Læsetid: 3 min.

Giv Poesiens Hus en chance - også i København

En kulturby af format bør ære poesien med et fristed
Kultur
4. september 2008

Hvorfor hader de poesi i den københavnske biblioteksledelse? Ikke nok med, at biblioteksledelsen kun i begrænset omfang vil vide af lyrik og kortprosa på sine hylder og hellere forviser såkaldt 'smalle' udgivelser til fjernlagre, kældre og andre skammekroge for i en fart at gøre plads til bestsellere, poppsykologi, videospil og kiosklitteratur. Men når en kreds af frivillige forsøger at råde bod på den ny bibliotekspolitiks monumentale svigt, tager Københavns bibliotekschef, Jens Ingemann Larsen, det personligt på sig at torpedere initiativet ved at indstille til det kommunale kulturudvalg, at dette ej bør bevilges støttekroner til virkeliggørelse og drift.

Det er ellers et glimrende og originalt projekt, som digterne Lene Henningsen og Anne Lise Marstrand Jørgensen har fostret. Det går ud på at rykke ind i en af Københavns ældste, mest stemningsfulde men sørgeligt nok snart forhenværende boglader, Paludans Boghandel og Café i Fiolstræde, der ligger lige hjertet af latinerkvarteret. Her vil de skabe rammerne for, hvad de betegner som et poesiens pulserende kraftcenter. For Lene og Anne Lise har tænkt stort: Poesiens Hus skal ikke blot være café, tilholdssted for digtere og poesielskere og oplæsningsscene - det skal også rumme al væsentlig dansk poesi, der nogensinde er skrevet og opdateres løbende med den, der kommer til.

Ikke kun digtsamlingerne skal fysisk samles på ét sted, også et audiovisuelt arkiv med optagelser af danske digtere gennem tiderne skal kunne konsulteres i Poesiens Hus. Med ét slag vil den komplette danske kvalitetslyrik således kunne blive synliggjort og tilgængeliggjort og derved blive aktiv inspirationskilde for tidens udøvende ordkunstnere. Ambitionen er tillige at blive et center for oplysning og formidling omkring dansk digtning, som kan servicere hele landet og huse forfatterpræsentationer og debatmøder, poesiformiddage for børn, workshops etc etc.

Poesihaderen

Den dårlige nyhed er, at bibliotekschefen gør indtryk af at være en poesihader, der øjensynlig foretrækker at forstøde dansk digtekunst til arkivernes glemsel og har overtalt kulturudvalget til at følge sin filistrøse anbefaling. Det samme foretrækker øjensynligt kulturministeren, der muligvis også hader poesi - i al fald taler han aldrig om sine yndlingsdigtere, citerer sine favoritdigte eller viser sig ved poesioplæsninger - thi også i Kulturministeriet har man vendt tomlen ned for projektet, der dog ellers turde have indlysende kulturel og kulturhistorisk værdi, i og med at det turde være indlysende, at det danske sprog er et af den danske kulturs væsentligste medier og kraftkilder og sprogets fornyelse intetsteds viser sig så vitalt som i digtningen.

Den gode nyhed er, at Poesiens Hus sandsynligvis bliver til noget. Initiativtagerne har ikke ladet sig slå ud af de poesihadende myndigheder og søger i stedet sponsormidler hos fonde og private for at virkeliggøre deres vision, men der er brug for yderligere velvilje for at løfte alle ambitionerne.

Hvis det hele ikke bliver til noget, er det ærlig talt beskæmmende for København. Et Poesiens Hus har man i talrige andre metropoler såsom Edinburgh, New York, London, San Francisco, Paris og Dublin. Skal Danmark og København virkelig kendes som et land og som en by, der behandler sine digtere stedmoderligt? Det behøver ikke at blive vanvittigt dyrt at få et Poesiens Hus op at stå. Det kan givet gøres for en brøkdel af de omkostninger, det løb op i at præmiere de voldsflirtende, afpressende venstrefascister fra Ungeren med deres eget sted.

Niels Ivar Larsen er poesikonferencier for digterkollektivet Øverste Kirurgiske

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Dyreborg

Mere om Poesiens Hus hér:

http://www.information.dk/167364