Læsetid: 4 min.

Gyldendal lader Nørgaard betale bog om Nørgaard

I modstrid med Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis', påstand har Jørgen Nørgaard været kraftigt involveret i udformningen af bogen 'Nørgaard på Strøget'. En bog om hans 50 år som modekonge, som han selv har været med til at betale
I modstrid med Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis', påstand har Jørgen Nørgaard været kraftigt involveret i udformningen af bogen 'Nørgaard på Strøget'
13. september 2008

Torsdag udgav Gyldendal en bog om Jørgen Nørgaard og hans legendariske modetøjsbutik Nørgaard på Strøget, skrevet af en række skribenter, hvoraf mange er Jørgen Nørgaards personlige venner.

Bogen er medfinansieret af selv samme Nørgaard på Strøget, som den handler om, fremgår det yderst diskret i kolofonens linje 10. Og i modstrid med Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis', påstand, har Jørgen Nørgaard været kraftigt involveret i udformningen af bogen.

Ifølge Informations anmelder David Rehling, der som den eneste kritiker anmeldte værket på udgivelsesdagen, er Nørgaard på Strøget da også lidt af en "helgenkåring" af den aldrende modemand, og den "dalrer" ifølge Rehling "mellem at hylde manden og hans tøjudbud".

Da Information ringer Johannes Riis på Gyldendal op, er han ganske uforstående over for avisens interesse i sagen:

"Det må jeg tilstå, det har jeg ikke tænkt på, der kunne være noget suspekt i."

- Forhindrer Nørgaards aktier i projektet jer ikke i at skrive objektivt?

"Nørgaard har ikke blandet sig i, hvad der skulle stå i bogen. Det er os, der har udvalgt skribenterne og har redigeret bogen. Det vil jeg gerne understrege."

- Men du synes ikke, det er påfaldende, at bogen er fuldstændig blottet for kritisk stillingtagen til Nørgaard og samtidig er medfinansieret af Nørgaard?

"Den er nu ikke helt blottet for kritisk stillingtagen. Men det har ikke været vores plan at lave en kritisk bog om Nørgaard på Strøget."

- Synes du, det er god skik at udgive en biografi, der er medbetalt af den person, der er biograferet?

"Det er jo os, der har taget initiativ til denne her bog. Det er ikke Nørgaard, der har bedt os om at lave den bog. Tværtimod. Det var noget, vi nærmest skulle overtale ham til. Det er ikke Nørgaard, der er kommet til os. Da han fik nys om, at den skulle laves, fandt han ud af, at den kunne jo også bruges i forretningsøjemed for ham, og derfor ville han gerne have, at den kom så bredt ud som muligt."

- Nu siger du selv, den kunne bruges i forretningsøjemed...

"Ja, men er der noget suspekt i det?"

- Måske at man ikke tydeligt gør læseren opmærksom på, hvordan det forholder sig.

"Jamen det står da i den."

- Jeg tror, du vil give mig ret i, at det er de færreste, der vil opdage det. Der er vel ikke mange, der læser kolofonen.

"Jamen det er da ikke vores skyld."

- Er det ikke jer, der er ansvarlige for at gøre opmærksom på det?

"Det står der jo."

- Men det er vel de færreste, der vil opdage det.

"Vi har skrevet det i vores pressemeddelelse. Det stod i Politiken forleden. Og jeg sagde det højt og tydeligt ved lanceringsreceptionen på Kunstindustrimuseet i onsdags. Det er virkelig ikke noget, vi har lagt skjul på."

Okay med modebog

I pressemeddelelsen fra Gyldendal, der fulgte med anmeldereksemplarerne til aviserne, står der imidlertid ikke noget om, at bogen er medfinansieret af Nørgaard på Strøget.

Og over for Information siger journalisten Trine Lundager, der har skrevet den korte foromtale i Politiken, som Johannes Riis refererer til, at hun selv opdagede oplysningen om Nørgaards medfinansiering af projektet, da hun helt tilfældigt kiggede i kolofonen.

Også andre detaljer omkring udgivelsen har Johannes Riis fået galt i halsen, viser det sig, selv om han selv stod for udgivelsen.

Da Information får fat i Jørgen Nørgaard selv, fortæller han nemlig en noget anden historie om bogens tilblivelse end Johannes Riis.

For fem år siden bad Nørgaard modejournalisten Libbie Fjelstrup fra Politiken om at skrive en modehistorie baseret på en bunke udklipsbøger, han havde liggende med avisartikler om Nørgaard på Strøget, forklarer Jørgen Nørgaard.

Nogle år senere ringer Johannes Riis til Jørgen Nørgaard og siger, at Gyldendal overvejer at udgive en bog om ham.

"Så siger jeg, det er helt ok med en bog, hvis det er en billedbog om modens historie," forklarer modekongen, der derefter foreslog Johannes Riis at benytte Libbie Fjelstrup, hvis tekst da også blev langt den fyldigste i Gyldendals udgivelse. Hun havde jo allerede skrevet historien om Nørgaard på Strøget og skulle blot føre den helt op til nutiden.

- Så det var altså din idé, at Libbie Fjelstrup skulle skrive til bogen?

"Ja, det var min ide. Altså ikke Gyldendals idé."

Særlig suspekt?

Senere ringer Johannes Riis Information op igen. Han har nu erfaret, at det alligevel ikke fremgår af Gyldendals pressemeddelelse, at Nørgaard har været med til at finansiere bogen. Det antog han imidlertid, fordi Politiken skrev det i deres foromtale, forklarer han. Konfronteret med oplysningerne om, at Jørgen Nørgaard ifølge egen hukommelse selv var meget medbestemmende i forhold til opbygningen af Gyldendals bog, forklarer Johannes Riis nu:

"Vi kom ikke til ham med en bestemt forestilling om, hvordan bogens udstyr skulle være. Men det er os, der har sammensat skribentlisten. Det har han ikke haft nogen indflydelse på."

-Jørgen Nørgaard fortalte ellers, at det var ham, der fandt hovedskribenten Libbie Fjelstrup, ikke jer.

"Det kan jeg simpelt hen ikke huske. Men Libbie Fjelstrup er jo ikke noget særligt kontroversielt valg."

- Men det var dog en skribent, han selv havde hyret for længst til at skrive den slags historie, han gerne ville have.

"Det, må du jo så synes, er suspekt. Jeg kan stadig ikke se, at der er noget særlig suspekt i det. Men det må vi jo overlade til læserne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

præcis - med dagens indslag er der brændt 2 fulde avissider af på et rigtigt discount produkt - journalisten opfinder et psudo-problem, ringer til to 'eksperter' et voila - dagens arbejde er gjort.
Spild af papir...og på niveau med hygge omtale af venners cafeer - det passer fint til Frederiksberg Bladet eller Vesterbro Tidende men det er lidt lidt at betale abn pris for.