Læsetid: 3 min.

Den sidste krans for modstandsbevægelsen

På 65-års-dagen for bruddet med samarbejdspolitikken lagde Frihedskampens Veteraner sin sidste krans for de faldne. Frihedskæmperne selv er ved at være væk
Den 90-årige Jørgen Barfod blev bevæget og sørgmodig, da det var den sidste krans han nedlagde i Mindelunden. Den ses t.h. med modstandsbevægelsens rød-hvid-blå-stribede bånd ved det store granit-monument af en mor med sin dræbte søn.

Den 90-årige Jørgen Barfod blev bevæget og sørgmodig, da det var den sidste krans han nedlagde i Mindelunden. Den ses t.h. med modstandsbevægelsens rød-hvid-blå-stribede bånd ved det store granit-monument af en mor med sin dræbte søn.

Keld Navntoft

30. august 2008

Besværet marcherer Jørgen Barfod frem. Foran ham lægger to søofficerer kransen til rette ved mindesmærket for de faldne.

Jørgen Barfod stiller sig foran og bukker sig så helt ned for at rette på kransens rød-hvide-blå bånd. Det skal se ordentligt ud. Det er hans sidste handling som formand for Frihedskampens Veteraner.

"Det er sørgmodigt," siger Jørgen Barfod.

Med ansigtet i alvorlige folder går han tilbage på sin plads. Trods sine 90 år har han ikke brug for stok. Kun en let halten afslører den trykkende alderdom, der får Jørgen Barfod til at gå af som formand.

De fleste frihedskæmpere er efterhånden døde her 63 år efter krigens afslutning, og de resterende omkring 200 veteraner har ikke mod på mere.

Derfor bliver denne 65-års-dag for bruddet med samarbejdspolitikken den sidste mindehøjtidelighed, som Frihedskampens Veteraner står for. Med udgangen af året opløser foreningen også sig selv.

Siden 1952 har foreningen sørget for sammenhold blandt Danmarks overlevende frihedskæmpere. På tværs af 31 modstandsorganisationer har veteranerne kunne mødes og udveksle historier.

Mindet om modstand

Men foreningen har ikke kun bevaret mindet om de faldne modstandsfolk ved kransenedlæggelser.

"Vi har blandet os i debatten, når vi kunne komme til det," fortæller Jørgen Barfod, der selv var med i Holger Danske.

Flere historikere har forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved modstandsbevægelsens bedrifter. Om det overhovedet gjorde en forskel, når frihedskæmperne sprængte jernbaner i luften.

"Selvfølgelig gjorde det en forskel," svarer Jørgen Barfod indigneret på det spørgsmål.

Han ser den 29. august 1943 som den vigtigste mindedag for Danmarks besættelse. For her sagde Danmark fra over for Tyskland i stedet for at overlade modstanden til England, Norge og de øvrige allierede.

Den opfattelse deler han med statsminister Anders Fogh Rasmussen, der foruden dronning Margrethe, også skal lægge en krans for de faldne i Mindelunden.

Omkring statsministeren sværmer øresnegle i jakkesæt. En kørestol skramler let, og sikkerhedsfolkene sonderer straks folkemængden for mulige trusler.

"Kære veteraner. I traf i sin tid et valg. I fulgte ikke, hvad der kunne betale sig, men hvad I fandt rigtigt. I traf et personligt valg. Men samtidig et valg, som reddede det danske folks selvrespekt," siger statsministeren fra talerstolen.

På hans venstre side troner det store granitmonument af en mor med sin dræbte søn.

På hans højre side paraderer værnepligtige gardere, der måske selv skal i kamp for Danmark. De næste ord er også henvendt til dem:

"I sagen ret og uret skal man aldrig spørge, om det betaler sig at slås for frihed, for det er i tyrannernes og undertrykkernes interesse," siger Anders Fogh Rasmussen i sin tale.

Kampen fortsætter

Frihedskampens Veteraner kom fra alle politiske overbevisninger. Kampen for Danmarks frihed forenede dem.

I dag bliver modstandsfolkene jævnligt brugt til at fremme egne politiske mål. Også Anders Fogh Rasmussen er blevet kritiseret for at trække paralleller fra Anden Verdenskrig til nutidens konflikter i Mellemøsten og Afghanistan.

Men Jørgen Barfod nikker, mens statsministeren taler. Han er taknemmelig for, at frihedskæmpernes erfaringer er givet videre for eftertiden. Snart er de sidste medlemmer borte, men deres oplevelser er blevet overleveret på hjemmesiden www.frihedskampen.dk.

Nu bliver højtideligholdelsen af den 29. august overladt til Frednings- og Mindefonden. Formanden Christian Eugen Olsen er selv født under krigen, men de fleste øvrige bestyrelsesmedlemmer har ikke oplevet besættelsen.

Når de sidste øjenvidner er væk, skal de bevare deres minde og videregive viljen til at forsvare Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu