Læsetid: 5 min.

Lyse timer til husbehov

På Ærø brillerer solfangerne, og møllevingerne drejer som slanke ikoner for planlægning og plus-energi. I København skal et nyt grønt solurs-hus være vartegn under klimakonferencerne næste år
Fårene gnaver græsset mellem de blanke solfangere på Ærø. Anlægget i Marstal fylder to-tre fodboldbaner og leverer en tredjedel af fjernvarmen til byen.

Fårene gnaver græsset mellem de blanke solfangere på Ærø. Anlægget i Marstal fylder to-tre fodboldbaner og leverer en tredjedel af fjernvarmen til byen.

Terkel Broe Christensen

6. august 2008

Færgerne dutter og brummer i havnene langs danske bugter og bælter ved Østersøen. De bringer planmæssigt biler, turister og gryntende slagtesvin rundt mellem øerne, korte og brede i kroppen, færgerne altså.

Turisterne på øhavets færger og stræder er iklædt mindst muligt i sommervarmen, med bare lægge, tæer og fyldige overarme.

Hvis klimaforandringerne betyder fortsat stigende temperaturer, må man håbe, at mere sydeuropæiske påklædningsnormer vil sætte grænser for frimodige blottelser af forhold, som nådigt for mere sensible artsfæller, hidtil har hørt badeværelset til.

Sol og vind

Smålandshavet og Marstal Bugt har stabile vindforhold, derfor står der mange høje møller ude i vandet og langs med kysten, især på Lolland.

Ærø vil gerne have flere end de tre store på vestsiden af øen, som sørger for halv-delen af øens elektricitetsforsyning, men det er svært på et så afgrænset område at finde lokaliteter, der giver vindkraft nok til megavingerne uden at genere nærliggende bebyggelser med surrende støj og hvirvlende skygger. Det er et planlægningsspørgsmål om afvejning af lokale hensyn og vedvarende energi.

Ikke alle vindmøller er lige kløgtigt plantet rundt omi det danske landskab. Fra de første mindre møller i 1970'erne og til de høje vidtfavnende, det nu drejer sig om, er der sket et spring, som ikke retfærdiggør ublu placering i række og geled på hver eneste bakkekam.

Marstal har som by siden 1500-tallet udviklet sig over et klimatisk skema. Gaderne går vinkelret på østkysten, men drejer og knækker, så der opstår lune kroge og frugthaver mellem husene.

Og der er tre store solfangerparker på Ærø - ved Marstal, Ærøskøbing og Rise. I Marstal dækker de 18.000 kvm. svarende til to-tre fodboldbaner. Det er verdens største, påstår turistkontoret.

Dér står de skråt vinklet og skinner sort i solen, mens får og beder gnaver græs mellem glasfladerne.

Det præger nu ikke spisekortene på Marstals restauranter, det er mest bøf bearnaise og wienerschnitzel. Og så bagt laks eller æggekage med røget makrel på Kabyssens fiskebuffet ved havnen.

Vand og glycol

Selve solfanger-princippet er uhyre enkelt. Kobberrør bag glas, som opsamler solvarmen i cirkulerende vand med glycol - som kølervæske af hensyn til frostmånederne - der pumpes gennem varmevekslere til fjernvarme og varmelagre af sand eller vand.

I Marstal sørger solfangerne for en tredjedel af varmeforsyningen. I denne varme sommertid står der kalorier på lager til en måneds forbrug. Og skulle tanken være ved at koge over, bliver væsken i rørene ledt tilbage til solfangerne og kølet af i måneskin.

Marstal Fjernvarmeværk er en selvstændig forretning, så beslutningen om solfangere var ikke så kringlet at få politisk gennemført i slutningen af 1990'erne

30 andre anlæg rundt om i landet mistede, i årene efter, de forventede statslige etableringstilskud, da den nye regering kom til. Men de kommer nu langsomt, men sikkert i gang - som følge af de stigende oliepriser. Det kan simpelthen betale sig at investere i de blanke sorte glasskiver på bar mark.

