Læsetid: 4 min.

Kunst skal gøre mig glad

Allan Feldt har spundet guld på at sælge Aqua d'Or-vand i Danmark. Når det gælder kunstkøb, går han efter noget, han synes er pænt eller tankevækkende fremfor den gode investering
-Der er nogle, der bare maler fire penselstrøg, og så kalder de det et maleri. Det kan jeg ikke andet end grine ad,- siger Allan Feldt, der blev rig på at sælge vand til danskerne.

-Der er nogle, der bare maler fire penselstrøg, og så kalder de det et maleri. Det kan jeg ikke andet end grine ad,- siger Allan Feldt, der blev rig på at sælge vand til danskerne.

Julie Hjerl

Kultur
12. september 2008

"Vil du have caffe latte," spørger Allan Feldt og går hen over det lyse plankegulv i kontoret i Knabrostræde og over til espressomaskinen og hælder op i to høje glas.

Allan Feldt har, helt fra han var en lille dreng, drømt om at starte sin egen virksomhed.

"Jeg skulle ikke være brandmand eller politimand, jeg skulle være direktør," siger han.

"Vi var ret fattige, vi havde ikke en krone. Jeg kunne ikke komme på fodboldhold, for dengang skulle man selv betale sin spillerdragt, og det var der ikke penge til. Det var ydmygende. Jeg gik i hjemmesyet tøj, mens de andre gik i Levi's og Lee, så jeg havde bare lyst til at komme ud af det der og komme op og bestemme lidt," siger han.

Og det lykkedes.

Selv om alle grinte af ham, da han i 80'erne gik i gang med at sælge vand på dunke til kontorer, har han banket en millionvirksomhed på benene.

Et spørgsmål om tid

Når det gælder kulturforbrug er det for Allan Feldt mest et spørgsmål om, hvad der er tid og overskud til at nå ved siden af arbejdet.

"Jeg har jo også fået familie og børn, men musik hører vi meget af. Det er primært pop, men også lidt klassisk."

"Jeg køber opsamlinger. Jeg går ikke sådan op i, hvem der har lavet det. Jeg synes bare, det er dejligt at høre på," siger Allan Feldt. Han kan også godt finde på at sætte en opera på "så længe, det ikke er for voldsomt".

I sine unge dage var han dj på et diskotek i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

"Jo flere, man fik på gulvet, jo større succes havde man jo personligt," siger han og remser nogle af de gamle danseklassikere, som han stadig holder af fra dengang, op:

"Det var "Lady in Red", Stevie Wonder, Duran Duran og Prince med "Purple Rain". Jeg har jo Madonnas første lp på vinyl," siger han.

"Jeg hører alt fra Bee Gees til Bruce Springsteen. Og mine børn griner ad mig, fordi jeg vil ind til Ocean of White i Parken, hvor alle er klædt i hvidt. Det er jo techno, men jeg kan godt lide techno. Det får mig i godt humør, og jeg kan godt lide musik, der får mig i godt humør," siger han.

Det eneste musik, han ikke kan lide er heavy, fordi det er så aggressivt.

"De virker sjældent glade. De står der og er sure og slår på trommer. De er mørke og tatoverede over det hele. Det er ikke lige mig. Det får jeg ikke noget ud af følelsesmæssigt, og jeg synes, at der skal være følelser med i musikken også."

For Allan Feldt er kunst i det hele taget noget, der skal give ham glæde, og hvis det er noget, han skal bruge penge på, skal det enten være pænt eller tankevækkende.

"Jeg er sådan set ligeglad med, om det er en god eller dårlig investering, jeg vil bare gerne kunne holde ud at se på det. Jeg kan ikke lide Kvium for eksempel. Han er sikkert fantastisk dygtig, men jeg synes bare, det er så grimt."

Hans kollega har købt en Hornsleth til deres kontor, som Allan Feldt synes er hæslig, men det er nu ellers ikke, fordi han ikke kan lide kunst, der provokerer.

"Marco Evaristti er god. Han har kant og stiller nogle gode spørgsmål. Jeg synes, det er sjovt, når han maler Asger Jorn over, og folk bliver megaprovokerede, for Jorn gjorde selv det samme," siger han.

"Der er nogle, der bare maler fire penselstrøg og så kalde de det et maleri. Det kan jeg ikke andet end grine ad. Der synes jeg, der er mere stil over det, når de har tænkt mere over tingene," siger han.

Det skal være sjovt

Det er ikke tit, Allan Feldt går i teatret.

"Tit fredag aften er jeg meget træt, så hvis ikke, det er virkelig underholdende, bliver jeg simpelthen så søvnig. Sådan en uge kommer jo buldrende bagfra og rammer én," siger han. Derfor er det tit "sjove ting", han ser en fredag aften i stedet.

"Det kan være Det Brune Punktum eller Brødrene Madsen på Bellevue."

Men ellers bliver det mest til børneteaterforestillinger.

"Vi har en biograf derhjemme, så vi går heller ikke så tit i biografen, men vi ser en del film. Jeg kan godt lide historiske film. Det kan være alt lige fra at gå tilbage i 1900-tallet eller til år 300," siger han.

Den seneste film, han har set er Da Vinci-mysteriet, som han også lige har læst på bog, og Allan Feldt er i det hele taget glad for krimier.

"Stieg Larsson synes jeg, er meget god, men man kan jo godt lidt læse i bøgerne, hvilken politisk overbevisning, han har, og det kan man jo bare tage med eller lade være," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her