Læsetid: 4 min.

Ny teknologi giver skelsættende muligheder for kunstudstillinger

Nu kan kunstelskere få ubegrænsede informationer om udstillinger, mens de ser på dem. En ny type stregkoder kan bygge bro mellem den fysiske verden og internettet. Teknologien kan også revolutionere papiravisen, siger en mediesociolog
Kultur
30. august 2008

Du er i Århus til festuge. På husmuren foran dig dukker et kæmpestort graffitimaleri af en rummand op.

På det lille skilt ved værket er der kun plads til de vigtigste oplysninger, men på din mobiltelefon kan du straks læse mere om maleriet, kunstneren og hele den street art-udstilling, rummanden er en del af.

Et lille klistermærke med en avanceret stregkode kan tale sammen med mobiltelefonen og på den måde rykke internettet ud på gaden, hvor der er brug for det. Det udnytter Århus Festuge til at give de besøgende uddybende informationer om aktiviteterne på stedet, ligesom folk kan kommentere på værkerne og deltage i konkurrencer.
Potentialet er oplagt, mener Mads Thimmer, direktør for Innovation Lab, der har været med til at udvikle projektet for Århus Festuge.
»I stedet for at sidde derhjemme og læse om Århus domkirke dagen før, du skal derhen, hvorfor så ikke læse om det, når du er der?« spørger Mads Thimmer retorisk.

Alle kan lege med

De kalder det 2D-stregkoder eller »broen mellem den fysiske verden og cyberspace«. Den lille firkantede kode kan rumme langt flere informationer end en traditionel stregkode. Det kunne for eksempel være en internetadresse, som mobiltelefonen kan aflæse ved hjælp af sit kamera og et lille program.

Det kræver ikke engang en ny avanceret mobiltelefon. Alle telefoner med kamera og internetadgang kan lege med – hvilket vil sige langt de fleste nyere telefoner i Danmark. Netop derfor tror flere forskere og reklamefolk på, at den nye stregkode vil revolutionere det mobile Internet.

»Det er jo ikke raketvidenskab. Tværtimod er det en nemmere adgang til de digitale medier. Alle, der har prøvet at taste en webadresse ind på mobilen, ved hvor besværligt det er. De her stregkoder gør det nemt og hurtigt,« siger Morten Lauritzen fra bureauet Creuna, der blandt andet arbejder digitale medier, branding og onlinemarketing.

Allerede sidste år afprøvede Århus Festuge den nye teknologi med 39 stregkoder. Kun nogle få hundrede gæster brugte koderne, men efterfølgende fik arrangørerne en del henvendelser fra folk og udstillinger, der selv ville prøve lykken.
Derfor har Århus Festuge i år udvidet konceptet med endnu flere stregkoder og en sms-service, så man automatisk får tilsendt det nødvendige program.

I Japan slog teknologien igennem for fire år siden. Her finder man de små sorte firkanter alle vegne, og japanerne bruger dem endda til at betale i bussen og i biografen. Herhjemme er 2D stregkoder endnu på forsøgsstadiet som på Århus Festuge.

Stregkoder på tøjet

Snart vil en større dansk ungdomsorganisation også rende rundt med koder på tøjet, fortæller Morten Lauritzen fra bureauet Creuna. Koderne skal indeholde børnenes navn, telefonnummer og mail-adresse, så børnene hurtigt kan scanne hinanden ind på mobiltelefonen og blive venner.

Desuden har TDC for nyligt kørt en konkurrence i samarbejde med metro-stationerne og gratisavisen MetroXpress for at gøre folk opmærksomme på teknologien. Adskillige tusinde mobilbrugere hentede det lille påkrævede program og legede med.

»I forhold til erfaringerne fra udlandet var vi overraskede over, hvor mange der gik ind i det her. Noget tyder på, at danskerne er mere lærevillige og nysgerrige,« siger Søren Ole Christensen, der er produktgruppechef for TDC Mobil Norden.

Allerede inden for de næste to-tre måneder forventer han, at stregkoderne bliver så udbredte, at man ikke kan overse dem. Flere større medier har angiveligt planer om at gøre brug af dem.

