Generation Dum

God artikel.
Man skal passe på med per automatisk blot at kritisere moderne teknologi og unges adfærd. Men den super-individualisering og ovefladiskhed som netop FaceBook, Twitter m.m. repræsenterer, er interessante, og alt efter synsvinklen, lidt skræmmende fænomener for hele samfundet, ikke blot de yngre generationer.

Når det så er sagt skal man måske heller ikke udlede alt for meget af at de unge ikke har en stor almen viden om tilfældige spørgsmål i tests. Det virker ikke umiddelbart som noget nyt.

Ungdommens forfald er nu af en størrelse uden historisk fortilfælde - og sådan har det altid været.

Sørgelig, til dels skræmmende, læsning.

Men ikke overraskende læsning, for næsten uanset i hvilken retning i det offentlige rum man måtte kigge så står én eller flere mennesker - dog ikke nødvendigvis kun unge - med mobiltelefonen i hånden, enten sms'ende eller samtalende.

Mobiltelefonen er blevet det moderne menneskes sutteklud. Fjern den og det moderne menneske vil i løbet af kort tid blive meget ubehagelig tilmode. For hvad så? Så kan mennesket nemlig være overladt til sit eget selskab.

Når stadig flere moderne menneske således ikke længere synes at magte udelukkende at være i selskab med sig selv, så er det, at faresignalerne bør begynde at blinke. For hvis man ikke magter det, hvordan skal man så kunne fordybe sig? Ikke bare i det faglige, men også i sig selv? Forstå sig selv? Sine værdier? Og hvis man ikke kan det, hvordan skal man så agere demokratisk borger?

Denne overfladiskhed kendetegner efterhånden hele det offentlige rum. Selv biblioteker, der i fordums tid - det vil sige i min ungdom for 20-25 år siden - var stilhedens refugier er som alt andet i det offentlige rum banegårde, hvor netop overfladiske mennesker konstant kan blive afledt fra mødet med livets mere autentiske, og netop ofte ubehagelige, sider.

Kim: Nemlig!

Det er da godt nok første gang at jeg har betalt for at blive kaldt dum! Jeg fik da bogstaveligt talt morgenkaffen galt i halsen!
Det er dage som i dag at den "mest ringe" virker mere passende end "den mindst ringe"...

Og det er forresten enormt kvalmende at i "gamle" mennesker altid går rundt og venter på en mulighed for at rakke de unge generationer ned!
Hvis alt virkelig var bedre dengang i var børn hvorfor udviklede samfundet sig så?

Jeg vil lige vende tilbage senere med en længere kommentar, men først synes jeg måske, at et lille citat af Sokrates er på sin plads for at understøtte Kims (og Sofies) pointe:

"Vore dages ungdom elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved bordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne"

Det siger sig selv at når man opnår lidt livserfaring vil man værdsætte manerer og visdom. Derfor er det også naturligt at man vil opleve en stigende frustration, idet der hele tiden kommer unge mennesker til, der ikke forstår en.

De unge kan noget andet, holder af noget andet, og følger ikke bare i vores fodspor, på samme måde som vi ikke fulgte i vores forgængeres fodspor.

Og så er det også pudsigt at når børnene kommer til, så gør man pludselig som generationerne før. Påtager sig samme opdragerrolle, etc.

Livet går i ring, selvom det går fremad.

Med venlig hilsen
Lennart

@ KP J: enig

@ Andre: der er en forskel fra 'gamle dage' og så til nu. Idag er vores verden gennemsyret af ... "forbindelser" kunne vi jo kalde dem. Kommunikationsmuligheder, tråde man lige kan trække i - du kan jo se det lige så tydeligt når en (især yngre) person får en sms: vedkommende SPRINGER op for at svare på den sms. Konceptet at slukke for sin mobiltelefon eller computer eksisterer ikke for dem.

Sådan har det aldrig været før - og det HAR en betydning ifht. evnen til indlæring og evnen til at koncentrere sig. Det er direkte dumt at tro, at det ikke betyder noget, at man bliver forstyrret konstant.

At ældre mennesker brokker sig over yngre mennesker har til gengæld altid været sådan.

Jeg burde måske også tilføje: det, at der konstant er en MULIGHED for at man bliver forstyrret af en sms, opringning eller mail, er faktisk lige så slemt som selve det at blive forstyrret. Du kan aldrig fokusere, og du kan aldrig koncentrere dig for alvor. Det er ligesom at se fjernsyn mens du læser et blad - en af delene bliver negligeret.

Både artiklen og en del af kommentarerne bære præg af en meget ringe viden om digitale medier, deres muligheder og anvendelse. Området digitale medier er kolossalt - SMS, Facebook og Myspace er næsten petitesser på niveau med venindebøger og almindelig sladder, som vi havde da jeg var barn. Det brugte vi skam også meget tid på, hvis der skulle være nogen fra de ældre generationer, der har glemt, hvor meget sladder og tidsfordriv har fyldt i deres liv.

Børn og unge bruger i høj grad også alle mulige andre dele af det digitale univers. Lad mig nævne et enkelt eksempel. Jeg er en meget entusiastisk bruger af netværket Last.fm. Her kan man høre alle former for musik fra hele verden, også klassisk , avantgarde og jazz, og dele sin viden om musik med andre brugere - også fra hele verden. Jeg noterer mig, at der er rigtig mange teenagere, der bruger de sider - ikke mindst fra Østeuropa. Når man går ind og kigger på, hvilken musik de har deres såkaldte "library" - altså hvad de har lyttet til i den tid, hvor de har været tilknyttet, bliver man forbavset. Der er nemlig en kæmpe forskel i forhold til den typiske teenagers musiksamling, da jeg selv var i den alder. Og forskellen går på horisontens bredde. Hvor den typiske danske 17årige radioforbruger i dag kun kender de største hiphoppere, lidt R & B, Infernal, Timberlake og den slags - og hører de samme få udvalgte numre konsummusik igen og igen, finder man her teenagere, der interesserer sig for en meget bred række af genrer og tydeligvis ofte, måske netop i kraft af deres store internet forbrug og den viden, som nettet gør tilgængelig, oven i købet har en kritisk indstilling til de største spillere i kulturindustrien, deres ensidighed samt magtstrukturer og økonomiske relationer i mediebranchen. Det var simpelthen nærmest utænkeligt, da jeg var 17. Vi havde lokalradioen, DR og den lokale kædebutik med de samme eurodisco plader og lidt Michael Jackson - og der var INGEN i vores verden, der løftede et øjenbryn eller kom med det mindste kritiske pip i den anledning. Der var givetvis nogle underrgrundsmiljøer i de største byer, hvor det forholdt sig anderledes, men sådan var det ikke i provinsen. Jeg blev 17 i 1988.

Ovenstående er et enkelt eksempel. Det vrimler med dem og jeg vil kunne skrive mange sider om det gode ved de digitale medier. Rigtig mange sider.

Vibeke: at folk har mange flere kunstnere på deres playliste hænger givetvist mere sammen med det faktum, at der idag ER langt flere kunstnere end der var "i gamle dage"

Maria: Der er ingen grund til at føle sig provokeret eller fornærmet. Budskabet er jo primært, at konstante forstyrrelser fjerner evnen til at koncentrere sig og fordybe sig.

Internettet og de muligheder det giver, er uovertruffent ... mulighederne er uendelige, og det kan man jo kun sige gode ting om - men for mig er kernen i den her artikel, at unge mangler retning, fordi de hele tiden skal en hel masse forskelligt, og at de mangler koncentration, fordi de konstant "skal stå til rådighed".

Det handler i bund og grund ikke om at "de er dumme". Det handler mere om en forbrugerkultur, der er gået galt ifht. hvordan vi som mennesker fungerer. Det er blevet 'for meget' ... men ligesom med de fleste andre ting, er det ikke i sig selv dårligt. Alt med måde, som Aristoteles sagde.

Den filosofi har holdt siden dag 1.

Morten Ørum, selvfølgelig er der ikke flere kunstnere i dag end der var for 20 år siden. Meget af den musik der er tilgængelig på Last.fm og som jeg aldrig nogensinde havde hørt om, inden jeg tilmeldte mig, men som er helt fantastisk er mere end 20 år gammel! Det er distributionsmulighederne og tilgængeligheden, der er blevet bedre, netop i kraft af de digitale medier. Mennesker har altid sunget, spillet og været kreative, men deres muligheder for at kommunikere deres kunst til et stort publikum har været langt ringere i de analoge mediers tidsalder.

De store kultur- og medieinstitutioner og de kommercielle lokalradioer har simpelthen siddet på magten førhen og det har været medvirkende til at forsnævre folks horisonter. Men den pointe har Mette-Line Thorup og de forskere, som hun citerer, ikke med i deres undersøgelser. Vi var ikke dumme, fordi vi blev distraherede af sms'er. Vi var dumme, fordi de voksne nægtede os adgang til viden og vi var udleveret 100% til den statsautoriserede viden og smag og de allermest markedsorienterede spillere indenfor kulturindustrien. Det var virkelig "herfra min verden går". Det kan man selvfølgelig godt kalde "at have retning". Jeg vil kalde det ensretning inden for en forsnævret horisont i stedet.

Maria Ø har helt ret i, at det primære problem er, at de ældre generationer ved alt for lidt om de digitale medier, deres muligheder, begrænsninger og blindgyder. Derfor kommer dem, der heller ikke kommer fra hjem, hvor der er en stor viden om IT og som måske ikke har den store nysgerrighed og evne til at læse fremmedsprog, som en intelligent brug af nettet forudsætter, ofte til at ende i nogle bittesmå blindgyder, hvor de reelt gør det samme digitalt, som de førhen ville have gjort ansigt til ansigt - nemlig bruger al deres tid på at sludre med den nærmeste omgangskreds.

Som jeg ser det, er det ikke de digitale medier, der er problemet her, idet de teenagere sådan set bare efterligner de ældre generationer, der heller aldrig kom videre end til landsbyens gadekær.

Maria: fair nok, den generaliserer jo også ret meget.

Hvis det rent faktisk er tilfældet, at unge (generelt) ikke har ret megen almen viden, og ikke er gode til kritisk tænkning, så må man jo se på hvorfor. Det er selvfølgelig surt at være med i den klump af mennesker der så må lægge ryg til kritik, men nu er det jo ikke sådan, at man ikke må kritisere andre hvis der konkret er noget galt. Det er første skridt på vej mod en løsning at indse at der er et problem.

Jeg tror at det har noget at sige med al den her mangel på fokus - men det er klart at artiklen fuldstændigt glemmer svage lærere der tillader mobiltelefoner i klassen, svage forældre der lader deres børn gøre hvad de vil, svage politikere der er ligeglade og skubber ansvaret fra sig ... det er jo ikke de unges "skyld" - de har jo ikke i fællesskab bestemt sig for at blive dårlige til at tage en PISA test eller for at have ringe paratviden. Uanset bliver det nok ikke bedre af at man slår dem oven i hovedet og kalder dem dumme.

Og

du beviser jo selv med al tydelighed, at unge mennesker ikke er dumme. Jeg er iøvrigt også selv ret ung ;)

Vibeke: jeg vil vove at påstå, at der ER flere musikere og kunstnere idag, end der nogensinde før har været. Langt flere, endda - og det har også noget med digitale distributionsmuligheder at gøre, javist. Men lige så meget med moderne mediekultur og medieforbrug.

Men altså.. jeg er ikke uenig med dig i mange af de ting du siger - jeg tror bare at løsningen ligger et sted mellem to ekstremer. Vi har stadig meget at lære om hvordan vi skal gebærde os i verden, ganske enkelt fordi verden forandrer sig fra dag til dag. Vi er først ved at nå det punkt hvor vi kan genindføre disciplin i folkeskolen igen nu ... selvom det har været nødvendigt i 20 år! Det siger jo en del om hvor langsomt alt muligt går.

- og så skal man måske også lige huske, at det er en amerikansk undersøgelse... amerikanerne er jo ikke ligefrem kendt for at have for mange brikker at flytte med, sådan i den almene befolkning altså.

Morten Ørum: Antallet af kunstnere før og nu står som påstand mod påstand, så det lader vi ligge. Jeg er uenig, men måske handler det om, at vi interesserer os for forskellig dele af kunstverdenen og definerer kunst forskelligt.

Måske handler det om, at du ikke interesserer dig så meget for ældre kunst. Måske handler det om, at den kunst, som ligner en del af det, der primært distribueres via nettet i dag, simpelthen er gået tabt, idet den er blevet spillet live (hvis vi holder os til musik) og måske dokumenteret på kasettebånd, men aldrig er blevet distribueret og arkiveret, fordi der ikke var nogen til at distribuere og arkivere den, idet de store kommercielle spillere ikke anså det for rentabelt og de statslige institutioner ikke var lovmæssigt påbudt at arkivere andre medier end skrift på papir på daværende på tidspunkt.

Hvad du mener med, at der skulle være kommet flere kunstnere qua moderne medieforbrug og mediekultur ved jeg ikke. Om folk hører folkemusikere i forsamlingshuset eller lytter til mp3 filer på deres Ipod, gør vel ikke nogen forskel i antallet af kunstnere og musikere i et givet lokalområde. Det var helt normalt at kunne spille på et instrument for 50 år siden. At de fleste, der så var i stand til at spille på en instrument, ikke var de store kunstnere dengang, ændrer ikke på, at de fleste der er i stand til at få et beat til at køre på deres pc i dag, heller ikke er det. Medmindre man kalder folk der spiller GuitarHero kunstnere....

Men, som sagt, lad det ligge - det er ikke et væsentligt spørgsmål i diskussionen.
Hovedsagen er at distributionsmulighederne er blevet væsentligt bedre - uanset om der er flere eller færre kunstnere. Og forbedringen af distributionen skyldes de digitale medier.

At disciplin skulle løse problemet med digitale analfabeter og forsnævrede horisonter har jeg meget sævrt ved at se. Og at du bare flytter fordomme fra en befolkningsgruppe - unge - og til en anden befolkningsgruppe - amerikanere - mener jeg er ret plat. Jeg kan ikke rigtigt bruge det til noget.

Vibeke: enig, lad det ligge. 'Disciplin i skolerne' var bare ment som et eksempel på hvor langt bagud man som regel er ifht. de problemer der er i nutiden. Plat som du synes det er at inddrage USA, så mente jeg også bare, at undersøgelsen hvorpå artiklen er baseret, er foretaget i USA - og at den derfor ikke direkte kan overføres til danske unge. Vi ved ikke præcist, hvor galt det står til her - men den overordnede tendens med teknologifetischisme kan vi jo da genkende.

RT Hansen: godt indlæg, enig på alle hylder.

Nu er der jo heldigvis noget de unge så til gengæld vælger fra, eller nedprioriterer.

Check fx. denne lille artikel: http://mediawatch.dk/unge-vaelger-sociale-netvaerk-frem-tv.

For os som selv har børn, er det glædeligt, at de stort set aldrig mere sidder og glor fjernsyn, men foretager sig noget aktivt via en computer.

Skal vi ikke bare droppe diskussionen og spille noget computer?

Travis: det er faktisk ikke bedre - det kan godt være de foretager sig noget "aktivt", men til gengæld er systemet lukket og rekursivt, og drejer sig om sig selv. Sociale netværk drejer sig om dem der er med i netværket, og som sådan bliver der ikke introduceret ny viden til netværket. Så man fjernsyn, kunne det da i det mindste være, at der faldt noget nyt ind af hjerneskakten.

Tænk, at det virkelig skulle være nødvendigt med videnskabelig forskning for at fastslå, at hvis man fordeler sin opmærksomhed på flere ting samtidig, bliver der mindre opmærksomhed til hver ting?

Og Travis: Man kan faktisk blive klogere af at se fjernsyn - det bliver man ikke af at sende og modtage 500 sms'er i døgnet.

Ak ja, den ungdom, den ungdom.. Den er ikke hvad den har været .. og det har den aldrig været .

"On Good Morning America, McCain warned of the "hard struggle," "particularly given the situation on the Iraq-Pakistan border."
http://www.youtube.com/watch?v=NC0Y7zMcn_4

Dette skulle nok tilbagevise alle påstande om at det
1 : kun er unge Amerikanere der er "dumme"
2 : at det skulle være internettets skyld

Nej nej, naturligvis skyldes den rystende mangel på basal viden i Amerika ikke et udsultet undervisnings-system, amerika bruger jo mere på undervisning end de gør på politi, fængsel og militær, ikke sandt ?

Åh rend mig så pænt.

Ånden i artiklen er: Unge mangler fordybelse og klassisk dannelse og læser ikke bøger. De mangler respekt for os der vandt krigen og opbyggede industrisamfundet. Og hvad er det også for noget med bærbare telefoner, elektronhjerner og fjernsyn på en lille skærm.

Unge er hverken dummere eller klogere end de altid har været, nu er de det bare på et højere teknisk niveau, i modsætning til artiklens målgruppe, som er ak-ja generationen der drak lidt rødvin og glemte at følge med.

På den ene side er der ingen tvivl om, at ungdommen altid har været "nogle værre nogen" og at folk, der ikke er vokset op med internettet og mobiler ganske givet ofte vil mangle forudsætninger for at kunne sætte sig ind i mangt og meget desangående.

På den anden side er der i mit sind ingen tvivl om, at den øgede digitalisering, som artiklen beskriver, højst sandsynlig er en farlig vej at gå.

Jeg er selv årgang 82 og prøver at blive bedre til at holde mobilen i lommen, når jeg er sammen med andre mennesker.
Jeg tror, det er usundt at være "online" 24/7. Det går ud over nærværet og det giver nogle forstyrrede prioriteringer, at man er villig til at give afkald på det umiddelbare fællesskab for at besvare mere eller mindre unødvendige opkald/beskeder.

Jeg har 450 "venner" på facebook. Hvor mange af dem ser jeg 1 gang om måneden? Ikke mange. Hvor mange interagerer jeg med på facebook om måneden? Måske 20.
Jeg synes facebook er smart til at holde kontakt med folk i udlandet, men der er helt sikkert en risiko for at danne "pseudofællesskaber".

Man kan måske sige, at digitale sociale netværk er for fællesskab, hvad porno er for sex.

Som andre har sagt: artiklen handler om, at teknologi og kommunikationsmåder i moderne tid ikke tilfører de der bruger den noget nyt - det er derfor, de virker dummere, ikke fordi de rent fatisk er det. Så kan man slå det hen som en mavesur gammelmandskommentar, men verden er gået fra een type sted til en helt anden type sted, og det i et tidsrum på bare 10 år. Det er helt legitimt at begynde at se på, hvad vores ændrede verden egentlig betyder for os, og den unge generation er blot dem der er i skellet mellem nyt og gammelt.

At ignorere eller glemme at der er sket et skift - det er dumt.

Må jeg ikke erindre folk om at nutidens (datidens) lærere og andre intellektuelle altid har beklaget sig over alting der for dem kunne synes at være fordummende og meningsløst spild af tid.

I min ungdom i 1970erne var det f.eks. tv og tegne-serier der blev betegbet sådan. Og langt de fleste unge dengang forbrugte jo bare de her tegneserier - enkelte endte op med at være kreative og lave deres egne tegneserier eller gik videre til at lave film.

Ungdommen har stort set altid været ligeglad med den viden (dvs. den faktuelle viden) som lærerne og den ældre generation syntes de skulle have.

Og den Iraq-Pakistan border --- må da vist være Iran? som John Stewart fra *the daily show* så rammende sagde det.

Al ny teknologi har en tilvænningsperiode; også den mobile. For 10 år siden skete der det at eleverne brugte mobilen meget i timerne; dette er stilnet af. Mon ikke det samme sker om 10 år med de her udvekslinger af sms ?

Jeg kæmpede (og kæmper) en stadig kamp for at få lærere og elever til at acceptere at også internettet og digitale kameraer kan føre til læring.
Hvis man ved hvordanj man bruger internettet mm. ligger der faktisk mange timers læring gemt der.

Og netop det at lærerne bruger internettet i deres undervisning, lærer eleverne at være kritiske mm. er en god ting - på den måde kan de lære at også internettet kan bruges til fordybelse.

ps: en ubetinget dårlig ting ved den høje tilgængelighed er den manglende evne til at forpligte sig.
Aftaler er ikke, hvad de var engang - man må hele tiden holde en dør åben. Det kunne jo være, at noget sjovere eller mere interessant dukkede op. Lige fra kaffeaftaler til fester (og under fester).

Der er en tendens til at skulle "maksimere" sit liv- at man hele tiden skal lave det, man i øjeblikket føler for.
Og ja, det er svært at se det som andet end "identitets-branding" og det medfører automatisk mere overfladiskhed og mere utilregnelighed (i forhold til relationer).

Basalt og ganske subjektivt, vil jeg mene, at desto større afstand eller maskineri der er imellem ånd/hånd/mund og du/de/det, desto mindre "ånd" transmitteres der.

I dag sad jeg nede på biblioteket og læste i de seneste numre af ugebrevet Mandag morgen og så kom der en ung mand ind, ca 16 år, stillede sig midt i læsesalen, med bukserne generende nede midt på ballerne, stormønstret kulørt tøj, ørepropperne hængende løst ned fra halsen, og en rygsæk over skulderen: "MARTIN HVOR ER DUUU?" og højere "M A R T I I I N HVOR ER DUUU?". "Shysss" sagde jeg, "Det her er et bibliotek". Han pegede på et piktogram med en streg over en mobiltelefon og smilede. Da jeg lige havde skimmet nærværende artikel tænkte jeg, "Stakkels SMS-vrag". "VI ER HER" lød det lige på den anden side af tidsskriftreolen, og selv om de unge dæmpede sig en smule, kunne jeg sagtens høre deres samtaler. Opgaven blev præciseret. Korte præcise udmeldinger. Enkelte "Hold lige kæft". Op og aktivere bibliotekaren - som gud hjælpe mig klaprede hun på hårde hæle hen over marmorgulvet - frem og tilbage. I løbet af tre kvarter havde de gennempløjet nettet, fagbøger og tidsskrifter for information om dansk landbrug i mellemkrigstiden, samlet det i et skriv. "Hvad fik I sidst" blev der spurgt. 12 var svaret.

