Læsetid: 4 min.

'Sprog skal larme'

Ida Marie Hede eksperimenterer med tekster, med mennesker, maskiner og monstre. Hun henter ting ud af deres vante domæner for at lade dem brage sammen i nye omgivelser. Mød en af de afgangsstuderende fra Forfatterskolen anno 2008
7. august 2008

Landskaber og strygejern har hovedrollerne i Ida Marie Hedes univers. Sammen med omstillingsdamer, monstre og en krakeleret skulptur på et museum, der støder sammen med en flade af tanker.

"Jeg kan godt lide det 'trashede' i verden - noget, der enten er skrøbeligt, stakkels eller overset. Noget uskønt eller et ikon, der er slidt op. Måske kan jeg vise deres skønhed, og give dem en ny plads. Et nyt sted at tale fra," siger Ida Marie Hede, en af de ni afgangsstuderende fra Forfatterskolen i København, på en kaffebar i Stefansgade på Nørrebro.

Tidligere studier i kunsthistorie og religionshistorie på Københavns Universitet og en overbygning i London, der handlede om samtidskunst og teori, har inspireret hende til at skrive, som hun gør i dag.

"Jeg er meget styret af ideer og koncepter frem for følelser. Jeg skriver utraditionelle tekster uden handling og plot og forholder mig meget mere til det processuelle. Jeg arbejder med tekst som en slags ornament. Der er meget krop i sproget, og sproget er meget fortættet," forklarer hun.

"Jeg tænker meget på sprog som et materiale, jeg kan bruge, og jeg kan godt lide, at det har en styrke, og at det larmer lidt. Jeg skriver også på lyst og begær i forhold til sprogets bevægelser."

Syntetiske mennesker

Ida Marie Hede mener, at formen hænger sammen med de ting, hun skriver om. Alle teksterne foregår i hypotetiske rum, men der indgår altid stof fra virkeligheden - som strygejernet.

"Jeg er ikke så interesseret i at formidle mine egne følelser som noget, der er generelt for alle mennesker. Min person og min subjektivitet findes i sproget og i koncepterne," siger hun og forklarer, hvordan hun for eksempel er inspireret af teknologi:

"Jeg kan godt lide, at tekster er en slags eksperimenter, og det passer godt til min måde at tænke på, at teksterne er befolket med maskiner. Og måske også at mennesker ikke er så biologiske, men meget fiktive, syntetiske og kunstige. Det er nok derfor, jeg skriver om maskiner," siger hun.

Samtidskunst og film inspirerer på mange måder Ida Marie Hede mere end litteratur:

"Jeg bliver for eksempel mere inspireret af teori om kunstværker end af litteratur. Jeg laver også selv andre ting. Jeg er blandt andet med i en lydforening, der hedder AUX, hvor vi planlægger events med lyd og performance," fortæller hun.

Alligevel er de gammeldags bøger endt med at være det helt rigtige medie for hende.

"Der er rigtig mange inden for medieverdenen og kunstverdenen, der mener, at bøger er passé. Men det er som om, at hver gang nogen siger, at noget er dødt, så genopstår det. Og nu er det som om, litteraturen og bogen er vendt tilbage som spøgelser, og det giver nogle nye muligheder. Det er lidt urovækkende, men på en positiv måde. Det er nostalgisk og allerede lidt forældet. Jeg synes ikke, der er mindre potentiale i litteraturen end i andre kunstformer," siger hun.

Fysisk reaktion

Ida Marie Hede tror dog, at hendes interesse for moderne kunst vil fylde en hel del i hendes forfatterskab.

"Jeg kan godt lide at have rollen som en, der placerer sig imellem forskellige medier. Og jeg er også ret afhængig af at have et fællesskab at bevæge mig i. Jeg bryder mig ikke så meget om rollen som den ensomme forfatter. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at arbejde kollektivt, men det er svært som forfatter, især når man skriver så subjektivt, som jeg gør," siger hun.

God litteratur er for Ida Marie Hede noget, der indeholder lidenskab - ikke bare en skabelon, der er fyldt ord på.

"Litteratur må gerne være bevidst om sin egen konstruktion. Og jeg mener, at der skal være en åbenhed i den konstruktion, så teksten ikke bliver et demonstrativt stunt, forfatteren kan slippe tørskoet ud af. Jeg tror meget på, at den intellektuelle proces foregår gennem kroppen. Man læser og får en fysisk reaktion. Måske er det det, jeg mener, når jeg siger, at jeg kan lide lidenskab i litteraturen. Jeg er ret vild med et sprog, der er intenst, i bevægelse og som er materielt, fordi det ikke prøver at ignorere, at betydning sagtens kan indoptages i en sanselig form," siger hun.

Ida Marie Hede er bevidst om, at hun aldrig kommer til at blive forfatter til en 'coffee-table' bog, da hendes tekster er meget niche-prægede. Derfor forestiller hun sig heller ikke, at hun i markedsføringsøjemed kommer til at lave traditionelle pædagogiske hjemmesider og den slags.

"Jeg tror heller aldrig, at jeg bliver en del af blog-miljøet. Jeg er for privat. Men jeg synes, det er fedt, at der er mange forfattere, der gør det. Jeg synes bare, at det mangler mere indhold, flere stemmer og diskussioner. Jeg føler nogle gange, at det er 20 individer, der sidder og laver lister over, hvilke bøger de har læst inden for den seneste uge. Det er et hyggeligt, men lille miljø, der lukker sig lidt om sig selv," siger hun.

Hun er dog med på Facebook-bølgen og har en profil på det virtuelle mødested.

"Jeg bliver så nysgerrig, at jeg er nødt til at se, hvad det er. Men jeg burde måske holde mig væk, for jeg bliver så påvirket af det - af offentligheden i det. Det er en mærkelig hudløshed. Det er enormt spændende, men jeg kan også blive helt paranoid," siger Ida Marie Hede, der betegner sig selv som en underlig cocktail af forsigtig og sensitiv og meget bramfri. Ligesom hun i sine tekster tager forskellige ting og objekter ud af deres vante sammenhænge og planter dem i et nyt rum, så bevæger hun sig også selv nysgerrigt ind i nye landskaber og sammenhænge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu