Læsetid: 3 min.

Damptromler kan flyve

I går lettede en gigantisk gul damptromle fra jorden foran Statens Museum for Kunst. Den varsler den internationale udstilling af samtidskunst, som starter på museet næste lørdag
Chris Burdens -The Flying Steamroller- består af en 12 ton tung damptromle fastgjort i en stålarm. Når damptromlen når en vis hastighed, letter den fra jorden og bliver svævende indtil den langsomt taber både fart såvel som højde og lander på jorden igen.

Chris Burdens -The Flying Steamroller- består af en 12 ton tung damptromle fastgjort i en stålarm. Når damptromlen når en vis hastighed, letter den fra jorden og bliver svævende indtil den langsomt taber både fart såvel som højde og lander på jorden igen.

Jens Nørgaard Larsen

Kultur
30. august 2008

En mand iført blå kedeldragt, kasket med rød skygge og store brune solbriller bukker sig forover og hælder olie fra en lille rød kande på en skriggul damptromle. Han stiger op og sætter maskinen i gang. Der lyder et drøn, da han tænder motoren, og forhjulene løfter sig i et stejl, inden de igen fanger jorden og tager fart. Larmen er altoverdøvende. Hurtigere og hurtigere går det rundt i ring, indtil motoren pludselig slukkes. Nu letter den 12 ton tunge damptromle fra jorden.

Alt er stille, mens den gigantiske gule maskine triumferende svæver gennem luften. Højere og højere.

Den flyvende damptromle er den amerikanske kunstner Chris Burdens bidrag til Statens Museum for Kunsts store udstilling af samtidskunst, Reality Check, som åbner på næste lørdag med 39 internationale kunstnere på mere end 3.000 kvadratmeter. Fælles for de udstillede kunstnere er, at de alle beskæftiger sig med, hvor grænserne for virkeligheden går, og hvordan man kan gengive virkeligheden. Ikke som de store hollandske realistiske malere gjorde det i 1600-tallet, hvor de med penslen registrerede omverdenen så nøjagtigt som muligt. Men ved at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi oplever verden på i medieret form gennem tv, foto og internet, og ved at afsøge grænserne for, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden, ligesom Chris Burden gør det ved at få den 12 ton tunge maskine til at lette.

Virkelighedtjek

Selvom Chris Burdens værk The flying Steamroller er helt tilbage fra 1996, og Burden selv har været anerkendt på den internationale kunst-scene, siden han i 1970 opførte performancen shoot, hvor hans assistent skød ham i armen, synes museumsdirektør for Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt, at værket er et naturligt vartegn for udstillingen af samtidskunstnere.

Chris Burden har nemlig været en af frontløberne i den bevægelse inden for samtidskunsten, som udstillingen afdækker.

"Det vi oplever i dag er jo, at mange af de unge kunstnere ikke kender de ældre. Når man siger til dem, at det, de laver, er ligesom det, Fluxus lavede i 60'erne, siger de: 'Fluxus, hvad er det?' Og der har vi som historisk museum en forpligtelse til at gøre opmærksom på fortiden også," siger Karsten Ohrt.

Desuden indeholder The Flying Steamroller en lang række af de temaer, som er fælles for kunstværkerne i udstillingen.

"Det, der er karakteristisk for Chris Burden er, at han tager de her virkeligheds-maskiner, og så giver han dem et andet udtryk," siger Karsten Ohrt, som forklarer, at Chris Burden twister virkeligheden på flere måder.

For det første udfordrer han fysikkens love ved at spille tyngdekraften ud med centrifugalkraften. Damptromlen er bundet op i et sindrigt løftesystem, som ved hjælp af centrifugalkraften og en modvægt på 22 store betonklodser forvandler den tunge maskine til et flyvende objekt, som synes vægtløst.

"Maskinen bliver til en form for perpetuum mobile. Den kan bevæge sig 48 gange eller mere rundt i luften," siger Karsten Ohrt.

Naturlove sat ud af kraft

På den måde giver skulpturen beskueren en fornemmelse af et gnidningsfrit vakuum, hvor fysikkens naturlove er blevet sat ud af kraft.

Samtidig ligger der også i selve damptromlens funktion, at den ændrer virkeligheden.

"Den gør det ujævne jævnt", siger Karsten Ohrt.

Chris Burden har valgt netop denne damptromle, fordi den tidligere har været i den amerikanske hærs besidelse og er blevet fløjet ind med helikopter i blandt andet Vietnam for der at ændre både den politiske virkelighed og de konkrete vietnameseres virkelighed ved at anlægge veje og landings-baner til hjælp for militæret.

"Jeg synes, Chris Burden med The Flying Steamroller viser, hvordan man kan ophæve dagligdags ting til noget anderledes. Ved at gøre damptromlen gul ændrer Chris Burden den fra en militærmaskine og gør den i stedet til en smuk og æstetisk genstand. Ved så oven i købet at få den til at lette med de her vægtstangsprincipper ophæver han genstanden til en skulptur og et kunstværk. Grebet i sig selv gør det til kunst," siger Karsten Ohrt.

'Reality Check' kan ses på Statens Museum for Kunst fra den 6. september 2008 til 4. januar 2009

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis man nu kiggede nøje efter hvordan tromlen kom oppe ad flyve, vil man kunne bemærke at det ikke er centrifugalkraften men et hydraulisk stempel, udløst af maskinisten, der løfter damptromlen og sænker betonvægten – man kan også tydelig høre pumpen. Jeg havde ellers glædet mig til et sindrig system som bruget centrifugalkraften til dette.
Udover dette lille svindelnummer - som man jo godt kunne betegne som lykket når tilskuende journalister ikke lagde mærke til det - var opsætning også visuel lidt skuffende med de 4 lystårne i aluminium og det lidt kluntede strømtilførelse oppefra, som ikke kan ses udført sådan på en film af værket jeg har set tidligere.
Det var dog imponerede når tromlen roterede næsten lydløst da den var løftet op.

Det er ikke kunst. Det er bare leg.

Bo Klindt Poulsen

"Det er ikke kunst. Det er bare leg."

Så er DET på plads! Sandhedens stemme, den øverste autoritet udi logos-argumentation har talt. Jeg håber, kunsthistorikerne læser med, så de får noteret verdens sande sammenhæng.

Ahh, et smukt angreb på mit etos, fremfor at tage stilling til at det ovennævnte såkaldte kunstværk ganske enkelt ikke er kunst.

Hvis alting er kunst, så er ingen ting kunst. En pointe de fleste moderne kunstenere er opmærksom på og udnytter.

F.eks. her: En art damptromle fysikforsøg kan givetvis give en oplevelse, men det siger ikke noget. Det kan ikke fortolkes, derfor er det ikke kunst. Kunst kan vi fortolke. Men damptromlen kunne have været noget fra myth busters.

Og inden den kære Bo Klindt Poulsen går i selvsving og ligefrem begynder at argumentere, må man hellere gendrive lidt på forhånd:

Det at vi taler om at noget ikke er kunst, er ikke et tegn på at det er det.... ja, du læste rigtigt: at nogen taler om noget beviser sjovt nok ikke, at det er kunst...

Bo Klindt Poulsen

"En art damptromle fysikforsøg kan givetvis give en oplevelse, men det siger ikke noget. Det kan ikke fortolkes, derfor er det ikke kunst. Kunst kan vi fortolke. Men damptromlen kunne have været noget fra myth busters."

Aha, så din ethos er lig med alle mennesker i hele verden. Du generaliserer fra din egen forestilling om, hvad kunst er, til at gøre denne forestilling alment gældende - således din brug af "vi", både implicit og eksplicit (med mindre der er tale om pluralis majestatis, og i dit tilfælde vil jeg ikke på forhånd udelukke det).

Hvis du gad ulejlige dig med at læse artikelen, ville du se, at Karsten Ohrt, direktøren for Statens Museum for Kunst og en af landets dygtigste kunsthistorikere, faktisk formidler en glimrende analyse og fortolkning af kunstværket.

Ulrik Høstblomst

Bo ????

Hvad fanden tror du typer som Hansi skal med viden eller endnu værre med folk som påstår de ved mere om dele af verden end han gør ?

Næeh du DF klarer sig fint uden smagsdommere !!

De har jo deres jordbundne sunde fornuft ....

Jorden er flad som en pandekage det kan enhver da se ?

Danmark for Danskere -- Udlændinge UD

Det er DF logik i en nøddeskal

Det skal en eller anden kunstfidus slet ikke komme og prøve at lave om på

@Bo Klindt Poulsen
Igen må jeg bare pege på at dine måde at forholde dig til det her på er ret forudsigelig.

"Du generaliserer fra din egen forestilling om, hvad kunst er, til at gøre denne forestilling alment gældende - således din brug af "vi", både implicit og eksplicit (med mindre der er tale om pluralis majestatis, og i dit tilfælde vil jeg ikke på forhånd udelukke det)."

Nu er det vel ikke en hemmelighed at snart sagt alt angiveligt bliver omtalt og behandlet som kunst i dag.

Jeg er ikke overrasket over at du ikke vil acceptere at en flyvende damptromle ganske enkelt ikke er kunst.

Når jeg peger på det er svaret ikke "jo det er kunst FORDI", næhh det er det mere vredladne: "Jamen din mening er ikke noget værd"/"Hvem fanden er du?"

Svaret er: Jeg er en af dem der betaler gildet.

"Hvis du gad ulejlige dig med at læse artikelen, ville du se, at Karsten Ohrt, direktøren for Statens Museum for Kunst og en af landets dygtigste kunsthistorikere, faktisk formidler en glimrende analyse og fortolkning af kunstværket."

Igen rene etos argumenter. Det er fordi den kloge mand siger det er kunst.

Den kloge mand, der har betalt og valgt en flyvende myth busters damptromle, siger at det er kunst.

Hvilken overraskelse. Det næste bliver vel at Sanne Salomonsen selv siger at hun føler at hendes nye CD er god og handler om de indre konflikter vi alle møder her i livet...

Men lad os da se på hvad han siger, denne kloge mand der er blevet narret:

"Det, der er karakteristisk for Chris Burden er, at han tager de her virkeligheds-maskiner, og så giver han dem et andet udtryk,"

Det samme kan man sige om en bistandsklient der har tisset i en kaffemaskine.

no shit... hvad skulle han ellers sige, når han er blevet narret?

(Informations journalist) --> "På den måde giver skulpturen beskueren en fornemmelse af et gnidningsfrit vakuum, hvor fysikkens naturlove er blevet sat ud af kraft."

Nej, det kan man nemlig ikke og det er jo her Myth Busters kommer på banen. Det er bare leg ikke kunst.

(Informations journalist) --> "Samtidig ligger der også i selve damptromlens funktion, at den ændrer virkeligheden.

(Karsten Ohrt ) -->""Den gør det ujævne jævnt"

No shit, en damptromle gør det ujævne jævnt... genialt ufatteligt genialt. Jeg tror alle sammen vi lærte noget der.

""Jeg synes, Chris Burden med The Flying Steamroller viser, hvordan man kan ophæve dagligdags ting til noget anderledes. Ved at gøre damptromlen gul ændrer Chris Burden den fra en militærmaskine og gør den i stedet til en smuk og æstetisk genstand."

Det betyder jo ikke engang noget. Beskueren i princippet ikke noget om at det engang var en damptromle fra Vientnam og selv med denne forankring er det ligegyldigt. Det betyder nemlig ikke noget. Det har ikke noget på hjertet og derfor er det ikke kunst.

Aha, men nu er værket vel ikke smukt og æstetisk. Det er jo ikke noget nogen ville have stående foran et rådhus eller i deres egen forhave. Smuk må altså være en art emotiv tilstand hos Karsten Ohrt, der er så helt utrolig klog at ting der bare er platte og trivielle pludselig bliver "smukke".

Værst af alt er dette: "Ved så oven i købet at få den til at lette med de her vægtstangsprincipper ophæver han genstanden til en skulptur og et kunstværk. Grebet i sig selv gør det til kunst," siger Karsten Ohrt. ""

Så hvis man kan få noget til at lette med en vægtstand så bliver det til kunst? Gælder det så kun gamle damptromler eller kan vi gøre det samme med en kaffemaskine fyld med tis?

Han er blevet snydt og nu må han så trække i land med abstraktioner ingen kan forstå men som hos de fleste er uangribelige:

Han har jo ikke noget tøj på.

Bo Klindt Poulsen

"Fordi jeg ikke forstår det og synes det er plat, så er det ikke kunst."

Ok. I get the message. Vi skal alle være enige om, hvad der er kunst - der findes et sandt kunstbegreb, som kan defineres objektivt. Ja, ja, ja, ja, den diskussion har vi jo haft her i spalterne til bevidstløshed. Og synspunktet bliver ikke mere rigtigt eller troværdigt af at blive gentaget. Ej heller er det særlig originalt eller interessant.

Jeg forstår ikke guldaldermaleri. Jeg synes det er ligegyldige, platte og sødsuppeagtige skildringer, som intet giver fra sig og som intet har at fortolke ind i et moderne liv. Det har intet på hjerte. Guldaldermaleri er altså ikke kunst.

Og selvfølgelig er Ohrts kunstfortolkende ethos da relevant. Jeg ved godt, at normen er at alle skal være sin egen smagsdommer og at folk der har faglig viden ikke er værd at høre på (især ikke hvis man er uenig i dem).

Men det er bare et lavt og uambitiøst synspunkt. En lang, kunstfaglig uddannelse giver naturligt en ethos som er relevant at lytte efter. Ikke at overtage bevidstløst, men lytte til og forholde sig til - og acceptere som et ekspertudsagn. På samme måde er litteraturuddannedes viden om litteratur, musikvidenskabsuddannedes viden om musik, teatervidenskabsuddannedes viden om teater, astronomiuddannedes viden om astronomi, mikrobiologiuddannedes viden om mikrobiologi, statsvidenskabsuddannedes viden om statsvidenskab relevante for mig at lytte til og tage stilling til.

Jeg ved godt, det kan være svært, men jeg anerkender, at der er folk der ved mere end mig i kraft af deres uddannelse, og jeg er ivrig efter at lære af dem også.

Hans Jørgen Lassen

Uanset om man kalder det kunst eller ej, så er det ikke noget, der appellerer til mig, sætter tanker i gang, vækker genklang, åbner for følelser eller lignende.

Det må vel være det, der er sagens kerne?

Hvis det der, for mig at se fuldstændig ligegyldige projekt, siger nogen noget, så er det da fint. Mig siger det bare ikke noget.

(Alt sammen kun ud fra billedet og beskrivelsen.)

@Bo Klindt Poulsen
Jeg kan se du trækker dig fra diskussionen. Du kom aldrig rigtigt ind i den.

Damptromle tingen er ganske enkelt ikke kunst, da det ikke kan hverken fortolkes eller bevæge nogen (altså mere end f.eks. ham der har lavet det og ham der har købt det...).

Så skriver du noget ondt om figurativ kunst, det er svært at se hvordan det kvalificere det "damptromle"-traume, man på sin vis kan sige du render rundt med.

Igen: Hvis de tisser i en kaffemaskine og de kloge siger det er kunst, så er du enig.

Så må vi da bare håbe de ikke også siger du skal drikke det for at få den fulde oplevelse :D

Da alting er kunst er ingenting kunst. Hele branchen har spillet fallit.

De har ikke noget tøj på, men de har en flok epigoner der forsvare dem, hvis nogen siger det højt.

Det virker måske også, hvis man er så usikker at man lader sig intimidere af at såkaldte kloge folk der bare lader som om man har sagt noget ufint og ruller med øjnene.

Stil du dig hen til kaffemaskinen Bo, det er kunst...

Peter Jespersen

Alt kan flyve - bare motoren er stor nok.

Om det er kunst - tjaaa med alt det pladder der ellers får statsstøtte, kan jeg ikke se nogen hindring.

"Alt kan flyve - bare motoren er stor nok."

Det lyder umiddelbart rigtigt.

"Om det er kunst - tjaaa med alt det pladder der ellers får statsstøtte, kan jeg ikke se nogen hindring."

Det er jeg uenig i. At man kan pege på alt muligt andet vås retfærdigøre ikke dette vås :-)

Og nej, det er ikke en succes i sig selv at vi taler om det ;-)

Bo Klindt Poulsen

Ja, ja, ja, ja...

Erik, dine synspunkter på moderne kunst er kendte for os.

Hansi, lad os bare sige, jeg trækker mig. For vi er grundlæggende uenige om præmisserne for diskussionen.

Du tager i et kæmpe strøg (lige som i alle andre debatter) og generaliserer til en eviggyldig sandhed:
"Damptromle tingen er ganske enkelt ikke kunst, da det ikke kan hverken fortolkes eller bevæge nogen."

Og så er vi nogen, som faktisk godt kan finde en udmærket fortolkning, der giver kunstværket mening (og hvorfor skal kunst ha' mening?). Men vores mening tæller så ikke...

Kunst der skal bevæge? Altså, come on, jeg synes Breughel er stor kunst og jeg synes Rodin er stor kunst, men det bevæger mig sgu ikke. Til gengæld giver det mig en ny dimension på tilværelsen, en stor oplevelse. Det lyder som om, vi skal stå med bævende læber, som en anden dansk forfatter eller maler fra romantikken som første gang ser bjerge og skriver lange vers om det sublime.

Nej, jeg taler ikke for, at man blot ukritisk skal overtage en kunstfaglig eksperts synspunkter. Det står der ingen steder, så det er blot en ligegyldig stråmand, du forsøger at klistre på mig. Men altså, i det her tilfælde giver Karsten Ohrt en glimrende fortolkning af værket, som jeg synes giver glimrende mening og er med til at gøre værket interessant.

"Igen: Hvis de tisser i en kaffemaskine og de kloge siger det er kunst, så er du enig."

Igen: Det er en stråmand! En kunstekspert skal naturligvis argumentere for sit synspunkt, og det kan man så være enig eller uenig i på et fagligt kvalificeret grundlag. Det lyder i øvrigt som et Uwe Max Jensen-kunstværk, det du dér beskriver, og hans kunst plejer I højrefløjsere at være så begejstrede for.

Skal vi undlade at uddanne kunsteksperter? Eller skal vi kun uddanne folk, der kan bekræfte dig i dit kunstsyn?

@Bo Klindt Poulsen

"Og så er vi nogen, som faktisk godt kan finde en udmærket fortolkning, der giver kunstværket mening (og hvorfor skal kunst ha' mening?). Men vores mening tæller så ikke..."

Nu skifter du standpunkt. Hvis jeg skal argumentere som du gør, kan jeg bare skrive at du ikke er ekspert...

Overall er jeg glad for at se, at du kvalificere din implicitte påstand om at "damptromle"-tingen er kunst.

"Men altså, i det her tilfælde giver Karsten Ohrt en glimrende fortolkning af værket, som jeg synes giver glimrende mening og er med til at gøre værket interessant."

Som anført er der tale om platheder, man ville kunne sige det samme om en kaffemaskine. Det er uden værdi eller antydning af fortolkning.

Man oversælger såmænd bare noget alle kan se er et fejlkøb.

"En kunstekspert skal naturligvis argumentere for sit synspunkt, og det kan man så være enig eller uenig i på et fagligt kvalificeret grundlag."

"Ihh hvor ser den sjov ud og ham Amerikaneren er chamerende og kalder mig visionær..." - - - nå men nu skal vi så fortælle proletariatet at det er stor kunst... ellers kan alle jo se vi bare smider penge ud på noget fra Myth Busters...

"Skal vi undlade at uddanne kunsteksperter? Eller skal vi kun uddanne folk, der kan bekræfte dig i dit kunstsyn?"

Det er for mig svært at se om det er nødvendigt. Da de ikke kan definere hvad kunst er, kan man ikke sige man er uddannet i det.

Da alt er kunst ender det med at ingen ting er kunst og det er jo altså ikke nogen kunst - og dog, de tager jo penge i fælleskassen til det - det er måske alligevel en kunst.

Bo Klindt Poulsen

Hvor skifter jeg standpunkt? Det kan jeg overhovedet ikke se. Det må du altså uddybe.

"Som anført er der tale om platheder, man ville kunne sige det samme om en kaffemaskine. Det er uden værdi eller antydning af fortolkning."

Ja, det er DIN fortolkning. Men det gør det altså stadig ikke til en eviggyldig sandhed som alle andre må tage på sig. Og din kaffemaskine forbliver et uargumenteret postulat.

"Da de ikke kan definere hvad kunst er, kan man ikke sige man er uddannet i det."

Kors, skal vi nu til det igen? Selvfølgelig findes der ikke en evig, stabil, gyldig definition på, hvad kunst er. Det er jo for pokker ikke en kategori, som kan måles og vejes og sættes på formel og som eksisterer uforandret til evig tid.

Kunstbegrebet har været under stadig historisk forandring siden det opstod i 1700-tallet med fokus på et æstetisk system (med Baumgarten og Winckelmanns teorier som væsentligt fundament.)

Romantikken ændrede det radikalt, det samme gjorde modernismen i begyndelsen af sidste århundrede. Og i dag har det flyttet sig markant, fra at have sit primære fokus på værket til spillerummet mellem værk, beskuer og kontekst, hvor modtagerens oplevelse og refleksion er i centrum.

Det virker som om, du hænger fast i et 1800-tals paradigme, romantikkens forestilling om det sande og ophøjede kunstværk. Come on, verden har ændret sig og kunsten med.

@Bo Klindt Poulsen
Hvis alting bare er tolkninger af tolkninger og alting er kunst, hvis f.eks. bare 25 personer synes det er kunst, så giver det slet ikke mening at tale om noget.

Du skifter standpunkt qua at du bevæger dig fra et "De kloge siger det er kunst derfor er det altså kunst" til et nyt standpunkt, der mere handler om ting du ikke kan lide.

Det er et skred. Diskussionen handlede klart om mit udgangspunkt at "damptromle"-tingen ikke er kunst.

Igen: Hvis man vitterlig, som det synes at være tilfældet her, arbejder med et all-inklusive ikke-afgrænsning af kunst som menneskeskabt fænomen - er en prut i et boblebad også kunst. Hvorfor: Jamen det føler jeg altså...

Jeg mener det er helt tydeligt at "damptromle"-tinge slet ikke er kunst.

Du kan ikke tage 10 forskellige skandinaviske kunsteksperter og så kan de nå den samme tolkning.

Du kan heller ikke tage 100 danskere og bede dem om at forklare hvad det påståede kunstværk betyder. Derfor er det ikke kunst, det vækker hverken følelser eller mening.

Det er muligt du er træt af den diskussion. Det er også den nemmeste måde at fastholde at en sjat pis i et glas er kunst. Anything goes... Den totale relativisme gennemsyrer det hele.

"Det virker som om, du hænger fast i et 1800-tals paradigme, romantikkens forestilling om det sande og ophøjede kunstværk. Come on, verden har ændret sig og kunsten med."

Pt. virker det som om vi står et sted, hvor jeg kan hælde en pose ladkriser ud over en pakke hakket oksekød og så sige det er kunst. Det er det naturligvis ikke. Tapet er f.eks. heller ikke kunst selvom det har et flot design...

Jeg er ikke kunstner hvis jeg er på bistand, så er jeg bistandsklient. Kunstnere lever af kunst...

Men du falder på halen fordi Karsten Ohrt siger at en damptromle "...gør det ujævne jævnt"

Hvor trivielt og ligegyldigt kan det blive? Hvor lidt er nok Bo?

Bo Klindt Poulsen

Nej, jeg beklager, så må du have misforstået mig. Så har jeg ikke udtrykt mig klart nok. Jeg har ikke på noget tidspunkt ment, at hvis de kloge siger det, så er det kunst. Jeg har sagt, at deres analyser er værd at lytte til, fordi de er fagfolk. Det er ikke det samme som kritikløst at overtage deres holdninger.

Jeg mener i tilfældet damptromlen ikke at der er tale om et banebrydende stykke verdenskunst. Men der er - på den facon Ohrt fortolker det, og som jeg tilslutter mig - nogle interessante pointer af både æstetisk og samfundsmæssig karakter.

Og for hulen da: hvor er verden ikke blot tolkninger? Det gælder ikke blot kunstens verden. Fortæl mig hvilke forhold i politikkens verden og i vores samfundsindretning, som ikke også bare er tolkninger?

Når jeg argumenterer mod dig, så er det ikke fordi jeg gerne vil have, at du elsker damptromlen og fluks indser at der er tale om stor kunst. Det er jeg sådan set ligeglad med. Men jeg opponerer mod dine meget bastante udsagn, der tager kunsten som gidsel og gør den til noget, der skal kunne defineres entydigt: "Dette er ikke kunst! Dixi!"

Du kan ikke tale for andre end dig selv, og det kan jeg se, du faktisk har arbejdet lidt med i dit sidste indlæg (omend du ikke er konsekvent), hvor du skriver: "Jeg mener det er helt tydeligt at "damptromle"-tinge slet ikke er kunst."

"Pt. virker det som om vi står et sted, hvor jeg kan hælde en pose ladkriser ud over en pakke hakket oksekød og så sige det er kunst. Det er det naturligvis ikke. Tapet er f.eks. heller ikke kunst selvom det har et flot design..."

Enig. Det er ikke i udgangspunktet kunst. Men jeg vil ikke afvise, at det KUNNE være kunst. Det kommer an på den intention, som er indskrevet i eller som kan aflæses og fortolkes i værket.

"Jeg er ikke kunstner hvis jeg er på bistand, så er jeg bistandsklient. Kunstnere lever af kunst..."

Ja, ja, så er vi tilbage ved nytteværdi og nyttediskussion. Der står ingen steder, hvorledes Chris Burden tjener til livets opretholdelse - det kunne jo faktisk være, han tjente sine egne penge. For øvrigt ville Kafka ikke være at betegne som kunstner ud fra din definition, han tjente ikke sine penge på sine bøger.

"Det er også den nemmeste måde at fastholde at en sjat pis i et glas er kunst."

Tjae, den provokation er vel en anelse gammeldags. Det klarede Piero Manzoni med sin "Merda d'artista" allerede i 1962...

"Hvor trivielt og ligegyldigt kan det blive? Hvor lidt er nok Bo?"

Det anede mig! Først antog jeg dig for blot at være en kunstkyniker, men nu ser jeg det klart: du er jo en fuldblods Romantiker, der længes efter det autentiske! :-)

@Erik B
"Et andet problem er, at moderne kunstnere ikke øver sig. Hver gang de sætter penslen til lærredet frembringer de et fuldgyldigt, udstillingsværdigt værk;....

...Derfor maler de nonfigurativt."

Helt enig, det er nok også selve kernen i problemet. Hvis man tager et moderne, efter min mening kunst geni som Banksy (http://www.banksy.co.uk/menu.html), så er det han laver kendetegnet ved et meget meget højt niveau af håndværk.

Han mestrer ganske enkelt tegneteknikker og kan male og lave stencils og alt det andet der er en forudsætning for at kunne lave kunst.

Imens kan vi se hele hovedfeltet af f.eks. Danske moderne kunstnere der ikke kan tegne et æble selvom man truede dem med en pistol (sikke en video installation...).De tager det non-figurative og videoinstallationer som den nemme vej.

Det kræver nemlig ikke specielt meget at male et (standard) abstrakt maleri.

Det kræver ikke noget at kunne tegne et halv dårligt ansigt og så bare lave resten af kroppen sløret, fordi man ikke kan tegne hænder og kroppe...

Det kræver ikke andet end et par dages arbejde at lave en videoinstallation.

Det kræver ikke noget. Og det er hele problemet: Det bliver bare komplet uinteressant, fordi det er det nemme.

Ville vi gide lytte til musik komponeret af folk der ikke kunne spille, men som bare sagde at de brød rammerne for trivial musik?

Ville vi acceptere at de bare tonsede løs på en guitar og når man så sagde: "Ehhh du kan ikke spille", så var svaret bare at det var reaktionært og gammeldags at forvente musiknumre der lød af noget - nå ja og videre, at man var dum hvis man spurgte efter den slags. Ville vi accepterede det, hvis det var klart at de bare ikke kunne spille...?

Altid vælger de den lette løsning og man kan se det igen og igen f.eks. på Charlottenborgs forårsudstilling.

Jovist jeg generalisere, men det brede felt af danske kunstnere kan vitterlig ikke. De har lært på rød stue at det er nok at lave klatmaleri. Så har de været enige om, at vi alle sammen klapper.

Dårlige nyheder: Du har spildt dit liv. Vi hopper ikke på det.

