Læsetid: 3 min.

Med dans på stranden og erotik i sofaen

Årets sommerballet spænder fra sjælespejling til kærestesketch. Uhøjtideligt og muntert
Danserne på Bellevue udgør et broget ensemble i år, hvor mændene klart tager føringen.

Danserne på Bellevue udgør et broget ensemble i år, hvor mændene klart tager føringen.

Jakob Boserup

19. august 2008

Så er sommerballetten over os. 18 år fylder Alexander Kølpins hjertensbarn, og i år hedder hans barbenede balletbegivenhedslet og ret Sommerballet 2008. Kølpin er alene på skansen med sommerens strakte tæer, eftersom Dansk Danseteater i år har måttet aflyse den planlagte Sommerdans i Politigården på grund af manglende tilskud.

Men derudover har denne sommer bragt to nye, interessante initiativer, først Constine Baecher og Cedric Lambrettes nyetablerede og seværdige Cross Connection Ballet med dansere fra både Den Kgl. Ballet og fra andre udenlandske kompagnier på Camp-X Aveny i midten af juni - og senest med Ulrik Birkkjær og Sebastian Kloborgs glædesfyldte Balletgalla med kollegerne fra Den Kgl. Ballet på Stærekassen i starten af august.

Der er tydeligvis en del balletdansere, der netop nu også gerne selv vil have indflydelse på repertoiret - og som drømmer om at danse ny koreografi. Hvilket tydeligere signal kunne den nye balletmester Nikolaj Hübbe egentlig ønske sig?

På Bellevue er kompagniet yderst internationalt. Denne gang dog med et temmelig uegalt ensemble med mere power og humor hos mændene end hos kvinderne; også selv om det var dejligt at gense balletdanseren Julie Strandgaard, der nu er ved Ballet de Monte Carlo.

Hip-hop-hatte

Kølpin blander hip-hop med moderne dans og tåspidsballet, og det kræver et teknisk overskud, som ikke alle årets dansere udstråler. Desuden er Kølpins intro af danserne for lang og fraklipsagtig i år.

Til gengæld er netop spændvidden i repertoiret charmen ved Kølpins repertoire. Når streetkoreografen Toniah skaber bevægelser, der hakker og kanter med hip-hop-skarphed og iført sære, sorte hagebåndshatte, er det skægt, men ret tomt; som om dansen er showdans rundt om en kerne, der bare ikke er der. Men den passer fint til den energiske musik af Mike Sheridan, der også selv optræder som silhuetdanser ved sine musikinstrumenter.

Til gengæld kommer der virkelig noget på spil, når de to dansere Jonathan Jordan fra USA og Joaquin Crespo fra Argentina danser mandeduetten Les Indomptés (de utæmmelige eller ustyrlige, red.) af den franske koreograf Claude Brumachon. Dansen er en genganger fra en tidligere sæson, men den bærer næsten hele forestillingen, sådan som den danses optimalt fortættet af disse to machodansere. Musklerne bulner, mens mændene hopper i skarpe hop eller i langlemmede løb med sprintespring og flexede hænder, fuldstændigt unisont. Og den ene træder op på den andens skuldre, som var de tilsammen en evigt spejdende skulptur.

En dans om parforhold, kunne man umiddelbart sige - i familie med Béjarts mandeduetter som Song of a Wayfarer - men også en spejling af en mand i billedet af den, han måske gerne ville være. Potent, modigt og pågående. Og smukt.

Strandvejsstruktur

Årets nyhed er den spanske koreograf Alejandro Cerrudos ballet Lickety Split, skabt til Hubbard Street Dance Chicago i 2006. Her vrimler det med muntre løft og sjove glid, hvor kvinder og mænd støtter sig til hinanden i uventede vinkler - som skøjteløbere på strandsand. Værket virker dog ikke helt stramt nok komponeret, men passede egentlig fint til sommerstemningen langs Strandvejen.

Gengangersatiren over Ravels Bolero af Alexei Ratmansky er sat som aftenens showstopper med dens avancerede linjer og muntre kropsknæk, men den bliver ikke danset med så meget overskud, at humoren helt når bambusloftet i salen. Desuden virker den sorte scenografi lidt skrabet i forhold til indledningens mere fængende snoreindramninger.

Så går det bedre med Itzik Galilis gamle sofaparodi Through Nana's Eyes, hvor Edhem Jesenkovic igen danser manden, der gerne vil elske sin kvinde, som ingen andre har gjort det før, som Tom Waits synger. Hun er bare ikke rigtigt interesseret. Indtil sofaen vender på hovedet, og rollerne også byttes om, da det er høje, flotte Alexandre Bourdat, der kommer ind i sine velourbukser og rigtig gerne vil elske Jesenkovic' lækre krop...

Her klukker sommerlatteren. Og det er tydeligvis her, at Kølpin har sin force: At vise dans, der vækker sommernattens smil.

Sommerballetten. Koreografier af Toniah, Claude Brumachon, Itzik Galili, Alejandro Cerrudo og Alexei Ratmansky. Scenografi: Marianne Nilsson. Kunstnerisk ledelse: Alexander Kølpin. Bellevue til 6. sep.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu