Læsetid: 3 min.

Når nationalskjalden kvajer sig

Nypuritanisme skal bekæmpes med argumenter, vid, satire - ikke med usmagelig respektløshed eller bevidst mangel på pli
22. august 2008

'Gesundheit macht frei'. Plakatteksten nærmest brølede sit budskab ud til de ventende. Sådan en mandag nat klokken cirka midnat er det hård kost på Odense Banegård. Budskabet, der koblede rygeforbudets et års fødselsdag med omskrivningen af koncentrationslejrenes slogan 'Arbeit macht frei,' fik nærmest klummisten til at tabe cigaretten af bar befippelse.

Endnu en kampagne for at lære danskerne sunde levevaner var tilsyneladende kammet over, men studier på nettet afslørede, at afsenderen såmænd var selve nationalskjalden, Kim Larsen. Larsen, der ellers ligner og lyder som et sympatisk menneske, er angiveligt træt af hetzen mod rygere, men selv for en inkarneret livs- og tobaksnyder er Larsens budskab langt over stregen. Det er muligt, at satiren har få grænser, og at ytringsfriheden for tiden betragtes som grænsefri, men det er sgu ikke morsomt, når en salut, som millioner af ofre engang blev tvunget til at se på, gøres til genstand for pjank. Larsen kan have en pointe i, at alverdens kampagner, der skal belære nationen om pornofri miljøer, nultollerance for alkohol under graviditet eller røgfrihed i fri luft ofte stinker af nypuritanisme og mangel på sanselighed, men Larsens manglende pietetsfølelse er dog værre.

Det ligger klummisten fjernt at opfordre læserne til bare at bælle eller ryge løs - nydelsesmidler skal, helt lige som argumenter, behandles med behørig respekt. Puritanismen skal bekæmpes med vid og stædighed, og derfor burde Larsen have holdt sig til sit fag og i stedet have mindet om sin egen gamle sangtekst med de gode spørgsmål: "Sprut og cerutter? Er der stadig, noget af det, der dutter?"

Ja, der er stadig masser af 'det, der dutter' - og glæden ved at nyde et glas vin, er der endnu ingen, der har fået ram på.

Rosé og chardonnay

Hvis Larsen for en stund skodder smøgen, kan han bedre nyde en Rosé de Pinotage L'Avenir 2007 fra Sydafrika. I modsætning til de fleste roséer har den lang eftersmag, og den lidt jordbæragtige smag er en ren fornøjelse. Er det for fimset med rosé, er der bund og kraft i en Wolf Blass Gold Label Chardonnay fra 2006. Den australske vinkonges Gold label-serie er stort set altid veloplagt, og denne nærmest smøragtige Chardonnay er ingen undtagelse. Citrusmængden giver den kant midt i smørret, og lagringen på både nye og gamle egefade er mere end vellykket. Den er ikke billig, men til gengæld rasende god.

Her må der ryges til

Skal der ryges, mens der drikkes, går det ofte bedre med rødvin, og argentinske Alamos Malbec fra 2005 har en både kraftig og varmende smag. Alamos'en er en bundsolid dagligvin, der med god grund scorer gode anmeldelser verden over, og finder man normalt de lidt billigere Malbec'er for klodsede, vil denne overraske positivt.

Mange af de samme ord kan anvendes om Conde de Siruela 2007, selvom den er spansk og lavet på Tempranillo-druen. Vi er ved Duero flodens breder, og vinen er nok knap så blød som Alamos'en, men til gengæld har fire måneders lagring på amerikanske fade gjort den lidt mere raffineret. Begge vine er solide typer, og prisforskellen ikke overvældende, så det vil være helt retfærdigt, at smage dem op imod hinanden. Om man vælger at lade smagningen ledsage af lidt røg er for skjalde såvel som for læsere en tid endnu stadig en privatsag.

Rose de Pintoga L'Avenir 2007 . 79 kr. Kjær & Sommerfelt (33 93 34 44)

Wolf Blass Gold Label Chardonnay 2006. 139 kr. Kjær & Sommerfelt

Alamos malbec 2005. 49,95 kr. (ved 12 flasker). philipsonwine.com

Conde de Siruela 2007. Skjold Burne butikker. 120 kr. for to flasker resten af august (normalt 79,75/stk.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu