Et mangehovedet uhyre får en blog

Bukdahl beklager sig i sin blogdebut 21. august over, at han først nu har fået en blog og skriver samtidig om fortvivlelsen over at være ny blogejer:

”Nu har jeg i mindst 4 år plaget Weekendavisen om at få oprettet en blog omsider, og så er den her, lige her, lige nu, foran mig og foran jer, og hvad så, hvad nu, hvad her, blindt nidstirrende curserens blinken ved jeg ikke mine levende råd, og hvor ynkeligt er det ikke lige?” skriver Lars Bukdahl i sit første blogindlæg.

Men kan man overhovedet plage om at få en blog? Hvorfor har han ikke bare taget sagen i egen hånd? Bukdahl er om nogen kendt for at slå sig i tøjret, når han ikke føler avisens tøjler er frie nok til hans sproglige udfoldelser.

Drømmen om en blog

Vi ringer til Lars Bukdahl for at høre, hvad det fyrreårige litterære problembarn pludselig skal med en blog.

”Du fanger mig på et lidt ublogagtigt tidspunkt. I øjeblikket fungerer det sådan, at jeg sender mine tekster ind og så bliver de lagt op. Men det er meningen at forbindelsen skal blive mere direkte med tiden,” fortæller Lars Bukdahl.

Ideen om bloggen er ikke noget nyt for Bukdahl, der længe gerne har villet have en.
”Jeg har for lang tid siden haft en idé om en blog gennem avisen. Men det er aldrig rigtig blevet til noget. Jeg var så faldet hen og blev helt fortumlet da den pludselig var der.”

Man kan dog undre sig over, at Bukdahl ikke har oprettet en blog noget tidligere, hvis ønsket så længe har været der.

I en kommentar til Bukdahls første blogindlæg på Weekendavisen.dk skriver vært på P1-programmet Harddisken, Henrik Føhns:

”Tillykke med din blog. Jeg forstår dog ikke, hvorfor du har plaget Weekendavisen i fire år, istedet for bare at oprette en blog selv? Det er jo lissom pointen med blogging - at det er et selvstændigt medie, som man opretter og styrer selv, ik'? ;-)”

Lars Bukdahl har endnu ikke svaret.

At skrive i realtime

Mange bloggere vil i lighed med Føhns nok undre sig over, at Bukdahl ikke blot er reddet med på bølgen, når hele litteraturdanmark de sidste par år har blogget løs.

”Jeg er ikke en mand, der har savnet ting at foretage mig”, siger Bukdahl. Samtidig ser han ligheder mellem det han normalt har foretaget sig i den trykte avis og så det der kommer til at foregå på den nye blog.

Jeg har ikke savnet et sted før, fordi jeg har haft min ersatzblog i den trykte Weekendavis. Men bloggen er et område, jeg glæder mig til at udforske.”

Men hvad er det så han vil med den nyanskaffede blog, som han ikke har haft mulighed for i den trykte Weekendavis?

”Det interessante ved bloggen er, at man skriver i noget, der ligner realtime. Selvom en avis også er hurtig, så er der en samtidighed ved bloggen. Man skriver så at sige ud i luften. Du kan sidde og skrive noget kl 4 om natten med en, der er ligeså søvnløs som dig selv,” fortæller Bukdahl.

Et plot om dagen

Han har mange ideer til, hvad der skal foregå på den endnu spæde blog. En blog regnes ofte for et sted, der indebærer en høj grad af selviscenesættelse og dette ekshibitionistiske element er da heller ikke fremmed for Bukdahl.

”Jeg har jo mange figurer. Bloggen må gerne være med til at illustrere dette mangehovede uhyre.
Det er interessant at have så mange hoveder rablende på ét sted,” fortæller Bukdahl.

”Det bliver interessant at udforske det opløste format. Det er en form for harmonikaformat, hvor der foregår en udveksling mellem form og umiddelbarhed.”

Bukdahls vision med bloggen er ikke kun at præsentere sig selv i forskellige udgaver. Bloggen skal også være en platform for præsentation af andres værker og ideer.

”Den må gerne være et sted, hvor jeg præsenterer andres ting. For eksempel gamle sære halvfjerdseravantgardister og unge forfattere fra Hvedekorn. ”

Han synes også godt om den kontinuitet, som bloggen tilbyder og vil gerne have at en del af bloggen med tiden får et føljetonagtigt præg.
”Man kunne for eksempel dagligt have et plot, der bliver røbet.”

Blogdahl kan følges på Weekendavisens blogside