Læsetid: 3 min.

George Clooney tager atter politiske følsomme chancer

Den feterede Hollywood-skuespiller og filminstruktør satser stort med en politiske kontroversiel film om retssagen mod Osama bin Ladens chauffør
-George Clooney er åbenlyst en fremragende filmskaber, og jeg er ikke i tvivl om, at han nok skal gøre et fantastisk stykke arbejde med denne historie om Osama bin Ladens chauffør-, lyder vurderingen fra bogens forfatter J. Mahler. Clooney har tidligere rørt ved politiske varme kartofler, uden at det har skadet hans stjernestatus.

-George Clooney er åbenlyst en fremragende filmskaber, og jeg er ikke i tvivl om, at han nok skal gøre et fantastisk stykke arbejde med denne historie om Osama bin Ladens chauffør-, lyder vurderingen fra bogens forfatter J. Mahler. Clooney har tidligere rørt ved politiske varme kartofler, uden at det har skadet hans stjernestatus.

15. august 2008

Han vigter sig af at være på tomandshånd med Barack Obama og går ikke af vejen for at tale fredens sag i FN og har været en ledende kraft i 'Red Darfur'-kampagnen.

Men i det seneste udslag af hans uimodståelige politiske instinkt risikerer Hollywood-skuespilleren og filminstruktøren George Clooney at ramme betændt nervevæv.

Stjernen bag så utilsløret politiske film som Syriana og Good Night, and Good Luck har købt rettighederne til en film, som skildrer Salim Hamdans løbebane og processen imod ham. Salim Hamdan er ingen ringere end Osama bin Ladens yemenitiskfødte chauffør, og sent som i sidste uge blev han idømt fem et halvt års fængsel for at "støtte en terrorbevægelse".

The Challenge, en bog af den amerikanske journalist Jonathan Mahler, som dokumenterer den lange kampagne, som Charles Swift, advokat for den amerikanske flåde og Neal Katyal, juraprofessor på Georgetown University, måtte igennem for at sikre en fair retssag for Hamdan. En filmatisering af hele dette forløb er nu kun et spørgsmål om tid.

Politisk dom

Clooney har betalt et ikke oplyst beløb, men sandsynligvis et syvcifret af slagsen for filmrettighederne på vegne af Smoke House, et produktionsselskab, han har grundlagt sammen med sin forretningspartner og ven, skuespilleren og filmproducenten Grant Heslov.

Mahler erklærer sig "utrolig begejstret" for projektet og tilføjer: "George Clooney er jo åbenlyst en fremragende filmskaber, og jeg er ikke i tvivl om, at han nok skal gøre et fantastisk stykke arbejde med denne historie."

Hamdans dom var den første, der faldt ved et fuldt krigsforbrydertribunal i Guantánamo Bay, den amerikanske interneringslejr på Cuba. Støtter af Washingtons 'krig imod terror' betragtede fængselsdommen på 66 måneder som alt for mild, mens menneskeretsaktivister protesterede med henvisning til, at han allerede havde siddet hele denne periode af og mere til i sine syv år i amerikansk internering.

Vil selv spille advokaten

Den amerikanske presses sladderspalter løber over af rygter om, at Clooney, hvis præstation i rollen som den grublende helt, Michael Clayton, i filmen af samme navn, indbragte ham en Oscar-nominering, selv vil spille Swift. Skulle han vælge at gøre dette på et politisk så ømtåleligt tidspunkt, og skulle han ydermere fremstille Swift i et utvetydigt sympatisk lys, vil Clooney foretage den hidtil klareste poliske markering i sin karriere.

"Jeg tror, at det kom bag på mange mennesker, at Swift rummede et sådant potentiale," siger Mahler.

"Indtil da var han bare en underordnet advokat, der havde forsvaret menige soldater i mindre sædelighedssager. Pludselig bliver han af Pentagon udnævnt til at forsvare en 'fjendtlig kombattant' og det hele ender med, at han lægger sag an imod George W. Bush. Man kan dårligt blive andet end imponeret af hans pligtfølelse og overbevisning om, at retfærdighed går forud for nationalt troskab i en krigssituation. Jeg er ret sikker på, at det et stykke ad vejen forklarer hans figurs appel til George Clooney."

Mahler fortæller, at han selv blev fascineret af historien, fordi den 40-årige Hamdan og Swift "udviklede dette helt ekstraordinære forhold. Pludselig træder en mand i militæruniform ind i Hamdans celle og siger: 'Hej, jeg er din sagfører - mig kan du stole på'. Hamdan gik iden ene sultestrejke efter den anden, men her kom så denne mand i blå uniform, som i bogstaveligste forstand forsøgte at made ham og forhindre ham i at blive vanvittig. Hamdan prøvede adskillige gange at fyre den mand, som kun ønskede at redde ham, men Swift var standhaftig."

Op mod Washington

The Challenge fremstiller Swift som en ædel David-skikkelse, der besejrer den væmmelige Goliath, et mangehovedet uhyre af Washington-neokonservative. Hans historie har alle de klassiske ingredienser, der hører en Hollywood-intrige til.

Som en anonym figur var Swift udset til at føre den middelmådige retssag, man måtte forvente af en mand med hans ringe juridiske erfaring. I stedet førte han Hamdan helt til højesteret og vandt.

Hans triumf var dog ikke uden omkostninger - den kostede ham både hans ægteskab og muligheden for forfremmelse.

Clooneys seneste projekt vil i vide kredse blive opfattet som en fornyelse af hans åbenlyst politiske ambitioner på amerikansk filmkunsts vegne. Han har i en årrække været en af Hollywoods førende venstreliberale stemmer. Uden at det synes at have skadet hans stjernestatus.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu