Læsetid: 4 min.

Præriens glade drenge

Den selvbestaltede teaterkommision er nået i mål med et forfriskende og flot udspil. Med idealerne og galskaben i orden
14. august 2008

Stilfærdig ser den ud, den nye betænkning om teaterloven, der lander i diskussionen som et kvalificeret debatindlæg forfattet af en gruppe af garvede fagfolk.

Men tag ikke fejl. Den er faktisk temmelig vild. For Den Selvbestaltede Teaterlovskommision har valgt at slå ned på selve teaterlovens hovedforpligtelse: At sikre at scenekunsten udvikler sig.

Nu er det ikke nok, at teatre bare spiller forestillinger, der ligner sidste sæsons. Næ, stod det til kommissionen, skal udviklingen skrives ind i selve formålsparagraffen. Så det er tydeligt også for politikerne, at det er teatrenes udvikling, der skal støttes - ikke blot teatrenes eksistens.

Det er vidunderligt, at kommissionen har turdet forenkle teaterloven sådan. Og det er forfriskende, at kommissionen har fravalgt at smøre sin betænkning ind i økonomiske tilskudstal, der alligevel ikke holder.

Denne betænkning handler kun om loven. Om strukturen. Og altså om de store idealer for en uforudsigelig scenekunst.

Gennemskueligt

Da kommissionen nedsatte sig selv i foråret, var det netop med et ønske om at skabe en helhedsplan for teatret. Eller som initiativtager Tom Ahlberg formulerede det:

"Ambitionen har været at gøre loven mere simpel, så beslutningstagerne har noget mere gennemskueligt at tage stilling ud fra".

Og det har de så gjort, disse energiske, ulønnede mennesker: Tom Ahlberg, Nina Crone, Charlotte Fich, Litten Hansen, Bjørn Lense-Møller, Søren Møller og Henriette Fenger Ellekrog. Efter ni møder og hundredvis af timer præsenterede de i går forslaget på Copenhagen Business School - det ligger nu på www.teaterlov.dk og vil forhåbentlig skabe debat, også blandt helt almindelige, nysgerrige teatergængere.

Visse detaljer har dog allerede vakt postyr det sidste døgns tid. Ikke mindst at kommissionen foreslår, at Københavns Teater nedlægges som samlet organisation, hvorefter bestyrelserne for de enkelte teatre under Københavns Teater selv varetager ansættelsesopgaverne - og i øvrigt støttes af Scenekunstudvalget.

Umiddelbart lyder dette radikale forslag dog temmelig fornuftigt, ikke mindst belært af Camp X-problemerne og de øvrige teatres slåen sig i tøjret om deres pålagte, kunstneriske profiler. Og læser man rapporten vil man se, at forslaget skyldes en gennemgående tro på, at teatrene trives bedst med optimal frihed - og med et nært forhold mellem den kunstneriske leder og bestyrelsen.

Retfærdigt

I det hele taget drømmer betænkningen om mere retfærdighed. Kommissionen har bevaret sin prærieagtige glæde over sin selvbestaltede rolle - og så har den opstillet drømmepræmisserne med stolthed.

Lense-Møller & Co. vil sikre mere balance i teaterverdenen og dens skrøbelige fødekæde, så de store teatre ikke bare kan drive rovdrift på de mindre og mere eksperimenterende teatre. Betænkningen er ikke fokuseret på teatergenrer - hvorvidt scenekunsten er skuespil, ny dans, musikdramatik eller nycirkus. Kun kvaliteten får konstant følgespot. Men betænkningen er meget optaget af alsidigheden, og den bekymrer sig om teaterpublikummet, som i stigende grad vælger forestillinger i uforudsigelige kombinationer. For det kræver et tilsvarende varieret teaterudbud.

Konkret går betænkningen da også imod 'koncerner' og foreslår, at folketeatret.dk. splittes ad til de to tidligere teatre, Det Danske Teater og Folketeatret. Desuden vil betænkningen sidestille egns-teatrene og de små storbyteatre, så de får samme præmisser.

Vigtigst er dog forslaget om, at Scenekunstudvalget opgraderes, så det 'tillægges væsentligt større ansvar og beføjelser end i dag'. Mere magt, vil nogen sige. Ja, men så er det i hvert fald tydeligt, hvem der støtter den kunstneriske linje, nemlig et udvalg, der skiftes hvert fjerde år. Det var i hvert fald argumenterne fra kommissionen, der også vil have Den Jyske Opera, folketeatret.dk og Peter Schaufuss Balletten lagt ind under Scenekunstudvalget.

Tanken er tillokkende armslængdevenlig: Hellere et Scenekunstudvalg end særordninger direkte på Finansloven. Prærielogik eller ej.

Vovet

Bjørn Lense-Møller understregede, at udvikling skal finde sted hvor som helst i det store teatersystem - udviklingskravet gælder derfor også Det Kgl. Teater og dets 'store formater'. Netop i lyset af Det Kgl. Teater bliver teaterlovsudspillet interessant; særligt nu hvor Skuespilhuset stadig har magnetisk tiltrækning på talentmassen, og hvor den nye teaterdirektør, Erik Jacobsen, i diverse interviews udtaler sin glæde over sit gode forhold til politikere og sponsorer.

Jo tak, men Det Kgl. Teater har altså også en etisk forpligtelse til ikke at skade de øvrige teatre i egen selvrus. Kommissionen advarer decideret mod konkurrenceforvridning, ligesom den påpeger Det Kgl. Teaters skærpede konkurrence i forhold til øvrige teaterliv, når teatret fungerer som åben scene for projektforestillinger, der egentlig støttes af Scenekunstudvalget.

Alt i alt er dette et flot og generøst udspil, som teaterlovens mesterskytte, Jørn Langsted fra Aarhus Universitet, så kan finkæmme i ugerne, der kommer - og som Brian Mikkelsen og Folketinget kan granske op til den næste teaterlovsrunde.

Sjovt nok er det dog ikke lige til at se, hvordan samarbejdet med Copenhagen Business School har inspireret kommissionen; det virker faktisk mest sandsynligt, at erhvervslivets evindelige insisteren på innovation er kommet fra medlemmerne selv.

Sherif Lense-Møller udtrykte i hvert fald tydeligt sin hang til galskab, da han på pressemødet drømte om et nyt og styrket Scenekunstudvalg med vovemod:

"Hvis Scenekunstudvalget modtager en skæv ansøgning, skal udvalgsmedlemmerne kunne sige: 'De lyder gale, men vi prøver det.'"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu