Læsetid: 3 min.

Kønskampen skal ind i vuggestuen

En ny hjemmeside blæser til angreb mod de fast-tømrede kønsroller, som helt små drenge og piger bliver presset ind i. Initiativtagerne er trætte af, at alting er delt op i lyseblåt og lyserødt
7. august 2008

"Vil du lege Supermand?"

"Nej, det er for drenge!"

Fra børn er helt små, har de en fast opfattelse af, hvad piger kan, og hvad drenge kan. De får særligt tøj på, bliver talt til på en bestemt måde og opfordret til at lege bestemte lege.

Det er Anja Majbritt Brygmann godt træt af. Derfor har hun taget initiativ til den nye hjemmeside Feministiskeforaeldre.dk. Her kan man finde inspiration til at bryde de faste kønsmønstre ikke bare derhjemme, men også i vuggestuen.

Institutionerne betyder meget i børns opdragelse, og Anja Majbritt Brygmann har selv oplevet, hvordan pædagogerne i hendes datters vuggestue gør forskel på børnene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemstillingen bygger stort set på en svensk undersøgelse. Vi læser: "I ryggen har hun en undersøgelse, som den svenske pædagog Kajsa Wahlström har gennemført i en række børnehaver. Her kunne personalet gennem videooptagelser se, at de til deres overraskelse ikke behandler piger og drenge ens. De måtte indse, at de ubevidst og konsekvent forstærker de traditionelle kønsroller."

Det er selvfølgelig rigtigt, at piger og drenge ikke bliver behandlet ens - det er umuligt at give piger og drenge nøjagtig samme behandling. Men man slutter så at når man behandler piger og drenge forskelligt, så forstærker man de traditionelle kønsroller. Sådan kan man ikke slutte. Man kan ikke vide noget om hvorvidt den forskellige behandling af de to køn virker som en årsag til at de to køn opfører sig forskelligt. Det er nok snarere omvendt: Fordi de to køn opfører sig forskelligt, kan man ikke undgå at behandle dem forskelligt. Den svenske undersøgelse kan ikke sige noget om årsag og virkning, og når man alligevel bruger den til det, er det misbrug af oplysninger.

Jeg har kritiseret de svenske børnehaveundersøgelser i en kronik i Politiken, se dette link:

http://politiken.dk/debat/kroniker/article234271.ece

Trist at se, at påstanden om at kønsroller forstærkes af pædagogerne i børnehaven alligevel lever videre.

Inger Sundsvald

Naturligvis bliver piger og drenge opfattet forskelligt fordi de opfører sig forskelligt - eller hvad?

Jeg husker et indlæg i Information om en mor, som fortalte om en fastelavnsfest i børnehaven, hvor alle drengene var klædt ud som krigere og alle pigerne var klædt ud som prinsesser. Enden på legen blev, at pigerne måtte sidde og vente på at blive ’reddet’ af drengene. Også de piger, som insisterede på at have et sværd.

Fra min egen sfære kan jeg huske en episode, hvor vi skulle til min fars begravelse. Mit barnebarn havde lavet nogle fine perlekranse i børnehaven, og han tog først én, så to og så tre på. Jeg sagde at han så fin ud, men så kom hans mor (min datter) og sagde, at så måtte han jo være klar over, at folk ville tro, at han var en pige. Han flåede perlekransene af – for det var dog forfærdeligt!

HJÆLP! – Hvad har jeg dog gjort? – Min egen datter – i den grad sovset ind i kønsroller!

Hvorfor er det så slemt for små drenge at blive sammenlignet med en pige, når det ikke er slemt for en pige at blive sammenlignet med en dreng?

Mon ikke det er i alderen ca. 3 til 5 år, at børnene lærer hvad det indebærer at være dreng hhv. pige? Det er vel i den alder, at drengene søger at efterligne alt hvad der er stærkt og modigt og farligt og selvstændigt ? Det betyder at de gennemgår en Ødipus-fase, hvor det er vigtigt for dem at lægge mest muligt afstand til hvad der har med Mor at gøre, og hvad der har med feminin svaghed at gøre. Pigerne, derimod, har ingen grund til at lægge afstand til Far.

Dit barnebarn havde ingen anelse om, at perlekranse forbindes med noget feminint og dermed svagt. I samme øjeblik dét gik op for ham, tog han dem hurtigst muligt af, for han ville i hvert fald ikke være feminin. Hvis han nu i stedet havde smykket sig med indianerfjer, så havde det været maskulint og dermed OK.

Men er det så galt? Hvis nu barnebarnet virkelig ikke interesserer sig for hvad der er kraftfuldt og farligt, men kun for hvad der er smukt og yndigt, så er der stor sandsynlighed for at det er en indikation på at han er ved at udvikle sig til bøsse (hankønnets seksuelle orientering er så vidt vides som regel endeligt fastlagt i 5-års-alderen). Mange forældre har nok en instinktiv modvilje imod tegn på at deres søn vil blive bøsse (for så får de ingen børnebørn, så det er en forståelig angst). Noget andet er, at når først drengen er nået den alder, hvor den fremtidige seksuelle orientering kan skimtes, så er der næppe noget som helst man kan gøre for at ændre det. Man kan kun acceptere det.

Kønsrollerne er ikke roller, men evige mønstre, der kan se lidt forskellige ud fra generation til generation. Du har ikke opdraget din datter til at støtte de traditionelle køænsmønstre; alligevel gør hun det - næsten instinktivt. Det ligger dybt rodfæstet i os, og den massive opdragelse i din og min generation har ikke formået at ændre på det. For i overvejende grad kommer det ikke fra opdragelsen. Det kommer indefra. Tror jeg.

Kåre Fogs klicheprægede syn på kønsroller kender vi efterhånden til hudløshed, og det bliver ikke rigtigt af at blive gentaget for 117. gang.

Find dig dog en anden kæphest, Kåre - så kan det være, pigerne vil finde dig mere spændende.

Inger Sundsvald

Kåre Fog,
”så er der stor sandsynlighed for at det er en indikation på at han er ved at udvikle sig til bøsse”

Ja fy da føj da! Hvilken ulykke!

”i overvejende grad kommer det ikke fra opdragelsen. Det kommer indefra. Tror jeg”.

Ja, biologien kan bruges til meget – og troen.

Kære meddebattører, Vadmand og Sundsval:
Prøv at vende jeres egne argumentation 180° om:

"Per Vadmands klicheprægede syn på kønsroller kender vi efterhånden til hudløshed, og det bliver ikke rigtigt af at blive gentaget for 117. gang."

"Ja, humanismen kan bruges til meget - og troen."

Ikke sandt - den form for argumentation kan ikke bruges til noget. Den er intetsigende. Ingen bliver klogere af det. Brug nogle reelle argumenter.

Kære Kåre Fog, et udsagn som "kønsrollerne er evige mønstre" tyder på en så skræmmende rin ge indsigt, at det er er uoverkommeligt at gentage denne uendelige diskussion.

En ådan faktabenægtelse er håbløs. Find dig en anden kæphest.

Hans Jørgen Lassen

Jeg prøver ihærdigt at få min kone til at bruge den ganske udmærkede motorsav, men hun nægter pure.

Gang på gang har jeg påpeget, at det er politisk ukorrekt, men hun er urokkelig, og hun har endda i sin grønne ungdom været både DKP'er og feminist.

Lappe cykler eller kløve brænde vil hun faneme heller ikke.

Hvad skal jeg gøre?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Jeg har selv passet små børn og har aldrig påduttet dem en bestemt adfærd; men piger og drenge leger helt af sig selv forskellige lege.

Gu gør de ej, Jakob. Jeg har arbejdet som vuggestuepædagog i mange år og har helt andre erfaringer.

Og til Jørgen Lassen - hvor er det synd for dig, at din kone ikke kan bruge en motorsdav - tænk, det kasn jeg heller ikke. Men min kone kan godt.

Husk, at alle, der generaliserer, er idioter.

Jens Sørensen

Per Vadmand.

Du har åbenbart ikke forstået forskellen på at generalisere og beskrive nogt som en gennemsnits betragtning.

Der er ingen der har påstået at ALLE kvinder opfører sig som kvinder gør mest.
Ligeledes er der ingen , der har påstået at ALLE mænd opfører sig som mænd gør mest.

Hans Jørgen Lassen

Det sørgelige er, at Per ikke kan genkende ironi, selv når den præsenteres så ublufærdigt nøgen, at det nærmest er skamløst.

Hans Jørgen Lassen

For prins Knud, Inger, Svend og andre:

Jeg har ingen forventninger om, at fruen, som ikke rager højt op i landskabet eller har store armmuskler, skal føre motorsaven. Jeg har heller ingen forventninger om, at hun skal svinge den tunge flækkeøkse.

Derimod har jeg forventninger om, at enhver, uanset køn, nu gør den indsats, som man er i stand til at gøre.

Det gælder også prins Knud, Inger og Svend.

Inger Sundsvald

Nedladende bemærkninger skorter det ikke på fra visse.
Problemet består mestendels i, at kommentarer ikke adresseres behørligt.

Inger Sundsvald

Denne:
"Nedladende bemærkninger skorter det ikke på fra visse.
Problemet består mestendels i, at kommentarer ikke adresseres behørligt."

For Hans Jørgen Lassen,

Hans Jørgen Lassen

Nå, for satan, det er rigtigt, adressen blev forkert. Der skulle have stået prins Knud, Inger og Per (ikke Svend - han kan nemlig godt forstå ironi; hermed en undskyldning til Svend).

Inger Sundsvald

Hans Jørgen Lassen

Ja, man skal jo ikke kaste med sten, før man har fejet for sin egen dør. Heller ikke når man påpeger andres stave- eller slåfejl.