Læsetid: 3 min.

Krigen i Georgien er en test på det europæiske sammenhold

Europa må sige fra over for Rusland. Ellers marcherer russerne atter videre mod Ukraine og Østeuropa, frygter europæiske intellektuelle. Forfatteren Carsten Jensen opfordrer EU til at tale Putins sprog og sætte hårdt mod hårdt
Europa må sige fra over for Rusland. Ellers marcherer russerne atter videre mod Ukraine og Østeuropa, frygter europæiske intellektuelle. Forfatteren Carsten Jensen opfordrer EU til at tale Putins sprog og sætte hårdt mod hårdt
16. august 2008

"Energinarkomanen Europa må på afvænning og tage en kold tyrker, så vi ikke længere er afhængige af Rusland."

Det er det drastiske svar, EU må komme med oven på krigen i Georgien, mener forfatteren Carsten Jensen.

I Frankrig går de to filosoffer André Glucksmann og Bernard-Henri Lévy helt op i det røde felt over Ruslands 'kaukasiske aggressioner':

"Der er kun ét svar. Vi må redde et demokrati, der er blevet pint til døde. For det gælder ikke kun Georgien. Det gælder også Ukraine, Aserbajdsjan, Centralasien, Østeuropa og dermed Europa," skriver de to filosoffer i den franske avis Libération torsdag.

I sig selv er det bemærkelsesværdigt, at netop André Glucksmann og Bernard-Henri Lévy går sammen om et politisk opråb.

Traditionelt plejer de at stå på hver sin side i den politiske debat. Men her taler de med en stemme om det, de kalder den første russiske militære intervention i et selvstændigt land siden invasionen af Afghanistan i 1979. For dermed har den russiske regeringschef, Vladimir Putin, varslet en ny verdensorden med nye spilleregler, argumenterer de:

"Hvis ikke Europa reagerer, afslører vi os selv som papirtigre, man ikke kan vente sig andet fra end gode intentioner."

Magtdemonstration

Helt så dramatisk ser Carsten Jensen ikke situationen, men han mener, at EU må svare med sin egen magtdemonstration.

"For jeg tror, det er det eneste sprog, Putin forstår," siger Carsten Jensen.

"Jo mere vi stammer i det over for Rusland, jo mere vil Rusland føle sig tilskyndet til at presse på. Svaghed og eftergivenhed over for et land som Rusland giver kun næring til russiske almagtsfantasier," mener Carsten Jensen

For den danske forfatter er den eneste vej frem, at Europa bliver en samlet storpolitisk magtfaktor med en klar demokratisk dagsorden over for et Rusland, der klart er på vej væk fra det, vi forstår ved demokrati.

"Men det meste af EU's historie har handlet om økonomi. Det er pengene, der tæller, og de dikterer en form for afbøjende pragmatisme," siger Carsten Jensen og understreger samtidig, at han ikke ser noget alternativ til Unionen.

Den energipolitiske afhængighed har flere gange splittet EU i forholdet til Rusland. Blandt andet har Frankrig og Tyskland flere gange talt for en blødere linje over for den store nabo. Derfor mener Carsten Jensen, at EU i første omgang må blive energipolitisk uafhængig af Rusland.

André Glucksmann og Bernard-Henri Lévy mener dog, at afhængigheden går begge veje:

"Rusland har i lige så høj grad behov for at sælge sin olie, som vi har for at købe den. Hvis Europa kan vende presset den anden vej, vil det stå stærkt. Ellers er Europa færdigt," skriver de franske filosoffer.

Den georgiske knude

André Glucksmann og Bernard-Henri Lévy mener, at 'Den georgiske test' vil vise, om det Europa, der hyldede revolutionerne i Ukraine og Georgien, stadig findes. Eller om Kreml har ret i, at Bruxelles under de smukke paroler om demokrati og europæisk fællesskab består af rivaliserende, suveræne stater, man kan manipulere og spille ud mod hinanden.

Carsten Jensen forudser, lige som de to franske filosoffer, at europæisk eftergivenhed kan give Rusland blod på tanden i forhold til andre tidligere sovjetstater.

"Jeg kunne godt forestille mig, at Georgien kunne være generalprøven på en lignende styrkeprøve med Ukraine som centrum," siger Carsten Jensen.

Derfor foreslår han, at et andet svar på konflikten i Georgien, kunne være en utvetydig invitation til Ukraine om at komme med i NATO og EU.

"Så bliver Ukraine urørlig. For Rusland fører heller ikke eventyrpolitik. Jeg tror ikke, de kunne drømme om at bruge militære muskler over for den del af Østeuropa, der allerede er med i EU og NATO," siger Carsten Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endelig kom Carsten Jensen ud af det neo-conservative skab...
Bernhard Henry Levy var en af lederne af "Nouvele Phillosophie .
Den franske filosof Gilles Deleuze skrev at det de "nye filosofer" foregav at give reelt var totalt tomt og at Verdenen ikke ville vente på at de begyndte at tænke korrekt . Carsten Jensen tror maaske det er acceptabelt for Rusland at blive omringet af Amerikanske besættelses-zoner ?
Det kan jo ikke undre at de herrer har ondt i røven over at
Putin tog det tyvegods tilbage som Yeltsin havde ladet Rothschilds
agenter rane .
Endnu en gang neo-konservativt (=zionistisk) pladder i Information .
Bare bliv ved, så skal det nok lykkes jer at fremprovokere den Atom-krig
i er så forhippet på ..

""Der er kun ét svar. Vi må redde et demokrati, der er blevet pint til døde. For det gælder ikke kun Georgien. Det gælder også Ukraine, Aserbajdsjan, Centralasien, Østeuropa og dermed Europa," skriver de to filosoffer i den franske avis Libération torsdag."

Østeuropa? Der spekuleres altså i en direkte konfrontation med NATO. Det lyder som en temmelig ekstrem tolkning af Ruslands planer.

Centralasien, taler vi mon her også om demokratier i fare for at blive pint til døde? Taler vi om potentielle NATO-aspiranter? Eller drejer det sig om en ordentlig røvfuld fossilt guf?

"Kun et svar". "Pint til døde". Det lader ikke til at være tid til nuancer og eftertanke.

"Ellers er Europa færdigt"
Intet mindre...

"Derfor mener Carsten Jensen, at EU i første omgang må blive energipolitisk uafhængig af Rusland."
Det kan vel ikke være så svært. Eller hvad? Det omvendte argument kunne være, at når økonomierne er afhængige af hinanden, mindskes risikoen for konflikt.

Såvidt jeg ved er et stort flertal af befolkningen i Ukraine imod NATO-medlemskab, især fordi de er imod militarisering.

Men EU og en del af EUs tilhængere er jo mildt sagt ligeglade med, hvad befolkningerne mener.

EU er også selv et imperium med Afrika som sin primære baggård.

@Danni M
"Det omvendte argument kunne være, at når økonomierne er afhængige af hinanden, mindskes risikoen for konflikt."

Godt set!

Det gælder om at lade de enorme dollar-fonde - som er af tvivlsom fremtidsværdi - investere i det globale kapitalapparatet på kryds og tværs af de storpolitiske regioner. Det er den eneste garanti for at kapitalejerne tøver med at starte en altødelæggende atomkrig.

Og det eneste gode argument for liberalme.

Som det er i øjeblikket er den fri investering mellem Rusland og EU på det nærmeste suspenderet.

Jens Thorning

Ukarine og Georgien og Polen og Albanien for den sags skyld er da ligelade med Europa ... der er ikke noget, de nødigere vil end blive europæere ... de vil være amerikanere! De tror, at alle er rige og lykkelige derovre - også de fattige i deres dejlige mobil homes - "as seen on TV"! Vil danskerne være europæere og skulle høre på Glucksmann og Bernhard-Levis intellektuelle, højtravende, forskruede katolske ævl? Nej, vi vil også være amerikanere!

Jens Thorning

Det er i øvrigt næsten for trivielt at skrive det - men glade polakker, der roser missilskjoldet, befolker TV-skærmen - i forgårs var det grædende georgiske kvinder og ukrainere, der vil have Frihed - den anti-russiske propagandamaskine er gået i gang; den var på stand by, så det går langt hurtigere, end hvis man skal opfinde det hele en gang til.

Jens Thorning

For en ordens skyld: Der er masser af (etniske) russere ikke alene i Georgien, men da især i Ukriane og for øvrigt også i Baltikum; ifølge Demokratiet og Ytringsfrihedens hellige og ukrænkelige principper, som vi aldrig, aldrig, vil tillade nogen at trampe på, har alle lige meget ret til at have en mening, selv når den hedder: Vi vil helst ikke være medlem af NATO p.t.