Læsetid 9 min.

Det kan godt være, du er professor, Arne, men jeg kan godt finde ud af min egen sundhed

Befolkningen vender de officielle kostråd ryggen i en grad så sundhedsmyndigheder og eksperter har erklæret krig mod én meget populær bog, 'Kernesund familie', der bl.a. anbefaler stop for mælk. Vi har vores holdning, I har jeres, lyder svaret fra folkene bag succesen
26. september 2008

NetSundhedsplejersken: "Hej Helen, jeg læste dit svar den anden dag til en mor, som spørger, om mælk er usundt (hun henviste blandt andet til Kernesund-familie-bogen). Jeg har selv gået med de samme tanker i et stykke tid, bl.a. fordi min datter har meget slim..."

"Hej Helen, man læser så meget for tiden vedrørende anbefalinger omkring mælk, jeg synes, det er en smule forvirrende?"

Kernesund families hjemmeside:

"Jeg er hoppet på argumenterne om, at komælk ikke bør indtages af mennesker. Men jeg har svært ved at få overbevist min omgangskreds. Hvordan forklarer I folk, at I ikke drikker mælk, og hvordan får I accept?"

Der udspiller sig en krig om den danske mælk. Men de stridende parter er ikke kvægbønder, mælkeproducenter og supermarkeder, der slås med hinanden om den laveste pris på en liter. Det er noget så fasttømret som den danske landbrugsnations anbefaling af mælk og mælkeprodukter, som en uomgængelig del af en sund kost, der bliver sat spørgsmålstegn ved. Kritikere mener, at mennesket ikke er skabt til at fordøje komælk, og man i stedet skal gå over til soja-, havre- eller rismælk. Og det bekymrende er ifølge sundhedsmyndighederne, at en stor del af danskerne tilsyneladende hellere vil lytte til deres egne erfaringer i stedet for de officielle råd og vejledninger.

'Vi har vores holdning - I har jeres,' er den provokerende besked til ernæringseksperter og forskere, der må se deres autoritet udfordret af almindelige mennesker, der deler deres erfaringer på nettet og i chatfora.

Senest har bogen Kernesund familie, der med sine 76.000 solgte eksemplarer (ca. 90.000 hvis man medregner kogebogen Kernesund mad) for første gang fået Sundheds- og Fødevarestyrelsen til at advare mod en specifik bog, fordi forfatternes råd til at droppe mælk til børn under tre år ifølge styrelsen er skadeligt for småbørns vækst. Bøgerne danner desuden grundlag for TV2's aktuelle sundhedsprogram Praxis, hvor bogens anbefalinger afprøves af en familie.

"Der er tale om en dalende tillid til det etablerede system og en stigende brug af alternativ behandling. Samtidig er der sket et skift i, hvem der bruger det alternative. De typiske brugere var tidligere den kortuddannede, og man gjorde lidt grin med, at de læste Ude og Hjemme og skulle ned og købe Bogensepillen bagefter. De typiske brugere har nu længere uddannelse, og de forholder sig kritisk til de informationer, de får, og stoler ofte lige så meget på deres egne erfaringer som på den etablerede forskning," siger sundhedsforsker Lasse Skovgaard.

Økonomiske interesser

Journalist Morten Mauritson, der sammen med sin kone Ninka-Bernadette Mauritson har skrevet Kernesund familie, afviser anklagerne om, at deres kostråd skulle være sundhedsskadelige, som forfejlede.

"Vi siger jo ikke, at man skal lade være med at drikke mælk og spise mælkeprodukter. Vi siger, 'fjern det i nogle måneder og se, hvad der sker'. Vi er ikke ernæringseksperter, men det fungerede for os som familie. Der er to til tre procent af befolkningen i Danmark, der har haft mælkeallergi. De har levet i en sluttet kreds, og det, der er sket med vores bog, er, at den pludselig åbner bevidstheden om, at man godt kan putte andre ting i munden. Der er en masse mennesker, som har fulgt myndighedernes kostråd, og fundet ud af, at de bliver syge af dem. Og det kan godt være, du er professor, Arne Astrup, men jeg kan godt finde ud af min egen sundhed," siger Morten Mauritson med adresse til en af de eksperter, professor ved Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet og tidligere formand for Ernæringsrådet, Arne Astrup, der særlig frontalt har kritiseret bogen blandt andet i sin klumme Doktor Slank i Ude og Hjemme og i flere tv- og radioprogrammer.

Morten Mauritson oplever, at en del af de mennesker, der kommer til familiens foredrag om kost rundt om i landet, opfatter ernæringseksperterne som lige så utroværdige og skyldige i bondefangeri, som samme eksperter beskylder Kernesund-konceptet for at være.

"Der er økonomiske interesserer på spil, og bag anbefalingerne af den sunde og gode danske mælk, står mejeriforeningen," siger han.

Samme kritik kommer fra andre sider i mælkekrigen. Bl.a. har privatpraktiserende speciallæge og akupunktør, Per Bennicke i et indlæg anført Astrups tilknytning til sukkerindustrien og forbindelse til det skandaleramte slankemiddel Letigen. Bennicke hæfter sig også ved at andre forskere som f.eks. lektor Christian Mølgaard og professor Kim Fleischer Michaelsen, der ligeledes har advaret om, at det kan gå ud over små børns vækst, hvis de ikke får mælk de to første leveår. Begge rådgiver om kost til børn og har modtaget midler fra Arla og Mejeriernes Forskningsfond.

Børnelæge Vibeke Manniche har i en lang årrække udtalt kraftig kritik af sundhedseksperternes for hende at se unuancerede anbefalinger af mælkeprodukter. Bl.a. med henvisning til en stor analyse i det ansete tidsskrift British Medical Journal, der har vist, at mælk og kalktilskud ikke beskytter børn mod knoglebrud - hverken på kort eller lang sigt.

"Det studie rejser spørgsmålet: Har vi taget fejl, når vi igennem så mange år har gentaget, at børn skulle have mælk. Jeg kan ikke tolke den meget fasttømrede holdning til mælk som andet, end at vi historisk er et landbrugsland, og der derfor har været en stærkt sammenblanding mellem sundhedsmyndigheder og industrien. F.eks. har Sundhedsstyrelsen udgivet pjecer med støtte fra Mejeriforeningen," siger Manniche.

Videnshierarki forfalder

Professor Lotte Holm, der forsker i befolkningens sundhedsbegreber på Institut for Human Ernæring på Københavns Universite,t ser Kernesund familie's popularitet som udtryk for en igangværende nedbrydning af de traditionelle videnshierarkier.

"Noget kunne tyde på, at ernæringsforskere og forskere i det hele taget bliver identificeret med en slags sammenfiltring med industrien, fordi de får forskningsmidler bl.a. derfra. Man kan se Kernesund familie's udbredelse som et led i den langsomme nedbrydning af de videnskabelige autoriteter; man vil til enhver tid kunne skyde forskere i skoen, at de også bare har urene motiver," siger Lotte Holm.

Til gengæld mener hun ikke, at befolkningens skepsis over for eksperterne er af nyere dato.

"Jeg har interviewet folk om deres forhold til mad i gennem de sidste 10-15 år, og der har altid været en klar analyse af, at eksperterne kan være købt og betalt. Det interessante er Kernesund families gennemslagskraft i offentligheden. Det kan have noget at gøre med, at de er professionelle kommunikationsfolk med en gennemført virksomhedsstrategi. Ellers plejer det jo at være en privat sag, hvad man bruger af alternative midler," siger Lotte Holm.

Også professor Arne Astrup har hæftet sig ved familien Mauritsons kommunikative evner.

"Det er dybt professionelt at bruge sig selv som rollemodeller for andre, der står med de samme problemer. Men som offentligt ansatte forskere er vi nødt til at rådgive befolkningen om, hvad der reelt er videnskabeligt belæg for. Vi kan ikke love, at hvis du spiser på en bestemt måde, så bliver din autistiske søn rask, for det er der ikke belæg for. Ligesom der heller ikke er dækning for, at mælk er årsag til allergi, snotnæser osv. Tværtimod er der masser af dokumentation for at magre mejeriprodukter har gavnlige virkninger," siger Arne Astrup, der afviser kritikken af, at forskere skulle være købt af industrien.

"Det her er en faglig tvist, og der må man se på, hvad der er belæg for. Ellers hjælper man ikke befolkningen til at træffe nogle fornuftige valg. Dernæst er der jo ingen partier i Folketinget, der går ind for, at offentlige universiteter ikke skal samarbejde med erhvervslivet og finansieres af private fonde. Forskere er udsat for et stort pres for at tiltrække penge, men vi er ikke betalt for at sige nogle bestemte ting. Sammenblanding kan være et problem, men det er en politisk beslutning, hvis finansieringsstrukturen skal laves om," siger Astrup.

Morten Mauritson mener ikke, at familien fremstiller sig selv som eksperter, men ifølge afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Christine Brot, benytter forfatterne en lang række videnskabelige referencer fra velansete tidsskrifter til at underbygge deres bog.

"Bogen bygger i høj grad på videnskabelig viden, og dermed adskiller bogen sig også fra så mange andre på markedet. Og jeg tror, der er mange veluddannede mennesker i bogens målgruppe. Problemet er bare, at de undersøgelser, der henvises til, hovedsageligt drejer sig om rotte- og celleforsøg, der ikke kan overføres til mennesker," siger Christine Brot som begrundelse for, at Sundhedsstyrelsen advarer direkte mod den udbredte bog.

Lyt til folk

Men sundhedsforsker Lasse Skovgaard mener, eksperternes manglende evne til at lytte til folks egne erfaringer skader sundhedspolitikken.

"Befolkningen har mistet noget af tilliden til forskningen. Dels fordi mange sager om problematiske interessekonflikter sår tvivl om forskningens uvildighed. Dels fordi mange mennesker oplever, at deres erfaringer afvises som uvidenskabelige og dermed irrelevante," siger han.

Spørgsmålet om, hvorvidt et givent kostråd eller en given behandling er videnskabeligt dokumenteret, er desuden ikke så enkelt, som den nogle gange bliver fremstillet, fremhæver Lasse Skovgaard.

"Der er jo mange faktorer, der kan spille en rolle i sundhedsforskningen og i publiceringen af den - økonomiske, tidsmæssige, politiske, praktiske og personlige forhold. Det primære problem ligger ikke i, at sundhedsforskningen påvirkes af de forhold - det er sådan set forudsigeligt. Problemet ligger i, at det konventionelle sundhedssystem bliver ved med at benægte det. Her mister de troværdighed, ikke mindst fordi befolkningen i stigende grad oplever, at deres egne sundhedsrelaterede erfaringer ikke stemmer overens med de officielle anbefalinger."

Lasse Skovgaard peger på, at der har været kritik af det forskningsdesign, sundhedsforskningen primært benytter herhjemme; randomiserede, kliniske, dobbeltblindede forsøg - forkortet RKF.

"RKF har svært ved at rumme de komplekse sammenhænge, moderne mennesker indgår i, i relation til sundhedsfremme og sygdomsbehandling. Designet egner sig ikke nødvendigvis til at indsamle eller rumme den facetterede viden, der udvikles hos befolkninger, der i stigende grad tager ansvar for deres eget helbred. De forskningsmæssige krav til gennemførsel af randomiserede kliniske forsøg er desuden så økonomisk og tidsmæssigt omfangsrige, at sundhedsforskningen til tider risikerer at halte efter den virkelighed, befolkningen befinder sig i. Derfor er dialogen med befolkningen om deres erfaringer så vigtige," siger Lasse Skovgaard.

En af de forskere, der har argumenteret for et mere nuanceret syn på mælkeindtaget, er cand. scient. i human ernæring, Per Brændgaard Mikkelsen. Men også han tager afstand fra Kernesund familie.

"Allerede nu begynder diætisterne at advare om, at de kan se en stigning i fejlernærede børn i op til to-års alderen på grund af den sundhedsbølge, der rider landet for øjeblikket. Men når det drejer sig om større børn og voksne mener jeg ikke, at den offentlige anbefaling af en halv liter mælk, behøver at være essentiel. Man kan godt få nogle af de næringsstoffer på anden vis. En stor del af indtaget af mælkeprodukter får vi desuden ved at drikke mælk, og vi ved fra forskningen, at hjernen ikke registrerer flydende optag på samme måde som fast føde, derfor forøges risikoen for at tage på, når vi drikker mælk," siger Per Brændgaard Mikkelsen.

Men samtidig kritiserer han sundhedsmyndighederne for ikke at følge med tiden.

"De offentlige myndigheder er alt for dårlige formidlere. De henvender sig til de i forvejen frelste og kører rundt i de samme otte gamle kostråd. Når Kernesund familie kan sælge, som den gør, er det fordi de kan noget; de bruger cases og kendte og får folk til at identificere sig med problemstillingen. Mens en forsker egentlig ikke er interesseret i familierne og deres liv, men har fokus rettet mod at producere videnskabelige artikler. De massive advarsler mod Kernesund familie er efter min mening blot med til at forstærke den sekteriske tendens, sundhedsbølgen er udtryk for. Jo mere man kritiserer den, jo mere styrkes den. I stedet burde sundhedsmyndighederne tilbyde attraktive alternativer," siger Per Brændgaard Mikkelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Casper Jensen

"Vi er ikke ernæringseksperter, men det fungerede for os som familie."

Nej nej nej, hvor er den sunde fornuft?
Man kan ikke generalisere ud fra personlige erfaringer.

"'Vi har vores holdning - I har jeres,' er den provokerende besked til ernæringseksperter og forskere, der må se deres autoritet udfordret af almindelige mennesker, der deler deres erfaringer på nettet og i chatfora"

Hvis man ignorerer den objektive videnskab, og træffer sine beslutninger ud fra få menneskers personlige erfaringer..........ja, så ligger man som man har redt......

Brugerbillede for Morten Ørum

Hvis man ikke vil tage imod erfaringer fra fagkundskaben... jamen ved du hvad, så må man jo dø!

Ligesom den knægt der af sine veganerforældre var blevet fejlernæret, med det resultat at han havde en krop som en 80-årigs, da han fyldte 12.

Man kan ignorere videnskab. Man kan ignorere naturlove. Man kan i det hele taget ignorere verden - men verden er her stadig, og den vil skide på om du ignorerer den eller ej, du skal stadig leve på verdens betingelser.

Brugerbillede for Morten Ørum

"Når Kernesund familie kan sælge, som den gør, er det fordi de kan noget; de bruger cases og kendte og får folk til at identificere sig med problemstillingen. Mens en forsker egentlig ikke er interesseret i familierne og deres liv, men har fokus rettet mod at producere videnskabelige artikler."

De bruger med andre ord de samme tricks som tabloid-pressen. Det har aldrig gjort et tabloid til en god avis at de er populistiske. Det er ikke videnskabsmændenes ansvar at sørge for at familier spiser sundt - og at klandre en videnskabsmand for, at han taler i et akademisk sprog til andre videnskabsmænd (som oftest i journaler og artikler) - det er forfejlet og STUPIDT!

Jeg kan kun sige: "lad være med at være så blinde .. I har kun een krop - pas på den!"

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Man ligger ikke som man har redt. Mennesker har forskellige forudsætninger for at vurdere.

Hverken hos den såkaldte ekspertise, der i tidens løb har anbefalet at spise eller ikke spise f.eks. kartofler, pasta, æg, smør, olivenolie o.s.v., eller fra selvbestaltede eksperter, der kan komme med de mest horrible anbefalinger om f.eks. tarmskylning, skal man regne med at finde de vises sten.

Vi er i den grad overladt til vores egen ’sunde fornuft’, og hvis man uden det store kendskab til ernæring og er uden den samme ’sunde fornuft’, er man prisgivet.

Det mest fornuftige er, at erkende, at der er folk, der tjener penge på at give gode råd.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Hvis man nu for 10 år siden havde sagt at man skulle spise grøntsager for at undgå kræft var man blevet grinet ud af den samlede danske lægestand.
I dag er der vist ingen der griner...

Hvis man fulgte med i DR2 serien "de skabte Danmark" og så afsnittet om bonden ville man da se, at det skam ikke var fordi mælk var sundt at man tvang mælk ned i folk. Nej, det var da, fordi at der var alt for meget af den. Og derfor begyndte man bl.a. at lave letmælk, skummetmælk, yoghurt mv. - for at hælde flere mælkeprodukter i danskerne.

Jeg har ikke noget imod mælk eller ost i ren form.
Men jeg har noget imod at der er skummet-mælkspulver i stort set hvert eneste brød vi køber i det her land, at den pesto man kan købe i Føtex, at den er der altså skummetmælk eller en anden type mælk i. Og at manhar lov til at kalde noget brød for 'rugboller' selvom der kun er ca. 12-15% rug i. Dette skulle de såkaldte ernærings-eksperter hellere tale imod.

Folk må selvom de vil drikke komælk eller ej - blot skal de være klar over at for at de kan drikke komælk er koen, hver en ko, i det her land, nødt til at få en kalv hvert eneste år. Og landmændene kan ikke bruge kalvene til noget som helst - altså sender dem ud af landet for at blive slået ihjel - for højst betalende.

½ liter mælkeprodukter om dagen er da udmærket; problemet er blot, som før anført, at selvc i rugbrød er der altså skummetmælkspulver. Derfor kan man ikke være sikker på hvor meget man får - i dag.

Argumentet er at mælk indeholder calcium og det styrker kalken i knoglerne, så de ikke brækker så let. Hvis det er sandt, hvordan kan det så være at DK er et af de lande, hvor der er en høj forekomst af knogleskørhed, mens i lande som Litauen, hvor de ikke drikker mælk, er der en lav forekomst af knogle-skørhed.

Og det er meget muligt at danskerne genetisk er disponeret for at nedbryde mælk; i så fald må det dreje sig om mælken fra gl. dansk landrace (en ko-race) som nu nærmest helt er væk, ganske enkelt, fordi den ikke gav mælk nok.

Det er desuden dybt interessant at man nu åbenbart mener, at rotte og celleforsøg ikke kan overføres til mennesker, når der er noget, der sger noget, som naturvidenskaben er uenige i, mens naturvidenskaben lystigt udtaler sig om forskellen på mænds og kvinders hjerner mv. og på risikoen for f.eks. kræft - ved at bruge argumentet om at det er påvist i rotteforsøg.

Jeg mener desuden udmærket godt, at de veluddannede familier som læser denne bog, kan sskelne mellem det som et godt for dem, og hvad der ikke er godt for dem. Jeg har f.eks. kigget i bogen en gang imellem. Og på mig virker bogens metode altså meget amerikansk - spis dette og du vil blive lykkelig og fri - og den tone bryder jeg mig ikke om - så derfor følger jeg altså ikke rådene i bogen.

Ligesom med bogen 'spis efter din blodtype' handler det om at bevare sin kritiske sans og udvælge det som siger en noget. Og så kan man jo prøve det - i nogle måneder.

Der er jo ingen, der siger, at man skal spise birkesød, bare fordi det står i en bog.

Brugerbillede for Donald Axel

Karsten Aaen rammer godt med opfordringen til at bevare sin kritiske sans.
Men det er ikke rigtigt, at man ville blive grinet af, hvis man for 10 (eller for 50, 100, 200, 3000) år siden sagde, at man skulle spise grøntsager for at undgå kræft, eller skal vi nøjes med at sige for at bevare sin sundhed og derved passe godt på sit immunsystem så det bedre kan håndtere celleforandringer.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det er netop de knap så veluddannede jeg tænker på vedrørende vurdering af hvad der er fornuftigt.

Det er ikke de veluddannede og vellønnede, der har det største problem. Det kan man se f.eks. i USA, hvor de veluddannede er slanke og flere og flere af de andre bliver mere og mere fede. Og så er det jo lidt sjovt, og lidt af et paradoks, at se, at Arne Astrup bliver mere og mere velnæret. Måske tjener han ikke lige så godt som tidligere ;-).

En af mine venner er 83 år, han må have mad fra kommunens madordning, og han piller alle grøntsager fra. Det har han gjort hele sit liv, og jeg har en fornemmelse af, at han trives rigtig godt med det.

Det jeg finder problematisk er, at fordi det virker med bestemte kostråd for en allergiker, er det betænkeligt at brede det ud til at gælde for alle børn, at f.eks. mælk er usundt.

Brugerbillede for Tina Stephansen
Tina Stephansen

"Ligesom den knægt der af sine veganerforældre var blevet fejlernæret, med det resultat at han havde en krop som en 80-årigs, da han fyldte 12."
.......
Det er simpelhent for tyndt et argument!
Du ved vel godt, at der er millioner i verden der lever som veganere, og i bedste velgående?

Hvad med alle de forældre, der hver dag fejlernærer deres børn med for stort indtag af fedt og sukker? Hvidt brød uden næring, soda - eller saftvand til måltider?
Dem er der ingen der gider rydder forsiden for.

"Allerede nu begynder diætisterne at advare om, at de kan se en stigning i fejlernærede børn i op til to-års alderen på grund af den sundhedsbølge, der rider landet for øjeblikket"

- Er de fejlernærede fordi diætisterne får fortalt hvad børnen spiser, eller tager de knoglescaning og blodprøver af alle børn der kommer ind? ;-)

Det synes jeg er en farlig udtalelse at komme med.

Og til Inger:
Veluddannede er ikke ensbetydende med, at man kan vuderere, hvad der er fornuftigt.
Jeg færdes blandt de såkaldte veluddannede, og deres viden om kost er tll tider rystende.

Og der findes mange folkeslag der lever uden mælk, hvor knogleskørhed er ret sjældent.
DET burde Arne Astrup forskei, istedet for om sukker feder med støtte fra Danisco.

Det sjove er, at vores samlede fedtindtag er faldet, men stivelsesrige kuylhydrater er steget - ligeledes er antallet af overvægtige og diabetes...

Prøv at tage øre/halslæger seriøst, når de fortæller at de årligt "redder" børn fra dræn ved at fratage dem mælkeprodukter.

Sundhedstyrrelsen er simpelthen gået i stå.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Må jeg erindre om Julie Vøldan som allerede i 1970erne sagde, at der var en sammenhæng mellem kost og kræft. Hun blev grinet ud, eller rettere: Hun blev latterliggjort af hele den etablerede danske lægeverden. Aldrig havde de dog hørt noget så - netop ja - alternativt.

Og man skal altid bevare sin kritiske sans, f.eks. er jeg altid på vagt overfor folk som jeg mener tjener (alt for) mange penge på noget...

Brugerbillede for Morten Ørum

@ Tina

"Det er simpelhent for tyndt et argument!
Du ved vel godt, at der er millioner i verden der lever som veganere, og i bedste velgående?

Hvad med alle de forældre, der hver dag fejlernærer deres børn med for stort indtag af fedt og sukker? Hvidt brød uden næring, soda - eller saftvand til måltider?
Dem er der ingen der gider rydder forsiden for.
"

Det er vist dig der har misforstået. Det er ikke usundt at være veganer i sig selv - men når man vokser og skal udvikle sig, dvs. i barne- og teenageperioden, har man særlige behov. De forældres uvidenhed og såkaldt "afprøvede" metoder - afprøvet af dem selv og deres voksne veganervenner altså - ødelagde den dreng.

At folk fylder deres børn med sukker gør ikke en anden fejl til noget rigtigt. Two wrongs don't make a right.

Min pointe er blot: man skal ikke tro at man VED noget, bare fordi man har set det fungere et par gange. Det svarer lidt til at jeg finder på en forklaring på hvorfor himlen er blå, og så ignorerer alt hvad fysikerne siger om den sag. Med andre ord : det er nærmest religiøst.

Brugerbillede for Henning Ristinge
Henning Ristinge

Karsten Aaen, det du lukker ud her nedenfor er fuldkommen absurd sludder

”Hvis man nu for 10 år siden havde sagt at man skulle spise grøntsager for at undgå kræft var man blevet grinet ud af den samlede danske lægestand.
I dag er der vist ingen der griner...”

For fyrre års siden fik vi tudet ørene fulde med at grønsager var vigtige for vores sundhed og den med at et æble om dagen holder kræften væk og alt det - er adskillige årtier gammel viden.

