Læsetid: 7 min.

Kan man vurdere kvindelitteratur ved at kaste et blik på omslaget

Bogdebat. 'Intellektuel chick lit' kalder en anmelder en ny omdiskuteret roman om fire storbykvinders skæbnefællesskab på den svenske kunstscene. Denne gang er kvinderne dog feministiske sociopater og fuldblodsnarcissister, og forfatteren selv er forbavset. Hvorfor er fortællinger af kvinder om kvindeliv automatisk triviallitteratur?
Bridget Jones som student? Nogle har åbenbart valgt at fokusere på det pink omslag, men det er ikke det væsentlige, siger Mara Lee om kritikken af -Ladies-. -En sindssyg god og nytænkende roman, ikke en ny Bridget Jones med studentereksamen,- siger bogens danske forlægger, Jakob Malling Lambert.

Bridget Jones som student? Nogle har åbenbart valgt at fokusere på det pink omslag, men det er ikke det væsentlige, siger Mara Lee om kritikken af -Ladies-. -En sindssyg god og nytænkende roman, ikke en ny Bridget Jones med studentereksamen,- siger bogens danske forlægger, Jakob Malling Lambert.

Mats Andersson

22. august 2008

"At antyde, at en anden kvindes udpræget litterære roman er 'chick lit', føles ret bitchet - det svarer næsten til at kalde hende for en tøjte. Der er grund til at spørge, om den betegnelse ikke dybest set fornedrer os alle?"

Curtis Sittenfeld, New York Times

Den svenske forfatter Mara Lee har aldrig læst en chick lit bog.

Alligevel kalder anmeldere og forlag hendes debutroman, Ladies, for netop det.

I romanen, der udkommer på dansk i næste uge, er fire unge kvinders forhistorier filtret sammen i et tragisk skæbnefællesskab, der handler om forskellige former for mishandling i skønhedens navn. Lea, den selvoptagede og underskønne gallerist, er veninde med Mia. Mia var det ambitiøse balletbarn, der ødelagde sit knæ, og derfor bruger sine forældres penge på at blive middelmådigheden selv. Sammen hader de kunstfotografen Siri, hvis hævn de planlægger. Kun poeten Laura elsker Siri, selvom hendes skønhed forsvinder for hvert ord, hun skriver om sin kærlighed.

Dagens Nyheter kaldte romanen, "en gedigen, velskrevet, dybt gribende roman af højeste kvalitet". "Det er som om, at Mara Lee vil 'opgradere chick lit-genren."

Over telefonen fra Stockholm bliver den 36-årige svenske forfatter helt træt ved spørgsmålet om genre-forvirringen.

"Chick lit-prædikatet var svært at tage alvorligt i starten, men efterhånden har jeg forstået, at det er en magtudøvelse, en måde at ekskludere litteratur, hvis litteraturen modsvarer, hvad man forventede," siger Mara Lee.

"I litteratur med stort L er afsenderen altid neutral, og positionen, man taler fra, er given. Det giver sig selv, når der er tale om litteratur. Hvis litteratur modsvarer det forventede, og indholdet ikke svarer til formen, så er det let at sætte en etiket på. Så ekskluderer man det ukendte, og når der er tale om etiketter, man helst ikke vil have på sig, kan man godt blive træt."

Diskussionen i Sverige

Ladies begyndte med, at Mara Lee ville skrive en gedigen klassisk roman efter to postpornografiske poesibøger.

"En forfatters læsning af sin egen bog forandres også, men jeg ville skrive en klassisk ide-roman, som behandler sit emne på en ny måde. Jeg ville helhjertet ind i den form, alle 400 sider, og arbejde meget med tid, langsomhed og temposkift," fortæller Mara Lee og siger kort om romanens tema.

"Skønhed og det grimme fylder meget i min roman. Overflade er én måde at forstå omverden på. Visse mennesker har valgt at læse min bog overfladisk, og de har set ting, som ganske enkelt ikke er det primære, f.eks. et rosa omslag."

"Jeg har overladt udseendet af bogen til forlagene i andre lande, og det lyder som om, at de har valgt at kalde den 'intellektuel chick lit' og give den et pink cover, før de har læst den."

Litteraturanmelder Åse Beckmann på Dagens Nyheter kaldte romanen for "anstrengende, søgt og ganske klumpet" og hævdede, at Ladies' succes alene hænger sammen med Mara Lees tidligere udgivelser. I 2004 fik Mara Lee det intellektuelle blå stempel fra et snævert svensk publikum for sine to postpornografiske bøger, Hendes værd og Kom.

"Et forfatternavns indtryk har altid påvirket læsningen af værket. Det risikerer at blive endnu vigtigere nu. Jo mere en roman forklæder sig som chick lit, desto mere kommer navnet på omslaget til at styre læsningen. Er det en smart leg? Eller uskyldigt alvor?"

"Karaktererne er flade, deres replikker er firkantede og deres psykologiske reaktioner virker fuldstændig overdrevne og urimelige. Selv om man forsøger at se kvinderne som en slags soap-figurer, går det slet ikke. Her er ingen elegance, ingen lethed, ingen træfsikkerhed, ingen humor (...) I svage værker bliver selv dybe tanker banale," skrev Åse Beckmann.

Genre er magt

Men der var andre i anmelderstanden, der var begejstrede, da Ladies udkom i Sverige i efteråret 2007. "En knivskarp feministisk analyse af kvinders vilkår" lød det i Expressen og "tung civilisationskritik", som "uddyber kritikken af vores skønhedsdyrkende og ydre- fikserede samfund", skrev anmelderen i Aftonbladet.

Chick lit-genren blev løftet med Mara Lees roman, lød det.

