Læsetid: 1 min.

Kulturfest for ramadanen breder sig trods kritik

Kultur
13. august 2008

Selv om Odense Kommunes fejring af afslutningen på ramadanen bliver kritiseret af et byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, giver kulturfesten ekko i andre kommuner, hvor både København og måske Århus vil følge eksemplet. Integrationsrådet i Odense Kommune holder en ramadan- og kulturfest den 6. oktober skal afslutningen på muslimernes hellige måned, ramadanen, fejres på Flakhaven i Odense. Og igen i år sker det under voldsomme protester fra Dansk Folkepartis viceborgmester i Odense, Alex Ahrendtsen. "Integrationsrådets opgave er jo at integrere alle indvandrere i Odense Kommune. Og ikke bare at propagandere for islam," siger Alex Ahrendtsen. Han opfordrer Rådmanden for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Erik Simonsen, til at stoppe festlighederne. Men rådmanden slår fast, at festen bliver afholdt - med eller uden viceborgmesterens støtte. Flakhavens fest ser endda ud til at have haft indflydelse på andre kommuner. I Københavns Kommune bliver ramadanens afslutning fejret med en Eid-fest, og kommunens integrationskampagne 'Vi KBH'ER' deler også penge ud til andre religiøse fejringer. Tanker om en lignende fest figurerer også i Århus, men her er det mere uvist på grund af for få ressourcer. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her