Læsetid: 3 min.

Romeo rullet i mel

Og Julie trillet i dejtrug på Kronborg, hvor Vilnius City Theatre gerne sælger ud af inderligheden hos Shakespeare for et billigt grin
7. august 2008

Ups. Brevet til Romeo når aldrig frem, så derfor ved han ikke, at Julie ikke er død, men bare har drukket en sovedrik. Sådan er det. Men når HamletScenen meddeler, at Romeo og Julie varer tre timer, men forestillingen reelt varer tre timer og 20 minutter, så man skal spurte for at nå det sidste tog fra Helsingør (og ingen busser i København), så kniber det med overbærenheden. Og når oversættelsen er smuk, men tekstlinjerne sjældent passer med replikker, og bogstaverne danser med kryptiske ö'er og à'er i stedet for tankestreger, så bliver sympatien lidt træt.

Det er altså ganske anstrengende at overvære Romeo og Julie med Vilnius City Theatre. Og eftersom vinden notorisk er streng på Kronborg, og havgusen vælter ind efter mørkets frembrud, så er forestillingen en veritabel vinterafkøling. Udendørsforestillinger i Danmark bør holde sig under halvanden time. I hvert fald hvis de vil holde fast i charmen.

Barmfager sladreamme

Forestillingen begynder ellers ret indtagende. På grotesk komikervis står de to Verona-slægter opstillet foran hver deres pizzakøkken. Ikke et ord bliver sagt i dette effektfulde anslag, hvor mel drysses og sigtes i groteske skyer. Til gengæld rulles både dejen og de platte vittigheder ud i fuld længde og mellem benene; sjældent har der været så meget fallos i en Romeo og Julie. For i denne tragedie er persongalleriet temmelig muntert, ikke mindst Julies amme, der spilles som en barmfager sladretante med stolt cigarføring.

Vilnius City Theatres leder, den 39-årige Oskaras Korsunovas, har instrueret med et litauisk strejf af tålmodig accept af det uundgåelige: Sådan en resignation, der til en vis grad afvæbner tragedien. Set fra dette hjørne af verden må man altså påregne en vis portion ulykkelige skæbner i en familie, sådan er det bare.

Desværre sælger Korsunovas gerne ud af inderligheden for et billigt grin. Derfor bliver det dybe kærlighedsdrama aldrig oprigtigt bevægende. Jo, Romeo er ung og lyshåret med masser af energi i benene og fortumlethed i stemmen. Og Julie er en moderne, rødhåret teenager med retro på sin grønne kjole og fremtid i sine grønne øjne.

Men hvad de to lige har sammen, udover nogle af verdenslitteraturens smukkeste kærlighedsreplikker, det røber iscenesættelsen ikke. Det er morsomt og flyvende at se dem mødes på 'balkonen', et sted oppe mellem pizzaovnenes skorstene. Men de virker altså kun forelskede nok til en one-night stand - ikke til en Shakespeare'sk evighed.

Frisk pizza-anslag

Faktisk er det smukkeste øjeblik ikke balkonscenens hemmelige møde, men scenen, hvor Julie får at vide af ammen, at Romeo gerne vil giftes med hende. Hér sniger forelskelsens vidunderlighed sig ind over forestillingen - når pigen sidder i et dejtrug og drømmende løfter armene i salig længsel, mens ammen skubber hende rundt i slowmotion, rundt og rundt, så tiden står stille.

Hér salter øjnene. Og det er nødvendigt, for man kan ikke spille Romeo og Julie uden kærlighed. Heller ikke selv om man som Korsunovas har et forfriskende pizza-anslag med dødsmel i ansigterne og nye småtolkninger som f.eks. Julies mor som en liderlig Lady Capulet, der hellere selv vil snuppe bejleren Paris end give ham til sin datter. Og heller ikke selv om man tilsyneladende vil det hele som klassikeropsætning: Både spille samtlige replikker hos Shakespeare og så også være en kropslig fortolkning.

Desuden har koreografer som John Cranko og John Neumeier for mere end 30 år siden skabt ballettolkninger af Romeo og Julie, som kongenialt koncentrerer replikkerne til poetisk-visuelle kropsudtryk, der giver skue-spilinstruktører baghjul. Inspirerede af Prokofievs underskønne og dramatiske musik, som den litauiske komponist Antanas Jasenka da også tydeligt refererer til i sin musikkulisse, når han sætter klassiske skinger-akkorder op over for skærebrænderlyde og danse-rytmer.

Der er et herligt eksotisk strejf af Østeuropa i denne komikglade Shakespeare-tolkning, lige som der var skønt polsk attack i sidste uges Macbeth. Men forestillingen overbeviser altså ikke. Og dens politiske antydninger af sig-selv-nok-tendenser forsvinder i flade gags.

Jovist. Tragedien ender, som den skal. Der er bare ikke nogen, der græder. Ups.

Romeo og Julie. Instruktion: Oskaras Korsunovas. Scenografi: Jurate Pulekalite. Kostumer: Jolanta Rimkute. Musik: Antanas Jasenka. Dansk oversættelse: Uangivet. Tekster: Uangivet. OKT/Vilnius City Theatre. Kronborg. Sidste dag fredag. OBS! Kl. 20-23.20.www.hamletscenen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu