Læsetid: 3 min.

Farvel til en fortabt forfatter

James Foster Wallace, der skrev sin generations måske største roman, begik selvmord sidste uge
James Foster Wallace er kaldt sin generations største litterære stemme. Han blev 46 år.

James Foster Wallace er kaldt sin generations største litterære stemme. Han blev 46 år.

18. september 2008

Jeg har aldrig mødt James Foster Wallace, men jeg har e-mailet med ham flere gange. Senest for et lille år siden, hvor jeg spurgte, om ikke han snart havde tid til en kop kaffe i det californiske med dertilhørende snak om hans fiktive USA. Wallace havde det ikke godt med opmærksomhed, men til min overraskelse svarede han 'jo' og foreslog oven i købet et par datoer.

Da jeg svarede, hvornår det passede mig bedst at tage flyet tværs over Atlanten, hørte jeg ikke mere fra ham, og det kommer jeg heller ikke til, for i fredags hængte forfatteren sig i sit hjem i Claremont, Californien.

Foster Wallace, som blandt meget andet er blevet kaldt sin generations største litterære stemme, men aldrig er blevet oversat til dansk, blev 46 år, hvoraf han de seneste 20 tog stærk medicin mod angstanfald og depressioner. Det sidste fortalte hans far i en meddelelse i søndags, og det forklarer jo en del. Ikke blot om, hvorfor Foster Wallace atter forsvandt for mig, eller måske hvorfor han begik selvmord, men også om de dystre temaer, der dirrer under forfatterskabets legesyge overflade.

Episk og fortabt

I 1987 ændrede den 24-årige David Foster Wallace groft sagt kursen for amerikansk litteratur. Hans debutroman The Broom of the System, der i grove træk handler om en kvindes søgen efter sin identitet i et farligt og tegneserieagtigt USA, blev af mange læst som et brud med den herskende minimalisme og en tilbagevenden til de store moralske og dystopiske temaer, der kendetegnede 60'ernes og 70'ernes mest markante og bredt anlagte amerikanske romaner.

Den kulsorte humor og det eventyrlige anslag syntes inspireret af bla. Joseph Heller, og Foster Wallace blev øjeblikkeligt sammenlignet med Don DeLillo, Robert Coover og Thomas Pynchon.

Forfatteren havde dog meget mere at byde på, og hans stædige forsøg på at forstå USA i vor tid resulterede i 1996 i den på alle måder store roman Infinite Jest. 1079 sider fylder dette komplekse værk, der tegner et detaljeret portræt af et mageligt, medieliderligt og selvoptaget USA, og hvis handlingsspor blandt andet følger tre brødre, der lever i skyggen af deres fars selvmord, samt en flok terrorister, der forsøger at få fingre i en film ved navn Infinite Jest, der kan dræbe folk af underholdning, hvis de ser den.

I et interview i forbindelse med udgivelsen af romanen gav Foster Wallace udtryk for, at han ville forsøge at beskrive USA på vej mod årtusindeskiftet.

"Der er noget sørgeligt over vores tilværelse, noget der ikke har ret meget at gøre med de fysiske omstændigheder eller økonomi eller andet af det, de taler om i Nyhederne. Det er nærmere en trist mavefornemmelse. Jeg kan spore den i forskellige afskygninger hos mig selv og min venner. Den manifesterer sig som en slags fortabthed," forklarede forfatteren, der efterlader en søster, far og mor samt en kone - men ingen børn.

Sin generations bedste

Med sine utallige fodnoter og leg med litterære konventioner, sit modige ærinde og sin kredsen omkring begrebet ironi - som han mente spændte ben for ethvert forsøg på at nærme sig noget ægte, men samtidig selv gjorde god brug af - banede Infinete Jest vejen for de mange hyper-realistiske værker, der de seneste år har præget amerikansk litteratur.

I sit forord til jubilæumsudgaven fra 2006 kalder Dave Eggers da også Infinite Jest "det vel nok underligste, mest distinkte og mest engagerede stykke fiktion af en amerikansk forfatter de seneste 20 år." Richard Powers, der i 2006 fik The National Book Award for The Echo Maker, sagde forleden om Foster Wallace, at "han var den bedste i vores generation, og hans bortgang er et tab, som ikke kan beskrives."

Det samme kan, når det kommer til stykket og som allerede antydet, siges om forfatterens værker - de skal læses.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tore Rye Andersen

Kunne I ikke i det mindste have gjort jer den ulejlighed at få rigtig fat på mandens fornavn?

Det er også noget vrøvl at påstå, at Wallaces debutroman "groft sagt [ændrede] kursen for amerikansk litteratur". Publikationen af The Broom of the System forløb i det store og hele ubemærket, og de kritikere, der alligevel tog notits af udgivelsen, så den ikke som et nybrud, men som en fortsættelse af den postmoderne romantradition, der blev indvarslet af bl.a. Thomas Pynchon, og som stadig levede i bedste velgående i 1987 (samme år blev f.eks. William Vollmanns You Bright and Risen Angels udgivet, og to år tidligere udkom Don DeLillos White Noise). Man kan godt påstå, at Infinite Jest ændrede kursen for amerikansk litteratur, men The Broom of the System ændrede ikke særlig meget, og Wallace tog siden kraftig afstand fra debutromanen.

Endelig passer det ganske enkelt ikke, at Wallace aldrig er blevet oversat til dansk. I 2001 blev novellen "Octet" oversat til dansk af Claus Bech og trykt i nummer 37 af tidsskriftet Passage (under Wallaces rigtige navn).