"Nej, det kan det sgu da ikke være," tænkte denne korrespondent højt for sig selv, da han gik forbi tennisbanerne ved SW19 i Wimbledon.
Eller kunne det?
"Men du är inte Björn Borg?" får jeg spurgt med dansk accent.
Den midaldrende mand med det halvlange grå hår vender sig om og svarer smilende:
"Ja, det är mitt namn."
Björn Borg og undertegnede udveksler almindeligheder.
Han ligner sig selv. Øjnene sidder lidt for tæt sammen. Han går ikke længere med pandebånd, men håret er stadig sat på samme måde.
I dag har han poloskjorte på, men han er stadig solbrændt og har muskuløse arme som i sin storhedstid. Han er nøjagtig så afslappet og cool som dengang, hvor han iskoldt slog hystader som John McEnroe, Guillermo Vilas, Ilie Nastase og Jimmy Connors.
Verden i sort-hvid
Det er til at blive svimmel af. Jeg taler med Björn Borg himself! Ham, der kun eksisterede på fjernsynet, og man som dansker holdt med, fordi "han - næsten - var en af vores," som Finn Kobberø, DR-Sportens kommentator vist sagde dengang.
Dengang var verden i sort-hvid - og tennis var noget, de viste i fjernsynet én gang om året - og så endda kun semi-finalen og finalen.
Det var dengang, man spillede med træketsjer, og tennisshorts var så korte som badebukser.
Det var en anden tid.
"Ha en trevlig dag," siger Borg. Og så stiger han ind i bilen - en Saab, självklart, og kører i retning af centrum.
"Hvem i helvede var det?" spørger min søn med den slet skjulte foragt, teenagere altid viser over for deres oldgamle forældre - jeg er fyrre.
"Jamen, det var da Björn Borg," svarer jeg oplivet.
"Bjorn Borg - ham undertøjsfabrikanten?"
"Nej, Björn Borg. Sveriges største."
"Så ikke ham med undertøjet - så har jeg aldrig hørt om ham. Spiller ham der manden tennis?"
"Ja, han vandt Wimbledon i 1976, 1977, 1978, 1979 og 1980 og French Open i 1974, 1975, 1976, og -"
"Ja, men," siger min søn, "det er over 30 år siden. Og i dag er der ingen, der kan huske 1970'erne. Det var bare plateausko, ABBA og kassebukser."
"Jamen, ville du ikke være imponeret, hvis du så Roger Federer?"
"Næ," svarer ungersvenden og giver sig demonstrativt til at lytte til sin iPod. Da jeg kommer hjem til rækkehuset, slår jeg Björn Borg op på Google. Søgningen viser, at Björn Borg er et firma, der laver halvsexet undertøj til mænd og piger. Det er kun længere nede, der henvises til en tennisspiller, der var på toppen for mange, mange år siden.
"Jeg sagde det jo far," lyder det fra min søn:
"Det er svært at blive gammel." Og det har han ret i.
