Læsetid: 4 min.

Kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed

Melankolien er det betagende ved Hjalmar Söderberg
Hjalmar Söderberg repræsenterer også opgøret med kirken og moralismen - og dermed den ansvarsbevidste individualisme.

Hjalmar Söderberg repræsenterer også opgøret med kirken og moralismen - og dermed den ansvarsbevidste individualisme.

Pressens Bild

21. august 2008

I Danmark er Hjalmar Söderberg (1869-1941) mest kendt som morfar til Henrik Stangerup og for skuespillet Gertrud, filmatiseret af Dreyer. Gertruds famøse motto lyder: 'Jeg tror på kødets lyst og på sjælens ubodelige ensomhed.' Det kunne også være overskriften på Söderbergs paradoksalt sammensatte forfatterskab, radikalt, polemisk - og dybt melankolsk.

Det lå ikke i kortene, at jeg skulle blive Söderberg-freak. Jeg læste litteraturvidenskab på KUA, men var egentlig mere optaget af de søde piger og af at nå happy hour kl. 22 på Café Floss i Pisserenden end af Adorno og Horkheimer. Det var den mørkeblå tid, vi hørte Sort Sol, Bowie og Joy Division og dyrkede Søren Ulrik Thomsens City slang, ikke desto mindre var det også på den tid, at jeg faldt over Söderbergs Doktor Glas. På flappen stod der, at den havde vakt enorm skandale i 1905. En roman om en stockholmsk læge, som af medlidenhed giftmyrder en ældre tyrannisk præst, der i religionens navn udnytter sin unge kone 'erotisk'. Det lød jo vildt dekadent!

Det var en bog, der åbenbart rasede mod kirken og enhver form for dobbeltmoral, men som under den vrede lektor Blomme-agtige mordhistorie, sat i et stift samfund, emmede af lyse sommernætter og undertrykte drifter. Så det føltes alligevel ikke så aparte at forelske sig i Doktor Glas, for det var som at stifte bekendtskab med en spydig svensk fætter til Herman Bang; her var de stille eksistenser blot skiftet ud med de lidende eksistenser. På den stålsatte svenske måde, som hos Ingmar Bergman. (Faktisk minder Doktor Glas om en krydsning af professorens livsregnestykke i Ved vejs ende og den religiøse kulde i biskoppens hus i Fanny og Alexander).

Alt det religiøse hurlumhej i bogen tog jeg dog temmelig afslappet, havde allerede dengang meldt mig ud af folkekirken og ikke kun for at spare kirkeskatten, så der var mere at rutte med på Floss og Café Dan Turèll; Söderbergs symbolske fadermord på præsten var jo bare en lidt forsinket Nietzsche-udløber (og forløber til den handlingsbetonede eksistentialisme i eks. Graham Greenes ditto dystre romaner). Herregud, tænkte jeg formentlig, dengang. Det, som virkelig betog mig, var ærlig talt melankolien, som ifølge nogle er en altmodisch borgerlig sygdom. Tidens gang; livet er kort, men timerne er lange.

Igen hyperaktuel

Men da jeg i sommer genlæste bogen, kunne jeg konstatere, at det ikke kun er som tragisk kærlighedshistorie, at Doktor Glas stadig holder (Glas forelsker sig hen ad vejen dødeligt i den unge enke, for hvis skyld alene han tog livet af præsten, men Glas må tage til takke med en tynd sjus sammen med de andre drømmere på Grand Hotels fortovscafé). For nu hvor religionen og dens syngende, moraliserende lussinger fandengalme er tilbage, om det så er i Tidehvervsafdelingen af Dansk Folkeparti eller i islams fortolkning, er denne bog igen hyperaktuel.

Om den ombragte pastor Gregorius hedder det: "Han er vant til at bruge Gud til alt muligt, sådan som det bedst passer i hans kram. Men han er ingen hykler; tværtimod han har vist altid syntes, det var en selvfølge, at hans religion var den rigtige; han mener snarere, at de, der forkaster den, må være nogle svindlere, som lever med fuldt overlæg for at lede andre i ulykke." Og senere, efter endnu en ensom aftentur gennem byen, noterer Glas i sin dagbog: "Moralen hører til menneskets husgeråd, ikke til dets guder. Den skal anvendes af os, men ikke herske over os."

Håb der slukkes

Så alt det repræsenterer Söderberg også: Opgøret med kirken og moralismen er samtidig et credo for den personlige frihed, den ansvarsbevidste individualisme om man vil, og dét var i øvrigt ret uhørte toner ganske mange steder selv i 1980'erne. Der var også lidt oprør i at læse Hjalmar (og barnebarn Henrik).

Men når man falder pladask for et forfatterskab, er det jo ikke for dets kronikagtige holdninger, dem havde Söderberg mange af; i sit sene københavnske eksil tordnede han videre mod den frembuldrende nazisme.

Nej, det er ligesom i det andet liv - man falder for hendes blik, måden hun smiler på, all that jazz. Som min Hærværks-helt Tom Kristensen så rigtigt har skrevet om Doktor Glas er det en 'forunderlig blid bog'. Blid på trods af mordet og alle de bidende fyndord, blid på grund af empatien med de lidende eksistenser og det vemod, der stille strømmer gennem den lyse sommernat, mens livet går forbi doktor Glas. Alt det faldt jeg for. Længslen, resignationen, håb der slukkes. Og jeg er nok ikke den første 21-årige, der har følt, at livet gik mig forbi, at det alt sammen bare var kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed.

Jeg ved ikke, om jeg vil skrive hundrede procent under på det motto den dag i dag, slet ikke når man har småbørn og engang imellem kan længes efter lidt god gammeldags ensomhed af den mere ubodelige slags. Kødets lyst er bestemt heller ikke det værste vi har. Så længe man har nogen at dele den med. Men nu forsøger jeg at trække i land. Typisk dansk. Söderberg har fat i den lange ende.

Benn Q. Holm er forfatter

Serie

Seneste artikler

  • Det drejer sig om Eventyret

    6. november 2008
    Politisk set var figuren Corto Maltese anarkist med en kraftig hældning til venstre, men han var aldrig nogen stor kollektivist. Han var enspænder, og så var han vist i grunden altid lidt trist til mode
  • Humor kaster skygger

    30. oktober 2008
    Der er en dybde i Benny Andersens lyrik, som vi aldrig taler om
  • Det fremmede og modernistiske fra Japan

    16. oktober 2008
    Et sted mellem Paul Auster og Franz Kafka
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu