Læsetid: 4 min.

Så sig dog undskyld til Wolfowitz!

Hvorfor har vi så svært ved at høre de gode nyheder fra Bagdad, spørger den liberale høg og provokatør Christopher Hitchens i online magasinet slate.com
Et ægte fremskridt. Iraks genopbyggede hær bliver nu indsat - ikke mod landets naboer eller til massemord på landets egne indbyggere, men - i oprydningskampagner mod al-Qaeda og Mahdi-hæren. En forbedring. En udpræget forbedring, skriver Hitchens.

Et ægte fremskridt. Iraks genopbyggede hær bliver nu indsat - ikke mod landets naboer eller til massemord på landets egne indbyggere, men - i oprydningskampagner mod al-Qaeda og Mahdi-hæren. En forbedring. En udpræget forbedring, skriver Hitchens.

Thaier al-Sudani

16. august 2008

Christopher Hitchens er kendt for sine aggressive og velformulerede angreb på gud og hvermand. Specielt gud har stået for skud, efter at Christopher Hitchens' bog "Gud er ikke stor" udkom sidste år, men gennem tiden har den polemiske debattør og forfatter blandt andre hudflettet Clinton-familien, som han hader, og filminstruktør Michael Moore som Hitchens sammenligner med Leni Riefenstahl.

Christopher Hitchens har siden den amerikanske invasion argumenteret for krigens nødvendighed, og i mandagens klumme i online-magasinet slate.com (ejet af Washinton-Post) gik han til angreb på, hvordan de gode nyheder fra Bagdad altid ender som dårlige nyheder i amerikanske medier.

Wolfowitz havde ret

Anledningen var sidste uges historie fra Irak, hvor landet blev kritiseret for kun at bruge en mindre del af olieindtægterne på genopbygning, selvom de stigende oliepriser kan bringe det irakiske overskud fra olien op på 79 milliarder dollar i år. Hvordan kan det være andet end glædeligt, spørger Hitchens, at Iraks oliemilliarder er "tilbage i hænderne på dets folk" og ikke længere til rådighed for et "aggressivt og snyltende oligarki"?

I stedet for at falde over hinanden for at vende gode nyheder på hovedet, mener Hitchens, at det er på tide at give tidligere vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz en undskyldning.

"Ud af al den bagvaskelse" som Wolfowitz er blevet udsat for, mener Hitchens, at den mest ekstreme tilsvining er sket efter, at Wolfowitz foran Kongressen udtalte at genopbygningen kunne blive selvfinansierende. Og med de irakiske oliemilliarder har vi beviset på, at Wolfowitz havde ret, skriver Hitchens.

I den medfølgende debat på slate.com er mange debattører uenige med Hitchens. F.eks. skriver 'Raath': "Amerikanere har brugt næsten én billion dollars på den krig. For ikke matematiske typer svarer det til 1.000 milliarder. Så når dine børn kommer med 30 cent, som de har sparet, efter du har brugt 10 dollar på dem, så opfatter du det som sødt, ikke som et beløb, der kan betale for barnets opvækst." En anden debattør på siden ved navn 'totheshed' spørger retorisk: "Hvilken del af det faktum, at næsten en million mennesker er døde, er den gode nyhed?"

Krigens moralske nødvendighed

Christopher Hitchens er tidligere trotskist og skrev i 20 år klummer for det venstreorienterede amerikanske tidsskrift The Nation. Men i 2003 forlod han tidsskriftet med den begrundelse, at dets redaktører, læsere og bidragsydere opfattede den daværende justitsminister, John Ashcroft, som en større trussel end Osama bin Laden, og at de opfandt undskyldninger for islamisk terrorisme.

Christopher Hitchens støttede også dengang den amerikanske invasion af Irak, og en af de unge, som blev overbevist af Hitchens artikler, var Mark Daily. En ung mand med topeksamen fra universitetet i Californien, registreret som demokrat og oven i købet født på den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli. Mark Daily havde mange forbehold overfor krigen, men Christopher Hitchens' klummer om krigens moralske nødvendighed fik ham til at melde sig til hæren. Det finder Christopher Hitchens alt sammen ud af, da han i 2007 læser en artikel om Mark Dailys forældre, fordi deres 23-årige søn er blevet dræbt af en vejsidebombe i Irak. Christopher Hitchens opsøger efterfølgende familien og skriver i magasinet Vanity Fair en rørende artikel om Mark Daily, hvor han sammenligner både krigens noble baggrund og dens beskidte udvikling med den spanske borgerkrig og kampen mod fascismen.