"Det er genren, der starter forventningen om indholdet hos læseren. 'Chick' står for kvinde eller brud, 'lit' for litteratur, det vil sige kvindelitteratur. 'Chick' er så også forkortelsen for chicken, høne eller kylling, der også anvendes som slang for kujon. Uanset fortolkningen, så handler chick lit om storbykvinder i 30'erne, der forsøger at få karriereambitioner og kærlighedsaffærer, hvor den anden part naturligt er en mand, til at gå op i en højere enhed," skriver Carin Goransson i et indlæg på den svenske queer-feministiske blog, klubbidyll.se og fortsætter:

"Udadtil følger Ladies recepten på en chick lit-roman. Den handler om fire unge storbykvinder med karriereambitioner og søde drengevenner. Men der er ingen selvironi, ingen fedtpanik og intet fjolleri. Karaktererne er perfektionistiske karrierekvinder eller håbløst deprimerede poeter og levner meget lidt rum for læseridentifikation."

"Ladies kredser om karakterernes kroppe og tanker om deres egen krop. Skønhed og ydre, kroppen som forhindring og mulighed er det centrale tema," skriver Carin Goransson.

"Præcis som en genre eller et bogomslag signalerer noget om tekstens indhold, så skaber et menneskes overflade forventninger om, hvad der findes på indersiden. En genre som chick lit kan i sig selv være meningsbærende og smitte af på indholdet," mener Carin Goransson, som slutter med sin egen forvirring over romanen.

"Måske er Ladies tænkt som en trojansk hest, hvor man slår op i troen på, at man skal omgås veninderne i chick lit for at opdage, at man er ramlet ned i en strøm af magtanalyser?"

Markedsføringsflop

Forklaringen på begejstringen for chick lit-prædikatet kan muligvis også findes et andet sted. Forlagenes indtægter på bøger i chick lit -genren er eksploderet siden begyndelsen af de glade Bridget Jones-dage.

Ingen vil rykke ud med markedsandele eller omfanget af omsætningen på chick lit, men hos forlaget Aschehoug, der årligt udgiver flest chick lit-titler, skønner forlagschef Karsten Nielsen, at Aschehoug alene udgiver cirka 10 titler om året, og på samtlige forlag lyder hans forsigtige skøn på et tocifret millionbeløb.

"En chick lit-forfatter som Sophie Kinsella skriver én til to bøger om året. Det er produktive forfattere, og der er læsere til dem, men man bør være meget forsigtig med at markedsføre en bog som chick lit, hvis den skal presses ind i genren," siger Karsten Nielsen.

"Lanceringen af Ladies lyder som et markedsføringsflop," mener ph.d. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet Anne Mette Hejlsted.

"Markedsføringsmæssigt kan det være smart at sige, at det handler om kvinder og deres refleksion over deres eget liv og mænd. Da den så handler om veninder, så har man ment, at det er chick lit. Det lyder som et forlag, der har for travlt."

På Mara Lees danske forlag, Rosinante, understreger forlagsdirektør Jakob Malling Lambert, at Ladies ikke er chick lit.

"Hvis romanen er kommet til at hedde intellektuel chick lit, så er det fordi, at vi har taget udgangspunkt i Jan Arnalds anmeldelse i Dagens Nyheter. Ladies er en sindssyg god og nytænkende roman, ikke en ny Bridget Jones med studentereksamen," siger Jakob Malling Lambert, der mener, at det pink omslag med kvindeansigtet og boblerne "har sit præg af noget sygeligt, ikke bare en kvinde, der slår med håret".

I Kunderas fodspor

Et par afsnit af Sex and the City er Lilian Munk Rösings beskedne berøring med chick lit-genren. Hun er litteraturkritiker og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og har læst Ladies inden den danske udgivelse.

"Det er ikke smart at give bogen chick lit-prædikatet. Jeg vil hellere kalde den en stor europæisk roman, fordi jeg mener, at det først og fremmest er en fremragende roman, der skriver sig ind i den europæiske romantradition i slægtskab med en forfatter som Milan Kundera," siger Lilian Munk Rösing.

"Betegnelsen 'chick lit' har selvfølgelig sin berettigelse i den forstand, at det er relationer mellem kvinder, der skildres. Der er stort set ingen voksne mænd i bogen, højst unge drenge. Romanens kvinder mener, at mænd, der er født før 1980, er patetiske."

Tråden til Milan Kundera skal findes i særligt de fire kvindekarakterer, der kan betragtes som udfoldelser af 'eksistentielle koder'.

"Så vidt jeg kan se, er der tale om en forfatter, der har forsøgt at udtænke, hvordan en person ser ud, som er skabt efter en særlig formel. Vi får ikke psykologisk realistiske personer, men eksistentielle eksperimenter," siger Lilian Munk Rösing, der blandt temaer som det smukke og det grimme fremhæver et klassisk feministisk tema.

"Hovedpersonen Lea er underskøn, og derfor vælger hun at blive gallerist. Derved bliver hun selv betragteren frem for den, der betragtes. Kvinden bliver subjekt i stedet for objekt," siger Lilian Munk Rösing.

Overordnet handler romanen dog om at være fanget i sin krop, siger hun. Den overambitiøse balletdanser, Mia, der kvæster sit knæ, og Lea, der er bundet til sin underskønne krop. Laura, der ridser sin første elskers initialer i sin lyske, som rifter fra en fortid.

"Forfatteren formår at bevæge sig fra de helt nære, poetiske sansninger til de store, filosofiske kommentarer. Romanen kan så vidt jeg kan se ikke placeres i en lokal svensk kontekst, men skriver sig ind i den store, europæiske romantradition."

Ladies af Mara Lee udkommer på dansk den 28. august på Forlaget Rosinante. Samme dag bringer Information en anmeldelse af Lilian Munk Rösing.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu