Læsetid: 3 min.

Forfatter forsvarer sin kontroversielle Muhammed-bog

Sherry Jones er rystet over, at hendes bog om Muhammeds barnebrud er trukket tilbage. Nu vil Trykkefrihedsselskabeti Danmark udgive bogen som de første i verden
26. august 2008

Hun troede, den var på vej mod bestsellerlisten. Sherry Jones havde solgt sin bog, Medinas Juvel, til det største amerikanske forlag, Random House. Endnu inden udgi-velsen var rettighederne solgt til Spanien, Italien og Ungarn, og flere store ameri-kanske bogklubber ville have den som månedens bog. I stedet valgte Random House at trække romanen tilbage af frygt for, at den ville vække lige så voldelige reaktioner som de danske Muhammed-tegninger.

"Jeg var overrasket og lamslået," skriver Sherry Jones i et forsvar for sin bog på Washington Posts hjemmeside.

Medinas Juvel handler om profeten Muhammeds for-hold til sin barnebrud, Aisha. Forlaget var især bekymret for en scene, hvor profeten fuldbyrder sit ægteskab med Aisha. Ifølge islameksperten Denise Spellberg, der har vurderet bogen for forlaget, lægger bogen sig i forlæn-gelse af en gammel tradition for anti-islamisk polemik, der bruger sex og vold til at angribe islam og religionens profet.

Men der er næsten ingen sex i bogen, og den skulle egentlig kaste et mere posi-tivt lys på profeten, siger Sherry Jones.

"Jeg forventede, at min bog ville blive kontroversiel. Men i lyset af den respekt, jeg behandler den muslimske profet med, havde jeg aldrig forventet at blive slået ihjel på grund af bogen. Det gør jeg stadig ikke," skriver Sherry Jones.

Rushdie advarer

I en kommentar i Wall Street Journal fastholder professor Denise Spellberg sin kritik.

"Jeg protesterede kraftigt mod påstanden om, at Medi-nas Juvel var 'grundigt re-searchet', som der stod på omslaget. Som ekspert i Aishas liv følte jeg det som min professionelle pligt at påpege denne romans fejlagtige gengivelse af en virkelig kvindes liv. Det var i den samme professionelle rolle, jeg advarede om, at en offentliggørelse af romanen kunne vække vrede blandt visse muslimer," skriver Denise Spellberg, der er professor i historie og mellemøst-studier ved Universitetet i Austin, Texas.

Hun mener, at romanen spiller på de samme provo-kerende temaer om Mu-hammeds koner som Sal-man Rushdies bog De Sata-niske Vers.

Netop Salman Rushdie er stærkt fortørnet over, at Medinas Juvel er blevet trukket tilbage.

"Jeg er skuffet over at er-fare, at mit eget forlag, Ran-dom House, har stoppet ud-givelsen af en roman af frygt for islamiske repressalier. Dette er censur og sætter en farlig præcedens," siger han til The Times.

Også i andre lande er den kontroversielle bog blevet tilbageholdt, men den nåede at udkomme i Serbien og sælge 600 eksemplarer, inden forlaget Beobooks trak hele oplaget tilbage, angiveligt for "at undgå konflikter med landets muslimske minoritet".

På vej til Danmark

I Danmark har Trykkefrihedsselskabets forlag nu planer om en dansk oversættelse.

"Det er en skandale, at et stort forlag som Random House trækker en bog tilba-ge på grund af formodninger om trusler," siger talskvin-de for forlaget Helle Merete Brix som begrundelse.

Hun har ikke selv læst bogen, men ser det ikke som noget problem, hvis bogen som påstået stiller islam i et positivt lys.

"Det er jo ingen hemmelighed, at Lars Hedegaard (formand for Trykkefrihedsselskabet, red.) og jeg ser lidt anderledes på den sag, men det er historien fuldstændig uvedkommende. Den bog skal have lov til at udkomme," siger Helle Merete Brix.

Trykkefrihedsselskabets forlag har kontaktet Sherry Jones' agent og fået et fore-løbig positivt svar. Ifølge Helle Merete Brix har forfatteren endda takket for interessen.

Sherry Jones håber stadig på det bedste for sin bog og for dens efterfølger, der også handler om profetens yngste hustru, Aisha, og hendes rival, Muhammeds fætter og svigersøn, Ali, der tørner sammen i den første islamiske borgerkrig.

Som afslutning på sit for-svar opfordrer Sherry Jones alle til at følge hendes ek-sempel:

"Rejs jer mod den kultur af frygt, der gennemsyrer vores samfund, lad være med at bukke under for racisme, kæmp for vores rettigheder og lev modigt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis jeg var forfatteren, vlle jeg nok foretrække at få min bog udgivet et andet sted end på et forlag, hvis erklærede målsætning er konstant tilsvining af muuslimer. Det ville nemt komme til at smitte af på bogen.

Vadman ville foretrække en kollektiv venstrefløjsbogbrænding af kritisk litteratur. Med den religiøse vanvid forstår jeg udmærket, at selv David Hume ikke engang selv turde at udgive "Dialogues concerning Natural Religion".

Som Sheryl Jones selv siger:

Rejs jer mod den kultur af frygt, der gennemsyrer vores samfund, lad være med at bukke under for racisme

Det går begge retninger.