Læsetid: 5 min.

Blå mænd satser alt

Uden erfaring og en eneste krone i tilskud fra Det Danske Filminstitut valgte tre spillefilmdebutanter at lave 'Blå mænd'. De satsede alt, og filmen er blevet en stor succes
Her er foto fra optagelserne af -Blå mænd-, hvor Rasmus Heide instruerer Thure Lindhardt, der spiller en succesfuld rig ung yuppie, der efter en dom ender i samfundstjeneste på en genbrugsstation

Her er foto fra optagelserne af -Blå mænd-, hvor Rasmus Heide instruerer Thure Lindhardt, der spiller en succesfuld rig ung yuppie, der efter en dom ender i samfundstjeneste på en genbrugsstation

Ilse Schoutteten

22. september 2008

Det er ikke hverdagskost, at en film, der produceres uden støtte fra Det Danske Filminstitut (DFI) går hen og sælger 340.000 biografbilletter på lidt mere end en måned.

Det er ikke desto mindre, hvad den biografaktuelle Blå mænd har formået. For folkene bag: manuskriptforfatter Mick Øgendahl, instruktør Rasmus Heide og producent Ronnie Fridthjof er det første gang, de sætter sådan et projekt i gang, og ambitionen har været at skabe en film, der var underholdende og appellerede til et bredt publikum.

"Vi var meget bevidste om, hvilken type film vi ville lave," siger Rasmus Heide.

"Man tør jo næsten ikke sige det, men vores mål var faktisk at underholde og få folk i godt humør. Filmen er lavet for at give et frikvarter i en travl hverdag."

Det samme mener Ronnie Fridthjof, der er indehaver af produktionsselskabet Fridthjof Film."Vi har formået at ramme en varm, folkelig tone," siger han.

"Filmen gør ikke nogen fortræd. Den underholder, og får folk til at grine, ligesom jeg selv gjorde, første gang jeg læste manuskriptet. Og så tror jeg, vi har ramt et tørt sted, for der er virkelig langt mellem denne her type danske film."

Filmproducent og medstifter af filmselskabet Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, mener, at det er opløftende, at Blå mænd er blevet så massiv en filmsucces.

Ingen støtte fra DFI

"De har ramt tidsånden, og det er jo skønt. Det er ikke, fordi filmen er et specielt kunstgreb i hverken markedsføring eller manuskript eller noget som helst andet. Det bliver forsøgt sådan cirka et par gange om året at producere film uden støtte fra DFI, og det lykkes næsten aldrig at sælge mere end cirka 100.000 billetter. Men her har de formået at ramme rigtig, og det, tror jeg, blandt andet handler om, at Ronnie Fridthjof, som jeg kender forholdsvis godt, både er dygtig og har alderen med sig, når han vurderer, hvad der vil virke. Han er jo ikke 60 år og op efter som resten af os," siger Peter Aalbæk Jensen.

Allerede under arbejdet med at realisere Blå mænd, stod det klart, at filmen formentlig ikke kunne leve op til de kriterier, Filminstituttet har sat for at tildele filmstøtte. På det tidspunkt havde DFI to støtteordninger: Den såkaldte 60/40-ordning og konsulentordningen.

Fordi både Mick Øgendahl, Rasmus Heide og Ronnie Fridthjof var nybegyndere, hvad angår spillefilm, afskrev de på forhånd helt muligheden for at søge 60/40-ordningen, der ellers er møntet på kommercielt anlagte film som Blå mænd, men hvor der lægges vægt på, at folkene bag filmen har erfaring. I stedet valgte de at søge konsulentordningen, hvor udgangspunktet for støtten er et højt kunstnerisk ambitionsniveau. De fik afslag. Skulle filmen blive til noget, måtte de indstille sig på, at finansieringen skulle findes andre steder, forklarer Ronnie Fridthjof.

Satsede alt

"Jeg havde lavet to finansieringsmodeller, så i det øjeblik, DFI sagde nej, var der en anden model, som var godkendt og køreklar. Både TV 2 og Scanbox havde allerede sagt ja til at medfinansiere filmen. Denne model betød, at vi alle sammen skød lidt flere penge i projektet. Scanbox og TV 2 kom med cirka fire millioner hver, og Fridthjof Film skulle lægge to millioner. De to millioner blev så hen ad vejen til næsten fire millioner kroner," siger Ronnie Fridthjof, der endte med at satse alt på filmen.

"Set i bakspejlet er det virkelig heldigt, at det er gået så godt for Blå mænd, for var det ikke det, havde vi lukket firmaet."

Nye støtteordninger

Ronnie Fridthjof håber, at Blå mænds store succes kan være med til at sætte gang i en dialog med Filminstituttet om nye filmstøtteordninger.

"Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis man i DFI-regi også kunne tage højde for den slags brede film, vi har lavet. En model, man har indført i Sverige med stor succes, er en billetstøtteordning, hvor man efterfølgende giver støtte pr. solgt billet. På den måde støtter man dem, der som os tror så meget på et projekt, at de fortsætter, selvom de ikke umiddelbart får støtte fra DFI, og hvor projektet viser sig at blive en succes," siger Ronnie Fridthjof.

Han understreger dog, at han er glad for det danske filmstøttesystem og sikkert også selv ville have sagt nej, hvis han havde siddet på Filminstituttet og havde fået en ansøgning om støtte fra tre debutanter.

Peter Aalbæk Jensen mener ikke, at billetstøtteordningen, der både bruges i Sverige og Norge, har bidraget meget til at forbedre kvaliteten af de to landes film, men henviser i stedet til den nye low-budget-støtteordning Råfilm, der blev introduceret i foråret 2008.

"Den nye ordning henvender sig netop til film som Blå mænd, og et af kriterierne er, at man tror, at den kan blive set af 75.000 mennesker, og film, der introducerer nye producenter og nye tankegange," siger Peter Aalbæk Jensen.

Administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, er heller ikke meget for en støtteordning, der beror på antallet af solgte biografbilletter til en film.

"Billetstøtteordningen har været oppe at vende nogle gange, og det er jo en mulighed," siger han.

"Men det er en filmstøtteordning med en væsentlig automatpilot og ensretning i, og man må forholde sig til, hvad man mener, Filminstituttets virke skal være: Er det en kunst- og kulturstøtteordning, eller er det en erhvervsstøtteordning? Og indtil andet er bestemt, er det først og fremmest kunst- og kulturstøtte, vi laver."

Han tilføjer, at det er vigtigt, at der kommer diskussioner om nye ordninger som Råfilm, samt at der bliver set nærmere på erfaringer med film som Blå mænd.

"Men jeg tror bestemt ikke, at det er noget problem, at der også med mellemrum kan laves film uden egentlig offentlig produktionsstøtte - tværtimod glæder det os, hver gang det går godt for danske film," siger Henrik Bo Nielsen.

Stop kassetænkningen

Efter Peter Aalbæk Jensens mening er det vigtigt, at filmstøttesystemet tager hånd om de huller, der findes i systemet.

"Ifølge al statistik og kendte parametre var der nok omkring 95 procent risiko for, at Ronnie Fridthjof havde stået med en milliongæld resten af sit liv, lige som vi andre har gjort. Jeg betaler jo stadig af på min første film, som jeg lavede i 1988," siger han.

Derfor synes han, at det ville være bedst, hvis Filminstituttet gjorde helt op med kassetænkningen.

"Der er sket det samme med Blå mænd, som med dogmefilmene, der heller ikke fik støtte fra DFI, fordi der ikke var nogen kasse, de passede i. Så nu håber jeg, den her succeshistorie, med klare referencer til dogmefilmene, kan hjælpe med til at åbne diskussionen om, hvorvidt vi skal droppe kassetænkningen på Filminstituttet. Der er for mange film, som falder midt imellem de forskellige kategorier og støtteordninger. Markedet bliver mere og mere uforudsigeligt, og vi risikerer, at mange projekter vil bliver tabt på gulvet, fordi de ikke passer ind i de autoriserede kassesystemer, som vi selv har været med til at opfinde og vedligeholde."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er en fejl ved filmstøtten:

"Stop kassetænkningen
Efter Peter Aalbæk Jensens mening er det vigtigt, at filmstøttesystemet tager hånd om de huller, der findes i systemet.

"Ifølge al statistik og kendte parametre var der nok omkring 95 procent risiko for, at Ronnie Fridthjof havde stået med en milliongæld resten af sit liv, lige som vi andre har gjort. Jeg betaler jo stadig af på min første film, som jeg lavede i 1988," siger han.

Derfor synes han, at det ville være bedst, hvis Filminstituttet gjorde helt op med kassetænkningen.

"Der er sket det samme med Blå mænd, som med dogmefilmene, der heller ikke fik støtte fra DFI, fordi der ikke var nogen kasse, de passede i. Så nu håber jeg, den her succeshistorie, med klare referencer til dogmefilmene, kan hjælpe med til at åbne diskussionen om, hvorvidt vi skal droppe kassetænkningen på Filminstituttet. Der er for mange film, som falder midt imellem de forskellige kategorier og støtteordninger. Markedet bliver mere og mere uforudsigeligt, og vi risikerer, at mange projekter vil bliver tabt på gulvet, fordi de ikke passer ind i de autoriserede kassesystemer, som vi selv har været med til at opfinde og vedligeholde."

"

Der er en sjov detalje ved dogmefilmene.

Filmistituttet havde helt droppet deltagelsen ved Cannes-festivallen, da Festen og Idioterne skulle vises. Der var intet af interesse for dansk film ved den lejlighed.
Publikumafdelingens folk blev næsten fyret, da det viste sig, at de have taget ferie i perioden og for egen regning rejste derned.
Lederen var rasende.

Men da det så viste sig, at Festen viste vinder potentiale, kom der nye vinde gennem Filmhuset.

Nu blev en række suiter på Hotel Carlton bestilt og alle lederne med fruer sendt derned.

Da så Festen fik "De gyldne Palmer" kom Henning Camre i TV2 studiet.
I et indslag på 2 minutter lykkedes det ham i en meget rosende tale at sige "jeg" 16 gange.
Det var jeg og jeg igen - og det i en film, som han havde nægtet så meget som en bøjet 5-øre i tilskud - ja instituttet havde nærmest modarbejdet sagen fra starten.

Men sådan er der så meget.

Jeg kan godt følge Peter Aalbæk Jensens holdning til filmstøtten.

mortendreyer@msn.com