Samtidig med, at Hitchens både som forfatter og journalist er overordentlig produktiv, er han kendt for at drikke heftigt, og i 2003 skrev han om sig selv, at hans daglige forbrug af alkohol var nok til "at dræbe eller lamme et almindeligt muldyr." For nogle år tilbage udtalte han til den engelske avis The Guardian, at han drikker "fordi det gør andre mennesker mindre kedelige."

Kampstiv granat

Christopher Hitchen selv virker ikke kedelig. Mere som en kampstiv granat, hvis retning ikke altid kan forudses. Som da han sidste år blev interviewet i talkshowet The Daily News og i snaldret tilstand angreb, hvordan alle religioner fremstillede deres guder som født af jomfruer, og derfor opfattede sex med fjendtlighed og fissen som en ensrettet fødekanal. Der mangler simpelthen respekt for "fis - dyyyt" lød det på kanalen da f-ordet blev censureret.

Som eksempel på alternative journalistiske metoder var Christopher Hitchens' eksperiment med torturmetoden waterboarding. Som en del af debatten omkring brug af hårdhændede forhørsmetoder indvilgede Christopher Hitchens i maj måned i at forsøge waterboarding på sig selv. Seancen blev optaget, og klippet kan ses på youtube.com, og for magasinet "Vanity Fair", skrev Hitchens efterfølgende: "Hvis waterboarding ikke er tortur, så er der intet som er tortur."

En udpræget forbedring

Christopher Hitchens kommer vidt omkring i sit forsvar for krigen og mod brugen af tortur. I sin slate-klumme vil han have læseren til at huske, hvordan "det uhyggeligt sadistiske og aggressive Saddam Hussein regime ikke længere er ved magten" og hvordan "det private ejerskab over Iraks væbnede styrker (...) er blevet uigenkaldeligt smadret." "Iraks genopbyggede hær bliver nu indsat - ikke mod landets naboer eller til massemord på landets egne indbyggere, men - i oprydningskampagner mod al-Qaeda og Mehdi-hæren. En forbedring. En udpræget forbedring," slår Hitchens fast.

Til det lyder det sarkastisk fra 'Alphast' på slate.com-debatten:

"Ja, og al-Malikis klikke er ikke et Shia-snyltende oligarki? Og ja, den genopbyggede hær bekæmper ikke længere sine naboer (eller sine kurdiske allierede), men andre irakere, selv shia'ere fra andre fraktioner."

Hitchens afslutter sin klumme i Slate med en længere opremsning af alle de forbedringer, der er indtruffet som følge af invasionen, herunder at Irak ikke længere spiller vildledende spil med masseødelæggelsesvåben.

Hvortil læseren 'totheshed' i slate.com-debatten spørger: "Er det muligt at spille et vildledende spil med noget du ikke har?"

Se Christopher Hitchens afprøve waterboarding nedenfor:

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det understreger i fin stil hvor (u)nødvendig krigen var, at man sad og snakkede om økonomien i det inden man angreb. Krigen har givet det offentlige Amerika et fantasiliard-underskud - men det private en kæmpegevinst. Det har været en klassisk neoliberal manøvre for at overføre penge fra den offentlige sfære til det private erhvervsliv, og efterlade befolkningen med regningen.

Det er et kæmpeproblem, enig. USA er et økonomisk diktatur - det faktum at der bliver afholdt valg, gør det ikke stort mere demokratisk end når Mugabe holder valg. Jo en anelse, fair nok - men som Gore Vidal sagde det i 70erne:

"There is only one party in the United States, the Property Party...and it has two right wings: Republican and Democrat. Republicans are a bit stupider, more rigid, more doctrinaire in their laissez-faire capitalism than the Democrats, who are cuter, prettier, a bit more corrupt—until recently... and more willing than the Republicans to make small adjustments when the poor, the black, the anti-imperialists get out of hand. But, essentially, there is no difference between the two parties."
(fra Wikipedia)

Og sådan begynder det vel egentlig også så småt også at se ud herhjemme?

(med økonomisk diktatur mener jeg naturligvis bare, at de rige har magten, og at der ingen jordisk chance er for at en fra den forkerte sfære *får* magten - måske med undtagelsen Obama? Vi håber, men som du siger, kan man jo komme ud for et uheld, selv hvis det skulle lykkes for ham at blive valgt.)

- og det er den samfundsform regeringen gerne vil trække os hen imod.. HA!

David Stodolsky

This is really Information going down the toilet. Christopher Hitchens pushed the progressive line until it looked like it could no longer pay (under GW Bush) and then he became a flaming ultra-conservative cheerleader for war. He is an unprincipled pundit for sale to the highest bidder. Is Information going to promote the Danes who fought for Hitler next?