Læsetid: 5 min.

Litteratur er vejen til forståelse

Alaa al-Aswany er den mest solgte forfatter i den arabiske verden. I Egypten kæmper han for retten til at udgive sine romaner. Men selvom han mener, at ytringsfrihedeni teorien er noget, man skal forsvare, synes han, det var forkert at bringe Muhammedtegningerne
29. september 2008

I læderstolene i foyeren på Admiral Hotel sidder to mænd over for hinanden. De slår ud med armene i bare iver for at overbevise hinanden om deres eget synspunkt. Nogle vil mene, de repræsenterer to kulturer, der støder sammen, men det ligner mest af alt en god gammeldags diskussion. Den ene er kulturredaktør på Jyllands-Posten, Flemming Rose - manden, der besluttede at trykke Muhammedtegningerne. Den anden er den mest succesfulde forfatter i den arabiske verden, egyptiske Alaa al-Aswany. Efter at have aftalt, at Alaa al-Aswany skal sætte Flemming Rose i forbindelse med en række forskellige arabiske aviser, så han på deres spalteplads kan forklare, hvorfor han valgte at trykke satiretegningerne, giver de to mænd hinanden hånden, og Flemming Rose cykler hjem.

"Flemming Rose har sådan et uskyldigt, lidt naivt syn på ytringsfriheden," griner Alaa al-Aswany, mens Flemming Rose vender sig om og vinker.

"Jeg tror, han var ligesom en mand, der sidder og kigger i et mikroskop, da han bragte Muhammedtegningerne. Han så kun så meget her," siger Alaa al-Aswany og viser med fingre to centimeter fra hinanden, hvor stort et perspektiv han mener, Flemming Rose havde:

"Teoretisk er det rigtigt at kæmpe for ytringsfriheden, men han forstod ikke konsekvenserne af det, han gjorde, for det her emne er så følsomt. Muslimerne er lige nu de svageste mennesker på Jorden. De er målet for langt de fleste bomber, og de er underlagt diktatorer. Derfor vil man i den arabiske verden aldrig kunne forstå, at denne mand forsvarede, hvad han selv mente var ytringsfrihed. Især fordi han sagde nej til at lave samme slags satiretegninger over kristne og jøder. Jeg fortalte Flemming Rose, at jeg synes, det var den mest fatale fejltagelse, han begik, for hvis han havde publiceret de andre tegninger også, havde han taget hovedargumentet fra sine modstandere," siger Alaa al-Aswany.

Med sine bøger og sine regeringskritiske avisartikler slår Alaa al-Aswany selv et slag for ytringsfriheden i det Egypten, han betegner som diktatorisk.

"I Egypten har vi langt større frihed til at ytre os, end der er i mange andre arabiske lande. Men selv om vi har mulighed for at ytre os, er der kun tale om frihed til at tale. Hvis du som journalist i Danmark skriver en artikel, hvor du beviser, at regeringen gør noget lovstridigt, så vil der også blive fulgt op på det, og parlamentsmedlemmerne vil iværksætte undersøgelser og så videre. Det sker ikke i Egypten. I Egypten foregår det sådan her: Du skriver, hvad du har lyst til, og regeringen gør, hvad den har lyst til. Det, der står i aviserne, påvirker på ingen måde magthaverne. Men af og til kan magthaverne så alligevel ikke holde det ud, der bliver skrevet, og så anholder de folk," siger Alaa al-Aswany.

Han har selv oplevet censuren i Egypten. I 12 år kunne han ikke få udgivet sine bøger. Men i 2002 lykkedes det endelig at få et lille privat forlag til at udgive hans roman Yacoubians hus, som imod alle forventninger blev en verdensomspændende succes, og sidste år udgav Alaa al-Aswany romanen Chicago, som netop er udkommet i dansk oversættelse, og som tegner til at blive en endnu større succes.

Kulturmøder

Chicago handler om en række universitetsstuderende og professorer, som er emigreret fra Egypten for at studere histologi på Illinois Universitet.

"I romanen beskriver jeg emigranterne, så folk kan forstå, hvad det er for en sårbar position at være i, og hvor svært det kan være at tilpasse sig en ny kultur," siger Alaa al-Aswany, som selv i 80'erne oplevede, hvordan det er at leve i en fremmed kultur, da han læste til tandlæge i Chicago.

"Spørgsmålet om at være emigrant er centralt i romanen, og for mig har det været et afgørende spørgsmål, fordi jeg selv var nødt til at beslutte mig for, om jeg ville blive i USA - hvad der havde været nemt og bekvemt - eller om jeg skulle vende tilbage til Egypten," siger Alaa al-Aswany.

Det samme spørgsmål står romanens figurer over for. En af dem, der vælger at slå sig ned i USA, bliver i romanen anklaget for at være en kujon af den eneste kvinde, han nogensinde har elsket. Og ifølge Alaa al-Aswany er han en kujon. Selv om Alaa al-Aswany selv blev tilbudt job i USA, da han var færdig med sit tandlægestudium, valgte han at vende tilbage til Egypten for igennem sine romaner og artikler at kæmpe for en mere demokratisk styreform.

"Jeg er meget stolt af at være egypter. Jeg har læst mit lands historie, og jeg synes, at mit land fortjener demokrati. Folket må lægge pres på regeringen for at opnå demokratiske rettigheder, og det er det, vi gør i Egypten. Som skribent er det min opgave at præsentere virkeligheden for læserne og forsvare de menneskelige værdier, som f.eks. ytringsfrihed og menneskerettigheder," siger Alaa al-Aswany.

For litteraturen er alle lige

Han kalder litteraturen for 'et værktøj, som skaber forståelse'.

"Det handler om at lære folk at forstå andre menneskers tanker og handlinger - også når der er tale om dårlige handlinger - så de bliver mere tolerante. Jeg mener, litteraturen er med til at lære os at blive bedre mennesker," siger han og kommer med et eksempel:

"Når man tænker på alle de bedste romaner, man har læst, så husker man ikke figurerne som arabere, russere eller amerikanere, men som mennesker. Det fascinerer mig, at jeg kan beskrive en egyptisk bondepige, og så kan jeg møde en kvinde i Norge, som fortæller mig, at hun kan leve sig ind i og forstå de følelser, som den egyptiske bondepige har. Det ser jeg som noget meget positivt, for det betyder, at litteraturen er et bånd, der binder os sammen. Over for litteraturen er vi alle lige."

"Jeg skrev engang en artikel, som jeg kaldte Republic of literature, for jeg mener, at når man bliver læser af en roman, bliver man samtidig borger i den smukkeste republik i verden, nemlig fiktionens. I denne republik har alle mennesker de samme rettigheder. Der er ikke noget af al det nonsens, som findes alle andre steder i verden. Mine læsere kan have forskellig hudfarve og forskellige religiøse overbevisninger, men de har det samme hjerte, og det interessante er, at de modtager mine romaner på samme måde, og det gør mig meget glad," siger Alaa al-Aswany.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alfred Holgersen

Alaa al-Aswany har da forstået at et land også kan regeres med en demokratisk valgt regering. Det er vist ikke nemt for en muslim, som mener, at Islam er både fortiden og fremtiden.

En dag vil han måske også forstå, hvad frihed for tanke og tale er for en størrelse og at denne frihed ikke altid er kompatibel med religion og overtro.