Læsetid: 4 min.

Gratisavisernes fremtid

Nyhedsavisen lukkede og slukkede i mandags. Fremtidens gratisaviser bliver meresegmenterede. Forhåbentlig også stadig publicistiske
For at udvikle det benhårde gratisavismarked, kunne man f.eks. forestille sig at få en gratisavis til kvinder og en gratisavis til mænd etc.

For at udvikle det benhårde gratisavismarked, kunne man f.eks. forestille sig at få en gratisavis til kvinder og en gratisavis til mænd etc.

Martin Rasmussen

5. september 2008

Lad os få en ting på det rene: Gratisaviserne har aldrig været gratis. Det kan godt være, vi kan samle dem op uden beregning på stationer og posthuse, men gratis er de ikke.

Gratisaviskrigen har indtil videre kostet svimlende beløb. Penge, der ikke er brugt til journalistik eller til at udvikle nye publicistiske koncepter, men til at erobre og fastholde annoncemarkeder.

Dermed ikke sagt, at der er ikke er publicisme eller demokratisk merværdi i gratisaviserne. Det er der bestemt. Gratisaviserne har bidraget med publicistisk nyudvikling og demokratisk merværdi på to områder:

For det første har de fået nye læsere ind i den avislæsende offentlighed. De unge var holdt op med at læse dagblade, og det er uvist, om de nye danskere overhovedet fik begyndt.

Nu ved vi, at gratisaviserne har fat i en stor gruppe læsere, der ikke nødvendigvis har råd til at lægge små 4.000 kroner for et årligt avisabonnement: De unge, de nye danskere og de lavtuddannede.

For det andet prioriterer gratisaviserne det vigtige fællesstof, som langsomt glider ud af de mere segmenterede dagblade. Eksempelvis telegramnyheder som nye lovforslag og EU-regler, der nok er tørre historier. Historier, der ikke bliver mindre vigtige, jo mere segmenterede dagbladene bliver, hvis man stadig abonnerer på det, vi metaforisk kalder 'sammenhængskraft'.

Et stort ego

Nyhedsavisen havde en større journalistisk redaktion, større publicistiske ambitioner og et større ego. Det betød meget god - og til tider dagsordensættende - journalistik, som vi nu må vinke farvel til.

Men spørgsmålet er, om gratisaviser overhovedet skal sammenligne publicistiske idealer med Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende?

MetroXpress, 24 timer og URBAN fastholder en stor avislæsende offentlighed og prioriterer fællesstoffet højt. Dermed bidrager gratisaviserne til publicistisk pluralisme i et stadigt mere differentieret mediebillede.

Segmentering af de gratis

Er krigen så slut? Der er mange krigskompetente alfahanner i dansk dagspresse, men det er ikke chefredaktørerne, der kommer til at afgøre, hvordan fremtidens avismarked vil se ud. Det er annoncemarkedet og annoncørernes vurdering af, hvor de kommer billigst i kontakt med konsumentmarkedet, der vil sætte et punktum for gratisaviskrigen.

Krig eller fred. Gratisaviserne er kommet for at blive. To scenarier popper frem, hvis vi vover et kig i krystalkuglen:

Det ene scenarie er, at gratisaviserne bibeholder en publicistisk ideologi og holder den journalistiske fane højt. Der bliver måske ikke råd til de store gravende soloafsløringer, men til en gratisavis, der loyalt og nøgternt rapporterer de mange vigtige fælleshistorier. En avis, der oplyser og informerer snarere end at afsløre eller sætte sin egen dagsorden. Altså en avis, der i bund og grund lever op til mange af de traditionelle idealer for omnibusavisen eller dagbladet. Det er den type gratisaviser vi har tilbage i dag, blandt andet i MetroXpress og 24 timer, der har den samme ejer. Logik og sund fornuft vil dog byde, at de to aviser vil arbejde på ikke at træde hinanden over tæerne, men prøve at erobre hver sin del af dansegulvet. Vi kunne for eksempel få en gratisavis til kvinder og en gratisavis til mænd, ganske som mange af dagbladenes magasiner tydeligvis er rettet mod forskelligt kønnede segmenter. Vi kunne også få en gratisavis til de yngste af de yngste, med fokus på modetøj, sex og hvad denne målgruppe ellers efterspørger, og en mere moden gratisavis til de yngste af de ældste, med større fokus på familie- og karrierestoffet.

Kun fantasi, forbrugerdata og annoncekroner sætter grænsen for, hvordan man kan segmentere fremtidens gratisaviser.

Smalle gratisaviser

Det andet scenarie er, at gratisaviserne ændrer sig til at blive mere kommercielle udgivelser, som vi kender dem fra udlandet.

I en storby som San Francisco er der for eksempel en række af 5-10 avisstandere i store trafikknudepunkter, hvor man uden beregning kan samle en gratisavis op. Det ligner aviser, og det lugter af aviser, men når man ser nærmere på indholdet, er det en kvalitet, der er meget langt fra den standard, vi kender i Danmark. Aviserne kan for eksempel handle om mad, om clubbing, om motorcykelsport eller om andre emner, der kan afgrænses til at være det samme lille annoncesegment, men man skal ikke være en krakilsk gammel publicist for at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er journalistik. Det er det ikke. Men annoncekronerne er der til at sende tryksagerne på gaden.

Det første scenarie er nok det mest realistiske i Danmark, hvor vi har stolte publicistiske traditioner, ambitiøse chefredaktører og stærke journalister.

I løbet af det næste år bliver der støbt nogle vigtige kugler i den fremtidige gratisaviskrig.

Ikke mindst spørgsmålet om mediestøtte - i dag bliver de store dagblade momsfritaget, men det gør gratisaviserne ikke - vil kunne rykke nogle frontlinjer og skubbe til mandtallet. Tak for denne gang til Nyhedsavisen, der holdt den journalistiske fane højt, og hurra for pluralistisk publicisme i et differentieret mediebillede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu