Læsetid: 1 min.

Nordmænd vilde med Vinterberg-film

27. august 2008

Den danske filminstruktør Thomas Vinterberg har vundet to priser på Haugesund Film Festival i Norge. Hans seneste spillefilm, En mand kommer hjem, fik publikumsprisen og blev desuden hædret af Forbundet af norske biografejere for sit potentiale for at nå ud til et bredt publikum. En mand kommer hjem har Thomas Bo Larsen i hovedrollen som en livstræt operasanger, der vender tilbage til sin hjemby. Publikum valgte Thomas Vinterbergs film blandt i alt 28 film. Han slog kendte filmskabere som Woody Allen, Mike Leigh og danske Ole Christian Madsen, der havde sin film Flammen og Citronen med i konkurrencen. En mand kommer hjem er produceret af Nimbus Film af producer Morten Kaufmann. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu