Læsetid: 4 min.

Min glæde ved Business

Er det muligt for Lisbeth Knudsen at tage fejl med redesign af erhvervstillægget?
Dannede mennesker taler ikke om penge. Men for det handler ikke om andet end penge. Hvem, der har dem, og især hvem, der er ved at miste dem.

Dannede mennesker taler ikke om penge. Men for det handler ikke om andet end penge. Hvem, der har dem, og især hvem, der er ved at miste dem.

Jim Bourg

Kultur
19. september 2008

Berlingske Tidende har fået nyt design, og det ligger der uden tvivl lange og grundige analyser bag, fra folk (Lisbeth Knudsen), der har meget mere forstand på den slags, end jeg har.

Men jeg må her afsløre (tage selvkritik, som de siger i Norge) at jeg er fuldstændig afhængig af Berlingerens Business-sektion. Det er det første, jeg læser hver morgen. Jeg tror de på en eller anden måde har fået lagt noget vanedannende ind, som man ikke kan slippe ud af.

I journalisternes fagblad, Journalisten, har jeg kunnet følge, at de åbenbart har et meget dårligt arbejdsklima i den afdeling, for det meste af redaktionen bliver løbende udskiftet i bundter, men det kan man mærkeligt nok ikke aflæse på siderne. De har langt den bedste erhvervsdækning i Danmark. Børsen er også god, men Berlingeren er mere underholdende.

Underholdende er her kodeordet. Mine venner ser forbløffet på mig, hvis jeg af vanvare kommer til at citere Business-sektionen.

De læser den aldrig.

Men det er fordi, de er amatører.

Business er simpelthen Se & Hør for erhvervsfolk. Den er fuld af sladderhistorier af den mest delikate art.

Dannede mennesker taler ikke om penge, men meget kan man sige om erhvervsfolk, dannede er de ved Gud ikke. Heldigvis.

Det handler ikke om andet end penge. Hvem, der har dem, og især hvem, der er ved at miste dem. Det var i Berlingske Business, at det første gang gik op for mig, at det sikkert aldrig blev til noget med det foredrag for Roskilde Bank, som jeg havde kontrakt på at holde i dag. Bankens personale har haft så meget at se til, at det først gik op for dem for en uge siden, at vi havde en aftale, så nu må de betale mig halvdelen af honoraret for at blive væk.

Det vil jeg i øvrigt benytte lejligheden til at sige til mine øvrige kunder: Jeg bliver gerne væk, hvis de sender halvdelen af honoraret. Det er også i Business man får herlig indsigt i alverdens sladderhistorier fra store gamle familiefirmaer.

De rige hader hinanden

Hvis der blandt Informations læsere skulle være enkelte, som ikke er opdateret på pengearistokratiets intriger, så kan jeg godt love, at der er virkelig topkvalitets- underholdning at hente: De rige hader hinanden. De hader deres ægtefæller, forældre, børn og søskende. Og de gør hvad som helst for at slippe af med hinanden og/eller i det mindste holde afskyen ved lige. Sender børnene på kostskole, forældrene til Sydspanien og forsøger at brænde fraskilte koners huse af. Der er ingen ende på fornøjelserne.

Heldigvis for de rige bor de tit i små provinssamfund, som de stort set ejer, inklusive lokale politimestre og dommere, så der sker dem sjældent noget. Det minder mig om min onkel, industrimagnaten i Nordjylland, som betalte mindre i skat end min far, som var maskinarbejder. Hele byen arbejdede på hans fabrik, og hvis der ved kommunalvalget kom en socialdemokratisk borgmester, som mente, at onkel i det mindste skulle betale lige så meget i skat, som hans arbejdere gjorde, truede han rutinemæssigt med at flytte fabrikken til Vrå, og så blev der ikke talt mere om det.

Så er der også tit små karriereinterviews med store kanoner. Det er det rene slik for folk som mig, der aldrig har drevet det til noget pengemæssigt. Det viser sig nemlig, at man skal være godt dum, for at blive til noget stort. De har f.eks. aldrig læst en bog. Ellers hvis de har, så er det bøger af amerikanske erhvervsguruer, i stil med Bliv ti år yngre på ti uger, bare med penge.

Selv hvis man er flad, og ikke orker at læse en hel artikel, kan man hygge sig med overskrifterne. Der er virkelig lagt sjæl i. Jeg citerer i flæng fra gårsdagens avis: "Kompetence-chefen skal lære at tænke i kunder", "Dagens topleder skal have hjertet med" (med foto af en helt klart hjerteløs topleder foran bindingsværk),"Design skal få møder til at virke".

Fascinerende mænd

Som ekstra bonus er der næsten hver dag en historie om tidens tilsyneladende absolut største plattenslager, Steen Bryde, om hvem man i gårsdagens avis kunne læse, at han kom til bestyrelsesmøder i Mercedes med privatchauffør i et af sine selskaber, Bristen-gruppen, selv om firmaet ikke kan betale sine regninger, og ikke har gjort det længe.

Manden ligner i den grad en brugtvognsforhandler et sted, hvor man ikke ville drømme om at handle. Alligevel er han bestyrelsesformand alle mulige steder. Det er da fascinerende.

Men for at vende tilbage til designet: Hvorfor er det lige, at Business-sektionen nu skal ligne noget, man ikke vil betale penge for?

Hvis jeg skal være meget venlig, så ligner det en gratisavis. Bare meget grimmere. Selv om det lyder som en indbygget selvmodsigelse, så tror jeg, at Lisbeth Knudsen her har taget fejl. Kan hun overhovedet det? Kan hun (helt ukarakteristisk) være kommet til at uddelegere et øjeblik? Hvis det er tilfældet, så vil jeg forsigtigt foreslå, at revaluere. Hvis der er en ting livet har lært mig om erhvervsfolk: De hader alt, der er gratis.

Det alle kan få, vil ingen ha'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her