"Når arbejdsgivere og universitetslærere begynder at sige, 'wow,"

Det er to inkommensurable størrelser. Universitetslærer bliver aldrig tilfredse mens arbejdsgiverne hylder princippet om metodefrihed og det kan de unge,

- men jeg er glad for at "Stille flyder Don" er skrevet.

Når over 70 procent af unge i USA stemmer på Barac Obama efter 8 år med Bush, er det altså ikke et tegn på dumhed. Måske nettet, Ipods, osv. er for at kunne holde hente tiden ud indtil vi andre "kloge" som støttede Irak krigen vågner op.

Hvorfor er de fleste af indlægene her enige om at der findes en sådan kategori som 'ung' eller 'generation'? I 80'erne kaldtes det nå-generationen, så kom generation x og generation y (som why?) og så har vi i årtier talt om den famøse 68. Men det passer jo ikke. Indenfor hver af disse såkaldte generationer er der masser af grupper, sociale klasser og ikke mindst individer. Der findes masser af mennesker under 20 som tager store samfundsspørgsmål alvorligt og der er masser af mennesker i alle aldre som ikke tager andet end deres egen tilfredshed alvorligt.
Jeg mener at det er lige så diskriminerende at forholde sig til en gruppe mennesker udelukkende fordi de er unge, som det er at forholde sig til andre generaliserende grupper som mænd, indvandrere, danskere, højtuddannede osv.

Hansi gør sig her skyldig i en meget almindelig misforståelse: at kategorier eksisterer i virkeligheden. Det gør de jo ikke, de er bare en arbitrær indhegning af tilnærmelsesvis akkurate, men disparate faktorer, som selvfølgelig ikke tager højde for den perpetuelle dynamik, der hele tiden flytter os, så at enhver ytring reelt set er passé.

Dette Sokrates citat trækkes frem hver gang man vil latterliggøre voksnes kritiske holdning overfor unge, således også i denne debat.

"Vore dages ungdom elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved bordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne"

Men citatet er et falsum. Sokrates efterlod sig som bekendt intet skriftligt. Alt hvad ved ved om ham, kommer fra Platon. Dette 'citat' dukker først op i 1950'erne, og alt tyder på, at det er fabrikeret med henblik på at legitimere den nye ungdomskultur. Dets ånd ligger i øvrigt lysår fra Sokrates' nysgerrige og altid spørgende temperament.

Hvad det siger om ungdomskulturen og dens kritikløse eftersnakkere vil jeg overlade til læseren at konkludere.

Både i artiklen og for mange kommentatorer er den helt store misforståelse, at kulturene omkring de digitale medier er aldersspecifik og at de digitale medier primært kommunikerer sms'er og myspace-sider.

For det første er sådan noget som kommentatorerne og journalisten selv deltager i, nemlig henholdsvis internetdebat og webavis, også en del af en digitale kultur. For det andet har brug af digitale medier ingen aldersbegrænsing. For det tredie er det ikke sådan, at det ligefrem vrimler med lånere til monografierne, der står på bibliotekernes hylder. En af hovedårsagerne til ,at vi har boghandlerdød i Danmark er, at folk ganske enkelt ikke læser særligt mange digre værker længere- og det gælder i høj grad også det ældre kæbestærke publikum. Hvornår har I selv sidst læst en bog på mere end 100 sider? Og hvilken bog var det i så fald? Hvad skulle den viden, som i tilegnede jer gennem læsningen bruges til?

Der skulle ikke have stået "kæbestærke publikum", men "købestærke publikum". Hovs.

Tilbage til overskriften:

"Generation dum"

Artiklen tegner et præcist billede af tegnene på:

***Der Untergang des Abendlandes***

Det er skisme IKKE den vestlige kulturs morgenrøde vi ser, næh, det er solen der at ved at gå ned folkens, og tak for det!

Der er simpelthen ingen grund til at bygge videre på det projekt. Lad middelalderkulturerne strømme til og placere de sidste søm i den kiste, Tak!

Læs Spengler:

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Decline_of_the_West

Den dumme generation debatterer lige nu på dr.dk/Skum, hvorvidt de er dumme, eller det er jer, der er dumme.

CITAT: "Hvis vi er generation dum, hvad helvede er i så? Generation Snævesynetligusterracist?"

Se med her:

http://community.dr.dk/default.ns?strItemID=forum&action=viewcontributio...

Ganke forfærdelig artikel... Kapitalisme, teknologi og informationssamfund er en slem, uhumanitær og fremmedgørende æra, men det er vist en lille lunken hippie-myte, at den som udgangspunkt fordummer og formatter os alle.

Meget spændende diskussion. Jeg synes der er meget gode pointer, men også en vis mangel på empiri, der underbygger de ting, der står skrevet i artiklen. Det kunne fx være interessant og nuancerende, hvis Red Associates også havde observeret/interviewet drenge om deres brug af digitale medier og online gaming.

Jeg er gammel ungdomsklubleder og mødte fornylig en af de gutter, der kom i klubben for et par år siden. Han er i dag 15 år gammel og kunne fortælle, at han var blevet klanleder i WoW for 24 mennesker. I klanen var der både læger, ingeniører og skolelærere og den her 15 årige knægt skulle lægge strategier, konfliktløse, motivere, skabe medejerskab, forhandle og lede hele gruppen. Hvornår i verdenshistorien har det tidligere været muligt for en teenager? I Silicon Valleys virksomheder; Google, Amazon osv ansætter man folk på baggrund af deres level niveau i WoW.

Jeg tror den her debat dybest set bunder i en definitionsmagtkamp omkring dannelsesbegrebet og hvad det dækker over. Jvf. det klassiske dannelsesideal, ja, så tror jeg også mange unge er dummere end tidligere. Men jvf. et digitalt dannelsesideal mener jeg afgjort, at de fleste unge rummer langt flere og mere relevante kompetencer, end nogensinde før.

Mit take away fra den her debat harmonerer vældig godt med min kæphest om, at vi har et ekstremt stort behov for en national debat omkring, hvad digital dannelse er for en størrelse. Problemet opstår jo allerede i folkeskolen, når lærerne ikke er klædt godt nok på til at udvide de unges digitale verdensforståelse. Hvordan faktatjekker man ting i Wikipedia? Hvordan agerer man i forskellige online universer? Hvordan udnytter man den kollektive intelligens, som nettet kan facilitere?

For de interesserede (og dem med meget tid :-)) kan læse mit bud på, hvad der skal til rent forskningsmæssigt, hvis Danmark fortsat skal ligge i den øvre ende af den digitale parathed. Det blev skrevet til Forsknings- og Innovationsstyrelsens FORSK2015 om de næste strategiske forskningssatsninger og hedder "Digital livsstil, dannelse og kompetencer": http://kortlink.dk/5s6z

Hvordan er man nået frem til generaliseringen fra dumme amerikanere til dumme unge. Er det ikke ret dumt af forfatteren?
Amerikansk uvidenhed er vil ikke et generationsproblem men et nationalt problem.

Hvad med at vende den om, for hvad har ungdommen at leve op til ift. forældregenerationen?
Bliver nutidens unge inspireret til fordybelse af deres stressede karriereforældre?
Giver vores poltikere ansporing til fordybelse, med deres omskiftelige og svævende værdier/holdninger og krav om hurtig færdiggørelse af uddannelse.
Giver en verden hvor politik er et uhåndgribeligt spil om stemmer og fordækt udenrigpolitik, unge mennesker tiltro og anledning til den fordybelse de her bliver påkrævet?
Er det vild med dans, paradise hotel, fra skrot til slot eller talent2008 der motivere unge i den ønskede retning?
Eller måske de fremmedgørende institutionelle strukture og sprog der møder dem ved uddannelserne.

Hvis forældregenerationen skal beklage sig over ungdommens manglende fordybelse og overfladiskhed, må de pudse brillerne og se på de rammerne de selv har skabt for de unge.
Måske reflekterer de unge dem selv mere end de tør tro på.

Ny undersøgelse fra USA dementerer maskinstormerholdningerne i denne artikel og debat: http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/7740895.stm

Som skabs-antropolog; "3 dages observation af fortrinsvis kvindelige deltagere". overfladisk? 3 dage til at få bekræftet sine ford(u)mme!

Husk nu også at tegneserier, beatmusik, jazz og en hel masse mere, også er skadeligt for ungdommen.
Og så var alting bare bedre i gamle dage.

Fremragende artikel! Den føjer sig til rækken af internationale undersøgelser: Internettet har påviseligt gjort os dårligere til at fordybe os.
Det tager fjerner naturligvis ikke alt det positive, der er at sige om internettet, men drop nu al den hurra-for-alt-nyt og se på realiteterne, for katten! Ellers bliver det jo aldrig bedre.

Hvad er det dog for noget sludder...
Ja selvfølgelig vil det da svække koncentrationen, hvis elever bruger undervisningstiden til at sms's.
Hvad er der egentlig galt i at man om morgenen hilser på sine venner, veninder, og hører om deres velbefindende, jeg ville da aldrig møde op hos mine kollegaer, med et har i hørt det, har i hørt det, Lars Lykke er nu på f..., nej jeg tror da nok at jeg ville sige godmorgen, og om alt var vel, både personligt og arbejdsmæssigt
Om de unge kan alle grundstoffernes valenser udenad, er da bedøvende ligegyldigt, når bare de ved hvor de kan finde disse, og bruge dem, og bare roligt hvis de kommer til at skulle bruge disse dagligt så lærer de dem nok hurtigt udenad.
Ja man kan da undres over at man har brugt timer i skolen på at lære Fyn's købstæder udenad, og hvis vi spørger de unge idag så kender de måske ikke nogen, ja er der så sikkert nogen der tænker, så lærer de jo ikke noget idag, uden at tænke over at hvor sjældent denne viden egentlig har været særlig brugbar, og hvor meget vigtigere det er at disse unge mennesker ved hvor de kan søge pågældende informationer...
Fordybelse, det siger sig selv at man ikke læser Kant, samtidig med at man spiller bordfodbold, eller læser sms , ihverfald ikke hvis man ønsker at forstå den tekst man læser, da jeg var ung sad jeg da også og læste lektier, samtidig med at Black Sabbath drønede gennem mine høretelefoner, trods mange kommentarer fra mine forældre ( og det var ikke musik smagen- Min mor elskede Black Sabbath ;o) ) så fik jeg dog min eksamener.
Hvis alle disse store littærere værker som tidligere nævnt så ovenikøbet kunne komme som metatekst
ville det da være suverænt som forskningsobjekt.
Men jeg er nu så gammel at jeg foretrækker at sidde med en god bog i hånden, en god cerut/cigar og et godt glas vin/cognac etc når jeg skal fordybe mig i en tekst.
Men hvis de unge syntes det er bedre at sidde foran en skærm så for mig ingen alarm, den har jo som nævnt visse fordele.
Har for sjovt forøvrigt siddet og puslet med designet på en god ebook reader, har også fundet nogle for os bognørder acceptable løsninger.

Martin Vindum:
"da jeg var ung sad jeg da også og læste lektier, samtidig med at Black Sabbath drønede gennem mine høretelefoner"

At lytte til musik til arbejde, læsning, lektier osv., kan jo netop fremme koncentrationen, da det lukker andre lyde og omverdenen ude, og sætter kadencen til det man nu ellers har gang i.

Der findes jo ligefrem musikgenrer, der eksplicit har til formål at lade en rive med i en tilstand, som kan være befordrende for afslapning, koncentration, et energisk tempo og meget andet.

En musikafspiller og nogle gode hovedtelefoner er for mange et vidundermiddel til øget koncentration og effektivitet.

Tak Heinrich R. Jørgensen...
Og du har helt ret, man kan ændre sin læse hastighed, ved hjælp af musikken, og også dybden/forståelsen af det man læser, ved at vælge den musik der er tilpas for en, at dette så nok er meget forskelligt fra menneske til menneske, afhænger af mange faktorer.

MVH
Martin Vindum

Enig, Martin.

Jeg kender til fænomenet, at musik virker meget forskelligt på folk. Noget musik jeg synes giver et ekstra pift af energi og koncentration, f.eks. når der kokkereres, kan virke stik modsat på andre, så de slet ikke kan samle sig om opgaven. Musik der ikke passer én, er som bekendt støj.

Som konsekvens heraf, har jeg anskaffet trådløse Hi Fi hovedtelefoner, så ethvert familiemedlem kan vælge at høre præcis hvad de vil, og lige så højt de vil, uden at lyden generer de øvrige. Det er meget praktisk, i de situationer, hvor det er vanskeligt at opnå fælles fodslag :-)

Uha Heinrich R. Jørgensen
Hvad tror du ikke alverdens psykologer mener om denne bevidste udelukkelse af fællesskabet ;o)
Ja Heinrich du har da ret, i min pure ungdom boede jeg hos en ældre herre, Sigurd, som var meget optaget at klasisk musik, og iøvrigt spillede dejligt på flygel, jeg prøvede at lære ham at lytte til min musiksmag, og alt ære og respekt, Sigurd prøvede, og fandt da også kvaliteter i min musiksmag, men til sidst gav hen mig følgende erkendelse:
" Man kan kun ha en kæreste her i livet, og min er nu den klassiske musik, men jeg er glad for at har lært også at nyde din form for musik"