Læsetid: 4 min.

Privatiser danskheden

Kun få af os er skarpe nok til at holde os fri af enhver glæde over fødelandet
Kun få af os er skarpe nok til at holde os fri af enhver glæde over fødelandet
28. august 2008

Nationalisme og nationalfølelse er nok beslægtede fænomener, alligevel er de af hver sin art. Nationalismen er en ideologi, som det i hvert fald på papiret giver mening at imødegå med argumenter. Nationalfølelse er jo bare, som andre af den type hjerneaktiviteter der kan mærkes i hjertet, irrationel. Den rummer ingen fornuft, der kan betvivles, er immun over for indvendinger. Man kan højst skælde ud på den eller gøre grin med den ud fra egne instinkter og fornemmelser, og det vil i alle tilfælde være omsonst.

Kun få af os er skarpe nok til at holde os fri af enhver glæde over fødelandet. Vi, folk som flest, kan næsten ikke lade være med at se noget særligt kønt og rørende over dets bakker og dale, sunde og fjorde, vige og næs. Vi sætter endda pris på vores sprog, om ikke for andet så fordi vi ikke rigtig kan andre, og i vores historie kan vi vel også finde et eksempel eller to på, at vi ikke altid har været så tossede (som de andre sikkert tror). Selv dem vi deler landet med, kan vi føle en vis rundhåndet sympati for, sådan som danskere betragtet, og når enkelte af os, eksempelvis sportsfolk, har præsteret noget stort i verden, føler vi, solidarisk, berettiget stolthed. Man har tilmed hørt om landsmænd, der fik synkebesvær eller sådan noget, da Dannebroget for nylig strøg til tops helt ovre i Kina.

Vi favoriserer

Jo, det er da latterligt. Men det er, til en vis grænse, også temmelig harmløst, og vi kan altså ikke lade være. Ikke alene vores land, men også vores egn, by, kvarter og gade kan vi være tilbøjelige til at favorisere. Der er altid noget nærmest enestående ved det tredje sving på Frederikssundsvej og den søndre ende af Tarm, og når det er fastslået, er den endelige opklaring af forbrydelsen også kommet et pænt skridt videre: for det første er al denne patriotisme i sin vilkårlighed ikke andet end gøgl og illusionsmageri; for det andet er motivet en simpel følge af ens tilfældige bopæl.

Hvor jeg er, er godt at være - hvis jeg da er der frivilligt, og der ikke sker større ulykker. Men det er ikke så primitivt, jeg selv tænker på det. Eller jeg føler virkelig at der er tale om objektive kvaliteter, når jeg foretrækker Ringkøbing for Skælskør og Danmark for hvor som helst. Jeg forsøger nemlig uvilkårligt at finde et eller andet, jeg kan hænge min begunstigelse op på. Og det er jo ikke så nemt, når jeg nu er patriot lige her i landet. Her må jeg lede i alle kroge og selv finde på en del ting, og dér er det så at spøgen bliver mindre harmløs.

For så vidt som medierne afspejler vores virkelighed, er vi danskere konstant på jagt efter noget at hænge den op på, vores fædrelandskærlighed. Vi véd jo godt, at det er et snoldet og forfjamsket land, vi elsker. Derfor vil vi så ofte som muligt se os udråbt som verdens lykkeligste folk, og hver gang kan vi så måske, i nogle narkotiserede sekunder, bilde os ind, at det har noget på sig. Men altså, tvivlen har straks optimale vækstbetingelser, og hvad forstår man ved 'lykkelig' rundt omkring i verden, betyder det mon ikke mere 'tilfreds' her og der, og det kan være at folk i heldigere stillede lande synes, det virker ubegavet at svare som et velfodret æsel? Så helst et par gange om ugen må medierne supplere med forbipasserende udlændinge, kendisser og frem for alt ambassadører, som man med sikkerhed kan få til at sige lige præcis, hvad vi så forfærdeligt trænger til at høre.

Farligt fabeldyr

Sådan en forlegen og forsulten nationalfølelse kan forvandle sig til et rigtig farligt fabeldyr. For stort til at vi bare kan gå og hygge os med det derhjemme, for vildt til at vi blot engang imellem kan synge det til ro i forsamlingshuset. Og det yngler med små bidske kimærer såsom 'dansk kultur', 'dansk identitet', til sidst og allerværst 'danskheden', og ligesom man i gamle dage fandt det af højeste vigtighed at bestemme englenes køn, således finansierer man nu enorme forskningsprojekter med henblik på at kortlægge denne fantasmagoriske danskhed, det vil sige: bekræfte dens eksistens i virkeligheden. Hvorpå vi er rede til at høre Søren Krarups poetiske svar på, hvem de danske er (Inf. 22.7.): "De, der elsker deres modersmål og deres fædreland og har fået deres indfødsret, de er danske og en del af den danske familie og det danske fællesskab".

"De der har et dansk personnummer" ville - i virkelighedens verden - være et fuldt tilstrækkeligt svar. I kimærernes parallelunivers vil man ikke alene undvære det salt der leveres af sande anti-patrioter, som utrætteligt væmmes ved alt dansk; man vil nok så alvorligt - med ideen om at nationalitet bør granskes i hjerte og nyrer - forsøge at skabe grundlag for en ukontrollabel skalten og valten med os alle.

Vi må altså hellere standse dyrets fremmarch i offentligheden og i politikken. For resten jo også i udenrigspolitikken, hvor danskheden uafladeligt spænder ben for os i EU, og hvor vi med vores 'Vi vil helt bestemt, og vi vil alligevel ikke' allerede længe har stillet større fodringer til Mor Danmarks charme end hun kan indfri. Samtidig med at vi i hele forkludringen af os selv har sluttet os til amerikanernes oliekrige i Mellemøsten, skønt vi ellers gerne ville slå et ekstra slag for vindmøllerne. Indrømmet: russernes tilsvarende oliekrige i Kaukasus fordømmer vi entydigt. Vi har dog stadig moral i livet.

En sammenhæng mellem hvad vi kan og vil og siger og gør - også kaldet integritet - bliver først opnåelig, når vi får identiteten alias danskheden sat på porten. Eller bragt ned i en størrelse så vi hver især kan have den stående på amagerhylden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Det er en strålende og bidende artikel. Den redder os nok ikke, men det er et godt bidrag fra den rette mand i rette tid, med det formål at få lagt mere og mere pres "danskheden" i bedste fald at latterliggøre denne størrelse, der dukker op alt for mange steder i disse år.

Jeg forventer selvfølgelig at statsminister Fogh læser den og lige et øjeblik bliver nødt til at må spørge sig selv, om det var ham selv el. en af hans store stab af rådgivere, der skrev statsministerens hyldesttale til Smærup, da forfatteren fik de Gyldne Laurbær tidligere på året?

Søren Krarup fra danskhedens danske folkeparti læser den med garanti og hvad gør han så? Forventelig ikke andet end han gjort siden han blev valgt til Folketinget. Han fortsætter sine påstande om, at danskheden er noget helt ganske særligt, som hans egne danskere skal værne om.

jan henrik wegener

Ja. Drop ethvert engagement i det land vi lever i, og lad os koncentrere os om Papuanernes forhold! Skriv evt. et værk om dette på Svahili!

Jeg tror Smærup Sørensen vil blive meget overrasket over at se sig selv udråbt til nihilist - er det sådant et skændsord du bruger når folk siger noget du ikke bryder dig om?
Den socialdemokratiske velfærdsmodel behøver vel ikke hænges op på 'dankskhed' med mindre du påstår at den involverer en særlig form for social solidaritet - I Søren Krarups udgave er dette godhedsindustri - og derfor vederstyggeligt - man bør kun bekymre sig om sine nærmeste.
Desuden er den danske velfærdsmodel allerede under afvikling takket være VKO regeringen samtidig med de slår på de nationale strenge undergraver de de vigitge principper i velfærdsstaten: lige adgang og gratis adgang til sundhedssystemet - ikke på papiret men i virkelighedens verden (se hvordan det går med ventelisterne til de offentlige sygehuse mens de private stormer frem) Alt det sker med DF velsignelse der er eminent dygtige til at sige ét og gøre noget helt andet og ikke tage ansvar for noget som helst

Jens Smærup Sørensen:

"En sammenhæng mellem hvad vi kan og vil og siger og gør - også kaldet integritet - bliver først opnåelig, når vi får identiteten alias danskheden sat på porten. Eller bragt ned i en størrelse så vi hver især kan have den stående på amagerhylden."

Det var sgu godt sagt, Jens Smærup Sørensen. Selv en Georg Metz ville næppe have kunnet formulere det meget mere elegant og præcist.

Christian Olesen

Flot og velskrevet indlæg, som jeg langt hen ad vejen er enig i.

Krarup, Langballe, Haarder og alle de andre gamle mænd i Tidehverv er så fulde af nationalpladder at det er til at brække sig over. Man skal have gået i skole i mellemkrigsårene og være blevet indoktrineret med mukkerter for at tro på alt det "bølgenblå og bakkedals" sludder. Førstefødelsret min bare r..... Vi er sgu alle verdensborgere med ret til at tro på hvad man vil, søge bolig og arbejde hvor man vil....og i øvrigt til at gifte sig med hvem man vil.

Uanset alle disse rationelle tanker om at nationalstaternes tidsalder er slut og uanset at vi lever i en globaliseret tidsalder med en uafvendelig større og større sammenblanding af folkeslagene, så er der stadig - også hos mig - noget der ligger og rumler når fodboldlandsholdet spiller....

Er min glæde ved (eller rettere i disse år sympati for) det danske landshold udtryk for at der i mit sind ligger kimen til den samme råddenskab som opsluger de ultranationale. Er der fare for at min stolthed over at Michael Laudrup er dansk grundlæggende udtryk for den samme vrangforestilling, som resulterer i drømmen om et etnisk udrenset dansk utopia, der dyrkes af højrefløjen. Det håber jeg ikke, men jeg skal nok være på vagt!!!!

VK + O har i hvert fald gjort Danmark større: Siden kommunesammenlægningen ( eller var det strukturreformen den hed ?? )
er der blevet større afstande til næsten alt.

Smædrup Sørensen er
'Gudeløs, Fædrelandsløs, kulturløs, rodløs'?
Troels du kan umuligt have læst ham!
Er man fædrelandsløs fordi man ikke er militant nationalist som dig? Det han skriver vidner netop om en stor kærlighed til landet
Kultiurløs? Der kan han næppe konkurrerer med dig!
Rodløs? Hans sidste bog 'Mærkedage' viser netop hvor knyttet han er til sin hjemegn.
Han evt. tro ved jeg ikke noget om men det gør du måske siden du udtaler dig så skråsikkert?

Christian Olesen

Som der fremgår, hvis man læser mit indlæg i helhed, så er argumentet, at tendensen går i een og kun een retning: større og større sammenblanding mellem de forskellige kulturer, etniske grupper og ja for den sags skyld også blandt racerne. Det er uafvænligt og kun racister og gamle medborgere, som er opvokset i en anden tid, hvor nationalstaternes opløsning ikke kunne forudses, har reelt en undskyldning for at holde fast i en utopisk drøm om et monokulturelt, monoetnisk eller monorelegiøst Danmark. Tiden er løbet fra det nationalromantisk pladder, og hele debatten vil gå i glemmebogen når den smittede generation ligger i graven!

Frit valg har været et modeord i Danmark de seneste år. Reelt frit valg indebærer at man kan tro på hvad man vil, søge job og bolig hvor man vil og selv bestemme hvem man vil danne par med - UANSET hvor man er født. Folk som kalder sig liberale og som ikke går ind for dette er LØGNERE!

Længe leve det frie valg!!!!!

jan henrik wegener

Mit spark til Smærup Sørensen var nok for hurtigt - ramte ikke plet.
Vedrørende "det frie valg": Skal det forstås som at samfundet ses som en art ta´ selv bord? En kombination af krav om alle rettigheder med at man dropper enhver idé om krav den anden vej?
Men bør samfundets øvrige medlemmer da anerkende de, der kun anerkender sig selv? Eller går friheden på at man kan "melde sig ud" - med den logiske konsekvens at man ikke er med? (i sidste tilfælde er man næppe "udstødt" men blot ikke samfundsmedlem?)

Privatiser danskheden.

Jamen det er den jo og har den altid været.

Vi fødes ikke ud i det blå men ind i en kultur. Og i Danmark fødes vi ind i danskheden (dansk kultur) og den præger os, uanset om vi vil det eller ej.

H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod herfra min verden går” gælder, uanset hvor i verden man befinder sig og hvor længe man har befundet sig der.

Danskheden kommer ind med modermælken, og man kan ikke løbe fra den.

Man kan tage afstand fra den, men ikke uden, at man først ved, hvad den er.

Christian Olesen: ” Vi er sgu alle verdensborgere med ret til at tro på hvad man vil, søge bolig og arbejde hvor man vil....og i øvrigt til at gifte sig med hvem man vil”.

Typisk dansk, at tro at forholdene i andedammen er universelt gældende.

Og ” at tendensen går i een og kun een retning: større og større sammenblanding mellem de forskellige kulturer, etniske grupper og ja for den sags skyld også blandt racerne. Det er uafvænligt og kun racister og gamle medborgere, som er opvokset i en anden tid, hvor nationalstaternes opløsning ikke kunne forudses, har reelt en undskyldning for at holde fast i en utopisk drøm om et monokulturelt, monoetnisk eller monoreligiøst Danmark.”

Der er al mulig grund til at antage, at netop på grund af Globaliseringen vil ens kultur som personligt identifikationsmærke – hvem er jeg - spille en større og større rolle.

Huntington går oven i købet så langt, at han hævder, at det ikke længere vil være politiske ideologier, men kultur (civilisationer), der vil blive fremtidens udløsende årsag til globale konflikter.

Dansk kultur (danskheden) har aldrig været en monokultur – hvis en sådan i det hele taget findes – men en enhedskultur, og det er noget ganske anden.

Svend:
'Danskheden kommer ind med modermælken, og man kan ikke løbe fra den.
Man kan tage afstand fra den, men ikke uden, at man først ved, hvad den er'
Jamen hvad er den da? Bortset fra sproget og en hvis fælles historie?
Hvad er der ved en danske kultur der er specielt dansk? Hvor ved adskiller svenskhed sig fra danskhed?

Ole,

Ja, det er det gode spørgsmål. Hvad er det, der gør, at vi med ret stor sikkerhed efter enkelte observationer kan afgøre om en person er dansker, svensker, tysker eller franskmand o.s.v.?

Svaret er vel, at vi gebærder os forskelligt og at måden vi gebærder os på er så kultur (national) specifik - så iøjnefaldende - at den kan registreres hos andre.

Emnet har jo været berørt tidligere i flere andre tråde og så vidt jeg husker, har vi to også haft et par ordvekslinger. Og som forsøg på at besvare dit spørgsmål vil jeg autociterer:

”Danmark har haft det enestående historiske held efter afgivelsen af Norge og senere Hertugdømmerne, at der var sammenfald mellem det nationale folk og det kulturelle folk.

Vi har været forvente med en enhedskultur, hvor der ikke var etniske og kulturelle spændinger og det er formentlig en væsentlig årsag til, at vi har svært ved optage fremmede kulturer i vores, alene fordi de netop opfattes som fremmede.”

Og

”Der findes mange såkaldte konstituerende kulturelle fællesforståelser eller fælles kulturelle fordomme (foreløbige domme) eller fælles kulturelle for-forståelser.
Og det er indholdet af disse, der sammen med det fælles sprog og den deraf fælles begrebsdannelse, der udgør den væsentlig del af en kultur og de kommer så at sige ind med modermælken.
Det er det begreb, der på tysk hedder sædeligheden (Hegel) – skik og brug, indforståede uskrevne regler.”

Troels Siegheil:

"Man kunne også sige at han er kulturløs, historieløs og rodløs, fordi hans forståelse af dansk nationalfølelse er så forvrænget/overfladisk/mangelfuld."

Det var dog en ordentlig bunke "løs-heder" Troels her får listet op. Hvis man skal beskrive Troels egen argumentation kan man til gengæld nøjes med en enkelt: Tankeløs...

@Troels

"Smærup Sørensen er Fædrelandsløs i den forstand, at han reducerer det at være dansk til et spørgsmål om at have dansk personnummer, hvilket svarer til at tømme begreberne "dansk" og "Danmark" for indhold. Man kunne også sige at han er kulturløs, historieløs og rodløs, fordi hans forståelse af dansk nationalfølelse er så forvrænget/overfladisk/mangelfuld."

--------------------------

Jeg synes du mangler det biologiske perspektiv på det - på at vi var menneskekroppe - ved et SAMMENTRÆF født ind i et dansk samfund og en dansk kultur.

Og hvor - på trods af at biologerne jo påpeger at vi nok fødes omtrent 100% blanke - nogle mener at vi fødes med: Arvesynden ! Som i disse tider vist nærmest syntes at være en anklage imod de nyfødte spædbørn for ikke at have medbragt en dannebrogsvimpel i hånden, da de kom til verden.

Når nu lige medlemskabet af folkekirken -af nogen- er udråbt til det egentlig kriterie på danskhed - så lad os lige huske:

- At visse præsters bekymringer over at procentdelen af nyfødte der folkekirkedøbes falder, ikke deles af HVERKEN andre kulturer/religioner
ELLER af biologerne ( At disse ikke anser noget sådant ( folkekirkedåb ) for en NØDVENDIGHED, for noget som helst i den virkelige verden ).

- At lignelsen om at vi får danskheden ind med modermælken er påfaldende dårlig, fordi modermælk nok er et temmeligt ensartet produkt overalt på kloden ( tilsvarende med spædbarnet's behag ved selve dieriet ).

- At hvis vi endeligt SKAL udvise dansksindethed er Ravnebanneret da
langt at foretrække fremfor Dannebrog !

- At Thor ( nej ikke debatøren af samme navn , her på tråden ) nok
vil blive lidt småtrist til mode, over at høre at medlemskab af folkekirken er kriteriet på danskhed!

Da artiklen jo nok har ret i at kun de færreste af os er så skarpe at vi til enhver tid kan afstå helt fra nationalfølelse - er det måske meget sundt at bringe lidt hedensk konkurrence ind på nationalfølelsesmarkedet - fremfor at lade visse andre ( sorte præster mm. ) få monopol på det marked.

Smærup Sørensen er ikke fædrelandsløs.

Han giver blot på en lidt højrøvet facon udtryk for hans variant af janteloven. Dette latterlige lille ”snoldede og forfjamskede” land,. skal ikke tro, at det er noget

”Kun få af os er skarpe nok til at holde os fri af enhver glæde over fødelandet.” . Og det skal man forstås. Alt andet er og bliver ” gøgl og illusionsmageri”.

Hans eneste nødvendige relation til 'dansk kultur', 'dansk identitet', til sidst og allerværst 'danskheden' er ”et dansk personnummer”.

Resten overlades til EU og danske fordringer til EU er ” større fodringer til Mor Danmarks charme end hun kan indfri”.

Han udgiver dog bøger på dansk sætter derved ”endda pris på vores sprog om ikke for andet så fordi han ikke rigtig kan andre”.

Han ved ikke, at identitet – at vide hvem vi er – er forudsætningen for ”hvad vi kan og vil og siger og gør - også kaldet integritet ”.

Svend W

"Han ved ikke, at identitet – at vide hvem vi er – er forudsætningen for ”hvad vi kan og vil og siger og gør - også kaldet integritet ”.

--------------

Synes du kryber udenom pointen - at vor identitet netop ikke er vor
identitet- er noget der UDEFRA er blevet påført os ( de mennskekroppe vi blev født som )

Kim Gram,

Nej, jeg overser ikke din tabula rasa pointe, der stammer fra Aristoteles og John Locke og ikke fra biologerne.

Hvis du læser mit første indlæg i denne tråd, er det netop min pointe udtrykt ved billedet om, at kulturen kommer ind med modermælken – er noget udefra påført og at det, der påføres udefra, er tids og stedsbestemt.

Sabine Behrmann

Ole Falstoft:

Her er en sammenfatning af det, udlændinge bør vide om det, der er særligt ved folk, der er gennemgået en fuldstændig socialisering i Danmark.

Det er ikke ret meget. Men det er dog det, der gør danskere til noget særligt.

Synes udefrakommende i hvert fald.

Sabine Behrmann

Ole Falstoft:

Her er en sammenfatning af det, udlændinge bør vide om det, der er særligt ved folk, der er gennemgået en fuldstændig socialisering i Danmark.

Det er ikke ret meget. Men det er dog det, der gør danskere til noget særligt.

Synes udefrakommende i hvert fald.

Sabine Behrmann

Ole Falstoft:

Her er en sammenfatning af det, udlændinge bør vide om det, der er særligt ved folk, der er gennemgået en fuldstændig socialisering i Danmark.

Det er ikke ret meget. Men det er dog det, der gør danskere til noget særligt.

Synes udefrakommende i hvert fald.

Sabine
Tak for linlket . Meget sjovt . Kan vi konkludere at det er nævnes vel ikke er så specielt? Vi genkender det når vi f.eks. er i Norge eller Skotland? etc. Det danske er i virkeligheden ikke så specielt?
Smærup Sørensens afdæmpede 'danskhed' som visse her kalder overfladisk og rodløs er vel egentlig det eneste der er specielt (eller var specielt) ved vores nationalfølelse. Ikke højtravende, ikke bombastiskt men afdæmpet og nærmest blufærdig,, men et er ikke længere en del af tidsånden forstår jeg? H,C. Andersens udtrykte det vel meget præsist;
"I XX er jeg født
der har jeg hjemme
der har jeg rod
derfra min verden går
du XX sprog du er min moders stemme
så sød velsinget du mit hjerte når"
Man kan erstatte XX med Danmark, Koatien, Rusland, Rawanda eller andet og det passer stadig
Jeg kender intet andet folkeslag som er så optaget af hvad dette -hed er for noget. Jeg har aldrig hørt at svenskere diskutere 'svenskhed' englændere diskuterere 'englskhed' eller tyskere diskutere 'tyskhed' hvorfor?
Der er noget indelukket usund ved dette navleplleri

Jeg har nu høert om, t tyskere diskuterede "tyskhed" meget alvorligt, men det er en 60-70 år siden.

Hvad Smærup prøver at påpege, er vel den væmmelse - som jeg deler - vi, der holder af Danmark, må føle, når ultrareaktionære fremmedhadere på den mest uappetitlige måde prøver at tage patent på at være danske.

Som PH engang sagde: der er ikke noget så internationalt som nationalister. De fyrer alle sammen de samme flade klicheer af, bare på hver sit sprog.

De facto

Er at venstrefløjen pt. er uden ret meget indflydelse på verdens gang -
at det næppe kan skyldes at forlaget Random house Og USA er
venstrefløjsinfiltretet - at ovennævnte værk ikke blev trykt i USA

Ole Falstoft,

Med dit H.C. Andersen citat og dine XX synes du faktisk at accepterer, at der findes noget, der kan kaldes danskhed (dansk kultur). Det har du ellers tidligere lagt afstand til og hævdet, at hvis den fandtes, var den i hvert fald ikke noget specifikt dansk, da den først og fremmest hvilede på importeret (fremmed) tankegods. Og det sidste synes du fortsat at fastholde. Og endeligt synes du også fortsat at mene at danskhed (kultur), hvis den er der, ingen rolle spiller.

Vinens (tankegodsets) form bestemmes af den form (kultur) af flasken den hældes i.
Nogle flasker ligner hinanden (Skandinavien) andre flasker afviger betydeligt (Kroatien), og i andre flasker er det ikke engang den samme vin, der hældes i (Rawanda).

Resultatet af det samme tankegods bestemmes af hvilken kultur det (tankegodset) møder og bearbejdes af.

”Jeg kender intet andet folkeslag som er så optaget af hvad dette -hed er for noget”

Min og andres (Huntingtons) påstand er, at p.g.a. Globaliseringen er alle folkeslag optaget af ”hvad dette -hed er for noget” . Og at ”dette –hed” (kultur) vil erstatte de politiske ideologier som årsag til kommende verdenskonflikter, hvis vi ikke erkender og tager hånd om kulturforskellene.

De håndfaste eksempler har jeg tidligere givet dig, men du har aldrig repliceret. Det får du igen lejlighed til.

(autocitat fra en anden tråd):

Meget at miseren i Afrika og Mellemøsten kan direkte føres tilbage til at koloniherrerne ved afvikling af deres imperier konstruerede landegrænser med linealer og ikke efter kulturelle og stammemæssige tilhørsforhold.

Konstruktionen Yugoslavien brød sammen i sine religiøse-kulturelle bestanddele i en blodige borgerkrig med etnisk religiøs udrensning, da suverænen i den hobbsk forstand ,Tito, døde.

Der er voldelige ”frihedsbevægelser” betinget af kultur i Spanien og Frankrig ( Baskerlandet og Korsika) og tidligere i Irland.

Tjekkoslovakiet gik i fredelig opløsning. Belgien har store problemer og går måske mod en opløsning p.g.a. striden mellem frankofone og flamlændere.

Selv i det lille kongerige ønsker Færøerne selvstændighed.

At hævde at religion og kultur ingen rolle spiller er ren galimatias

"Richard", jeg kender ingen socialister, der lefler for islam og muslimer - medmindre du da har indført en ny betydning af ordet lefle, så det nu blot betyder "ikke sparker til eller pisser på".

I øvrigt kan jeg som overbevist socialdemokrat (om end ikke altid sympatisernede med partiets nuværende ledelse) ikke påtage mig noget ansvar for, hvad enkeltpersoner på "venstrefløjen" måtte mene.

Ligesom jeg for resten er ret sikker på, at Pia K og Thulesen Dahl er glade for, at de ikke skal påtage sig ansvar for, hvad diverse højrerabiate anonymspammere i disse spaklter udtrykker af suynspunkter.

Svend W, selvom du øjensynligt har ret, ligger der alligevel ganske tydeligt og blottet en helt anden ligefrem macchiavellisk vilje-til-magt bag de mange konflikter.
Der er sikkert også erfaringer og irrationelle følelsesmæssige bindinger (som f.eks. i Georgien-Rusland konflikten om territorier for tiden); men væsentligst er det formodentlig, at et økonomisk argument dikterer grupper at tilegne sig værdier bundet til geografi og - logi.

Per Vadmand,

Først en opfordring. Kunne du ikke bare engang imellem indvie os andre i dine præmisser – hvem hvordan og hvorfor – inden du kommer med dine konklusioner, der ofte har karakter af nedladende besværgelser og skældsord. Aktuelt ” ultrareaktionære fremmedhadere på den mest uappetitlige måde”.

Jeg holder også af Danmark.

Man skal være både døv og blind, hvis man ikke efter en udenlandsfærd har opdaget, hvor svineheldig man har været ved at være født ind i det danske samfund.

Der er også i historiens lys meget få steder, hvor et samfund har skabt en velstand langt udover det biologiske behov og med en bred fordeling af denne, hvor man samtidigt har fri adgang til at ytre sig og få indflydelse på sin egen tilværelse gennem demokratiske beslutningsprocesser fra syklub til parlament. (Og hvor der stadig er god plads til forbedringer).

Men det må du og jeg ikke mene for forfatteren Smærup Sørensen.

”Kun få af os er skarpe nok til at holde os fri af enhver glæde over fødelandet” og hvis vi alligevel gør det, er det ”gøgl og illusionsmageri”.

'dansk kultur', 'dansk identitet', til sidst og allerværst 'danskheden' som bl.a. har givet sig udtryk i højskoler, oplysningsforbund, fagbevægelsen, skattefinansieret skolegang og uddannelse, sundhedsvæsen etc.etc. rager ham en høstblomst, det er nok for ham at have et ”dansk personnummer”.

Han sætter ”endda pris på vores sprog” fordi det giver ham pyntefjer i form af bogpriser, men ” om ikke for andet så fordi han ikke rigtig kan andre”.

Han kan rende og hoppe med sin (pseudo)intellektuelle oikofobe jantelov.

PeterH,

Den ”macchiavellisk vilje-til-magt” og det ”økonomisk argument dikterer grupper at tilegne sig værdier bundet til geografi og – logi” – kampen om naturresurserne - som årsag til konflikter består uforandret.

Huntingtons påstand er at det der fremprovokerer og gennemfører konflikterne ikke længere er de politiske ideologier men de store kulturer (civilisationer).

Og i det lys kan man netop se Ruslands aktuelle sammenstød med Vesten.

