Læsetid: 2 min.

Fortæl mig, hvad du lytter til - og jeg skal sige dig, hvem du er

En skotsk psykolog har påvist, at der er en sammenhæng mellem musiksmag og menneskers personlighed
'Sig mig hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er,' skrev Miguel Cervantes i 'Don Quijote'. Nu må denne visdom opdateres til: Fortæl mig din musiksmag, og jeg skal sige dig, hvem du er. Hvis man eksempelvis var til REM-koncert i København i weekenden, er man typisk rolig og afmålt.

'Sig mig hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er,' skrev Miguel Cervantes i 'Don Quijote'. Nu må denne visdom opdateres til: Fortæl mig din musiksmag, og jeg skal sige dig, hvem du er. Hvis man eksempelvis var til REM-koncert i København i weekenden, er man typisk rolig og afmålt.

Jeppe Carlsen

9. september 2008

Glem alt om psykometriske test, Rorschach-testen og alle de andre mere eller mindre videnskabelige måder, man kan teste sin personlighed på. Og spild ikke mere tid på at tænke over, hvad dit stjernetegn siger om din personlighed. Det er alt sammen passé!

Svaret er meget mere ligetil; det kommer an på din musiksmag. Fortæl mig, hvad du lytter til - og jeg skal sige dig, hvem du er. Det er konklusionen af et studie foretaget af psykologiprofessoren Adrian North fra Heriot-Watt University i den skotske hovedstad Edinburgh.

I de seneste tre år har professoren - og hans medhjælpere - interviewet 36.000 mennesker fra hele verden om deres musiksmag og stillet dem spørgsmål om deres personlige træk. Det er det største studie af sin art, der nogensinde er foretaget, og det tager højde for andre faktorer som socialklasse og geografi.

Rolige rockfans

Resultaterne er påfaldende - og overraskende. De, der lytter til Brahms, Beethoven, Carl Nielsen og anden klassisk musik, er sky, mens de, der lytter til AC-DC, Iron Maiden, Black Sabbath og anden heavy metal er indfølende og i balance med sig selv.

"Vi har altid vidst, at der var en sammenhæng mellem musiksmag og personlighed. Men det er første gang vi undersøger det videnskabeligt," siger professor North.

"Et af de mest overraskende resultater er, at der er mange fællestræk mellem dem, der lytter til klassisk musik, og dem, der lytter til rockmusik som f.eks. Rolling Stones og The Who. De er begge introverte eller indadvendte og tænksomme - men også rolige og afmålte."

"Generelt har folk den opfattelse, at de, der kan lide heavy metal og punk, er asociale, depressive og voldelige. Men det modsatte er tilfældet. De er faktisk følsomme sjæle," siger professor North. "Punk-sloganet om No Future - No Fun (Ingen fremtid - ingen sjov, red.) passer ikke," siger han.

De, der kan foretrækker hitliste-musik som f.eks. Kylie Minogue, og Britney Spears, er ofte usikre og asociale, mens det modsatte er tilfældet med dem, der kan lide rap og hip-hop som f.eks. 50 Cent og Eminem.

Country and western-fans er ifølge undersøgelsen kreative og udadvendte, mens jazz fans er hårdtarbejdende, selvsikre og i pagt med deres omgivelser.

Til en jobsamtale skal man ikke sige, at man kan lide disco, for det betyder, at man er egoistisk og mangler kreativitet. Derimod er det en god idé at sige, at man kan lide blues. De, der lytter til Eric Clapton, er kreative, rolige, kærlige og selvsikre. At blues-fans så også har størst tendens til at få bøder for at køre for stærkt, er et minus, man må tage med.

Hvis læseren skal til et stævnemøde med sin kæreste er det en god ide, at nævne hans eller hendes begejstring for funk og soul. Fans af den slags musik er kærlige, hensynsfulde og intelligente.

Og hvad så?

Professoren afviser, at forskningen ikke skulle have nogen praktisk betydning.

