Læsetid: 4 min.

Sårene, vi ikke må se

Medicinsk lærebog om erfaringer gjort i behandlingen af sårede i krig i Afghanistan og Irak blev forsøgt censureret og tilbageholdt af højtplacerede officerer i det amerikanske militær. Det er i højere grad i Pentagons interesse, at amerikanerne bevarer en gammeldags opfattelse af krig end at de forstår den nye, siger dansk professor i international politik
Især i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan har det amerikanske militær gjort en indsats for at begrænse billeddokumentation.

Især i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan har det amerikanske militær gjort en indsats for at begrænse billeddokumentation.

Cheryl Diaz Meyer

Kultur
6. august 2008

Det amerikanske militærs medicinske center og skole udgiver løbende lærebøger om de behandlinger, der foretages på sårede soldater og civile ved fronten. Den seneste i rækken er War Surgery in Afghanistan and Iraq: A Series of Cases, 2003-2007. Det er første gang, at en bog om erfaringer gjort i krige udkommer, mens de omtalte krige stadig udkæmpes. Og udgivelsen mødte da også betragtelig modstand i andre dele af det amerikanske militær, siger flere af bogens forfattere til New York Times. Den tidligere Surgeon General - den højeste officer inden for militærets lægestab - Kevin C. Kiley siger, at flere højtstående officerer havde udtrykt bekymring for, at billederne anvendt i bogen "kunne blive brugt til politisk spin for at vise krigens grusomhed".

En anden af forfatterne, lægen David E. Lounsbury siger:

"Jeg skammer mig over at sige det, men der var endda folk i den medicinske afdeling, der sagde: 'Det bliver over mit lig, at dette kommer ud til civile amerikanere'."

Bogen gengiver billeder af de sårede taget umiddelbart efter angreb, ved modtagelse på militærhospitalet, under operation og efter operation. Afrevne lemmer, brændte ansigter og voldsomt blødende sår. Ofrene er fortrinsvis amerikanske soldater, men der er også afghanere og irakere - nogle af dem børn. Nøgternt, men grusomt. Bogen er en lærebog for kirurger, og derfor er der behov for at se den usminkede sandhed, siger de læger, der har forfattet bogen.

Udgivelsen blev forsøgt censureret i forskellige sammenhænge. For eksempel modtog forfatterne en e-mail fra en officer, der foreslog at fjerne denne beskrivelse: "En soldat med hjelm pådrog sig en skade i panden i forbindelse med en eksploderende vejsidebombe. Han sad på forsædet i en Humvee" og i stedet skrive: "En 22-årig blev såret i en eksplosion".

Internt brug

Men det var ikke kun enkelte elementer, der blev forsøgt censureret. Ifølge New York Times ønskede dele af militæret at forhindre, at bogen blev tilgængelig kommercielt. De ville holde den internt i militæret.

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver er det helt naturligt, at forskellige dele af en organisation har forskellige interesser:

"Den medicinske afdeling af det amerikanske militær mener selvfølgelig, at det er af yderste vigtighed, at alle oplysninger, der kan være til nytte i behandlingen af soldater, er tilgængelige. Mens andre mere politiske afdelinger har nogle andre hensyn," siger han.

Men især i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan har det amerikanske militær gjort en indsats for at begrænse billeddokumentation, påpeger Ole Wæver:

"Offentliggørelse af billeder af alt, hvad der hedder tab, har jo været forbundet med restriktioner. Ikke engang billeder af kister har været tilgængelige. Det handler om, at man er blevet mere opmærksom på billeders magt. Det er jo bestemt ikke i Pentagons interesse, at der bliver vist billeder af døde soldater og grædende pårørende."

At det netop handler om en medicinsk lærebog har ifølge Ole Wæver også en større betydning, end hvis det blot var billeder, der ledsagede artikler i aviser. I en medicinsk lærebog vil det være tydeligt, at den måde, der føres krig på i Afghanistan og Irak, er helt anderledes end tidligere krige. Soldaterne såres sjældent i direkte kamp, men oftere i forbindelse med eksplosioner af det, der i amerikansk militær terminologi kaldes Improvised Explosive Device - altså en vejsidebombe eller en selvmordsbomber.

"Det passer ikke til den forståelse, amerikanerne har af en amerikansk soldat. At blive et tilfældigt offer for en vejsidebombe virker ikke umiddelbart lige så heroisk som at falde i kamp. Det er klart i Pentagons interesse, at amerikanerne bevarer en mere gammeldags opfattelse af krig."

Flere invalide

Det er ikke kun krigen, der ændrer sig. Behandlingen af sårede soldater er blevet så effektiv, at inden for få timer kan en soldat fragtes til et topudstyret felthospital, behandles af specialister, sendes videre på et fly, hvor et hold af læger behandler videre og nå frem til et hospital på et andet kontinent, hvor den kritiske tilstand fortsat behandles. Under Vietnamkrigen tog den slags 15 dage, i dag kan det klares på 13 timer. Det betyder, at langt flere soldater vender hjem som invalide i stedet for at blive sendt hjem i en kiste. Umiddelbart en positiv udvikling, men ikke nødvendigvis i forhold til kommunikationen omkring en krig.

"Dødstal er langt mere abstrakte og meget sværere at forholde sig til for den gennemsnitlige amerikaner end det voksende antal invaliderede soldater, man møder på gaden. Det svarer igen ikke til amerikanernes forståelse af krig. Derfor kan det, at lægerne faktisk redder langt flere end tidligere, gå hen og blive et større problem for militæret, end tabstallet kan," siger Ole Wæver.

Det lykkedes dog ikke de interne kræfter i militæret at forhindre udgivelsen af bogen også til kommercielt salg. Den kan bestilles gennem den amerikanske stats boghandel på nettet http:// bookstore.gpo.gov/. Og en del af de anvendte billeder kan ses på den Pulitzerprisvindende fotojournalist David Leesons hjemmeside www.davidleeson.com.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thorning

Som en ung dansk kvindelig pilot i Flyvevåbenet udtrykte det over for et eller andet af de måbende, ukritiske elektroniske medier umiddelbart forud for Irak-krigen: Hvad galt er der i at bombe en fabrik*, der laver kemiske våben?

* åbenbart ubemandet eller midlertidig forladt

Piloten har jo ret ! Problemet er bare, at der jo ingen fabrikker var.

Så spørgsmålet er nu : Hvor var det de dér bomber, som det ildsprudende danske Flyvevåben ganske vist ikke smed, blev smidt ?

Nå, de vidste jo allerede dengang, at der ingen fabrikker var, så skidt med om disse ikke eksisterende fabrikker var bemandede eller ej, vel ?

Assymmetrisk* logik, vel ?

* Skal der mon to s'er og to m'er i ordet ?

"Jeg skammer mig over at sige det, men der var endda folk i den medicinske afdeling, der sagde: 'Det bliver over mit lig, at dette kommer ud til civile amerikanere'."

Det ville være meget naivt at tro, at vi civilister bare tilnærmelsesvis for at vide, hvad der i virkeligheden foregår i Irak og Afghanistan. Al erfaring viser, at sandheden om krige først kommer frem lang tid efter krigenes afslutning, hvis overhovedet.

Heinrich R. Jørgensen

Per Jongberg:
"* Skal der mon to s'er og to m'er i ordet ?"

Præcis. Du har et 's' for meget i begyndelsen ;-)