Der foregår i øjeblikket helt åbenlyst en kulturkamp. Menneskerettighederne i Kina i forbindelse med Olympiaden.

Vesten(s kulturkreds) hævder de universelle rettigheder. De andre civilisationer anerkender dem ikke som universelle rettigheder, men hævder netop at de er Vestens.

Peter Jespersen

Heh - danskheden kan koges ned til tre ting :

* Smørrebrød
* Fynsk rygeost
* Foreningslivet

Resten er hente fra det store udland - så danskheden kan sgu hurtigt blive privatiseret.

Svend W, mine præmisser for holdningen til DF burde være indlysende for enhver, der læser Pia Kjærsgaards ugebrev, Søren Krarups kronikker eller Mogens Camres taler.

Peter Jespersen

@PeterH

Tjaaa - det kunne godt se ud som om at fynboerne blev inspireret af folk fra Bayeren og påførte en uskyldig friskost en kvælende røg.

Det gør så den såkaldte "kamp for danshheden" endnu mere ynkelig.

Hans Jørgen Lassen

Jeg ved sgu ikke, hvad danskhed er, og har aldrig kæmpet for danskheden, selv om jeg er sønderjyde.

Men der er dog visse bevaringsværdige værdier i den danske kultur, som man ikke skal kimse ad. F.eks. kvindernes frigørelse og i det hele taget den afslappede indstilling til forholdet mellem kønnene. Det er ikke så ringe igen. I den henseende synes jeg, at jeg har oplevet fremskridt i min levetid.

Lige på det punkt kan vi vist ikke lære ret meget ude i den store verden, som jantelovsfundamentalisterne ellers elsker at punke os med.

Peter Jespersen

@Hans Jørgen Lassen

Du har ganske ret i at det er ganske prisværdigt og bevaringsværdigt (Den grad af ligestilling der nu er, da kønnene stadig ikke betragtes som værende ligeværdige) - det er bare ikke noget der er opstået i danmark, det er kommet ind med strømningerne fra andre lande.

Det der bliver slået på i den såkaldte værdikamp (Hvilket også er et udtryk der er en fis i en hornlygte) er at vi skal værne om ægte danskhed og ægte danske værdier og i virkeligheden er det en fis i en hornlygte fordi at alt det man vil værne om er tyvstjålet fra udlandet. Det er et fint eksempel på "Tyv tror hver mand stjæler" - rent hykleri der dækker over andre motiver.

Per Vadmand,

Tak for oplysningerne. Læs lige dit tidligere indlæg. Det fremgår intet steds, at det er DF og hvad der deraf følger, du taler om. Og du kan ikke gå ud fra, at det er indlysende for enhver, når det forudsætter, at man læser Pia Kjærsgaards ugebrev. Det gør jeg aldrig, og jeg troede egentlig, at din svada var rettet mod en eller flere her i tråden.

Hans Jørgen Lassen

Peter Jespersen:

"det er bare ikke noget der er opstået i danmark, det er kommet ind med strømningerne fra andre lande"

Jeg spørger sgu ikke om, hvor det kommer fra, jeg er jo ikke racist eller nationalist. Det er jeg pisseligeglad med.

Jeg ser blot på det og spørger: er det godt eller skidt. Og kvindefrigørelsen er en god ting. Uanset afstamning. Om det er ægte dansk kommer ikke det smør ved. Nu har vi det, og bør glæde os over det og værne om det.

Hans Jørgen,

Næe, hvem havde i den glade præglobaliseringstid forstillet sig, at vi skulle til at diskutere danskhed og dansk kultur. Vi var jo bare danske og nu skal vi til at finde ud af hvorfor.

Peter Jespersen,

Når du hopper ind på en tråd, kunne du så ikke gøre dig den ulejlighed at læse tidligere indlæg?

Hans Jørgen Lassen

Svend,

jeg definerer mig overhovedet ikke som dansk, og jeg har heller ikke indtryk af, at du bruger den slags definitioner.

Vel er jeg da dansk i almindelig forstand, jeg taler sproget flydende og nærmest uden accent, selv om det ikke er mit modersmål, hvilket er sønderjysk af den sydvestligste variant.

Men jeg kan f.eks. ikke føle solidaritet med, hvad Fogh og konsorter finder på af vanvittige ting.

Der er mange ting i Danmark, som jeg er glad for. Der er dele af "vores" kultur, som er langt, langt bedre end den muslimske kultur. Ikke mindst kvindesynet.

Alt er ikke lige godt.

Hans Jørgen,

Du har ganske ret. Jeg går ikke til dagligt og definerer mig som dansk – jeg er bare dansk, men jeg synes alligevel, at det er en udfordring at finde ud af, hvorfor jeg er det.

Jeg er blandt andet dansk, fordi Fogh er et problem, en italiener kan jo være ligeglad. Og problemet er vel egentligt ikke Fogh, men at der ingen andre er, der kan opstille et fornuftigt modspil. Se det er et dansk problem af egen herkomst.

Peter Jespersen

@Hans Jørgen Lassen
Absolut

Pointen er at en kultur udvikler sig igennem interaktion med andre kulturer, ellers har vi kulturel indavl og kulturen går uværgeligt til grunde. Alene i vore stolte multikulturelle hovedstad tales der lidt over 90 forskellige sprog.
Det er en udvikling der med globaliseringen tager til og som ikke næppe vil formindskes når vi engang på fuldtid bliver et medlem af EU (Det skal nok blive listet igennem) og landegrænsernes betydning decimeres.

Set i denne sammenhæng er det at tale om at være ægte/rigtig dansk noget bavl. Som du også illustrerer.

Det er karakteristisk, at "det danske frisind og kvindefrigørelsen" først fik interesse for DF og den øvrige højrefløj, da det kunne bruges til at dunke musimer i hovedet med.

DF har i hele sin historie (og Fremskridtspartiet før det) stemt imod alle køns- og familiepolitisk progressive forslag.

Peter Jespersen,

Du kalder det tyvekoster, jeg kalder det fælles tankegods ovenfor.

Undrer det dig ikke, at selvom vi har fælles tyvekoster i Vesten, får vi vidt forskellige resultater ud af dem?

Der er klare identificerbare forskelle på f. eks. vores opbygning af samfundet på trods af de fælles tyvekoster. USA er ikke Frankrig, Frankrig er ikke Tyskland, Tyskland er ikke Danmark o.s.v.

Hvorfor? Landenes kultur. Tyvekosterne bliver ikke behandlet ens, de bliver bearbejdet kulturelt – efter skik og brug.

At se bort fra kulturens indflydelse på tyvekosterne er ren liberalistisk tankegang.

At være ”rigtig dansk” – hvad du så end mener med det – er et dynamisk begreb, netop som du selv påpeger, fordi kulturen er dynamisk og udvikler sig med interaktion med andre kulturer.

Hvis du i din begejstring for multikultur i København, mener det rent faktuelt deskriptivt er det jo blot en konstatering. Hvis du mener det som politisk term, er jeg lodret modstander. Multikulturisme i den forstand har kun givet anledning til ustabile konfliktfyldte samfund jf. ovenfor

At Danmark har overskredet grænsen for en enhedskultur med social pluralisme til et samfund med kulturel pluralisme er en kendsgerning.

Slagsmålet går på, hvad der skal være den minimale nødvendige fællesnævner for samfundet eller sagt på en anden måde, hvilke kulturelle udskejelser, der kan og skal accepteres.

Svend W:

"Hvis du i din begejstring for multikultur i København, mener det rent faktuelt deskriptivt er det jo blot en konstatering."

Svend W. slynger om sig med fremmedord, men forstår sjældent deres betydning...

Hvad rager England den sag? Det er hverken løgn eller uvidenhed fra min side (mern måske fra DF's) at partiet konsekvent har modsat sig alle køns- og familiepolitiske fremskridrt - hvilket jeg også bemærker, at du ikke gendriver.

Dit sædvanlige trick med at sende et link, der handler om noget helt andet, afslører dig.

For øvrigt har Englænderne ikke ret meget at prale af, hvad angår køns- og familiepolitisk progressivitet.

Bo Klindt Poulsen

"Bevidstløsheden, selvfornægtelsen, rodløsheden, historieløsheden, den manglende (kulturelle)selverkendelse og det manglende basale kendskab til verden omkring os med dens forskellige kulturer og normer!"

Helt ærligt! Skrub så ned på biblioteket og lån Smærup Sørensens fantastiske "Mærkedage". Så kan du måske se, hvad det er for en forvrøvlet stråmandspåstand du skyder Smærup Sørensen i skoene.

Bo Klindt Poulsen

"Man fornemmer lidt at Vadmands udgave af "køns- og familiepolitisk progressivitet" indebærer en neutrumgørelse/afskaffelse af begge begreber."

Mon dog.

Afskaffer man familiepolitikken, fordi man er modstander af forældres revselses"ret"? Den gode pastor Krarup har jo alle dage været en stærk tilhænger af denne "ret" og kastede sig med ildhu ind i kampen mod loven, der gudskelov afskaffede forældres ret til at tæske deres børn.

Kønspolitisk er Krarup bestemt også interessant: fx hans insisteren på, at det ikke er et job for en kvinde at være statsoverhoved.

Det er interessant, at "Louis Cypher" foretrækker at polemisere mod, hvad han "fornemmer", jeg måske "i virkeligheden" mener, frem for imod det, jeg faktisk har skrevet, nemlig at DF køns- og familiepolitisk er dybt reaktionært og kun fremsætter progressive synspunkter i så henseende, når det kan bruges til at genere indvandrere.

Hvorfor mon?

Sider