Læsetid: 5 min.

Læserbreve

11. september 2008

Bog-censur hos Arnold Busck

Peter Dyreborg, forfatter og jurist

Forestil dig, at du gerne vil købe en bog, men boghandleren fortæller dig, at de ikke vil sælge bogen, fordi du ikke har godt af at læse den. Usandsynligt? Det var, hvad der skete forleden på Statens Museum for Kunst.

I anledning af den nye, store udstilling af samtidskunst 'Reality Check' på museet holdt jeg et foredrag om min bog Træfpunkt. Da publikum efter foredraget gik hen til Arnold Busck, som ligger i selve Statens Museum, kunne de ikke købe bogen. Personalet fortalte dem, at de ikke kunne finde den, at den ikke var på lager, og at de ikke kunne sælge den.

Men boghandleren havde faktisk bogen på lager, endda hele 50 stk. Hvorfor ville de ikke sælge den, når kunderne stod i kø?

Træfpunkt er en forholdsvist kontroversiel bog. Den indeholder otte telefonsamtaler fra telechatten Træfpunkt, og samtalerne handler om mænd, som er seksuelt tiltrukket af unge piger og børn. Formmæssigt handler bogen om æstetisering af virkeligheden som kunstnerisk praksis, og den passer som fod i hose til udstillingen på Statens Museum. Derfor er jeg også glad for, at museet ikke valgte at aflyse foredraget.

To dage før mit foredrag talte jeg ellers i telefon med én fra museet, som havde "bange anelser" i forhold til emnet, og boghandleren havde f.eks ikke turdet stille bogen til salg forud for foredraget, da den kunne vække anstød.

Jeg kan godt forstå, at man ikke stiller bogen i børnehøjde, men når man tænker på, at den nye udstilling rummer fotografier af lig, og at boghandleren ligefrem har lavet en ekstra stor fremvisning af kataloget, hvor de samme fotografier er trykt, kan jeg ikke forstå den pludselige bekymring for at støde publikum.

Dét her er kun en enkelt bog af en enkelt forfatter, og som sådan er det ikke det store problem, selv om en bekendt med en central placering i bogbranchen har fortalt mig, at det ikke er første gang, det er sket.

Principielt set er det dog problematisk, fordi Arnold Busck er en stor forretningskæde, der har en central rolle som formidler af kunst og kultur, og endda med lokaler på et offentligt kunstmuseum.

En boghandel er selvfølgelig et privat firma, der selv bestemmer varesortimentet, men er samtidig noget mere, fordi de sælger kulturprodukter og gør viden tilgængelig. Boghandlere må hjertens gerne have en personlig holdning til dét, de sælger. Det skal de faktisk helst have. Men i kraft af den vigtige funktion, de har i vores samfund, er det et problem, hvis deres personlige luner udgør en form for censur, hvorved visse bøger i praksis gøres utilgængelige.

Til mit foredrag var der mange, som gerne ville købe bogen og få en signatur og personlig snak med forfatteren. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi Arnold Busck har eneret på at sælge bøger på Statens Museum for Kunst.

Jeg er selvfølgelig irriteret over, at jeg gik glip af bogsalget, men det værste er, at man har vildledt de læsere, som gerne ville have en bog og et stykke kunst med hjem.

I sommers beklagede direktøren for Arnold Busck, Jørn Bach, sig over, at boghandlerne mister markedsandele i forhold til salg af bøger over internettet. Personligt kan jeg også selv bedst lide at købe bøger i en rigtig forretning, men på nettet kan man i det mindste købe de bøger, man vil.

Kai Sørlanders kondicykel

Pietro Cini, Bælum

Kai Sørladers Forsvar for rationaliteten (Informations Forlag, 2008) har høstet stor ros blandt de allerfleste anmeldere. Bogen har imidlertid ét problem: den rationalitet, den forsvarer, er ikke virkelighedsnær - af den enkle grund, at den støtter sig til en ret lemfældig omgang med Europas og islams historie.

Sagt på en anden måde: i stedet for at bevæge sig ud i realiteternes uvejsomme terræn, nøjes Sørlander med at jonglere inden for studereværelsets fire vægge. På sin kondicykel.

Nogle få eksempler:

1) Forfatteren hævder, at det var den kvælende sharia, der gjorde kål på den ellers blomstrende islamiske civilisation. Hertil har jeg følgende spørgsmål: Hvordan kunne det gå til, at den kvælende sharia ikke kværkede den islamiske civilisation i vuggen?

2) På side 35 kan man læse: "... med Reformationen gjorde en del af kirken selv op med pavemagten. Samtidig oplevede det åndelige og kunstneriske liv også en usædvanlig opblomstring, kendt som Renaissancen".

Jeg kan kun læse disse ord på følgende måde:det var Reformationen, der satte fut i Renaissancen. Men påstanden er et historisk falsum. Tre af Renaissancens største mesterværker; Leonardo da Vincis Sidste Nadver, Michelangelos Sixtinske Kapel og Rafaels Skolen i Athen blev færdiggjort i henholdsvis 1498, 1511 og 1512. Martin Luthers Wittemberger-teser er fra 1517.

3) På side 41 hævder forfatteren, at den islamiske sharia i løbet af det tiende århundrede (!) gik i stå, fordi "fortolkningens porte" blev lukket. Her kolporterer Sørlander imidlertid en udbredt floskel, der bliver modsagt af utallige fakta. Det illustreres bl.a. af følgende omstændighed: Süleyman 1. (1495-1566) fik tilnavnet Qanuni. Ordet, der er kommet til tyrkisk via græsk (jf. dansk kánon), betyder lovgiver.

4) Hele Sørlanders bog bæres af tesen om, at den europæiske sekularisme er et udslag af den kristne kerneforestilling om adskillelsen mellem tro og politik. Men hvordan gik det egentlig til, at sekulariseringen alligevel først brød igennem midt i 1800-tallets Vesteuropa, d.v.s. mere end atten århundreder efter Jesu fødsel samt mere end trehundrede år efter Reformationen?

5) Sørlander glemmer, at islam ikke er den eneste abrahamiske religion, som har en hellig lov. Det har jødedommen som bekendt også. Jævnfør f.eks. Mosebøgerne 2-4 angående bl.a. stening af horekvinder. På trods af deres hellige lov kunne jøderne alligevel oprette den sekulære og demokratiske stat Israel. Hvorfor skulle muslimerne ikke være i stand til at udføre et tilsvarende kunststykke?

Jeg foreslår, at Sørlander bytter sin filosofiske kondicykel med en ditto mountainbike. Europas historie venter på ham. Islams ligeledes.

Kære Gretelise

Henrik Pedersen

Tak for din kommentar (i sidste bogtillæg, red.). Dine ord var som talt ud af min mund. Jeg selv tabte helt mælet, da Peter Skaarup udtalte, at hvis forskningen viste, at længere fængselsstraffe ikke virkede, så troede han ikke på forskningen.

Dette svarer helt til en udtalelse for mange år siden fra folketingets talerstol: Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta. Der er ikke nogen forskel på holningen fra dengang - indpakningen er bare blevet anderledes. Nu er det levebrødspolitikere, som giver udtryk for synspunkter som kendetegner den laveste fællesnævner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Arnold Busck:

På min hjemmeside http://www.peterdyreborg.dk har jeg skrevet lidt uddybende, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"Arnold Busck har i dag, onsdag, (pd: det var så igår) telefonisk oplyst over for mig, at der er tale om en beklagelig fejl. Personalet har ikke kunnet se bogen på lagerstatus, fordi den er solgt til boghandleren i kommission, hvilket er normalt ved foredrag. Dette skyldes den måde lagersystemet er indrettet på hos Arnold Busck.

Jeg kan ikke afvise, at der rent faktisk er sket en fejl, men der er dog flere ting, jeg undrer mig over.

Som det fremgår af mit indlæg i Information, har jeg talt med min kontakt på Statens Museum for Kunst, der fortalte, at boghandleren forud for foredraget har haft “betænkeligheder ved at lægge bogen frem til salg”, da den kunne virke stødende på kunderne.

Det er korrekt, at min bog kan vække anstød, da den omhandler et tabuiseret emne, men den vækker ikke anstød i højere grad end de øvrige bøger, boghandleren har til salg, herunder kataloget for udstillingen “Reality Check”, der indeholder fotografier af lig.

Derudover undrer jeg mig over, at boghandlerens personale ikke kendte til bogen, når nu der rent faktisk var leveret et større parti i forbindelse med et foredrag med forfatteren, der typisk får folk til at købe den. Det er ellers normal procedure for en boghandel og i øvrigt en god forretning."

/peter dyreborg