Læsetid: 4 min.

Bliver du også skaldet?

Stadigt flere private firmaer tilbyder at finde defekter i dine gener. De teknologiske muligheder for billigt at forudsige sygdomme vil eksplodere i de kommende år - men det samme vil risikoen for at give mennesker svar på langt mere, end de kan håndtere
Bliver du skaldet? For cirka 5.000 kroner tilbyder det islandske firma Decode at give dig svaret.

Bliver du skaldet? For cirka 5.000 kroner tilbyder det islandske firma Decode at give dig svaret.

22. august 2008

Hvor stor er din risiko for at få brystkræft eller lungekræft? Er du genetisk betin-get for at udvikle Alzhei-mers? Bliver du skaldet? Er du disponeret for at blive afhængig af nikotin?

For cirka 5.000 kroner tilbyder det islandske firma Decode at give dig svaret.

"DeCODEme er en gene-tisk test, der afslører, hvad der gemmer sig i dit DNA. Et simpelt kindskrab giver dig mulighed for at opdage din genetiske tilbøjelighed til at udvikle specifikke sygdomme og sundhedstilstande - og sætter dig dermed i stand til at tage informerede valg om dit helbred," skriver Decode på sin hjemmeside.

Testen foregår via internettet. Du bestiller og betaler med kreditkort - og modta-ger et undersøgelsessæt, du bruger til at tage et skrab fra mundhulen. Testen sendes ind - og to uger efter kan du læse om dit DNA på hjem-mesiden.

"Log på og læs om dit ge-nom, din herkomst og gene-tiske risici ved hjælp af state of the art værktøjer," lyder det.

Klogere end lægerne

Videnskabsjournalist Robin Engelhardt tog imod tilbud-det og beskriver i dagens udgave af Information oplevelsen som "at blive skræmt og beroliget på samme tid".

Han bruger sin test til at få mere viden om sin biologi og googler sine egne gener.

"På den måde kan jeg blive klogere end mine læger. Og det vil komme til at være sådan i fremtiden, at patien-terne ved meget mere om nogle bestemte sygdomme, som de har forhøjet risiko for at udvikle, end deres læger nogensinde får," siger han.

Robin Engelhardt opdagede, at han har en formindsket risiko for lungekræft - men til gengæld har han en muta-tion for en sygdom, der giver ophobning af jern i kroppen.

"Min far har netop symptomerne for den sygdom, så jeg har fortalt ham, at han skal blive undersøgt, for det er meget nemt at behandle," siger Robin Engelhardt.

Decode vakte første gang verdens opmærksomhed i 1998, da den islandske rege-ring gav firmaet adgang til en samlet database over hele den islandske befolknings genetiske, medicinske og arvemæssige informationer - og det er blandt andet på grundlag af forskning i den, at Decode har kunne udvik-le en række genetiske analyseværktøjer. Men de er langt fra de eneste. Også andre firmaer tilbyder privatpersoner genetisk analyse. I dag er det kun enkelte dele af sit samlede DNA - kaldet genomet - man kan få analyseret. Men mulighederne vokser og bliver stadigt billigere, fortæller professor Jørgen Kjems fra Molekylærbiologisk Institut på Aarhus Universitet.

"Om et til to år regner man med at kunne kortlægge hele ens genetiske sammensætning for kun 1.000 dollar. Så går det stærkt. Det vil betyde en eksplosion i viden om sygdomme på meget kort tid," siger han.

Frihed for den enkelte

Jørgen Kjems understreger, at genanalyser ikke kan give nøjagtige forudsigelser om alle slags sygdomme - og at det også kræver eksperthjælp at forstå analyserne.

"Men efter min mening er det en frihed, som man må overlade til mennesket selv. Jeg synes ikke nødvendigvis, at man skal lovgive om, hvorvidt man vil have adgang til disse informationer," siger Jørgen Kjems.

Han ser ikke nogen problemer i, at privatpersoner allerede i dag benytter sig af muligheden.

"For eksempel kan man have en genetisk ændring, der betyder, at man med 90 procent sikkerhed vil udvikle brystkræft. Hvis jeg var kvinde og kunne få at vide, at jeg ville få det, kunne det godt være, at jeg ville vælge at få bortopereret mit bryst, efter at jeg havde fået børn, men inden sygdommen brød ud. Så kunne man undgå at dø af det - og det synes jeg, man skal tage med," siger han - og tilføjer:

"Det er en god prioritering i det offentlige system at sige, at man lige nu hellere vil bruge penge på hofteopera-tioner end på genanalyse. Men at der er nogen, der så selv betaler for det, er med til at skabe en udvikling, der om fem-ti år vil gøre det så billigt, at det er standard på alle hospitaler".

Regulering nødvendig

Med de mange perspektiver følger dog også en række etiske problemer, siger en anden Aarhus-professor, Thomas G. Jensen fra Institut for Human genetik. Han er også medlem af Etisk Råd og er medarrangør af en stor nordisk konference om DNA-test, der afholdes i Århus til januar.

"Her håber vi, at også re-præsentanter for Decode vil deltage - netop for at belyse, om der er behov for opstramning af reglerne både nationalt og internationalt," siger han - og peger på, at langt de færreste menne-sker har en tilstrækkelig viden til at forstå en genetisk analyse.

"Det er utroligt vigtigt, at der i forbindelse med gentest følger kvalificeret råd-givning med - både inden og også efter - for at tolke de resultater, der kommer ud af det. Det er en specialistopgave at vurdere, hvor stor betydning, de forskellige genforandringer har. Og hvis man bare køber sig til gentest over nettet, så er det ikke automatisk, at det følger med. Det er et af de helt store problemer, synes jeg".

Spørgsmålet er også, om testene giver svar på mere, end vi egentlig har lyst til at vide.

"Man får måske vide, at man har to procent større risiko for at udvikle en bestemt sygdom, der i forvejen er meget sjælden. Det er med til at skabe unødig bekymring", siger Thomas G. Jensen.

Han medgiver, at genanalyse inden for nogle sygdomme - for eksempel brystkræft eller Alzheimers - kan give nogle mere præcise forudsigelser.

"Men det er jo frygteligt, hvis man er så uheldig at finde ud af, at man har et gen for en sygdom, som man måske ikke kan gøre noget ved. Samtidig kan de resultater, man får, ikke kun have betydning for én selv, men også for ens familiemedlemmers helbred. Det er ikke sikkert, at de er interesseret i at vide det, man selv gerne vil have oplysninger om, og det kan skabe en forfærdelig situation. Det er sådanne perspektiver, vi skal overveje meget nøje," siger Thomas G. Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med den omsiggribende privatisering af sygesikring (og det er jo i øvrigt fuldstændig privatiseret i Californien hvor jeg bor) vil det nok vise sig at være det største problem at sygesikringselskaberne vil screene kunderne genetisk og undgå alle dem der bærer på problematiske gener. Vi har allerede kun en dårlig OG dyr sygeforsikring her, og det bliver nok værre med genetisk screening.
Mange vil simpelthen blive nægtet sygesikring eller få en meget dyr en.

Og lige til alle dem der går og tror, at privat sygeforsikring er det bedste - og det er det vel nok for visse befolkningsgrupper, men helt bestemt ikke for samfundet som helhed, her er mine egne statistikker:
Jeg kom hertil som 26-årig, og havde først råd til sygeforsikring da jeg blev omkring 48 - indtil da havde jeg simpelthen ikke penge til det, og på det tidspunkt kostede det $125.
Nu er jeg 57, har haft to brokoperationer og fået galdeblæren fjernet. Jeg havde osse lidt bøvl med den ene albue, men det fik vi taget vare på med lidt cortizone. I dag betaler jeg 588 om måneden, dollars altså, og vel og mærke, så betyder det ikke, at det hele er gratis. Væsentligst, og uden at gå i for mange detaljer, så skal jeg stadigvæk selv betale de første 2000 hvert år før de betaler noget, og selv efter det, så skulle jeg betale 30% op til et vist beløb, det løb i en 3-4000 dollars mere det ene år. Og altsammen med en årsindtægt på lidt under 30000. Lever vi ikke flot her?
Så nu kan du sammenligne med dit eget liv og se om du synes offentlig sygesikring er værd at beholde, for de småforbrydere der kører landet i øjeblikket vil gerne helt af med den, ligesom de storforbrydere der kører landet her.

Martin Kjeldsen

"Hair, hair, hair, hair, hair, hair, hair
Flow it, show it
Long as God can grow it
My hair, hair, hair, hair, hair, hair, hair
Flow it, show it
Long as God can grow it
My hair"

Det er rigtigt. Alting er farligt.

Især hvis man tilhører det Konservative Folkeparti med den spetakulære Bendt Bendtsen: Jeg laver underhåndsaftaler med EU og åbner grænsen med endnu flere fattigeindvandrer. Alle skal huske mig, fordi jeg i forvejen er så kedelig. Jeg skal sørge for I allesammen bliver endu mere skaldede. Det sir' eksperter og journalister nemlig.

Nå, nu skal jeg, Bendt Bendtsen, også ud og køre med min gratisbil og chauffør. Min søn har nemlig taget narko og skal frikendes. Jeg skal også til Bruxelles og godkende en traktatet, så alle kan lægge mærke til mig, så vi kan få en masse indvandrerer ind i landet.

Det bliver man skaldet af.

Mvh BB

PS: I er allesammen nogle idioter, det bliver I skaldede af.

John Fredsted

"For eksempel kan man have en genetisk ændring, der betyder, at man med 90 procent sikkerhed vil udvikle brystkræft. Hvis jeg var kvinde og kunne få at vide, at jeg ville få det, kunne det godt være, at jeg ville vælge at få bortopereret mit bryst, efter at jeg havde fået børn, men inden sygdommen brød ud. Så kunne man undgå at dø af det - og det synes jeg, man skal tage med," udtaler professor Jørgen Kjems fra Molekylærbiologisk Institut på Aarhus Universitet.

Det var dog et skræmmende klinisk syn på menneskelivet.