Men pointen er at videnskab bygger på at man beviser sine påstande. Det er sandt for dyden ikke noget fremskridt at vi skal sidde og føle ad helvede til og tro at vi kan meditere os til viden. Der er ikke noget alternativ til hård videnskab, heller ikke på dette felt. Mange kastede sig over vegetarisme uden at være tilstrækkelig opmærksom på at dette kan medføre alvorlig proteinmangel og at dette som minimum skal modvirkes med kostelementer som soya og lignende. Ja nyere forskning tyder endog på at en del af de vægt problemer der er i samfundet netop skyldes at kosten ikke indeholder tilstrækkelige mængder af proteiner, hvorfor kroppen ansporer til umådeholden sukkerindtag i et desperat forsøg på at skabe balance.

Det er sgu for langt ude denne her tildens at til bare at afvise videnskabelig forskning med himmelvendte øjne, guruer og at man bare FØLER og FØLER at man ved bedre – det er sgu det rene Sarah Palin det – men desværre en stærk og omsiggribende tendens i tiden.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg skal igen erindre om Julie Vøldan. Mange synes åbenbart at have glemt at Julie Vøldan i 1970erne netop sagde at f.eks. gulerødder mm. kunne være med til at forebygge og måske også ligefrem helbrede kræft.

Jeg er så gammel så jeg kan huske dette. Og ja, det kan godt være, at mange kastede sig over vegatarisme engtang i 1970erne uden at vide at man også skal have proteiner; det tror jeg ikke, der er ret mange vegetarer som ikke ved i dag - at man skal have protein i form af soya f.eks.

Jeg afviser skam ikke naturvidenskabelig forskning. Den er jo sådan set basis for computerne mv. Jeg pointerer bare, at ofte er det sådan, at nogen får en god idé --- og at naturvidenskabe så senere kommer haltende bagefter med beviserne for at folks gode idé rent faktisk virker.

Brugerbillede for Henning Ristinge
Henning Ristinge

Ja jeg har også engang mødt guruen,, men der var jo i nogen af de der kredse også en god del mumbo jumbo og med eet kan man nu engang ikke erstate videnskabelig forskning og det er, som jeg læser det, pointen i den artikel. Denne omsigribende tendens til at man giver fanden i forskning fordi man 'føler' et eller andet andet

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det er jo ikke fordi der er noget galt i videnskabelig forskning. Der er mange ting som er bevist i dag, som engang ikke var bevist, og derfor var ren mumbo jumbo og føleri.

Der hvor skepsisen kommer ind i billedet er, når videnskaben påviser, at det er bedst at spise pasta i stedet for kartofler, olivenolie i stedet for smør, sukker i stedet for fedt – og det så viser sig at forskningen er betalt af dem der producerer varerne. For slet ikke at tale om diverse slankeprodukter. Så begynder folk at lave regler for sig selv, og gør hvad de finder bedst, og begynder at vurdere ud fra hvad venner og smarte forfattere kan bidrage med.

Brugerbillede for Pia Nissen

Det virker for mig som om hele debatten enten er overdrevet den ene eller anden side. Tingene er jo ikke så sort eller hvidt.

Tænk på at 1 ud af 4 børn idag har astma eller allergi. Vi er stærkt på vej til at være lige så overvægtig en nation som i USA. Der kommer flere og flere diabetiker og børn med div. psykiske diagnoser.

Det er efterhånden almindelig hverdag for de fleste at være træt, trist, stresset og dårlig mave/fordøjelse. Måske der er en sammenhæng, med det vi spiser og at de offentlige anbefalinger bare ikke er gode nok.

Ernæring og sundhed er rimeligt nyt inden for det etablerede videnskabelige studier, så de har jo ikke den gyldne sandhed. Vi spiser nu en kost som mere er baseret på hvad ganen har lyst til. De fleste spiser, hvad der for 30 år siden var festmad som hverdagsmad.

Der er ingen penge i at interesserer sig for sygdomme som ikke skal medicineres, men hvor en madvarer bare skal undlades i kosten. Bla. er vi stærkt bagud mht. Cøliaki (glutenintolerance) i forskning og diagnotisering. Sverige og Finland er langt foran.
Jeg har selv prøvet på egen krop, at få at vide af et par læger som ikke kendte ordentlig til sygdommen (for 10 år siden) at jeg bare skulle spise Husk fibre!!! - Mange mennesker går rundt og er syge i mange år, uden at det bliver opdaget., det er vigtigt at lytte til sin egen krop og insisterer på at få undersøgelser eller hjælp, hvis man er dårlig.

Det er godt der er kommet så meget focus og debat på kosten og dens betydning. Men stop dog med at være så ensporet, og vær lidt åben for at rigtig mange mennesker rent faktisk har et problem. med den såkaldte "normale" kost og at det måske ikke alt sammen kan være videnskabeligt dokumenteret - endnu.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det er ikke det samme at anbefale bestemte kostråd til vitterligt syge mennesker, og så at brede det ud til at skulle gælde for alle.

Når min gamle ven kan blive 83 år, uden at spise grøntsager, og oven i købet ryger mindst 20 smøger om dagen.

Når min egen mand dør som 50-årig (slank og stærk, og som aldrig havde været syg) og min datter som 36-årig (uden nogensinde at have røget, og altid spist fornuftigt – grønt og groft).
Når min mest ihærdige sundhedsfreaks og ven får brystkræft.

Når Luìs, min første spansklærer, fortalte om sin far, der i flere år blev nægtet bare en lille bitte smule olivenolie på sin salat, alligevel dør som 45-årig.

- Så kan jeg jo godt tænke mit. Død og sygdom kan man ikke gardere sig imod; man kan kun gøre hvad man selv tror på.

I mit tilfælde er jeg da hoppet på økologibølgen – mest fordi det altså smager bedst, men også fordi katten nægter at spise f.eks. svinekød, hvis det ikke er økologisk og fritgående (hun har som andre katte i historien forstand på den slags) og i øvrigt er det mest dyreetisk (tror jeg nok). Men jeg vil altså have et blødkogt æg hver morgen – selvfølgelig økologisk – om så det skal koste mig livet ;-).

Det er jo indlysende, at det ikke kan være sundt at være overvægtig. Men når man ser bort fra junkfood, og overdreven indtagelse af chokolade, så bliver rigtig mange mennesker tungere med årene, med mindre man lever af salatblade og broccoli, og på trods af det der p.t. er sund fornuft – og det gælder både børn, voksne og ældre. Er det brødets skyld med dets indhold af genmanipulerede afgrøder eller hvad? Dét skylder videnskaben en forklaring på, og det vil jeg gerne have svar på. Men fri mig fra de betalte ’eksperter’, både de videnskabelige og de selvbestaltede.

For mig er ’livskvalitet’ bl.a. at være i stand til at købe ind selv, at lave og spise god og veltillavet mad, og det man p.t. anser for at være sundt. For de gamle på f.eks. plejehjemmet Lotte, er det også en væsentlig faktor, at de får det at spise de kan lide. Og de bliver i hvert fald ikke underernæret dér. Et eller andet sted ’tror/føler’ jeg, at hvis man hele livet har drukket mælk, fået kartofler og sovs og flæskesteg og ikke kan fordrage broccoli, så er det dét der er bedst for én at fortsætte med, for jeg har endnu ikke set bevis for, at nogen er blevet 100 år - fordi - de har nægtet sig livets goder.

Men det siger da sig selv, at en allergiker må følge de råd, som der nu engang er til rådighed.

Brugerbillede for Karen Grue

Tak til Information og Mette Line Thorup for i det hele taget at tage emnet op.
Ingen anden avis har indtil nu turdet.
og med radiodoktorens bøde for at anbefale kosttilskud in mente, så er det et dejligt brud på selvcensuren

Brugerbillede for Karen Grue

ps

det er med, at det NU er de veluddannede, der interesserer sig for det alternative er noget sludder.
Det at mellem en trediedel og halvdelen af Danmarks befolkning går til alternativ behandling er altså ikke kommer fra onsdag til torsdag.
det hænger sammen med hele den grønne økologiske bølge. Men det er blevet forbigået i dybeste tavshed.
og det startede ganske rigtigt med Julie Vøldan m fl.
f eks Rudolph Steiner, ikke mindst

ude-og-hjemme-segmentet er et nichefænomen

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

"de veluddannede, der interesserer sig for det alternative"

Ikke specielt det alternative, men i det hele taget 'sund kost'. Veluddannede og mennesker som ikke er helt dumme, vælger ofte junkfood fra og spiser økologisk og grønt, måske fordi de har bedre råd til det, eller er interesseret. i andet end 'ude-og-hjemme'. Men se på USA.