Litteraturen på nettet: Fra Esbjerg til New York

Man kan læse klummer på Sentura eller tage til litteraturfestival i Esbjerg. Og så kunne man godt tænke sig, nogen der bloggede, som de gør i New York
Kultur
16. september 2008

Litteratur i Esbjerg

Esbjerg Litteraturfestival – Indsigt og Udsyn præsenterer sig selv på et nyt site. Festivalen tilbyder fra 10.-18.oktober en lang række danske forfattere i fiskerbyen. Der er flotte billeder af forfatterne og et udførligt program på sitet. Festivalen byder Blandt andre på Poul Nyrup, Katrine Marie Guldager og Jan Sonnergaard. Og det stopper ikke her. Der er også mulighed for at læse om festivalen på Facebook.

Klummer på Sentura

Sentura.dk, med undertitlen ”Magasin for litteratur og levende billeder,” har lanceret et nyt klummetiltag. Seks forfattere, blandt andre Peter Laugesen og Merete Pryds Helle, vil fremover på skift kommentere litteraturens tilstand hver anden uge. Pryds Helle lægger ud med et angreb på den gængse opfattelse af realismen. Det er interessant, at der er nogen, der i denne blogtidsalder sværger til den gamle klumme.

Som i New York

"Mandag den 27.: Udgivelse af antologien ’243 anagrammer læst baglæns’. Forlaget obsSurim – reception hos Lars Bukdahl. Alle kommer. Boberg og Frost kommer op at slås. Gratis pindemadder. Tirsdag den 28.: Mads Eslunds piratshow rykker videre – nedlagt fabrikshal på Refshaleøen: sig kodeordet: RødeJeansBlåSokker for at komme ind. Gratis Pindemadder."

Tænk hvis man havde en dansk kalender der viste én vej gennem junglen af litterære arrangementer, så man kun behøvede at tage med til dem, der var allermest cool og undergrundsagtige. Det har de (selvfølgelig) i New York. På en af verdens bedste bog-blogs, skrevet af den amerikanske forfatter og kritiker Maud Newton, postes hver uge en guide til de mest über-cool af New Yorks über-cool litteratur-events under navnet ´The Smart Set.´ Her udvælges de mest interessante - fortrinsvist indie, fortrinsvis gratis - arrangementer for den kommende uge. Ah, New York... og pindemadder.

Elektroniske ord

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her