Revolution for avisen

De gamle medier som papiravisen kan få helt nye muligheder med stregkoderne. Nu kan trykte artikler linke direkte til videoklip, debat eller de seneste nyheder på internettet.

Den nye teknologi er det sidste spark væk fra den traditionelle envejskommunikation og til direkte involvering af læserne, mener mediesociolog Peter Bro fra Syddansk Universitet.

»Det er the missing link mellem printmedier og de nye digitale medier. Man får foræret en mulighed for at forene de to verdener,« siger Peter Bro.

Stregkoderne har ikke kun journalistiske potentialer, men også kommercielle. For hvis man kan trække læserne over på internettet, kan man følge meget tættere, hvad folk interesserer sig for, og det er der mange annoncekroner i. Netop kombinationen af penge og journalistisk potentiale er en potent cocktail, der får ny teknologi til at slå igennem, forklarer Peter Bro. Derfor mener han kun, det er et spørgsmål om tid, før stregkoderne bliver virkeligt udbredt herhjemme.

»Det er ketchup-effekten. Det går utroligt langsomt til at starte med, og så lige pludselig kommer det på én gang,« siger han.
Det afgørende er, hvor nem teknologien er at bruge. Hidtil har det krævet sin nørd at finde det rigtige program og få det til at virke. For at 2D-stregkoder skal slå igennem i Danmark, kræver det, at de store teleselskaber og producenter bakker op om det, mener Morten Lauritzen fra Creuna. Derfor synes han også, det er positivt, at TDC er opmærksomme på de nye stregkoder.

Kun én løsning

Der findes endnu mange forskellige udgaver af de nye stregkoder, og TDC håber på, at én løsning bliver dominerende for at forenkle teknologien for brugerne.

»Vi frygter, at der kommer tre-fire forskellige store løsninger på markedet. For så kan folk måske ikke finde ud af, hvilket program de skal bruge, når de står foran en stregkode, og så fiser hele teknologien ud,« siger Søren Ole Christensen, produktgruppechef hos TDC

Hos Innovation Lab er Mads Thimmer ikke så bekymret. Han mener, at folk sagtens kan finde rundt i forskellige programmer. Det gør man også på sin computer.

»Hvis teknologien er smart nok, skal folk nok finde ud af det. Når de opdager, at det er en nem måde at få mobilen på internettet, så vil mange kaste sig over det,« mener Mads Thimmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alvorlig fejl I artikel.

Den avancerede stregkode løsning (Semacodes) til Aarhus Festuge er IKKE, som det fremgår af artiklen, lavet af Innovation Lab. Løsningen er lavet af Alexandra Instituttet (www.alexandra.dk). Dette fremgår også af Århus Festuges hjemmeside http://www.aarhusfestuge.dk/da/node/690 . Emil Rottbøll har talt med undertegnede pr. telefon om løsningen. Vi har udvekslet flere emails og min kollega Allan Hansen har leveret den Semacode grafik, der indgår i artiklen. Emil Rottbøll vælger imidlertid ikke at nævne os, men fremhæver et citat fra Mads Thimmer, Innovation Lab, som slutter af med ”… mener Mads Thimmer, direktør for Innovation Lab, der har været med til at udvikle projektet for Århus Festuge.”

Vi finder dette meget uheldigt, idet Innovation Lab ejes af TDC, der selv har lanceret en anden variant af en sådan stregkodeløsning, og artiklen efterlader fejlagtigt det indtryk, det er TDCs løsning, der er brugt i Festugen.

Emil Rottbøll har ikke været villig til at undskylde dette og bringe en korrektion i avisen eller online, hvorfor jeg finder det nødvendigt at skrive denne kommentar.

Med venlig hilsen

Kaj Grønbæk,
Professor, Datalogisk Institut, AU og konsulent for Alexandra Instituttet.
email: kgronbak@alexandra.dk

Jeg beklager meget, at Innovation Lab fejlagtigt har fået æren for stregkoderne til Århus Festuge. Det er rigtigt nok Alexandra Instituttet, der står bag. Fejlen beror på en misforståelse.

Information har selv lavet grafikken til artiklen.

Mvh. Emil Rottbøll