Læsetid: 4 min.

Husk vi deler den samme verden

Vi deler verden via hurtig teknologi som aldrig før. Det gør, at vi lever i en tidsalder, hvor vi ikke længere kan slippe af sted med krænkelser af hinandens skikke og tro
Religiøse muslimer begriber ganske enkelt ikke europæernes trang til at nedgøre deres profet, Muhammed.

Religiøse muslimer begriber ganske enkelt ikke europæernes trang til at nedgøre deres profet, Muhammed.

Fayaz Kabli

15. august 2008

Må vi berede os på endnu et trættende déjà vu? Vi har set det hele før og kommer givet til at se det igen: moralsk indignation i liberale kredse og ophidsede protester blandt religiøse muslimer. En romantisk roman om Aisha, profeten Muhammeds yngste brud, er trukket tilbage, fordi forlaget (Random House) frygter for mulige terrorhandlinger fra muslimske ekstremister. Angiveligt fordi én islamforsker - en amerikaner - der fik manuskriptet til gennemsyn, fandt det dybt stødende og utroværdigt, skønt forfatteren fastholder, at hun ikke har intentioner om ringeagt.

Selvfølgelig vil romanen blive udgivet før eller siden. At skrive om Muhammed er blevet den hurtigste genvej til medieopmærksomhed i Vesten. Og selvfølgelig vil mere eller mindre arbejdsløse unge mænd og kvinder med religiøs muslimsk baggrund gå på gaden og råbe vrede slagord. Men lad os nu ikke rive med og atter ringe med klokkerne for endnu en omgang af 'civilisationernes sammenstød'.

Husk på, at Vesten har en lang tradition for at nedgøre islam og navnlig islams profet. Dante anbragte Muhammed og Ali (hans fætter, som shiamuslimerne agter som 'den første ufejlbarlige imam', red.) i det dybeste helvede og lod dem kløve i to for at tilføje yderligere effekt.

Bøger og artikler, der skildrer Muhammed og fremtrædende muslimske personligheder som upålidelige, dekadente, vellystige osv. blev skrevet over hele Europa fra Middelalderen til langt op i 1800-tallet, og en enkelt pave gik endda så vidt som til at udnævne islams profet til 'Antikrist'.

Sådanne skildringer var krænkende for muslimer dengang, og den dag i dag.

Dog er de nok mere krænkende for religiøse muslimer end for de ikke-religiøse, fordi religiøse muslimer er blevet opdraget til at agte Det Gamle og Det Nye Testamentes profeter, navnlig Jesus. De begriber ganske enkelt ikke europæernes trang til at nedgøre deres profet, hvad enten det som førhen sker i kristendommens navn eller som i dag ud fra mere sekulære grunde.

Men hvorfor protesterede religiøse muslimer ikke tidligere, f.eks. da Dante udgav sin store hovedværk i europæisk litteratur? Af den grund, at de ikke vidste noget om det.

Kapitalismens og kolonialismens udvikling siden 1700-tallet, der i dag er ophøjet til såkaldt 'globalisering', har ændret på scenen. Hvad, der hænder det ene sted, har direkte indvirkning det andet. Derfor kan selv meget religiøse muslimer ikke længere bare ignorere Vesten, og - beklageligvis - ser Vesten heller ikke ud til bare at kunne ignorere dem.

Og dog er magtforholdet mellem Vesten og 'resten' således, at muslimer - selv når de protesterer allervredest - er reduceret til et konsumobjekt.

Vi bør foruroliges

Ikke blot kan deres fortællinger og trosforestillinger gøres til genstand for populært forbrug (som i romaner), selv deres protester og erfaringer bliver taget op og inkorporeret i forskellige perspektiver på virkeligheden. F.eks. har europæiske aviser sammenlignet den tilbagetrukne roman om Aisha med to dybt bedrøvelige begivenheder, nemlig de protester, som fulgte oven på offentliggørelsen af Salman Rushdies De sataniske vers og på de danske Muhammed-karikaturtegninger, hvorunder - som The Guardian objektivt fastslog - "over 100 mennesker blev dræbt".

Implikationen - som dog næppe er tilsigtet af The Guardian - er, at omkring 100 mennesker blev dræbt af islamiske fundamentalister eller demonstranter. Sådan opfattes nu engang disse meldinger - jeg har selv gjort forsøget på mine studerende.

Men den kendsgerning står tilbage, at ved begge lejligheder var mindst 80 procent af de mennesker, som mistede livet, muslimer, som protesterede imod Rushdies roman eller de danske karikaturer.

De blev ofte skudt ned af politiet, i reglen i muslimske lande, når protesterne kom ud af kontrol eller blev ubelejlige. Øjensynlig bliver dette aspekt ikke fremdraget i den objektive nyhedsdækning i Vesten, hvor det næsten altid fremstår således, at det er muslimer, der har stået bag myrderier og hærgen.

Så måske bør vi ikke trættes, men foruroliges. Og foruroliges ikke blot over, hvad sådanne episoder kan bruges til at det yderste højre i Europa eller det fundamentalistiske højre i de islamiske lande. Vi bør foruroliges over, hvad der bliver gjort imod den verden, vi deler, og som vi deler i endnu højere grad end nogensinde før.

For samtidig med at vi er nået ind i en tidsalder, hvor vi ikke længere kan ignorere hinanden, bliver de reelle kommunikations- og forståelseslinjer saboteret fra alle sider.

Det er dette, som religiøse muslimer bør lægge sig på sinde, før de lader deres protester imod 'den seneste provokation' skeje ud og antage udemokratiske toner, og det er dette, som de velmenende liberale og demokrater i Vesten bør holde sig for øje, før de igen fremturer.

Tabish Khair er indisk forfatter og lektor ved Institut for Engelsk på Aarhus Universitet

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu