Læsetid: 3 min.

The Company

Virksomheden er blevet en velfærdsstat med børnehaver og sygeforsikringer. Det er ikke helt uproblematisk
Kultur
1. august 2008

I denne sommer har Parkens bestyrelsesformand Flemming Østergaard til Berlingske Tidende bekendt, at han konsulterer en indisk guru, der kan forudsige begivenheder, og i Information trives i øjeblikket en temmelig forudsigelig debat om det stigende omfang af private penge og dermed privatkapitalistisk magt i kulturlivet.

Men hvad har Don Ø’s nyåndelige tilbøjeligheder til fælles med Informations serie om kultur og økonomi? Ikke så meget at de er trivielle, i den forstand vi har hørt det hele før, men snarere at de er udtryk for tendenser, der har forandret den moderne virksomhed. Den er nemlig ikke alene en vareproducerende enhed, der på et marked optimerer ejernes udbytte.

Den er efterhånden hele fire ting uden af den grund at blive mindre konkurrenceorienteret. For det første må den moderne virksomhed have et brand og være unik, for dels at nyde forbrugernes gunst, dels at tiltrække arbejdskraft. Ligesom det moderne menneske er henvist til at skabe sin identitet, skal den moderne virksomhed skabe et brand og en kommunikerbar fortælling om det, der ikke alene er afledt af branche, type, størrelse etc. Det er Corporate Identity.

Identiteten kan efterhånden være så vidtgående og eksistentiel, at man kan tale om Karma Company, som er titlen på en bog af Hummel-direktør Christian Stadil og professor Steen Hildebrandt. Derfor må lederen også være visionær, kunne skue i det ukendte landskab og vise vej. Så kan der nok være brug for en guru eller to, men særligt coaches der kan bidrage til at svarene ikke gives gennem almindelig markedsanalyse, men via de unikke ressourcer, som kun du besidder, og som forløses i samtalen med coachen.

Kompetitiv solidaritet

For det andet skal den være et fællesskab defineret ved bestemte værdier og normer. Derfor har alle virksomheder, private som offentlige, værdier i hobetal. Fællesskabet er ikke længere delt i to mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, men ét fællesskab, et community, hvor man hører til, eller rettere vælger at høre til. Hvor de fagforenings- og professionsbaserede fællesskaber skulle balancere de markedsorienterede rationaler, skal fællesskabet i dag forstærke konkurrenceevnen. Solidariteten er blevet kompetitiv.

Uden fællesskab, der tilbyder udvikling af hele mennesker og afkræver fleksibelt og udviklingsparat commitment og engagement, ingen moderne virksomhed. Derfor har virksomheder Corporate Religion og personalepolitikker, der ligner virksomhedspædagogikker.

Livsverdenen og dens normbaserede rationaler inficerer virksomhedens strategiske logikker. Lederen må ikke alene være holdspiller, men skal også kunne være den samlende kraft for medarbejdere og interessenter, der ikke længere med selvfølgelighed har indtaget forudgivne roller. Det er virksomheden som aftraditionaliseret civilsamfund. Konkret med børnedage, julearrangementer, råd og dåd ved skilsmisser, misbrug etc., men også med normer for hvornår man holder kæft og smiler (det hedder også social kompetence). Derfor den megen ’we are family’-retorik, der naturligvis taber glansen, når aftrædelsen presses igennem eller prikkerunden iværksættes.

Den aktive virksomhed

For det tredje – og det er her, at Informations serie om kultur og private penge kommer ind i billedet – må den i stigende grad være en politisk aktør. Ikke alene må den have corporate identity og corporate religion, men også corporate social responsibility. Virksomheden som velfærdsstat. Indadtil med sygeforsikringer, kost- og motionsordninger, børnehaver og alt mulig andet. Udadtil med et ansvar for det samfund som man lever i og ikke kun af.

Virksomhedernes politiske handlinger er ikke længere delegeret og deponeret hos Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri o.a. som ren interessevaretagelse, men består også i selvstændige aktioner, som vi ser med tyngde og selvstændighed hos store virksomhedsfonde. Ofte er mange virksomheders ’politiske velgerninger’ postulerede og uden troværdighed med hensyn til miljø og børnearbejde, men de er ikke på forhånd til at afskrive som ubetydelige eller nok en skinmanøvre udtænkt af spindoktorer og kommunikationsmedarbejdere.

Sagen er, at markedet – herunder forbrugerne – ikke er rationelt som vi ofte går og tror, men naturligvis en relativt åben størrelse. Ikke desto mindre hjælper det på dømmekraften, hvis man ihukommer, at det først og sidst handler om penge. Selv om der er andre rationaler imellem. Det taler for kritiske analyser af markedets effektivitet og konfliktualitet – og ja, måske for en ny kapitallogik.

refleks@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her