Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kvindelige OL-deltagere kan udsættes for kønstest

Det er snart 10 år siden, at IOC besluttede sig for at stoppe de kontroversielle kønstest af kvindelige idrætsudøvere. Alligevel er de kinesiske arrangører klar til at teste kvinder, der ser 'mistænkelige' ud. Det danske IOC-medlem Kai Holm, er forundret over, at det kan finde sted
Sidst en kønstest skabte overskrifter var ved De Asiatiske Lege i 2006, da den indiske 800-meter-løber Santhi Soundarajan blev frataget sin sølvmedalje, efter at være blevet -afsløret- af en kønstest.

Sidst en kønstest skabte overskrifter var ved De Asiatiske Lege i 2006, da den indiske 800-meter-løber Santhi Soundarajan blev frataget sin sølvmedalje, efter at være blevet -afsløret- af en kønstest.

MARWAN NAAMANI

Kultur
18. august 2008

På Peking Union Medical College Hospital har de en afdeling med det særlige formål at afgøre, om kvindelige OL-deltagere er kvindelige nok. Det har taget over et år at færdiggøre det avancerede laboratorium, der ifølge gynækolog og professor Tian Qinjie er designet for at sikre maksimal diskretion og minimal ydmygelse for de sportsudøvere, hvis køn der er tvivl om.

Udover en besigtigelse af de ydre kropsdele, skal kvinderne - det er kun kvinder, der kan blive kønstestet - afgive en blodprøve, så deres kønshormoner, gener og kromosomer kan komme under mikroskopet.

Arrangementet er ikke bare bekosteligt, det er også overraskende set i lyset af, at Den Internationale Olympiske Komite (IOC) besluttede sig for at stoppe de omstridte kønstest i 1999.

Det danske IOC-medlem Kai Holm kender ikke noget til det kinesiske laboratorium.

"Jeg er slet ikke klar over, at det finder sted. Jeg har ikke hørt om det, før du siger det til mig nu. Det virker noget overraskende," siger han og understreger, at det ikke er IOC, der foretager disse test.

Oplysningerne er også nye for bestyrelsesmedlem i Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og institutleder ved Institut for Idræt på Københavns Universitet Else Trangbæk.

"Jeg er dybt forundret og meget overrasket over, at der stadig er kønstest ved OL," siger Else Trangbæk, der selv var med som gymnast ved OL i 1968, da man for første gang testede de kvindelige deltageres køn ved et sommer-OL.

Dengang foregik det ved et mundskrab, som blev brugt til at undersøge kvindernes kromosomsammensætning. Testen fangede ikke nogen mænd forklædt som kvinder, men en hel del kvinder i besiddelse af det mandlige Y-kromosom. De blev rådgivet til at simulere skader for at undgå den offentlige ydmygelse, der ofte fulgte en 'positiv' kønstest.

Else Trangbæk finder kønstestene bekymrende.

"De får jo fat i folk, der er androgyne, og det er dybt tragisk for dem, der ikke ved det. Jeg var da selv spændt på, hvad der stod på mit papir, for tænk hvis der stod noget, jeg ikke var klar over."

Upålidelig

Allerede i 1970'erne blev testmetoden kritiseret fra medicinsk hold for at være upålidelig, men brugen af den fortsatte ufortrødent frem til 1990'erne. Det internationale styringsorgan for atletik (IAAF) afskaffeder kønstesten i 1992, og først i 1999 besluttede IOC at stoppe proceduren.

Alligevel er den ikke forsvundet helt, og det er IOC velvidende om.

Arne Ljunqvist er formand for IOC's medicinske komité og har gennem årene været en stærk kritiker af kønstest, som han anser for at være "en uetisk, uvidenskabelig og diskriminerende praksis".

Alligevel forsvarer han, at der både ved legene i Sydney, Atlanta og nu altså i Beijing er mulighed for at teste de kvindelige udøveres køn.

"Vi må være klar til at tage os af den slags sager, hvis de skulle opstå," siger han til New York Times og forklarer, at det er for de udsatte kvinders egen skyld: "Det hænder, at der bliver peget fingre af bestemte kvindelige deltagere, så for at beskytte dem er vi nødt til at kunne undersøge det og komme med en redegørelse."

Lille sandsynlighed

Formanden for DIF, som Danmarks Olympiske Komité er en del af, Niels Nygaard, er bekendt med, at der stadig er mulighed for at kønsteste ved OL, men han undrer sig over, at kineserne har gjort så meget ud af at fortælle offentligheden om testfaciliteterne, eftersom de højst sandsynligt ikke kommer i brug.

"Der er en særlig komité under IOC, som i ekstraordinære tilfælde kan beslutte, at der skal ske en kønstest, men sandsynligheden for, at der bliver foretaget en eneste test, er meget lille. Det er noget, man har bevaret, for at kunne tage sig af nogle helt ekstreme situationer, hvor der er meget begrundet formodning eller stærke indikationer på, at nogen snyder i forhold til det køn, de stiller op i," siger Niels Nygaard.

Hvem skal testes?

Men hvem afgør så, hvilke kvinder der skal testes, og hvad ligger til grund for den afgørelse? Spørgsmålene kommer fra Alice Riis Bach, cand.mag. i kulturformidling og idræt og forfatter til bogen Kvinder på banen - sport, køn og medier, der blandt andet handler om kønstest ved OL.

"Er det kvinder med store overarme og smalle hofter, der skal testes? Eller er det kvinder med små bryster? Kan du forestille dig, hvordan det er som kvinde at få at vide, at man har små bryster, så man må have en kromosomfejl? Og hvor er den videnskabelige dokumentation for, at XXY-kromosomsammensætning giver fordele i sportskonkurrencer? Den findes ikke, så man burde i stedet bruge ressourcerne på at teste for anabolske steroider og væksthormon, for disse stoffer giver vindere - det er bevidst gennem de sidste 40 års sportshistorie," siger Alice Riis Bach.

Frataget guldmedalje

Sidst en kønstest skabte overskrifter var ved De Asiatiske Lege i 2006, da den indiske 800-meter-løber Santhi Soundarajan blev frataget sin sølvmedalje, efter at være blevet 'afsløret' af en kønstest. Soundarajan formodes at være født med det såkaldte Morris-syndrom, der betyder, at en person har kvindelige ydre kønsorganer og bryster, men mandlig kromosomsammensætning og arveanlæg. Ifølge indiske medier blev Soundarajan indlagt på et hospital i september 2007 efter et mislykket selvmordsforsøg.

Alice Riis Bach undrer sig over, at kønstest ikke er fuldstændig afskaffet. Udover de personlige omkostninger, det kan medføre, er det også et udtryk for et problematisk syn på køn, mener hun.

"Det er en fortsættelse af en forældet tankegang, og det beviser, at IOC ikke har lagt diskriminationen bag sig," siger Alice Riis Bach med henvisning til, at det kun er kvinder, der kan blive udsat for en kønstest.

"Det bunder i en forestilling om, at når en kvinde laver en fantastisk præstation, så må det være fordi, hun er mand."

Så vidt vides har der endnu ikke været gennemført nogen kønstest ved OL i Beijing. Både DIF-formand Niels Nygaard og lederen for det danske OL-hold, Jesper Frigast Larsen, er klar over og accepterer, at muligheden for en kønstest er til stede, men udtrykker samtidig tilfredshed med, at de obligatoriske test er afskaffet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Sørensen

Afskaf opdelingen af sport mellem mænd og kvinder.
Så er det problem løst.

Der er kun een person, der er den hurtigste på 100 meter.
Om det så er en mand eller kvinde er underordnet.