Læsetid: 6 min.

Udlændingeservice - på tyrkisk...

Ophold. Tyrkiet er et land med ondt i menneskerettighederne, men et besøg hos den tyrkiske pendant til dansk Udlændingeservice viser, at de i modsætning til deres danske kolleger faktisk udøver service
Navn eller gavn. Kunne man ikke give Udlændingeservice et navn, der overlader det til brugeren at afgøre, om der er tale om en service. Politidirektør i Datça, Nuri Güner, ved sit skrivebord.

Navn eller gavn. Kunne man ikke give Udlændingeservice et navn, der overlader det til brugeren at afgøre, om der er tale om en service. Politidirektør i Datça, Nuri Güner, ved sit skrivebord.

Else Guldager

15. august 2008

Vi har været i Datça for nylig. Det er en by i det sydvestlige Tyrkiet på en halvø lige ud for den græske ø Simi. På en god dag kan man også se den større græske ø Rhodos derfra. Der er masser af hav, god mad, historie, natur, kultur, varmt klima og venlige mennesker på det sted. Vores besøg i Tyrkiet har sin egen historie. Jeg har arbejdet meget sammen med en tyrkisk tolk, da jeg var sundhedsplejerske på Vesterbro. Det var i 1980'erne, og lang tid før der var noget som helst mondænt eller trendy ved Halmtorvet. Luderhotellerne, som nu er omdannet til luksuslejligheder, lå side om side. Vi sled mange trapper i de gamle ejendomme, når vi som 'sundhedsplejersken og tolken' besøgte familien Kavak eller Gül og hjalp til med alt fra babyer, problembørn, hvordan man gebærder sig i det danske sundhedsvæsen og til skattepapirer.

Sundhedsplejersken var også personen, der ringede til miljøkontrollen, når vi så rotter i gården eller væggelus, kakerlakker og andet kryb i lejlighederne. Jannie Avus - som den tyrkiske tolk hedder - og jeg lærte hinanden rigtig godt at kende i de år. Det blev grundlaget for et dejligt venskab. For omkring 10 år siden flyttede Jannie til Tyrkiet. Hun har været gift med en tyrkisk mand i Danmark og også én i Tyrkiet. Men det er hun ikke mere. Rent professionelt lever hun af at være kulturformidler. Hun arrangerer studieture samt andre slags rejser via sin hjemmeside og arbejder også som tolk og oversætter. Hun ser det som en væsentlig rolle at nedbryde fordomme og skabe kontakt mellem den tyrkiske og den danske kultur og også mellem forskellige mennesker - tyrk eller dansker - vi har meget til fælles - og en hel del, der er forskelligt.

Et besøg hos de tyrkiske myndigheder

"I morgen skal jeg have fornyet min opholdstilladelse," siger Jannie. "Jeg skal rundt på forskellige kontorer, og det tager nok det meste af dagen."

Det kunne været interessant at se udlændingeservice på tyrkisk, så aftalen bliver, at jeg tager med. Jannie har gjort sig sine forberedelser. Hun har fremskaffet et bevis for, hvor mange penge hun har i banken, der er flere kopier af den nuværende opholdstilladelse og af hendes danske pas samt seks pasbilleder. Vi starter hos det lokale politi, da de åbner. Her udfærdiger den lokale betjent en ansøgning, og Jannie får vejleding i, hvad hun ellers skal gøre. Hun taler godt tyrkisk, har gjort det forberedende arbejde, og hun har jo også prøvet det før og ved, hvad der skal til.

Hun skal betale for et gebyr på guvernørkontoret og sørge for at få en kvittering. Når hun har alle papirer og underskrifter, er sidste station politidirektøren. Ham skal hun tale med, og af ham får hun den sidste underskrift - og "husk nu at få en kopi med fra ham", siger den lokale politimand. "Så kommer du ned til mig, og jeg sender hele molevitten til Mugla (det er her, den regionale administration befinder sig). Er alt i orden, får du en fornyelse for fem år om en måneds tid".

Processen skrider frem

Vi går videre til banken. Først tager Jannie et nummer og venter. Da det bliver vores tur, hæver hun de tyrkiske lira, der er brug for. Næste stop - guvernørkontoret. Pengene betales, der udstedes et bevis for betalingen, og chefen attesterer, at hun har været der. Så er det hen til politidirektørens kontor. Han er der ikke lige nu, siger hans sekretær. Hun råder os til at kigge nede på hovedgaden. Det er kulturdag for skolebørnene, de har udstilling af deres kunstværker på hovedgaden, og der har lige været fernisering. Jeg tænker på vores danske SSP (samarbejde mellem sociale myndigheder, skole og politi); i Tyrkiet har de måske noget lignende?

Politidirektøren

Vi møder politidirektøren, lige da han er ved at dreje ind til den bygning, hvor hans kontor ligger. Jannie hilser, præsenterer sit ærinde og sin veninde, og jeg må sige, det er en smuk og venlig politidirektør, de har. Vi er velkomne til at komme med op på hans kontor. Der er i øvrigt et par skoleinspektører med, som betragter os nysgerrigt. De bliver anvist plads i en sofa, og vi andre bliver gelejdet hen til to stole, der står foran politidirektørens skrivebord. Det ligner enhver anden kontorplads - med computer, dog uden fladskærm, men med en farveskærm.

Politidirektøren danner sig hurtigt et overblik, - ja alle dokumenter og underskrifter er der. Så bliver vi budt på te. Der kommer en mand med en lille bakke, hvor remedierne er samlet. Alle får skænket en kop skoldhed te. Nu er det tid til, at direktøren taler lidt med Jannie, f.eks. om hvad hun arbejder med, hvad hun synes om at bo i Datça osv. Og om hendes øjne bemærker han: "Sikke smukke blågrønne øjne, sådan nogle ser man ikke hver dag her hos os -"

Vi får at vide, at politidirektøren selv har græske aner. Jeg kan se, derfra hvor jeg sidder, at han tjekker i systemet, om der er oplysninger på Jannie. Det er der ikke. Han udtrykker beundring for Jannies glimrende tyrkisk. Audiensen er ved at være forbi. Jannie får sin formular med politidirektørens underskrift, og han tager en kopi til sin egen sagsmappe. Han siger pænt farvel til Jannie og ønsker god rejse med tak for besøget til gæsten fra Danmark. Vi kom godt i mål. Så drager vi tilbage til den første betjent på den lokale politistation, og her afleverer Jannie alle papirerne. Han udskriver en midlertidig opholdstilladelse, som gælder indtil den fra regionsbyen er blevet sendt til Jannie. En måned senere kan hun hente den.

Velfungerende

Jeg blev forbavset over, hvordan denne sag blev tacklet i en provinsby i Tyrkiet. Måske er det bare mine fordomme, det handler om. Men jeg troede ikke, at de havde så effektive og menneskevenlige administrative rutiner og systemer. Og med den magt, politiet og militæret har - det er jo et land med ondt i menneskerettighederne, tænkte jeg. Men mine fordomme er, i hvert fald i denne sag, blevet gjort til skamme, og jeg er blevet klogere.

Birthe Rønn Hornbech og Udlændingeservice har virkelig ørerne i maskinen her i denne sommer. Netop fordi der er uklarhed om regler og procedurer for, hvordan mennesker fra udlandet kan få arbejds- og opholdstilladelse. Det er blandt andet, fordi der rent politisk er tænkt i størst mulig begrænsning af indvandringen. Især Dansk Folkeparti har været toneangivende, hver gang skruen har fået en tak til, og hvis man koger den seneste tids debatter ind til en maggiterning, er de regler, der er blevet konsekvenserne, uoverskuelige for alle fra minister til sagsbehandler.

Man skal jo gifte sig med en dansk prins for gnidningsfrit at få tilladelse til at bo og arbejde i Danmark, og det, som sker, når mere almindelige mennesker henvender sig i Udlændingeservice, virker på ingen måde som en service.

I Datça føles det, der foregår, og som Udlændingeservice vel gerne ville give - nemlig som ægte service. I Tyrkiet hedder kontorerne det, de er - guvernørkontor, politikontor osv. Måske Integrationsministeriet ved samme lejlighed kunne tænke over, om det ville være forfriskende at kalde kontoret den funktion, det har. Hvad med for eksempel immigrationskontor. Så kunne man lade det være op til de mennesker, der gør brug af kontoret, at vurdere, om det er service eller det modsatte, der er kontorets kendetegn.

paradoks@informaiton.dk

Else Guldager er sundhedsplejerske, ph.d. og medlem af Børnerådet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu