Læsetid: 7 min.

Mandela, Jyllands-Posten og alle de primitive negre

Når Jyllands-Posten bruger Nelson Mandela som reklame for sig selv, er det kærlighed af nyere dato. I dagene efter Sharpville-massakren i 1960 har avisen nemlig masser af forståelse for det racistiske hvide Sydafrika og er helt enig i, at landets 'primitive' sorte befolkningsflertal befinder sig på 'et lavt civilisatorisk stade'
Når Jyllands-Posten bruger Nelson Mandela som reklame for sig selv, er det kærlighed af nyere dato. I dagene efter Sharpville-massakren i 1960 har avisen nemlig masser af forståelse for det racistiske hvide Sydafrika og er helt enig i, at landets 'primitive' sorte befolkningsflertal befinder sig på 'et lavt civilisatorisk stade'
20. september 2008

Danmark, sensommeren 2008: Rundt om i gadebilledet hænger store plakater med Nelson Mandela. Den aldrende sydafrikanske frihedshelt poserer smilende på en øde strand iført bade-short og med et surfbrædt i hånden.

Plakaterne er en reklame for Jyllands-Posten, og teksten lyder bl.a.: "Livet er lettere, hvis du ikke siger din mening" og "Mandela kunne have taget en lettere vej gennem livet, men han valgte at sige sin mening og kæmpe for sin overbevisning."

At det koster at sige sin mening, synes Jyllands-Posten at have stor respekt for. Men til trods herfor var det ikke megen støtte, Nelson Mandela modtog fra den jyske avis i hans kamp mod apartheid i de vanskelige år, før han blev idømt livsvarigt fængsel i 1964. Tværtimod. Det var bestemt ikke særlig ofte, at Jyllands-Posten skrev om Sydafrika og kampen mod raceadskillelse i 1960'erne. Og i en lederartikel svømmede avisen endda over med forståelse for det hvide Sydafrikas betænkeligheder ved landets sorte befolkningsflertal, der nedladende blev betegnet som "primitive folk".

'Demonstrerende negre'

Vi skruer tiden tilbage til den 21. marts 1960: Den sydafrikanske regerings berygtede paslove skal fremover også gælde for farvede kvinder. Alle landets farvede skal altid bære deres pas, og de får samtidig forbud mod at færdes frit i deres eget land. Nelson Mandelas organisation, African National Congress, og andre bevægelser opfordrer til landsdækkende protester, og i den lille by Sharpeville samles over 5.000 demonstranter foran politistationen. Demonstranterne vil anmelde sig selv for ikke at gå med de lovpligtige pas. Time efter time kommer der flere demonstranter til, og politiet forsøger at sprede mængden ved bl.a. at flyve jetjagere lavt hen over forsamlingen. Klokken 13.15 skyder betjentene ind i den ubevæbnede mængde med automatvåben. Resultatet bliver en regulær massakre: 69 døde, heriblandt otte kvinder og 10 børn.

Skyderiet tager kun få minutter, men Sydafrika bliver aldrig mere det samme som før. Kort efter forbydes bl.a. African National Congress, Mandela går under jorden, og Sydafrika bliver i stigende grad i de kommende år internationalt isoleret.

Massakren havner på forsiden af Jyllands-Posten den 22. marts 1960: 'Blodbad i Sydafrika mod demonstrerende Negre'. Artiklen, som er et AP-telegram, fortæller nøgternt, at "op imod 60 sydafrikanske negre dræbtes" i "aaben kamp mod den sydafrikanske regerings drastiske 'Apartheid'-politik". Virkningen af skyderiet var "frygtelig" på demonstranterne, om hvilke artiklen mener at vide, at de "var udkommanderet af deres nationalistiske organisationer".

At Jyllands-Posten bruger formuleringen 'negre' om Afrikas sorte befolkning, er der intet mærkværdigt ved. Det hører til i tiden. Det samme ord bruger Berlingske og Information, og først mange år senere tillægges det en negativ og nedladende betydning.

Dagen efter har Jyllands-Posten atter placeret massakren på forsiden: 'Spændt Situation i Sydafrika - nye Sammenstød i Gaar'. Igen beretter artiklen nøgternt bl.a. om en 'samlet europæisk Fordømmelse af Mandagens blodige Begivenheder'. Også på tredjedagen er der tale om forsidestof: 'USAs kritik har vakt Harme i Sydafrika', og også den indiske leder Nehru citeres for, at hundrede af millioner mennesker i Asien og Afrika aldrig vil acceptere tanken om raceoverherredømme, enevold og raceadskillelse.

Så langt har Jyllands-Postens dækning af Sharpeville-massakren været afbalanceret trods en tydelig afsky over for den blodige nedskydning. Men så sker der noget.

'Fra steppe og jungle'

Den 24. marts 1960 bringer Jyllands-Posten nemlig en usigneret leder med rubrikken: 'Massakrerne i Sydafrika'. Indledningvis fortælles om "de blodige begivenheder", som har "vakt forfærdelse overalt i den civiliserede verden."

Og så skruer den navnløse lederskribent, som kan være avisens daværende chefredaktør Lasse Egebjerg eller måske den senere chefredaktør Gunnar Henriksen, ellers op for retorikken. Resten af lederen er så fyldt med forståelse for de hvide sydafrikanere, at den fortjener at blive citeret i længere uddrag:

"Her maa det ikke glemmes, at netop Sydafrika har sine særlige problemer, som er af en hel anden art end dem, man f.eks. kender i Amerika. Den farvede befolkning i Sydafrika er højst uensartet. En del af den, men dog ikke nogen større procent, er - eller var før Apartheid-politikkens indvarsling - naaet op i et niveau, der kan sammenlignes med de amerikanske negres. Men det store flertal staar paa et lavt civilisatorisk stade, idet de inden for det sidste slægtled er indvandret fra steppe og jungle til arbejdsmulighederne i byerne. Man kan ikke uden videre bebrejde de hvide sydafrikanere, at de er betænkelige ved at lægge deres egen og deres lands skæbne i hænderne paa et flertal af den art."

'Saa primitive folk'

Skrappe ord få dage efter en massakre, der fordømmes over hele kloden. Men det skal blive værre endnu, for som lederskribenten fortsætter:

"Naar det samtidig kan siges med ikke ringe ret, at hovedparten af disse farvede er uegnede til at raade over alle demokratiske rettigheder paa linje med de hvide, maatte det være de hvide magthaveres opgave at opdrage de farvede til demokrati i passende tempo."

"Forhold som disse maa tages i betragtning, naar man skal dømme udviklingen i Sydafrika", mener lederskribenten, der dog vurderer, at "det hvide flertal har behandlet problemerne forkert."

"Ved uklogskab, intolerance og direkte brutalitet" har de hvide nemlig "skabt den jordbund, hvor kommunismen trives."

Netop kommunismen passer fortrinligt til primitive afrikanere, fortsætter lederskribenten:

"Der er fornuftigvis ingen tvivl om, at kommunismen forsøger at fiske i rørte vande i Afrika. Den kommunistiske religion maa i sine mere forenklede former appellere meget stærkt netop til saa primitive folk."

Også Berlingske har Sharpeville-massakren på forsiden den 22. marts. Og igen på forsiden den 23. marts og den 24. marts. Men der er forskel på de to avisers holdning. I en leder den 22. marts, 'Stormen over Sydafrika', lægger Berlingskes lederskribent sig i kølvandet på den konservative britiske premiereminister Harold MacMillan, som under et besøg i Sydafrika netop har taget "bestemt afstand fra apartheid." Berlingskes lederskribent mener desuden, at "en fuldstændig adskillelse ad hvide og sorte er i virkeligheden umulig, da de hvides samfund aldrig kan klare sig uden sort arbejdskraft."

Ligeledes har Information massakren på forsiden både den 22. og den 23. marts - foruden en forsideleder om begivenheden den 24. marts. I lederen skriver avisens grundlægger Børge Outze, at "det kan ikke siges for tit, at Apartheidpolitikken i Sydafrika ikke blot er en dosis overlevende nazisme, men ogsaa selvmorderisk desperation, og efter blodbadet forleden vil der ikke engang være grund til at spekulere paa, hvad den kan føre til i det lange løb. Løbet bliver ikke langt."

Outze vurderer, at "i Sydafrika selv er det derimod utvivlsomt for sent at redde situationen", fordi "en haandfuld nazister uden hagekors har vildført en befolkning", så "et af de skønneste lande i verden er blevet gjort til en skamplet paa kortet."

'Hvis De vil vide mindre'

Og så tilbage til Jyllands-Posten. Om avisens udenrigspolitiske dækning ved overgangen mellem 1950'erne og 60'erne skriver avisens hus-historiker Gerhardt Eriksen i bogen 'Hvis De vil vide mere' fra 1996, at "som før fulgte bladet den udenrigske udvikling i Østeuropa, i Frankrig og i Sydafrika - alle steder med kritik over for de stedlige magthavere."

At det måske ikke er en helt dækkende beskrivelse illustreres af, at Jyllands-Posten ikke med en eneste spaltelinje omtaler, da Mandela og otte andre anklagede idømmes livsvarigt fængsel i den såkaldte Riviona-proces i juni 1964. Den opsigtsvækkende dom, som dækkes intenst af britiske aviser som f.eks. The Times (og derfor også over flere dage refereres i Berlingske - og selvfølgelig også Information) nævnes ikke med et ord i Jyllands-Posten.

Måske har kampen mod apartheid i Sydafrika ligget for langt under horisonten, som den blev opfattet fra Viby uden for Århus, trods hus-historikerens indtryk. I hvert fald bliver flere milepæle i det internationale samfunds apartheid-modstand enten slet ikke omtalt eller også kun omtalt i notits-form i avisen.

Et eksempel er, da Voerster-regeringen i juni 1962 første gang vedtager den ovennævnte sabotagelov (det er den lov, som i 1964 sender Mandela i livsvarigt fængsel på Robben Island). En gennembladring af avisen for de to midterste uger af juni 1964 viser: Ikke en linje i Jyllands-Posten.

Et andet eksempel er, da FN i november 1962 vedtager den første fordømmende om apartheid som værende i strid med menneskerettighederne, nemlig resolution nr. 1761: Ikke en linje i Jyllands-Posten.

Da FN i august 1963 vedtager resolution nr. 181 om en frivillig våbenboykot af apartheid-regimet: Ikke en linje i Jyllands-Posten.

Da et udvalg, nedsat af FNs menneskerettighedskomite, i midten af januar 1968 betegner Sydafrika som et regulært fascistdiktastur og karakteriserer hele landet som "et stort fængsel": Ikke en linje i Jyllands-Posten.

Da FN i juli 1970 vedtager resolution nr. 282 om sanktioner mod de lande, der overtræder våbenembargoen mod Sydafrika: Avisen omtaler resolutionen med beskedne 18 linjer den 23. juli og igen med 13 linjer den 24. juli 1970.

Da den internationale domstol i Haag den 21. juni 1971 konstaterer, at Sydafrikas besættelse af nabolandet Namibia er ulovlig: Ikke en linje i Jyllands-Posten.

Da FN den 4. november 1977 vedtager resolution nr. 418, der gør våbenembargoen tvungen, fordi det internationale samfund vurderer Sydafrikas apartheidpolitik som en trussel mod verdensfreden: Avisen omtaler forslaget til resolution med 41 linjer den 4. november og igen med 21 linjer den 6. november 1977.

Læs lederne fra Jyllands-Posten, Berlingske og Information Om Sharpeville-massakren på http://luftskibet.information.dk/dahlin

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke så lidt skørt og selvmodsigende at Jyllands Posten der om noget er talerør for racismeog diskrimination vendt mod indvandrere fra den Tredje Verden netop (mis)bruger Nelson Mandela i deres reklamekampagne.

Nelson Mandela er om nogen symbolet på alt det Jyllands Posten IKKE står for...

Det er en ret mærkværdig artikel.

Skribenten virker som om han mener, at fortidens synder skal betales i al evighed af efterkommerne.

JP var stang reaktionær, så defor mener skribenten, at den ikke må te sig anderledes idag? .

Når Paven siger noget fornuftigt, så skal vi måske straks tilbage og tale om hekseprocesserne i middelalderen - er det skribentens mening?

Hvis Danmark vil yde ulandsbistand, så skal vi måske rives vikingernes vodsorgier i næsen ¨- det er vel skribentens model ?

Skribenten virker sådan lidt som en tilhænger af arvesynd.

En fair og sober artikel skulle jeg mene.
Jyllandsposten forpassede en god chance for at holde sin kæft. Arvesynd fordrer vel mere end én generation - logisk set...?

Robert H.:

Hvis du havde fulgt artikelserien, ville du vide, at årsagen til at bringe disse artikler er, at bl.a. Bent Jensen har forsøgt en kulegravning af forskellige venstreorienterede aktørers forhold til de kommunistiske regimer under den kolde krig, heriblandt Information. Denne artikelserie vender problemstillingen om, og ser på de borgerlige avisers holdning til forskellige historiske begivenheder.
Resultatet er ret komisk. De borgerlige avisers hykleri bliver udstillet, samtidigt med, at det vælter ind med nutidige høreorienterede bloggeres støtte til alt fra Pinochet-regimet til Apartheid.

Jamen de griner da helt sikkert i både Sydafrika og Vietnam. Det ene er blevet en bananrepublik på vej mod afgrunden. Det andet er blevet en kasernestat.

Folk flygter fra begge lande. Det gjorde de ikke før.

Der er nu også mange mennesker, der flygter TIL Sydafrika, hvilket i øvrigt var årsgen til de seneste voldelige episoder for en måneds tid eller to siden.
Men ja, der er mange problemer i Sydafrika. Landet er et af de mest økonomisk ulige lande i verden, og samtidigt et af de lande med den højeste kriminalitetsrate.
Indkomstfordelingen er selvfølgeligt et levn fra koloni/apartheid tiden. En af de eneste sfærer, der ikke blev demokratiseret i 90'erne var den økonomiske, så det vil givet tage lang tid, før der bliver oprettet et effektivt skatte- og omfordelingssystem.
Hvis man ser sig om i verden, vil man indse, at kriminalitet i høj grad har en sammenhæng med økonomisk ulighed og fattigdom. Hvis folk er sultne, så vil de forsøge at skaffe føde - man behøver bestemt ikke raceteorier, for at forklare dette simple fænomen.

Thomas,

Under Apartheid havde Sydafrika nettoindvandring. Idag har de det modsatte. Og det er primært de resursestærke hvide, der skrider. Race er i høj grad stadig en parameter.

Det går kun en vej, og det er imod zimbabwianske tilstande.

Kim Vibe:
"Under Apartheid havde Sydafrika nettoindvandring. Idag har de det modsatte."

Jeg ved ikke, hvor du har dine tal fra, men jeg tvivler stærkt på, at der er nettoudvandring i Sydafrika i dag. Ifølge World Refugee Survey var der i 2007 i alt 171400 flygtninge og asylsøgere, der søgte opholdstilladelse i Sydafrika.

http://www.refugees.org/countryreports.aspx?id=2020

Og dette tal dækker udelukkende flygtninge og asylsøgere, så der er muligvis endnu flere. Det lyder uhørt usandsynligt, at flere end 170000 udvandrede fra Sydafrika i 2007.

Din sidste sætning er udelukkende din egen påstand. Jeg mener, at Sydafrika er på rette vej, men at det først og fremmest kræver en styrkelse af de eksisterende demokratiske institutioner(hvilket ofte kommer med tiden), heriblandt hele den offentlige sektor - effektiv beskatning og omfordeling, øget adgang til uddannelse, sundhedssektoren etc. etc.. Det kræver ligeledes, at den økonomiske elite er indstillet på at gøre en indsats for at samle landet, hvilket der vist nok også er visse aktører, der erkender nødvendigheden af.

Henning Ristinge

hvisvalgene i de områder afgøres af kleptomaner og analfabeter så synes det de fleste af os andre Vibe at ligger en temmelig stor byrde af ansvar på de tidligere hvide regeringer i området. De gjorde så sandelig deres yderste for ikke at sikre ligelig indkomst til og uddenneslesmuligheder til alle.

Men vi skal altså forstå Vibe at du foretrækker racistiske forklaringer om at der er tale om en særlig primitiv race? De er ikke lige så kloge som dig selv. Er det det?

Henning Ristinge

det er så oplagt konsekvensen af det du skriver Vibe. Du levner ganske enkelt ikke plads til andre forklaringer end noget med at afrikanere er en slags undermennesker som ikke ka noget selv og vi må jo heller ikke anføre at kolonialsimen havde skyggesider, som foreksempel at leveringsdygtighed i kolonier der var uregerlige grundet på at grænserne var trukket af en lineal og befolkningensssammensætningen var og stadig er så etnisk blandet at den ikke kan finde sammen (hvad indlysende er et problem for lande som også blev hold nede uddannelsesmæssigt og som skal kæmpe sig ud af fattigdom). For så skal vi jo anklages for selvhad og lignende. Men virkeligheden, Viba er, at en helvedes masse problemer blev skabt af kolonialsimen, uanset af denne også sine steder havde bidrag at yde (dog ikke mange i netop Afrika)

Du er somme tider en herlig stædig højredrejet rasmus-modsat, og det skal der jo være plads til, ikke mindst fordi du somme tider rammer ting.

Men du ender oftre, som jeg tidligere har påpeget, ude på det ekstremistiske og anti-humanistiske endog af og til ude på det antidemokratiske overdrev. Der hvor alt skal stereotyperes i et enten eller og i Lenins og Bushs (her er de to jo herligt enige) 'enten er man for os eller også er man imod os' fordummende sludder.

Et andet sted er du ude med at det er iorden at de borgerlige aviser driver blind propagandavirksomhed. Men, Vibe, det er ikke iorden og bør ikke være i orden at nogen avis driver grovkornet og forenklet propaganda virksomhed for noget som helst emne, og slet ikke for dem de mener er 'deres venner'. Det er noget pis, for at sige som det er.

Det er sådan en tankegang der ender op i at regeringer begår fejl fordi befolkningen ligger under for tilfældige luner og er dårligt oplystrem og de selv begår fejl fordi de kun er interesseret i oplysninger fra deres efteretningstjenester der er det rene rygklapperi. Du har lov til at placerer dig selv politisk hvor fanden du vil, men du burde kunne formåst at indse noget så enkelt. En statsleder som omgiver sig med spytslikkere og ryklappere og derfor ikke sikrer sig et kabinet af kritikere og et land der ikke har en kritisk presse er forbandet dårligt stillet. De er som salkig danmark var det i perioden op til 1864 på vej til at falde som offer for deres egen tåbelige ensidighed, de mister deres manøvredygtighed. Derfor, og alene derfor, er det rimeligt at være kritisk over for også den borgerlige presses ensidighed. Pressen burde have overladt den kolde krig til regeringerne og deres militær, og istedet have koncentreret sig på at opretholde rollen som kritisk formidler af nyheder og vurderinger.

Pressens opgaver er og bør være kritisk formidling, og ikke ukritisk samme. Den bør være analyserende og kritisk, især over for de synspunkter som denji øvrigt støtter.

Jeg giver dig ret i, at disse flygtninge er meget uvelkomne i Sydafrikas ghettoer. Indvandringen beviser dog to ting:

1: Mange af beboerne i nabolandene betragter Sydafrika, som et bedre samfund at befinde sig i end deres eget.
2: Sydafrika har en vis kapacitet til at tage sig af flygtningene.

Angående hvide, der udvandrer: De største problemer i multietniske samfund opstår, hvis de etniske skel er sammenfaldende med de sociale skel. Det er de i helt ekstrem grad i Sydafrika. Så kan man jo mene, at det er fordi disse mennesker er "dumme", men en langt mere rationel forklaring ville være, at de politiske uligheder har ført til økonomiske uligheder. Udfordringen er derfor at skabe lige muligheder for alle, f.eks. i forhold til adgang til uddannelse og sundhedssektoren. Dette kan selvfølgeligt kun ske, hvis de økonomiske eliter er villige til at påtage sig deres del af ansvaret. Læg mærke til, at jeg ikke argumenterer for Cuba-reformer eller den slags, men en langsom gradvis udvidelse af mulighederne, således, at alle Sydafrikanere i princippet har nogenlunde samme muligheder. Ellers kommer der netop en vred Castro, og der vil være lydhørhed over for dette i befolkningen. En gini-koeffcient på omkring de 60 er ikke holdbart i længden.

Ristinge,

Kolonialismen har skabt problemer, og det er vi vist også blevet tudet ørerne fulde af de sidste 30 år.

Kolonialismen har dog også formået at skabe mere udvikling i Afrika end verdens samlede ulandsbistand siden 1950, så der er trods alt flere sider af sagen.

Når alt kommer til alt, så er det hvide hollændere, der siden 1600tallet har skabt det Sydafrika, der idag er den eneste nogenlunde økonomisk levedygtige stat i Afrika syd for Sahara. Uden dem var landet et ligeså stort hul i jorden som resten af kontinentets stater.

Hvis man ønsker det bedste for alle indbyggerne i Sydafrika, var det vel rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved om tiden var moden til demokrati i 1960. Jeg tvivler på, at den reelt var moden, da de fik det det i starten af 90erne, men det kan kun tiden jo vise.

Thomas,

Der kan opstå masser af problemer i multietniske samfund, der intet har at gøre med lighed.

I Sydafrika er der dog ingen tvivl om, at social omfordeling også er en del af løsningen. Spørgsmålet er så om de kan klare det fredeligt.

Henning Ristinge

Vibe, Afrika er måske det kontinent hvor man kan sige at kolonialismen overvejende havde negativ indflydelse og årsagen er ikke mindst det forhold at europæerne så ned på sorte som noget laverestående. Men jeg var godt klar over at jeg trykkede på en af dine knapper her. Ellers er jeg, som til dagligt arbejder med kolonitiden (om end ikke Afrika), ikke tilbøjelig til at være helt uenig i at der også var positive sider ved kolonialismen. Det var jo et skridt på vejen mod den globalisering og multikultur som jeg mener er en vigtig udvikling men som du jo ellers ikke synes at være så begejstret for. Men Afrika er ikke det der står forrest i køen når vi taler om positiver. Boerne og briterne i Sydafrika tjaaa, måske, men ikke mindst zuluerne var nu et meget initiativrigt og dygtigt folkefærd og det er nok et spørgsmål om skaderne i form af undertrykkelse ikke mindst af ethvert tegn på initiativ ikke i længden var større end gavnen. Men det vil jeg overlade til sydafrikanerne at debatterer, omend jeg ville være en interesseret lytter. Men demokrati og modenhed afhænger jo af om man får lov til at modnes og at det nødvendige uddannelsenniveau søges udbedret og det er jo ikke noget der stod højt på dagsordnen hos hvide der foretrak at se alle sorte som uvidende 'boys'

Jeg ved ikke helt, hvor det er, det har været en større succes end i Afrika.

Koloniseringen af det sorte kontinent var meget kortvarig. For de fleste landes vedkommende under 100 år.

Der, hvor det er gået bedst, er der, hvor der var en reel kolonisering med tilflytning af hvide bosættere som i Sydafrika og til dels Zimbabwe.

Afrika havde befundet sig i stenalderen uden. Nu er de da rykket frem til en udvikling, hvor det fattige flertal befinder sig i jernalderen og i Sydafrika måske lidt længere fremme.

Før koloniseringen flyttede de sig overhovedet ikke og efter er det nærmest gået baglæns de fleste steder.

Men det er klart, at de hvide i Sydafrika ikke var villige til at dele magten, og det kan jeg egentlig godt forstå. Den nuværende deling er begyndelsen til enden på deres stat.

Kim Vibe

"Jamen de griner da helt sikkert i både Sydafrika og Vietnam. Det ene er blevet en bananrepublik på vej mod afgrunden. Det andet er blevet en kasernestat.

Folk flygter fra begge lande. Det gjorde de ikke før."

I et diktatur er der som regel ro i lejren, det har du da helt ret i. Moralen: indfør undertrykkende regimer overalt.

Kim Vibe

"Afrika havde befundet sig i stenalderen uden. Nu er de da rykket frem til en udvikling, hvor det fattige flertal befinder sig i jernalderen og i Sydafrika måske lidt længere fremme.

Før koloniseringen flyttede de sig overhovedet ikke og efter er det nærmest gået baglæns de fleste steder."

Jeg synes det er meget flot, at du presser din egen verdensopfattelse og dit eget værdisæt ned over hovedet på et helt kontinent. Du må være noget nær almægtig, sådan som du har svar på det hele.

Bo Klindt Poulsen

"de fleste steder i Afrika forsøgte kolonisatorerne jo rent faktisk at stable et moderne samfund på benene."

Ja, det gjorde de da bestemt i Sydafrika. De sorte indbyggere skulle bare helst ikke være en del af det...

Hvis det var den gode vilje og rationelle, universelle argumenter, der drev værket, så var det vel ikke nødvendigt med tvang.
Ikke blot neokolonialismen, men kolonialismen lever stadigt i bedste velgående på højrefløjen. Det samme gør idealerne fra Apartheid styret. Jeg har desværre ikke tid til at opremse alle kolonialismens(og nærværende bloggeres) fejlslutninger, men der findes masser af litteratur om emnet.

Over and out.

jens peter hansen

Selvfølgelig var Jyllands-Posten forstående over for de hvide i Syd-Afrika. Den rare socialdemokrat Erhard Jacobsen var det jo også. Det var dengang.
Skal Informations medarbejdere i 2008 dømmes på hvad man skrev om tyske flygninge i 1945 og krav om hårdhændet behandling af formodede landssvigere samme år ?
Lad de implicerede personer stå til regnskab og lad dem svare hvis de er i live. Avisen kan vel ikke svare selv ??? eller hvad ??

Hansen: pointen med artikelserien er, at højreorienterede medier angriber centrum-venstre-orienterede medier for fortidens synder. Det er svar på tiltale.

Henning Ristinge

Kim Vibe, jeg er ikke vidende om at Vietnam har noget nævneværdigt flygtninge problem. Ikke at jeg er nogen elsker af det styre, men man hører stort set aldrig om Vietnamesiske flygtninge, det er mange års siden vi havde store flygtningestrømme, bådflygtninge og den slags fra Vietnam. Du er stock i gammel historie her. Du skal rent faktisk tilbage til årene lige efter krigen. Vietnam er næppe mere kasernestat end det borgerlige Singapore er det og der er mig bekendt færre flygtninge derfra emnd der er fra det USA venlige autokrati i Filipinerne.

Henning Ristinge

Blue "aktivt arbejde for landets fjender" hvem gjorde det? Det er måske Land og Folk eller Arbejderen, men derudover var journalistikken i dagbeldene, herunder information, både redelig og varieret og med jævnlige indlæg fra folk der bestemt ikke var til venstre for midten. Ikke engang SfFs Socialistisk Dagblad var en menighedsavis af den art du taler om, og de arbejdede sgu ikke for andre landes interesser. Det er en myte du bærer frem som ikke har hold i virkeligheden

Ristinge,

Hele sammenrendet, der senere blev til Enhedslisten, er vel i den kategori, og de var omend ikke store, så alligevel betydeligt større end i dag.

Filipinerne er et demokrati, folk kan frit rejse. Det kan de ikke i Vietnam, så det er somat sammenligne pærer og bananer. Og jeg kan ikke se, hvad diktaturet i Singapore har med sagen at gøre, andet end at det dog har formået at skabe økonomisk velstand, hvilket ikke ligefrem er spidskompetencen for kommunistiske regimer.

Iøvrigt troede jeg, at det var Afrika, vi diskuterede her. Det må være en anden streng, du hentyder til.

Kampagnen er godt tænkt fra bureauets side, men set i sammenhæng med JP fremstår den direkte usmagelig.
De portrætterede personer var fortalere for respekt, ligestilling, fred mellem kultuerer, tolerence og opposition til undertrykkende magthavere. Hvorimod JP arbejder i forlængelse af regeringens og DF politik, og er med til at retfærdiggøre undertrykkende/racistiske mekanismer.
Man skal ikke kende meget til JP før man ved at avisen arbejder politiserende og dimentralt modsat disse store personer, JP på denne selvretfærdige og hykleriske måde prøver at dele værdier med.

Det eneste JP viste os, er at forhånelse og nedgørelse af andre folks kulturer og religioner, kun gør dem vrede og sårede. Derfor er JPs annoncer utroligt usmagelige, når de prøver at dele værdisæt med så anderledes fra dem selv, og store personligheder.

Tankegangen med, at alle skal leve efter de vestlige demokratiske regler, som vi har opbygget i over 100 år, passer bare ikke ind i alle de kulturer som er i mellemøsten eller afrika. Det er bare andre leveregler og livsmønster De har. Det er der ikke noget negativt i, sådan hænger verden bare sammen. At man i JP, kaldte sorte, negere, som ikke var uddannede eller kunne lave et retssamfund, er der jo ikke noget galt i. Undskyld, men er navnet "sorte" ikke også forkert? Er vi ikke kommet videre. Det er som om at farve er det eneste der bliver vigtigte når man skal se på negative ting. Men se fakta i øjene, hvis man e hvid i DK, er man ikke så tit i fængsel, som hvis man har mellemøstlig eller afrikansk baggrund.. Vi er ikke ens, desværre..

Lars: Så det du skriver er simpelthen at fordi man har en anden kultur i mellemøsten og afrika så er det okay at nægte sorte samme borgerrettigheder som hvide i det samme land. Det giver jo ingen mening. Den kulturrelativisme du giver udtryk for er jo noget af det mest arrogante jeg længe har hørt. I denne sag er der jo ikke tale om at vesten prøver at presse demokrati ned over et land der måske/måske ikke vil have det som irak. Nej i Sydafrika var det jo de sorte selv der krævede borgerrettigheder og når folk selv kræver demokrati er det da vores pligt at støtte dem frem for at støtte deres undertrykkere med henvisning til en eller andet kulturrelativistisk pseudo argument