Miljø og vinge

Den miljømæssige afvejning af flere møller på Ærø ligger hos det nye miljøcenter i Odense, et af syv, som forvalter de sager, der før kommunalreformen blev varetaget af amterne.

De tidligere regionplaner er på vej til at blive afløst af regionale strategier, og der er forskel på, hvad de fem områder i landet satser på.

På Lolland, i region Sjælland med miljøhovedsæde i Nykøbing Falster og Roskilde, er hovedsatsningen miljø og energi.

De gamle skibsværftsarealer i Nakskov Havn er renset op og på vej til at blive innovativ Industri- og Miljøpark.

Møllevinger så lange som togsæt ligger på udendørs Vestas-lager langs den nye Vingevej. Og Miljøvej fører ud til en stor genbrugsplads, der også huser et prøve- og demonstrationsanlæg til lag-ring af vindoverskud i elektrolytisk frembragt brint.

Vand spaltes og samles igen, når strømmen skal bruges. Det skal snart efterprøves i landsbyen Vestenskov syd for Nakskov.

Nordpå står de store møller med fødderne i vand ved Vindeby. Og snart går et bølgeanlæg også i sving for at omdanne vandkraften til elektricitet.

Klima og lys

Vindkraft kan laves om til elektrisk transportenergi. Det kan de raffinerede solcellers elektricitet også. Men det kan de simple solfangeres varme ikke.

Selve pladerne på marken eller på taget af høje huse er så enkle, at de hidtil er blevet fremstillet håndværksmæssigt. Det er de termostatisk og elektronisk styrede pumper, der udgør den afgørende komplicerede teknik.

Men nu bliver også solfangerne industrielt fremstillet. Velux med tagvinduerne og Velfac med glasfacaderne er på opkøb blandt de danske solfangerleverandører. Og når også Danfoss er med, ved man, det er alvor ved pumperne.

Det bliver det også i det nye Green Lighthouse, som Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet på Nørre Campus ved Tagensvej bygger til forsknings- og klimatopmøderne i 2009.

Projektkonkurrencen blev afgjort i torsdags, med COWI, Hellerup Byg og arkitekterne Christensen & Co. som samlet team.

Hus og krop

Det er et kobbergrønt hus, som cirkelrundt signalerer solens gang, med automatisk styret solafskærmning for de store vinduer, solceller på det skrå tag til forsyning af de små persiennemotorer, solvarmeanlæg med rigeligt lager og naturlig ventilation gennem det høje centralrum med trapper rundt til faculty club, forsknings- og undervisningslokaler på de tre etager.

Næsten 1.000 kvadratmeter er en stor sag at nå og få opført inden topmødet i marts 2009, først og fremmest fordi mange løsninger er så uprøvede, at både Velux og Danfoss betragter det som forsøgsprojekt.

At Rockwool for længst har betalt DTU for en rapport om fordelene ved højisolering af bygnings- og boligmassen i Danmark, er ikke overraskende. Men endnu er der ingen, der har regnet på, hvor meget fremstillingen af byggematerialer tæller i CO2-regnskabet.

Og der er mange andre hensyn og initiativer at tage end at pakke husene ind istenuld og energi-vinduesglas, i værste fald med farveforvrængende coatning.

Indeklimaet er uhyre afgørende, og endnu findes der ikke mange længerevarende erfaringer med varmeveksling af opholdsluften, hverken i hjem eller kontorer.

Eller som hovedarkitekten bag det nye Green Lighthouse sagde ved præsentationen sidste uge, så er idealet, at man slet ikke opdager, at det er et særligt hus, man befinder sig i, når det er energineutralt.

Der er mange del-løsninger at kombinere, mange kalkulationer og målinger at gennemføre. Og kroppene skal have det sidste ord. Ikke de svedende færgepassagerer og badegæster i smålandshavet, men kroppen som fysisk begreb og parameter, som ikon og målestok.

Solen, vinden og bølgerne findes jo! - i vedvarende mængder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu