45 mio. pund eller ca. 425 mio. kroner er det beløb, som det schweizisk baserede marketingsfirma ISL skyldte den internationale fodboldorganisation FIFA, da det gik konkurs i 2001. Og hvad har det så med OL at gøre? Ikke det fjerneste kunne man indvende - og så alligevel.
ISL var ikke hvem som helst. De var giganternes gigant inden for sportsmarketing. De ejede i en årrække tv-rettighederne til verdens største og mest profitable idrætsbegivenheder, heriblandt to af de helt store: VM i fodbold og De Olympiske Lege.
Det kan undre, at et firma kan sætte så lukrativ en forretning over styr. Årsagen var de skjulte udgifter, der løbende skulle betales. Flere af de anklagede topledere i ISL forklarede i den efterfølgende bedragerisag i marts, at bestikkelse af beslutningstagere i sportsverdenen var en absolut nødvendighed for at få de ombejlede marketings- og tv-rettigheder i hus. I retten blev der fremført bevis for, at ISL de sidste 15 måneder inden det økonomiske sammenbrud havde overført ni mio. pund til hemmelige bankkonti i Liechtenstein og Caribien.
Man skulle formode, at FIFA, som havde næsten en halv mia. kroner til gode hos ISL, ville være overordentlig interesseret i få sagen opklaret. Men det har ikke været tilfældet. FIFA blev ved retssagens afslutning dømt til at betale en bøde på 57.000 pund for at have optrådt vildledende i efterforskningen af sagen. FIFA-præsident og IOC-medlem Sepp Blatter har meget belejligt hævdet, at han først kendte til de tilbageholdte penge en måned før ISL's kollaps. Men i retssagens 11. time dukkede et hemmeligt memorandum op - signeret af FIFA's økonomidirektør, Urs Linsi. Notatet afslørede, at FIFA's ledelse længe havde vidst besked om de manglende millioner og havde besluttet sig for ikke at lægge for meget pres på ISL.
Sagen endte med mindre bøder. Knap en halv mia. kr. er tabt for FIFA, men de er trods alt blevet i familien - bare på private kontoer.
Kinesisk chikane
Hvorfor interesserer jeg mig for fordærvet idrætspolitik - det et jo en del af gamet. Hvis du elsker sporten, så nyd den dog! Den er her lige nu døgnet rundt på DR, TV 2, svenske, tyske og norske kanaler. Det er OL, og det er fyldt med fantastiske øjebliksbilleder som 49'erens dramatiske finalesejlads i søndags, Mikkel Hansens sindssyge dommedagshug mod russerne, Lotte Friis' uventede bronzemedalje i svømning osv., osv.
Der er bare lige den lille detalje, at mine holdkammerater og jeg kunne have været en del af det store OL-show. I september sidste år spillede fodboldlandsholdet VM i Kina. I gruppespillet tabte vi 3-2 til værtsnationen i en kamp, hvor blot uafgjort havde givet adgang til kvartfinalen og en OL-billet i hånden. Det var selvfølgelig en stor skuffelse, som man normalvis kommer over efter et stykke tid. Det er jo sport, og du kan ikke vinde hver gang. Denne gang er skuffelsen dog blevet hængende, og OL - og så i Kina - ripper godt op i såret.
I optakten til opgøret mod Kina oplevede vi konstante chikanerier fra værtslandets side. Ved stort set hver træning skete der noget usædvanligt. En sprinkler gik i gang og gav os et frisk brusebad, et kæmpe hul midt på banen dukkede op, et hornorkester spillede højlydt ved den ene baglinje og en lukket træning blev filmet. Og så var der jo lige taktikmødet, hvor to mænd med kameraer blev opdaget.
Allerede dagen efter kampen erklærede FIFA, at de to spioner, der blev taget på fersk gerning, ikke havde nogen forbindelse til det kinesiske fodboldforbund. Med FIFA's egne ord var sagen ikke sportsligt motiveret. Hvorfor de to mænd ville filme os, måtte det kinesiske politi opklare. Og det har de sjovt nok ikke formået at gøre endnu.
Jeg og to af mine holdkammerater klagede i foråret til FIFA og sågar IOC over forløbet op til kampen mod Kina. For selvfølgelig var sagen sportsligt motiveret, og vi vil have det kinesiske fodboldforbund straffet for usportslig opførsel. Men arrangørerne af VM i fodbold og OL har begge nægtet at behandle klagen.
Hvorfor? Måske fordi VM 2008 i kvindefodbold i Kina var en forretning for FIFA. Store kinesiske firmaer var involveret, hvilket betød, at der for første gang i kvindefodboldens historie blev udbetalt præmiepenge, bl.a. en mio. dollar til vinderen.
Måske fordi kineserne brugte VM som et udstillingsvindue for værtskabet af OL. Et glansbillede som ikke skulle smudses til af en 'uheldig' sag.
OL-minder
Spionsagen fra VM burde også have vakt bekymring hos IOC i forhold til OL-atleternes sikkerhed og fairplay-begrebet. Men både IOC og FIFA har tilsyneladende haft andre interesser end de sportslige. Det burde ikke komme som en overraskelse: Når man - som i ISL-sagen - kan have et afslappet forhold til en halv mia. kr. af sine medlemmers penge, så skulle det heller ikke være noget problem at feje et dansk kvindelandsholds protester af vejen.
Merete Pedersen og jeg kan som de eneste fra VM-truppen trøste os med, at vi var til OL i 1996 - første gang kvindefodbold var på OL-programmet. Selv om vi klarede os dårligt, var det en fantastisk oplevelse. Nogen var meget kendte og andre var som os totalt ukendte. Alligevel var vi et hold. Bakkede op om hinandens konkurrencer og gik i byen sammen. Selv Bjarne Riis, der kom direkte fra touren og var kongen af OL-truppen, blev i mine 20-årige øjne næsten menneskelig i det knaldrøde outfit fra Berri Sport.
Således opløftet af minder vil jeg glæde mig til at se Brasiliens kvinder banke USA i dagens fodboldfinale. Og når der bliver zoomet ind på et par dyre jakkesæt og de obligatoriske fede guldlænker på tilskuerrækken, vil jeg forsøge at lade være med at spekulere på, hvem der mon er uhæderlige og korrumperede.
Anne Dot Eggers Nielsen har spillet 118 kampe for det danske fodboldlandshold og spiller til daglig i Brøndby IF
