Læsetid: 5 min.

Et godt børneliv?

Børnehaveliv. Et nyt forskningsprojekt sammenligner kvaliteten i tre børnehaver. En amerikansk, en almindelig dansk børnehave og en institution på Christiania. I én af dem går det meste af pædagogernes tid med dokumentation
Tid til børn. Christianias børnhave er den danske institution i undersøgelsen, hvor tiden bliver brugt på børnene og ikke på papirarbejde, men den er heller ikke underlagt andre regler end Christianias.

Tid til børn. Christianias børnhave er den danske institution i undersøgelsen, hvor tiden bliver brugt på børnene og ikke på papirarbejde, men den er heller ikke underlagt andre regler end Christianias.

Mikkel Østergaard

22. august 2008

I videnssamfundet lægges der meget vægt på læring. I skolerne er trinmål og tests en del af hverdagen, og i daginstitutionerne er der indført læreplaner. Og netop i et videnssamfund kan vel ingen benægte, at det er vigtigt at give børn alle muligheder for at lære noget. Men spørgsmålet er, om det er hele sagen. Kunne det være, at vi i vores iver efter at lære børnene så meget som muligt, indføre formelle planer om læring og effektivisere, kommer til at give børnene dårligere udviklings- og læringsmuligheder?

I halvandet år har jeg beskæftiget mig med et forskningsprojekt, hvor formålet er at studere kvalitet i daginstitutioner, og også se, hvordan det går med implementering af læreplaner for de små. Jeg har fulgt tre daginstitutioner - en almindelig dansk daginstitution, børnehaven på Christiania og en amerikansk børnehave. Daginstitutioner er en del af det samfund og den kultur, de befinder sig i, og det var forventeligt, at der kunne findes en række forskelle de tre daginstitutioner imellem. Det er der også.

Forældre vil have tryghed

I den danske daginstitution kan man se, at børnene og de voksne i vid udstrækning lever hver deres liv. Børnene leger, og pædagogerne har en lang række andre opgaver at varetage end at være sammen med børnene. Der skal f.eks. laves årsplaner, læreplaner, arbejdsmiljøvurderinger, ferieplaner, kriseplaner, ryddes op, holdes køkken, dagligdagen skal planlægges, der er forældresamarbejde, indkøring af nye børn, og dokumentation. Der er mange børn, som pædagogerne, samtidig med at de varetager de andre opgaver, skal tage sig af - om formiddagen er der tre voksne til 24 børn, om eftermiddagen er der to voksne til de 24 børn. Mest er vikarerne sammen med børnene, mindst pædagogerne.

Personalegruppen består af dygtige pædagoger, der har mange overvejelser om, hvad der udgør et godt børneliv. Når man taler kvalitet i en daginstitution, er det vigtigste for dem, at børnenes mødes med nærværende voksne, får omsorg og mødes af anerkendende relationer, så de kan føle tryghed. Det er i øvrigt også det, som forældrene synes er allervigtigst. Der peges også på tid til fordybelse sammen med børnene, samt at børnene skal have mulighed for at få gode venner. Men dagligdagen er tit ikke sådan. Meget af tiden er de voksne bundet af andre opgaver, medens børnene leger. Men legen er uden fordybelse, og der foregår mest vilde lege. Det betyder, at børnene vil få svært ved at udvikle de kompetencer, f.eks. evnen til at koncentrere sig, som de skal bruge, når de kommer i skole.

Høj normering

I børnehaven på Christiania ser det anderledes ud. Her er børnene og de voksne hele tiden optaget af fælles gøremål, nogle igangsat af børnene, andre som tilbud fra de voksnes side. Børnene er på ture i cykelvogn til svømmehallen, de er rundt i byen, hvor de hører om alt det, de møder på deres vej. Her er de voksne ikke underlagt en lang række fremmedbestemte opgaver, som de skal udføre, og som tager tiden fra samværet med børnene. Samtidig er de fire voksne til 20 børn i hele åbningstiden, plus en voksen, der laver varm mad til børnene hver dag. Dette giver de voksne tid til fordybelse sammen med børnene, ligesom der er tid til at tage sig af de udsatte børn. Der er også god hjælp for børnene at hente i forhold til at komme ind i leg med de andre børn. Der leves på denne måde op til loven om læreplaner, selv om de voksne slet ikke kender denne lov, da Christianias daginstitutioner kun er underlagt Christiania som samfund.

I den amerikanske børnehave er der også mange børn pr. voksen, idet studerende dog her er oveni den fastsatte normering, således at der er flere voksne til børnene end i den danske børnehave. Den amerikanske børnehave adskiller sig også, fordi der er mange gode legematerialer, alt arrangeret i legehjørner. Der er en dukkekrog, et køkkenhjørne, et hjørne med små klodser, et med store klodser, et med udklædning, et med bøger, et med papir og farver og mange andre. Børnene vælger, hvor de vil lege og leger længe og fordybet. De voksne foretager sig hele tiden noget sammen med børnene. De har afsat fast én hel dag om ugen og én time om dagen, hvor de kan planlægge og dokumentere. Overordnet planlægning tager ledelsen sig af, således at pædagogerne reelt har tiden til at være sammen med børnene.

Som det fremgår har børnene i de tre børnehaver meget forskellige muligheder for at lære og udvikle sig. Et godt børneliv består af mange forskellige ting. At børnene kan have venner, lege og lave sjov. At de kan lave ingenting og bare nyde det. Det handler også om, at børnene har muligheden for at få oplevelser og lære noget nyt. Og det handler ikke mindst om, at børnene har voksne omkring sig, der har tid og mulighed for at vise dem verden og hjælpe dem med at komme til at begå sig i den. Man kan ikke bare overlade børn til sig selv og så regne med, at de kan udvikle sig og lære det af sig selv, som vi senere kræver, at de skal kunne, f.eks. begå sig socialt og kunne koncentrere sig om leg og aktiviteter.

Leg og læring

Børn udvikler nemlig ikke noget af sig selv - udvikling kommer ikke bare indefra. Udvikling foregår i et gensidigt samspil mellem barnet og dets omverden, og mellem læring og udvikling, hvor børnene både kan lege og leve, men også udfordres af spændende og inspirerende omgivelser og voksne, der har tid til at fordybe sig og være sammen med dem. Desuden har børn behov for hjælp til at oprette og vedligeholde gode sociale relationer - det er ikke noget, de bare kan alene. Det nytter ikke, at man i sin iver efter at indføre læreplaner, får etableret daginstitutioner, hvor man pålægger pædagogerne så mange opgaver, at de ikke har tid til at være sammen med børnene. Det kræver tid til planlægning, og det kræver kurser og supervision at få en daginstitution til at blive et godt udviklings- og læringsmiljø for børnene. Det nytter heller ikke noget, at man sparer så meget, at der ikke er mulighed for at tage på ture eller købe ordentlige materialer til børnene. Hvis pædagogerne ikke har tid til at være sammen med børnene, går det ud over børnenes udvikling (og skolestart) og alles trivsel.

Grethe Kragh-Müller er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er rystet over at se de danske institutionsnormeringer i tørre tal. De er omtrant dobbelt så ringe, som dengang jeg sidst i 70'erne droppede jobbet som pædagog, fordi jeg efter datidens nedskæringer ikke følte, jeg med god samvittighed kunne lægge navn til.

Og siden er det bare blevet værre og værre. Hvad er det egentlig for en velfærdsstat, VKO praler af at ville "bevare"?