"Nej, tværtimod! Denne forskning kan bruges af erhvervslivet og i reklamebranchen. Hvis du ved, hvilken slags musik, en person lytter til, vil du også kunne kende personens forbrugsvaner," siger professor North, der mener, at forskningsresultaterne har interesse langt udover musikindustrien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

hvorfor er det kun musik fra det sidste årtusinde der nævnt i artiklen?

klassisk, rock, bluse, funk, disco, rap, m.v. er alle samme primært skabt med rod i det 20. århundrede (udentagen klassisk selvfølgelig, som endnu

Det kunne være fedt hvis der også var nævnt noget om de forskellige former for elektronisk musik. IDM, trance, ambient,house, electronca, DNB, grime, m.v...

ok
Efter denne diagnose er jeg åbenbart sky( Beethoven og Brahm)
indadvendt og tænksom (Rolling Stones) kreativ,kærlig og selvsikker (Eric Clapton)
Den køber jeg sgu!
(Jeg har heller aldrig kunnet udstå disco)

Sidder lige og forsker i om der er en sammenhæng imellem hvilke forskningsemner man påhitter og indtagelse af hvidt pulver gennem næsen!

Det forløbige resultat tyder på at antallet af mulige emner der dukker op, stiger omtrent proportionalt med mængden af indtaget pulver.

Hmmm, jeg elsker at lytte til barockmusik for obo og fagot, og det ville så indplacere mig i den (lys-)sky klasse hos Brahms og Beethoven, selv om alle tre genrer ikke ligner hinanden særlig meget og i hvert fald klart mindre end de forskellige genrer af rytmisk musik.
Samtidig holder jeg meget af Motörhead og Girlschool, men er ikke meget for efterlignere i den genre. Er jeg så kun lidt i balance med mig selv?
Og ud over min samling med Jimi Hendrix og Alrune Rod (mon syremusik fra 1960´erne ikke er med i undersøgelsen?) hører jeg meget ofte goa-trance og sukkersødt popdance.
Alt dette er et meget bevidst valg (og fravalg). Mon undersøgerne kan rumme sådanne personligheder, eller får det computeren til at brænde sammen, inden de får analyseret dem :-)?

Vh
Erik

Ja men altså! er det ikke sødt at erhvervslivet kan bruge det til hjælp med at fastlægge vore forbrugsvaner? Det er netop den slags forskning som går stik imod hvad vi har brug for på dette tidspunkt i historien - finde måder at mindske folks trang til at forbruge. Og når det kommer til stykket er forbrugertrangen langt hen ad vejen affødt af forskning som denne her, hvor man virkelig gør sig umage for at forstå, hvordan man kan finde helt ind til folks følelser og så manipulere dem bedst muligt i salgsøjemed. Så hva er det vi siger? Føj for satan?

Tom W. Petersen

Jeg fristes NÆSTEN til at tilslutte mig Peter Skaarups stupide foragt for forskning.
Jeg kan dog vanskeligt tro, at Mads Qvortrups resumé er dækkende eller korrekt, så hvis Adrian North skal tages alvorligt, må man nok begynde med at læse ham selv.
Allerede at skære al såkaldt klassisk musik over én kam er jo i sig selv idioti, når man tænker på, hvilket uhyre og uhyre forskelligartet univers af musik, det begreb omfatter.
Så dum kan North vel næppe være.

I diverse ugeblade er der af og til "tests", hvor man skal krydse af ved en hel masse spørgsmål, så kan man se, om man er fx en god ægtemand, bilist eller kok. Det virker, som om den omtalte undersøgelse er lavet på samme måde.

Hvis man i stedet for at nøjes med Informations artikel tager sig sammen til at besøge Adrian Norths hjemmeside, så finder man et spørgeskema, som han har brugt til undersøgelsen. Se http://www.peopleintomusic.com

Her er han i stand til at skelne mellem f.eks. "hård rock", "klassisk rock", "soft rock" osv. osv.

Hans spørgeskema tager derimod klassisk musik som en (kæmpestor) gruppe. Denne kunne han jo godt have delt op i mindst de 4-5 hovedperioder, da musikken her adskiller sig markant fra hinanden (hvis man ser bort fra overgangene mellem dem....).

Men det er desværre et udbredt fænomen, der til gengæld er vand på min "forestillingsmølle" om, at tidsopfattelsen er logaritmisk!! :-)

Simon Kongshøj

Hvis man bliver skizofren af komboen Rammstein og Mozart, så tør jeg slet ikke tænke på hvor gal jeg, der er ca. lige stor fan af Napalm Death og J.S. Bach, må være.