Man kunne vel koge denne diskussion ned til spørgsmålet hvad er kunst?
Det er der vist ingen der kan give et bud på – i alt fald ikke er bud som andre vil købe.
I dag er der ingen autoriteter på området med en definition som i de ’gode gamle dage’ hvor professorerne på kunstakademiet var de højeste smagsdommere. I dag er vi alle overladt til vores egne
præferencer og begrænsede indsigter . Hvis jeg synes, at noget er kunst, er der ingen, der kan modbevise det. Man kan argumentere mere eller mindre kompetent for, at noget et godt eller dårligt, men ikke om det er kunst eller ej. Måske skulle vi helt droppe begrebet ’kunst’? Før renæssancen blev kunst betragtet som et håndværk og kunstnere var håndværkere – og alligevel blev der frembragt ting som vi i dag kalder kunst – måske gør vi kunsten en bjørnetjeneste ved at sætte kunsterne på en pidestat og forlange originalitet af dem? Vi ved jo godt, at det er langt de færrest af dem, der er originale, og det meste der laves i dag er glemt om 20 eller 50 år – sådan har det altid været.
Et eller andet sted synes jeg det er trist at ’kunsten’ i dag er blevet så ufolkelig. Jeg bilder mig ind at folk i ’gamle dage’ havde en umiddelbart forståelse af deres samtidskunst – den er stort set væk
Kunstnere sætter nærmest en ære i at være ufolkelige uforståelige – som om det i sig selv var et kriterium for om det de laver er kunst. Nej jeg er ikke ’rindalist’ – der er meget nutidig kunst jeg holder af - men er der ikke noget betænkeligt i at forståelse af kunst i dag mere og mere er blevet et område for eksperter noget alm. mennesker føler sig fremmedgjort overfor?

Bo Klindt Poulsen

Hansi og Erik, jeg forsøger at summere op: kunst skal forestille noget. Hvis ikke kunst forestiller noget - altså rigtig levende personer, landskaber, bygninger, osv - så er det dårlig og talentløs kunst.

Altså helt ærligt, I er jo stagneret i et kunstsyn anno dazumal. I lyder som impressionisternes kritikere omkring 1880, som så kunstens totale degeneration i de billeder, som ikke længe var fuldstændig virkelighedsgengivende.

Men jeg forstår det da godt: hvis jeres grundindstilling, når I besøger en kunstudstilling med moderne kunst, er at "det ligner ikke!" - så har I da også overgivet jer til negativiteten med det samme. Prøv da i stedet at gå med åbent sind, vær kritiske, javel, men også medskabende og interesserede.

Verden har udviklet sig siden 1800-tallets sirlige penselstrøg. Vi har været igennem to altødelæggende verdenskrige, store samfundsomvæltninger, store naturvidenskabelige erkendelser, der for altid har ændret vores verdensopfattelser. Hvorfor i alverden skulle kunsten så stå stille og ikke udvikle sig på samtidens præmisser?

Og så til Ole, som skriver noget, jeg tænker I også vil kunne skrive under på:

"men er der ikke noget betænkeligt i at forståelse af kunst i dag mere og mere er blevet et område for eksperter noget alm. mennesker føler sig fremmedgjort overfor?"

Det er en myte. Og den bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. Igen er det tanken om kunstens syndefald, som ligger bagved - tanken om den degenererede moderne kunst. Den fandtes også ved det non-figurative gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet.

Skal vi prøve at kigge på det samlede besøgstal for museer som Louisiana og Aros, Arken og Trapholt for 2007, så når vi op på 908.000!!!

Ufolkeligt og fremmedgjort?

Kære Bo
Besøgstallene på Lousianna f.eks. fortæller ikke meget om folks interesse for moderne kunst for de helt stor tilløbsstykker er jo netop de stor retrospektive udstillinger af ældre kunst.
Jeg synes heller ikke at kunsten er degenereret fordi den er blevet nonfigurativ f.eks. kan jeg vældig godt lide Kirkeby. Men som sagt er denne diskussion om hvad der er kunst måske en misforståelse - måske skulle vi blot diskutere hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide og hvorfor?

Ville vi acceptere at de bare tonsede løs på en guitar og når man så sagde: "Ehhh du kan ikke spille", så var svaret bare at det var reaktionært og gammeldags at forvente musiknumre der lød af noget - nå ja og videre, at man var dum hvis man spurgte efter den slags. Ville vi accepterede det, hvis det var klart at de bare ikke kunne spille...?

bbas:BB:Fukbab.sdn,fabg

nbbabsdfubfabnsdj__hasjhdfbasbdf.

n3a3nsdfnasdflasdfk aælsdkjfhja sdfæ-

--

Ja det er så mit nyeste digt....