Læsetid: 3 min.

Helte i tomgang

Hollywoods tegneseriefilmatiseringer har været et fascinerende bekendtskab, men trætheden er ved at indfinde sig
Kultur
12. september 2008

Kære Hollywood-producenter

Jeg ved, I har rigeligt andet at tænke på i øjeblikket med krise i biograferne, stagnerende dvd-salg osv., men jeg synes alligevel, jeg bliver nødt til at gøre jer opmærksom på, at I meget snart står med et nyt stort problem. Det virker ikke, som om I selv har bemærket det. I har det jo med at drøne derhen, hvor pengene er, som en anden flok lemminger, og først når det er for sent, opdager I, at pengene er ved at flytte sig. Det var ikke særlig pænt sagt, men det er nu engang sådan, det er.

Det, der snart bliver jeres problem, er jeres tegneseriefilmatiseringer, Batman, Spiderman, Hellboy osv.. I har tjent styrtende med penge på dem de seneste år, og set fra mit synspunkt har det været en af de bedste grunde til at gå i biografen. Niveauet har været forbavsende højt - både hvad angår historier, pointer og teknologiske landvindinger. Det er netop derfor, jeg forsøger at gøre opmærksom på, at I snart har et stort problem. Jeg vil nødig se de stolte superhelte gå til grunde på ligeså ynkelig vis som Schwarzenegger og Stallone gjorde i 1990'erne.

Sad og gabte

Problemet er, at der er gået samlebåndsproduktion i jeres tegneseriefilmatiseringer. Jeg forstår godt, hvorfor I sprøjter dem ud. Folk elsker at se dem, men på et eller andet tidspunkt går der træthed i den - og jeg kan mærke, at den træthed er ved at indfinde sig temmelig meget.

Jeg opdagede det, da jeg sad og gabte undervejs til jeres seneste tegneseriefilmatisering, Hellboy 2: The Golden Army. Det er en af de flotteste tegneseriefilm, der er skabt. Den veksler elegant mellem dukkefilm, realfilm og computerskabte effekter, og billedmæssigt er den utroligt gennemarbejdet. Desuden er Hellboy en af de mest originale og spændende tegneseriefigurer, der er omsat til film. En knaldrød djævel, der elsker menneskets mest usunde opfindelser, junkfood, smøger, bajere, tv osv., og derfor hjælper med at redde menneskeheden.

Det er fantastisk tænkt. Hellboy er meget mere spændende end en dødbider som Superman.

Som nævnt greb jeg mig selv i at strække kæberne flere gange til den her opvisning i ekstravagant filmhåndværk. Jeg gabte f.eks. i scenen, hvor den store uovervindelige Gyldne Hær bliver vakt til live af den hævngerrige Prins Nuada. Både hæren og prinsen er umådeligt levende beskrevet. Hæren ser virkelig uovervindelig ud og 1980'er-popstjernen Luke Goss virker oprigtigt ekstatisk i sin tørst efter hævn over menneskene i rollen som Nuada. Alligevel gabte jeg. Og det var ganske sikkert, fordi Mumien 3: Dragekejserens grav, der havde premiere for kun en måned siden, præsenterede et næsten identisk scenarium. Mumien 3 var bare i enhver henseende en langt fattigere film.

Destillat - ikke fornyelse

Det er netop min pointe. Hellboy II virker, som om den er et destillat af de seneste års mange tegneseriefilmatiseringer. Bare det, at helten, den knaldrøde djævel, drømmer om at være en helt almindelig sofakartoffel uden superkræfter, er blevet et kedeligt standarddilemma som også Spiderman, X-Men og Wesley Allan Gibson i den aktuelle Wanted har pint sig selv igennem.

Jeg kan blive ved med at nævne eksempler: Troldenes underverden i filmen ligner noget, der er lånt fra både Star Wars og Harry Potter, mens CIA's underkontor, hvor Hellboy holder til, The Bureau for Paranormal Research and Defense, minder betænkelig meget om idéer fra Men in Black-filmene.

Slidt formel

Sådan en træthed må nødvendigvis indfinde sig, når man som jer masseproducerer i ublu grad. På mindre end et halvt år har I skabt tegneseriefilmatiseringerne Iron Man, Speed Racer, Hancock, The Dark Knight, Wanted og Hellboy II samt to film, der ligeså godt kunne være bygget på tegneserier, Indiana Jones og krystalkraniets kongerige og Mumien 3.

Jeg ved godt, at det ikke ligger til jer at lytte til gode råd, før jeres bundlinier blinker blodrødt, men prøv at gøre en undtagelse den her gang. Eller lad mig sige det i et sprog, jeg ved i forstår: Filmhistorien har vist, at der er betydeligt flere penge at hente i at forny en velkendt skabelon end i at gentage en slidt formel.

Mange hilsner

En skeptisk fan

Per Juul Carlsen er vært på P1's Filmland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her