Læsetid: 5 min.

Udskilningsløb i toppen

De såkaldte Big Four i engelsk fodbold er knækket over på midten. Arsenal og Liverpool er faldet fra, og mesterskabet vil endnu engang blive afgjort i en tvekamp mellem Chelsea og Manchester United
The Big Two. De engelske klubber Manchester United og Chelsea, der også mødtes i den europæiske Champions League-finale (billedet), har hægtet Liverpool og Arsenal af i kampen om den hjemlige fodboldtrone.

The Big Two. De engelske klubber Manchester United og Chelsea, der også mødtes i den europæiske Champions League-finale (billedet), har hægtet Liverpool og Arsenal af i kampen om den hjemlige fodboldtrone.

Dylan Martinez

30. august 2008

Den mest utrolige historie, som denne sommers transfervindue i engelsk fodbold kastede af sig, var knyttet til en handel, der aldrig blev til noget. I sidste måned kunne flere medier således rapportere, at Chelsea havde budt ubegribelige 78 millioner pund for Milans brasilianske playmaker Kaka.

Vi nævner lige tallet igen: 78 millioner pund. Hvilket svarer til 732 millioner danske kroner.

Handelen materialiserede sig aldrig, fordi Berlusconi ikke ville skille sig af med sin bedste spiller. Men hvorvidt den italienske ministerpræsidents afvisning på længere sigt kan holde Chelsea fra at få fat på den brasilianske elegantíer er dog tvivlsomt. Episoden viser nemlig, at Chelsea - eller rettere klubbens ejer, Roman Abramovich - atter har skiftet strategi. Efter at have indledt sin overtagelse af klubben i 2003 med at tage på powershopping i den dyre ende af det internationale spillermarked, erklærede han for et par år siden, at det nu var slut med de store indkøb, og at Chelsea senest i 2010 skulle hvile i sig selv økonomisk.

The Big Four

To års tabte mesterskabsløb i træk til Manchester United har dog tilsyneladende fået den stenrige russer til at skifte mening. Nu skal oliepengene atter ud at arbejde på transfermarkedet, og det har indtil videre ført til, at klubben fra den velhavende, vestlige del af London har erhvervet sig spilfordeleren Deco i Barcelona og højrebacken Jose Bosingwa i Porto. Og for lige at understrege sin spending power, er Chelsea i skrivende stund ved at smide omkring 28 millioner pund på bordet for Real Madrids vævre angriber Robinho; en spiller som klubben ret beset overhovedet ikke har brug for, men som da unægtelig ville pynte på ethvert mandskab.

Sideløbende med disse aktiviteter har Chelseas nye træner, brasilianeren Luiz Scolari, meldt ud, at han vil gøre Chelsea til verdens mest elskede fodboldhold. Hvordan den målsætning kan bringes til opfyldelse i en klub, der praktiserer verdens mest vulgære indkøbspolitik, ja, det mangler stadig at blive bevist.

Men om ikke andet så har Chelseas ageren i transfervinduet dog allerede demonstreret, at udviklingen i toppen af engelsk fodbold har gjort fænomenet The Big Four til en anakronisme. The Big Four har i mange år været anvendt som fællesbetegnelsen for Arsenal, Liverpool, Chelsea og Manchester United og dermed omhandlet de klubber, der konkurrerede om mesterskabet og fordelte Champions League-pladserne imellem sig. Med Chelseas oprustning er The Big Four dog definitivt knækket over på midten, og den korrekte betegnelse bør i fremtiden være The Big Two.

Det eneste mandskab, der har den økonomiske muskelmasse til at følge med Chelsea, er nemlig Manchester United. Giganterne fra Manchester har ganske vist ikke været særligt aktive på transfermarkedet i denne ombæring, men netop nu - få dage før transfervinduet smækker i - har klubben alligevel demonstreret sin finansielle styrke ved at byde 25 millioner pund for Tottenhams bulgarske frontløber, Dimitar Berbatov. Planen er at bringe ham til Old Trafford som erstatning for holdets nuværende fjerdeangriber, Louis Saha, som Uniteds manager, Alex Ferguson, har mistet tilliden til.

Og deri ligger netop det skræmmende - i hvert fald for de øvrige Premier League-klubber - i Uniteds jagt på Berbatov: De forsvarende engelske mestre påtænker ikke at indkøbe ham som førsteangriber og bærende kraft i offensiven. Nej, hans funktion vil blot være at aflaste holdets etablerede stjerner, når de skal have et hvil eller pleje en skade. Han vil blive brugt som en såkaldt breddespiller, og hans første opgave bliver at fylde det hul, der er opstået i angrebskæden, efter at Cristiano Ronaldo er blevet skadet og meldt ud af aktion indtil oktober.

Når Ronaldo returnerer, sendes Berbatov efter alt at dømme ud på bænken, medmindre det mod forventning skulle lykkes ham at fraviste Rooney eller Tevez deres pladser i startopstillingen.

Endnu er Berbatov dog ikke klar til at trække i den røde trøje. Tottenham har i første omgang afvist Uniteds udspil, men de forsvarende mestre vender efter alt at dømme tilbage med et forhøjet tilbud, der kan bringe handelen i stand. Og dermed kan man konstatere omfanget af det økonomiske råderum, som de to bedste klubber i England besidder: Chelsea kan bruge lige knap 30 millioner pund på et ret beset helt overflødigt indkøb af endnu en stjernespiller til en trup, der i forvejen bugner af verdensklasseaktører.

Og United kan anvende et tilsvarende beløb på en bulgarsk aflastningsspiller, hvis primære funktion bliver at understøtte de virkelige stjerner på holdet.

Til sammenligning kan det nævnes, at Liverpools største handel i løbet af denne sommer har været indkøbet af angriberen Robbie Keane. Ham betalte man 20.3 millioner pund for - men dermed fik man også en spiller, der er gået direkte ind i en bærende rolle i angrebet. Og Arsenals største handel findes i anskaffelsen af den 21-årige midtbanespiller Samir Nasri for et beløb, der menes at være i omegnen af 12 millioner pund. Også i dette tilfælde er der tale om en spiller, der øjeblikkeligt er blevet tildelt en nøglerolle på Arsenals mandskab.

Transaktionerne afslører, at de økonomiske vilkår hos The Big Four er dramatisk ulige. Hvor Chelsea har en russisk sugardaddy og United nyder godt af de enorme summer, der genereres gennem salg af tv-rettigheder og merchandise til fans over hele verden samt entréindtægter fra det kæmpestore Old Trafford - der kan huse næsten dobbelt så mange tilskuere som for eksempel Anfield - så hviler både Liverpools og Arsenals finanser på mere skrøbelig grund.

Den store pengemaskine

De såkaldte Big Four i engelsk fodbold er knækket over på midten. Arsenal og Liverpool er faldet fra, og mesterskabet vil endnu engang blive afgjort i en tvekamp mellem Chelsea og Manchester United. Liverpools vanskeligheder bunder i, at holdets to amerikanske ejere, Hicks og Gillett, er blevet fanget af den internationale kredit-krise og derfor har svært ved at rejse pengene til at opføre det længe ventede superstadion i udkanten af Liverpool; ligesom amerikanerne heller ikke kan bidrage med likvide midler til køb af spillere fra den allerdyreste hylde i fodboldens internationale supermarked.

Og i Nordlondon lider Arsenal under, at størstedelen af klubbens midler - både i år og i flere år fremover - er bundet i betalingen af afdrag for opførelsen af den nye, ekstravagante hjemmebane, Emirates Stadium; et byggeri, der i øvrigt er løbet ind i vanskeligheder, fordi det tilsyneladende ikke kan lade sig gøre at sælge en tilkoblet portefølje af penthouse-lejligheder til den forventede pris i et britisk boligmarked, der lige nu gennemgår en nedtur, der er langt værre end den, vi oplever herhjemme.

Den nederste halvdel af The Big Four er altså økonomisk klemt, og derfor har alle fans af engelsk fodbold udsigt til en sæson, der sportsligt udvikler sig nogenlunde ligesom sidste år. United og Chelsea kæmper om mesterskabet, mens Arsenal og Liverpool må slås om bronzemedaljerne, samtidig med at de bestræber sig på at holde nedefrakommende rivaler væk fra de placeringer, der giver adgang til international fodbolds helt store pengemaskine, også kendt som Champions League.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu