig vinkel, hvordan Noah samlede et par af hvert levende væsen for at bringe dem i et skib!!!!, for at redde deres race, for hans gud ville absolut slå resten ihjel!! Der har vist ikke været plads for Dino’er, vel??
Eller havet der åbner sig for Moses. Sarah føder Isaac som 90 årig ( for 4000 år siden). OSV.
Kan man ikke lige så godt undervise Harry Potter fra samme videnskabelig vinkel?

Heinrich R. Jørgensen

Ganske enig med Soheila.

Jeg er stor tilhænger af, at der undervises i etik, filosofi, idehistorie, religion og andet i det nabolag, sålænge pensum er lødigt og relevant, er tilpasset aldersgruppen, samt at underviserne er kompetente og upartiske.

Jeg kan ikke se, at faget kristendomskundskab har nogen berettigelse, uanset om det er missionerende eller ej. Hvis det vitterligt er vigtigt for kristne at deres børn gennemgår dette pensum, vil den lokale præst sikkert være mere end glad for at stille sig sig selv og kirkebygningen til rådighed på søndage.

Ole E. Mikkelsen

Jeg øjede lige tråden igennem.

Jeg kan ikke være mere enig med nogen end med Kim Vibe, der har følgende kommentar:

'Det er jo bare en ny religion. Den er formentlig hverken værre eller bedre, end den vi har i forvejen. Tilhængerne virker dog en smule mere religiøse i deres tro end de fleste folkekirkemedlemmer.'

Specielt det sidste ku jeg ikke være mere enig i. Folkekirken har nemlig i sit grundlag adskilt den enkeltes personlige tro fra den verdslige liv. Stat og kirke skal holdes adskilt siger folkekirken via sit trosmæssige grundlag.

Stik den, - igen igen..

Heinrich R. Jørgensen

Ole E. Mikkelsen:
"Stik den, - igen igen.."

Nu ikke igen igen ;-)

Blev vi ikke enige om, at vi ikke var enige?

Lars Kristensen

Er I alle klar over, at al religion er baseret på en eneste gud - Solen.

Solen har alle dage været den øverste og/eller den eneste gud, mennesker har tilbedt.

Selv den jødiske, kristne og muslimske gud er Solen (den ægyptiske Aton), guddommen er blot blevet udvisket gennem tiderne, så der tilbage er intet af den oprindelige guds oprigtighed.

Disse tre monoteistiske religioner tilbeder i virkeligheden et tomt hylster, som har betegnelsen Gud.

Solen er af gode grunde blevet opfattet som en overmagtens gud, for er Solen ikke til stede, vil livet visne bort og forsvinde for stedse. Det vidste de første mennesker, der forstod livets afhængighed af Solen.

Men der var også andre guder menneskene tilbad og som kunne have en lige så stærk magt som Solen. Det var regnens og vandets gud, for uden vand ville livet visne bort og forsvinde.

Herudover er der jordens moder gud, hvorfra alt blev født og spirede frem fra Jordens skød.

Endvidere var der vindenes og luftens gud, for uden luften vil livet viste hen og forsvinde.

Om de første mennesker har opfattet Solen og de andre elementer, som værende guder, sådan som vi i dag opfatter guder, det vil være svært for os at afgøre, hvorfor dette må stå frem i det uvisse.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Højgårdsvej 7
5762 Vester Skerninge