I forgårs mødte jeg min gamle tysklærer fra folkeskolen. Hun lignede sig selv, som hun kom gående i Pisserenden og fortalte, at min engelsklærer nu går på pension.
"Hej, min engelsklærer," råber en pige.
Hun kommer gående der med ring i læben, ser udfordrende på mig og ligner én der kunne åbne en øl med en hjørnetand.
- Engelsklærer?
"Ja, du har undervist mig i Hillerød."
"Jeg er fra Jylland," får jeg svaret, noget genert.
"Så velkommen til."
Omkring hende står de andre teenagere og fniser. Jeg har boet i København skide ni år. Men jeg er altså ikke nogen engelsklærer, ung nok til at genkende min egen tysklærer på gaden.
Så møder jeg en høj mand, der spærrer fortovet.
- Tror du på kærlighed?"
"Ja".
Han hedder Thor, er 23 år og datingcoach.
Han er ved at lære den lille inder, der sidder og varmer bænken, hvordan man scorer damer.
- Hvordan gør man så det?
"Kvinder vil have ledere."
- Lige meget, hvad de leder?
Jeg vil gerne vise et godt eksempel, det er lige meget, hvad verden tænker om én, man skal ikke se på en kvindes bryster eller ben, men se indad, tænke, jeg vil gøre alt i hele verden for min dame.
Har ingen mor i huset
"Så er det vel heller ikke lige meget, hvad hun tænker om det," svarer jeg.
"Det er det, jeg mener," siger inderen kæphøjt, han har rejst sig fra bænken ser udfordrende på sin coach, og jeg spørger:
- Hvorfor stopper du mig?
"Godt spørgsmål," bider inderen af. Han ligner efterhånden en meget stor bænkebider, og coachen svarer: ""Jeg skulle bare se, om det virkede."
Og jeg spørger coachen:
- Er du fra Gøteborg?
"Hvor ved du det fra?"
"Jeg er på vej der til..."
Det passer mig fint, at Gøteborg kommer mig i møde. Jeg var bare ikke klar over, at den var personificeret i en datingcoach med filipenser i panden.
"Sæt jer lige på bænken engang, jeg skal lige prøve en anden dame," siger coachen, og der kommer flere og flere, han ser helt stresset ud over alle de damer. Han går rundt om sig selv og mister nærmest jordforbindelsen og ser søgende ned i jorden.
Naturen går sin gang, Pia ligger på hospitalet, Paris Hilton er i Tivoli, og en mand glider hen over en kæp, mens han bliver viklet ind i sin hundesnor, og hunden logrer afsted på sine lave ben.
Jeg kommer hjem, telefonen ringer, og jeg griber knoglen: "Hej, det er fra Forlaget Bonnier."
- Ja?
"Jeg vil høre, hvordan det går med dit abonnement på bladet I Form."
"Det dyrker jeg ikke" - Hvad med din mor?
"Jeg har ikke nogen mor".
Så bliver forbindelsen afbrudt.
